Lukas 18
1 Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
Hanchu, sabei mindong loia chubai an tho tit rang ani iti rilna rangin hi chongmintêk hih Jisua'n a misîra.
2 og sagde: "Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undså sig for noget Menneske.
“Khopui inkhata hin roijêkpu, Pathien khom chiloi, mi lien khom chiloi inkhat a oma.
3 Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
Ha khou nanâka han meithâi inkhat a oma, ân dôipui chunga phuba lâk ranga ngênin a se bang ngâia.
4 Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
Zora sôtzan chu roijêkpu han nuom pe maka, ania nûka a mulungin, ‘Pathien le mi lien chi no khom inlang,
5 så vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe Hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig."
hi meithâi hin chakal ni tho banga, hi anga hin a hong banga anîn chu nûka chu ni la minjêl chit a tih. Masikin a phuba lei luokpui rong,’ a tia.”
6 Men Herren sagde: "Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
Pumapa'n, a chongril ala zoma, “Rangâi ta u, imo ha roijêkpu saloi han ai ti.
7 Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som råbe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, når det gælder dem?
Masikin, Pathien'n a mingei sanna ngêna, sûntin, jântina chapngei chungroi mindon noni mo? San minnu ni mo?
8 Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, når han kommer, vil finde Troen på Jorden?"
Nangni ki ril, an nuomnan inrang takin mindon pe a tih. Ania, Miriem Nâipasal a juong tikin rammuola taksônna mu ni mo?” a tia.
9 Men han sagde også til nogle, som stolede på sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
Ama le ama ka sa intia, midang esêl ngâi ngei kôma hi chongmintêk hih a misîra.
10 "Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
Voikhat chu mi inikin Biekina chubai tho rangin an sea. Inkhat chu Pharisee ania inkhat chu sumrusuongpu ani.
11 Farisæeren stod og bad ved sig selv således: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller også som denne Tolder.
Pharisee chu athenin ândinga chubai a thoa, “Pathien, kei chu midang ngei angin mi ranghuol ngâi, dikloi, inrê mi khom kini loi sikin, râisânchong ki ril. So, sumrusuongpu anga khom ki niloi sikin râisânchong ki ril.
12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min indtægt.
Hapta tin sûnnik bu ke ngêi ngâia, ke nei murdi a sômakhat nang ke pêk ngâi,” a tia.
13 Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder nådig!
Ania, sumrusuongpu chu lâtaka indingin, invân tieng luo tang ngam loiin, a rôp ruchumin, “Pathien, mi nunsie ki ni, inrieng ni mu roh,” a tia.
14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."
Jisua'n nangni ki ril, “Pharisee mi ni loiin, sumrusuongpu chu Pathien mita theiintumin, a in tieng a se zoi. Tutu omlien kaichu intem an ta, intem kaichu minlutin om an tih,” a tia.
15 Men de bare også de små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene så det, truede de dem.
Mi senkhatin, an nâitengei Jisua kôma, an chunga kut minngam rangin an tuonga. Hanchu, ha anga tho rang hah ruoisingeiin an lei mûn chu an lei ngoa.
16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "Lader de små Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører sådanne til.
Hannisenla, Jisua'n nâipangte ngei a kôma a koia, an kôma, “Nâipangtengei ko kôma hong rese ngei, khap no roi, Pathien Rêngram chu hi anga nâipangte ngei ta kêng.
17 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."
Diktakin ki ti, tutu nâipangte'n Pathien Rêngram ai modôm anga modôm loiin chu asûnga lût tet no nih,” a tia.
18 Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" (aiōnios g166)
Juda ruoipu'n Jisua a rekela, “Minchupu sa, kumtuong ringna ka manna rangin imo ko tho rang?” a tia (aiōnios g166)
19 Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
Jisua'n a kôma, “Ithomo asa mini ti? Pathien pênna chu tute misa omak.
20 Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; Ær din Fader og din Moder."
Chongpêk hah, ni riet duo, Inrê no roh, mi that no roh, inru no roh, dikloiin mi nôn no roh, na nû le na pa mirit roh,” a tia.
21 Men han sagde: "Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."
Ama han, “Ha chongpêkngei murdi hah chu ka nâipangte lâi renga ko jôm kêng ani” a tia.
22 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: "Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"
Mahah Jisua'n a riet lehan a kôma, “Neinun inkhat tho rang na la nâng, Ne nei murdi juor inla, asum hah inriengngei sem ngei roh, hanchu, invâna rochon nei ni tih, male chu hong inla ni jûi roh,” a tipea.
23 Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var såre rig.
Mahah ama'n a riet lehan, ânngûi oka, miriem neipa ani sikin.
24 Men da Jesus så, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
Hanchu, Jisua'n ânngûi a mûn chu, “Minei ngei Pathien Rêngrama lût rang ântak bah na!
25 thi det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."
Ut simphuoi kuora lût rang ântak nêkin mineingei invân rêngrama lût rang intak uol a tih,” a tia.
26 Men de, som hørte det, sagde: "Hvem kan da blive frelst?"
A chongril riet ngei nâmin, “Hanchu tumo sanminjôk nithei ranga?” tiin an rekela.
27 Men han sagde: "Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud."
Jisua'n, “Miriem ranga nitheiloi hih Pathien rangin chu nithei ani,” tiin a thuona.
28 Men Peter sagde: "Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig."
Male Peter'n a kôma, “En roh! kin inngei mâkin nang kin jûi hih,” a tia.
29 Men han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
Jisua'n an kôma, “O, ani, adiktakin nangni ki ril, tutu Pathien Rêngram sika a in mo, a lômnu mo, a nu le pa mo, a lâibungngei mo, a sarnungei mo, a nâingei mo, mâk kai chu,
31 Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: "Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes på Menneskesønnen.
Hanchu ruoisi sômleinik ngei hah Jisua'n atheiin a tuong ngeia an kôma, “Rangâi ta u, Jerusalema ei se rang ania mahan, Miriem Nâipasal chungroi dêipungei lei miziek hah tung a tih.
32 Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhånes og bespyttes,
Jentailngei kuta pêk an ta, esêl an ta, munuisan an ta, michilkhum an tih.
33 og de skulle hudstryge og ihjelslå ham; og på den tredje Dag skal han opstå."
Jêm an ta, that an tih, ania, sûnthum suole aringin inthoi nôk a tih,” a tia.
34 Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
Ania, ruoisingei han a chong reng rietthei mak ngeia, a chong ti hah anni rangin chu chong inthup ani sikin Jisua'n imo ai ti riet mak ngei.
35 Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
Hanchu, Jisua'n Jericho a tung rangin lampui kôla mitcho inkhat ânsunga, kut a doa.
36 Og da han hørte en Skare gå forbi, spurgte han, hvad dette var.
Mipui rahang a rietin chu, “Imo hi? tiin a rekela.
37 Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
“Nazereth Jisua a hongvun ani,” an tipea.
38 Og han råbte og sagde:"Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
Ânieka, “Jisua! David Nâipasal, inrieng ni mu roh” a tia.
39 Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
Moton tienga om mipui ngeiin, “Dâirek roh” tiin an ngoa. Ania ama'n ânring uolin, “David Nâipasal! inrieng mi mu roh,” a tia.
40 Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
Masikhan Jisua ân ngama, mitcho hah hongtuong rangin chong a pêka. A hongnâia anîn chu Jisua'n a rekela.
41 "Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men han sagde: "Herre! at jeg må blive seende."
“Imo nang ki tho pe ranga ni nuom?” a tia. “O pu, amu nôk ku nuom,” tiin a thuona.
42 Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende! din Tro har frelst dig."
Jisua'n a kôma, “Anîn chu muthei roh, na taksôn nân nang a mindam ani,” a tia.
43 Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de så det.
Harenghan a muthei kelen zoia, Pathien minpâk pumin Jisua a jûi zoia. Mipui ngeiin mahah an mûn chu an rêngin Pathien an minpâk zoi.
