Lukas 19
1 Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem.
Yesu da Yeligou moilaiga doaga: le, baligimusa: ahoanoba,
2 Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, og han var rig.
su lidisu hina dunu, bagade gagui dunu ea dio amo Sa: gease, da Yesu ba: musa: misi.
3 Og han søgte at få at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vækst.
E da Yesu ba: mu hanai galu. Be e da dunu dunumunihadi galu. Amaiba: le, dunu bagohame da Yesu guba: le aligiba: le, e da Yesu ba: mu hamedei ba: i.
4 Og han løb forud og steg op i et Morbær Figentræ, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej.
Amaiba: le, e bisili, hehenane, Yesu Ea misunu logo bega: ifa bagade lelu, amo ifaba: le heda: le, Yesu ba: musa: ouesalu.
5 Og da Jesus kom til Stedet, så han op og blev ham var og sagde til ham: "Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus."
Yesu da amo ifa ea baiga doaga: loba, E ba: le gadole, Sa: geasema amane sia: i, “Sa: gease! Di hedolo gudu sa: ima. Na da wali ani esalumusa: , dima diasua masunu.”
6 Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde.
Amalalu, Sa: gease da hedolowane ifaba: le sa: ili, ea diasuga asili, Yesu hahawanedafa yosia: i.
7 Og da de så det, knurrede de alle og sagde: "Han er gået ind for at tage Herberge hos en syndig Mand."
Be eno dunu amo hou ba: beba: le, ilia higale gilisili sia: dasu, “E da abuliba: le wadela: i hou hamosu dunu ea diasuga hiougi dunu agoane ahoabela: ?”
8 Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: "Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen."
Amalalu, dunu huluane ba: ma: ne, Sa: gease da wa: legadole, Yesuma sia: i, “Hina! Nabima! Na liligi huluane na dogoa mogili, la: idi na da hame gagui dunuma imunu. Nowa dunuma na da ogogole ea muni afae lai galea, na da ema baligili muni biyaduyale dabe bu imunu.”
9 Men Jesus sagde til ham: "I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi også han er en Abrahams Søn;
Yesu da ema bu adole i, “Wali eso diasu goega fi, ilima Gode Ea Gaga: su hou da doaga: i dagoi. Bai amo dunu amolawane da A: ibalaha: me egefe agoane esala.
10 thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte."
Dunu Egefe da fisi dunu hogole, gaga: musa: misi dagoi.”
11 Men medens de hørte på dette, fortsatte han og sagde en Lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks komme til Syne.
Amo sia: ilia nabalaloba, Yesu da eno hou olelemusa: , fedege sia: olelei. E da Yelusaleme moilai bai bagadega doaga: mu gadenei ba: i. Dunu bagohame da Gode Ea Hinadafa Hou da wahawane doaga: mu dawa: i galu.
12 Han sagde da: "En højbåren Mand drog til et fjernt Land for at få Kongemagt og vende tilbage igen.
Amaiba: le, E amane sia: i, “Hina dunu da soge sedagaga masunu dawa: i galu. Amogawi, ilia da e hina bagade ilegele, amalalu, e da hi sogega bu misunu dawa: i galu.
13 Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: Købslår dermed, indtil jeg kommer.
Amalalu, ea hawa: hamosu dunu nabuane gala ema misa: ne sia: beba: le, ilima afae afae e da gouli gina afae afaea sagole, amane sia: i, ‘Amo muni lale, dilia amo muniga bidi lasu hou hamoma.’
14 Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os.
Be ea soge fi dunu, amo hina dunu ilia higabeba: le, ea asi soge sedagaga adola ahoasu dunu asunasili, ilia amane sia: i, ‘Amo dunu da ninima hina bagadewane esalumu nini higa: i gala!’
15 Og det skete, da han kom igen, efter at han havde fået Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde få at vide, hvad hver havde vundet.
Hina dunu, e da hina bagade ilegei hou lai dagoiba: le, bu misini, ea hawa: hamosu dunu ilia bidi lasu hou hamobeba: le muni eno lai, amo ba: ma: ne, ema misa: ne sia: i.
16 Og den første trådte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til.
Dunu afadafa da ema bisili misini, amane sia: i, ‘Hina! Dia gina i, amoga na da bidi lasu hamobeba: le, na gina nabuane eno lai dagoi.’
17 Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.
Hina da ema amane sia: i, ‘Defea mabu! Di da hawa: hamosu ida: iwane dunu. Di da fonobahadi liligi noga: le ouligibiba: le, di da moilai bai bagade fi nabuane gala amo ouligima: mu.’
18 Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund.
Eno da ema misini, amane sia: i, ‘Hina! Dia gina amoga na da bidi lasu hamobeba: le, wali gina biyale eno lai dagoi.’
19 Men han sagde også til denne: Og du skal være over fem Byer.
Hina da ema bu adole i, ‘Di amola da moilai bai bagade fi biyale gala amo ouligima: mu.’
20 Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et Tørklæde.
Be eno da ema misini, amane sia: i, ‘Hina! Dia gina da goea. Amo na da abula ganodini sosone, wamolegei.
21 Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke såede.
Na da dima beda: iba: le agoane hamosu. Di da gasa bagade dunu. Inia liligi ligisi di udigili lasa. Inia ha: i manu bugi di da udigili faisa.’
22 Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke såede;
Hina bagade dunu da ema amane sia: i, ‘Di wadela: i hawa: hamosu dunu. Dia lafidili sia: amoga na da dima fofada: mu. Na da gasa bagade dunu di dawa: i. Na inia liligi ligisi udigili lasa. Na inia ea ha: i manu bugi udigili faisa. Amo di dawa: i.
23 hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, så jeg ved min Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente?
Amaiba: le, di da abuliba: le na gina amo muni salasu diasu ganodini hame salila: ? Amane hamoi ganiaba, na da misini, muni eno lai na da lala: loba.’
24 Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund.
Amalalu, gadenene lelu dunu ilima e amane sia: i, ‘Amo ea gina bu samogene, hawa: hamosu dunu da gina nabuane lai, ema amo ea gina ima.’
25 Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.
(Be ilia da ema fofogadigili sia: i, ‘Hina! E da gina nabuane gagusa.’)
26 Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
Be hina bagade da bu adole i, ‘Na dilima sia: sa! Nowa dunu da lai galea, Gode da ema eno imunu galebe. Be hame lai dunu, ea liligi huluane E da bu samogemu galebe.
27 Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!"
Be nama ha lai dunu, na da ilima hina bagade esalumu ilia higabeba: le, ili afugili, nama oule misini, na midadi medole lelegema!’”
28 Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem.
Amo sia: nanu, Yesu da asili, Yelusaleme moilai bai bagadega doaga: musa: asi.
29 Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde:
Bedefage amola Bedani moilai (Olifede goumi gadenei), amo gadenenewane doaga: le, E da Ea ado ba: su dunu aduna E bisima: ne asunasi.
30 "Går hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Når I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, på hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører det hid!
E da elama amane sia: i, “Alia amo moilai ninia midadi dialebe amoga masa. Amo ganodini golili sa: ili, ali da dougi mano dunuga hame fila heda: i, amo bagesi ba: mu. Amo bagesi fadegale, guiguda: oule misa.
31 Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I sige således: Herren har Brug for det."
Be eno dunu alima gagabole, ‘Ali da abuli ea la: gi fadegabela: ?’ ilia sia: sea, alia amane bu adole ima, ‘Ania Hina da amo dougiga Ea hawa: hamosu gala.’
32 Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem.
Amalalu, ela da asili, Yesu Ea adoi huluane defele ba: i.
33 Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: "Hvorfor løse I Føllet?"
Dougi mano elea fadegalaloba, dougi ea ouligisu dunu da elama adole ba: i, “Ali da abuliba: le amo dougi fadegasala: ?”
34 Og de sagde: "Herren har Brug for det."
Ela bu adole i, “Ania Hina da amo dougiga Ea hawa: hamosu gala.”
35 Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder på Føllet og lod Jesus sætte sig derpå.
Ela da amo dougi Yesuma oule misini, ela abula dougi ea baligiga figisili, Yesu da amoga fila heda: ma: ne elea fidi.
36 Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham på Vejen.
E da fila heda: le ahoanoba, eno dunu da ilia abula fadegale, ea dougi da amo da: iya ososa: masa: ne, logoga fa: sisi.
37 Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde:
E da Yelusaleme moilai bai bagadega gadenene doaga: loba, logo da Olifede Goumiba: le gudu sa: i. Amogawi, Ea fa: no bobogesu dunu bagohamedafa, ea gasa bagade hamoi ilia ba: i amo dawa: beba: le, ilia hahawane bagade ha: giwane Godema nodone wele sia: nanu,
38 "Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det højeste!"
“Mabe dunu, ninia Hinadafa, e da Gode Ea dioba: le maha, Ema hahawane nodone sia: ma! Hebene ganodini da olofosu dialumu! Gode da hadigidafa! Amaiba: le, Ema nodone sia: ma!”
39 Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: "Mester! irettesæt dine Disciple!"
Dunu gilisisu ganodini, Fa: lisi dunu mogili da Yesuma amane sia: i, “Olelesu! Dia fa: no bobogesu dunuma ouiya: ma: ne sia: ma!”
40 Og han svarede og sagde til dem: "Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle Stenene råbe."
Be Yesu E bu adole i, “Na dilima sia: sa! Amo dunu da ouiya: le esala ganiaba, dafawane, igi diala da bagadewane wele sia: na: noba.”
41 Og da han kom nær til og så Staden, græd han over den og sagde:
E da Yelusaleme gadenenewane doaga: beba: le, asigiba: le dinanu.
42 "Vidste dog også du, ja, selv på denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne.
E amane fedege sia: i, “Wali eso di da olofosu logo dawa: mu da defea galu. Be amo da dima wamolegei dagoi.
43 Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegne fra;
Be eso da doaga: mu galebe. Amo esoga dima ha lai dunu misini, gegemusa: gagosa heda: le, moilai bai bagade eale disili,
44 og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke lade Sten på Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besøgelses Tid."
amo mugululi, gugunufinisimu. Ilia da di amola dunu huluane Yelusaleme moilai bai bagade gagoi ganodini esala, amo medole legemu. Gode da dilima gaga: musa: doaga: i, amo dilia dafawaneyale hame dawa: beba: le, dilia moilai bai bagade gagui amo ganodini, igi afadafa da eno igi da: iya dialebe hamedafa ba: mu.”
45 Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte,
Amalalu, Yesu da Debolo Diasu ganodini golili sa: ili, bidi lasu dunu huluane muni sefasilalu.
46 og sagde til dem: "Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en Røverkule."
E da amane sia: i, “Gode Sia: Dedei Buga ganodini agoane dedei diala, ‘Gode da amane sia: i, Na Debolo Diasu amoma ilia da sia: ne gadosu diasu dio asulimu,’ Be dilia da amo diasu wamolasu dunu ilia wamoaligisu diasu agoane hamoi dagoi.”
47 Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de første i Folket søgte at slå ham ihjel.
Amalalu, e da Debolo Diasu ganodini eso huluane sia: olelelalu. Gobele salasu dunu amola Sema Olelesu dunu amola dunu fi ilia ouligisu dunu, ilia da Yesu medole legemu logo hogoi helei.
48 Og de fandt ikke, hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang ved ham og hørte ham.
Be dunu huluane da mae helelewane, Yesu Ea sia: i nababeba: le, ilia da medole legemu logo hamedei ba: i.
