Lukas 18
1 Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
Agus a dubhairt sé fós cosamhlachd riú, gur ab éigin urnuighthe dhéanamh do ghnáth, agus gan a bheith leisgeamhuil.
2 og sagde: "Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undså sig for noget Menneske.
Ag rádh, Do bhí breitheamh áirighe a gcathraigh áirghe, air nach raibh eagla Dé, agus ag nach raibh onoír do dhuine:
3 Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
Agus do bhí baintreabhach áirighe ann sa chathruighsin noch tháinic chuige, ag rádh, Cóirigh mé air measgcaruid.
4 Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
Agus niór bháill leision ar feadh tamuill: achd tar éis sin a dubhairt sé ris féin, Ce nach bhfuil eagla Dé oram, agus nach bhfuil onóir agam do dhuine;
5 så vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe Hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig."
Gidheadh do bhrígh go mbuaidhreann an bhaintreabhachsa mé dioghóla mé í, do chum nach dtiocfadh sé fá dheireadh dom bhuaidhreadh.
6 Men Herren sagde: "Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
Agus a dubhairt an Tighearna, Eisdidh créd a deir breitheamh na héagcora.
7 Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som råbe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, når det gælder dem?
A né nach déana Diá dioghaltas ar son a dháoine toghtha féin, éimhgheas air do lá agus doidhche, ge atá foighid aige na ttimcheall?
8 Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, når han kommer, vil finde Troen på Jorden?"
A deirim ribh go ndéana sé dioghaltas ar a son go lúath. Achd cheanna an tan thiocfas Mac an duine, an bhfuighe sé creideamh ar an dtalamh?
9 Men han sagde også til nogle, som stolede på sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
Agus fós ré dreim do sháoil iád féin bheith na bhfiréain, agus do tharcasinigh cách eile, a dubhairt sé an chosamhlachdsa:
10 "Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
Do chúadár días do dháoinibh súas don teampall do dhéanamh urnuighe; áon aca na Phairisíneach, agus araile na phúibliocánach.
11 Farisæeren stod og bad ved sig selv således: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller også som denne Tolder.
Ar seasamh don Phairisíneach do bhí sé guidhe mar so leis féin, A Dhiá, beirim buidheachas riot, nach bhfuilim mar atáid dáoine eile, a luchd fuáduigh, éugcórach, adhaltrannach, nó fós mar an bpuibliocánachsa.
12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min indtægt.
Troisgim fá dhó ann sa tseachdmhuin, do bheirim deachmhuidh as gach ní dhá sealbhuighim.
13 Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder nådig!
Agus ar seasamh don phuíbliocán, a bhfád úadh, nior bháill leis fiú a shúl do thogháil suás chum neimhe, achd do bhuaileadh sé a uchd, ag rádh, A Dhía déana trócaire oramsa an peachthacht.
14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."
A deirim ribh, go dtáinic an tési a núas dá thigh féin na fhiréanach ni is mó na fear úd: óir gidh bé ísligheas é féin áirdeochthar é.
15 Men de bare også de små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene så det, truede de dem.
Agus fós tugadar chuige náoidheanain, ionnus go mbeanfadh sé ríu; agus an tan do chuncadar na deísciobuil so, do imdheargadar íad.
16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "Lader de små Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører sådanne til.
Achd ar ngairm na leanabh Díosa chuige, a dubhairt sé, Fuilngidh na leinbh do theachd chugamsa, agus ná toirmeasguidh íad: óir is lé na leitheid so rioghachd Dé.
17 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."
A deirim ribh go fírinneach, Gidh bé nach géubha chuige rioghachd Dé mar náoidheanán nach racha sé go bráth a sdeach innte.
18 Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" (aiōnios g166)
Agus a dfafruigh úachdarán áirighe dhe, ag rádh, A Mhaighisdir mhaith, créd do dhéana mé lé a sealbhócha mé an bheatha mharthanach? (aiōnios g166)
19 Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
Agus a dubhairt Iósa ris, Créd fá ngoireann tú máith dhiomsa? ní bhfuil éinnrach maith, achd Día, amaháin.
20 Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; Ær din Fader og din Moder."
Atá éolos na naitheantadh agad, Ná déana adhaltranas, Ná déana dunmharbhadh, Na déana goid, Ná déana fiadhnuisi bhréige, Onóiruigh hathair agus do mhathair.
21 Men han sagde: "Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."
Agus a dubhairt seision, Do choimhéid mé na neithesi uile óm óige.
22 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: "Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"
Agus ar na cclos so Díosa, a dubhairt sé ris, Atá éinni fós duireasbhuidh ort: reac a bhfuil agad, agus roinn ar na bochduibh, agus bíaidh cisde ar neamh agad: agus tárr, lean misi.
23 Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var såre rig.
Agus ar na chloinnsin so dhósan, do ghlac tuirse mhór é: óir do bhí sé roshaidhbhir.
24 Men da Jesus så, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
Agus an tan do chunnairc Iósa go ráibh sé lán do dhobrón, a dubhairt sé, Créd é a dheacrachd do na dáoinibh sáidhbhre dul a sdeach a rioghachd Dé!
25 thi det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."
Oír is usa camhall do dhul tri chró snáthuide ná do dhuine shaidhbhir dul a sdeach a rioghachd Dé.
26 Men de, som hørte det, sagde: "Hvem kan da blive frelst?"
Agus a dubhrádar an dream do chúalaidh so, Máseadh cía as éidir do shlánughadh?
27 Men han sagde: "Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud."
Achd a dubhairt seision, Na neithe ata dó dhéanta ag na dáoinibh atáid so dhéanta ag Dia.
28 Men Peter sagde: "Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig."
Agus a dubhairt Peadar, Féuch, do fhágamairne na huile neithe, agus do leanamair thusa.
29 Men han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
Agus a dubhairt seision riú. A deirimsi ribh go firinneach, Nach bhfuil éinneach do fhág a thigh, ná á athair ná a mhathtair, ná a dhearbhraithreacha, ná a bhean phósda, ná a chlann, ar son rioghachda Dé.
31 Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: "Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes på Menneskesønnen.
Agus ar mbreith an dá fhear déag leis Diósa, a dubhairt sé riu, Féuch, téaghmáoid súas go Hiárusalem, agus críochnóchthar a dtimcheall Mhic an duine na huile neithe atá sgriobhtha ag na fáighibh.
32 Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhånes og bespyttes,
Oír do bhéarthar do na Cineadhachaibh é, agus do dhéuntar fonnomhad faoi, agus maisleóchthar é, agus géubhthar do shelighibh air:
33 og de skulle hudstryge og ihjelslå ham; og på den tredje Dag skal han opstå."
Agus ar na sgiúrsadh dhóibh muifid achd éireóchaidh sé a ris an treas lá.
34 Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
Agus niór thuigeadarsan éin ní dhíobh so: agus do bhádar na briáthrasa foluighthe uátha, agus níor aithnigheadar na neithe a dubhradh ann.
35 Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
Agus tárla, an tan do dhrnid sé ré Ierico, gur shuidh dall áirighe chois na sligheadh ag iarruidh déirce:
36 Og da han hørte en Skare gå forbi, spurgte han, hvad dette var.
Agus an tan do chúaluidh sé an slúagh ag gabháil thairis, dfiafruidh sé créd é so.
37 Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
Agus dinniseadar dhó, gur ab é Iósa Nasardha do bhí gabháil thairis.
38 Og han råbte og sagde:"Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
Agus do éigh seision ag rádh, A Iósa, a mhic Daibhi dénna trócaire oram.
39 Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
Agus an dream do bhí roimhe do imdheargadar é, ionnus go mbíadh se na thochd: achd is moide do éighmheadh seision sin, A mhic Dáibhi, déana trócaire oram.
40 Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
Agus ar seasamh Díosa, do aithim sé a thabhairt chuige: agus an tan do dhruid sé ris, dfiafruidh sé dhe,
41 "Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men han sagde: "Herre! at jeg må blive seende."
Ag rádh, Créd is mián leachd misi do dhéana dhuit? Agus a dubhairt seision, A Thighearna, mo radharc aiseag dhamh.
42 Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende! din Tro har frelst dig."
Agus a dubhairt Iósa ris, Bíodh do radharc agad: do shlánuigh do chreideamh thú.
43 Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de så det.
Agus do fúair sé a radharc ar an mball, agus do lean sé eisean, ag tabhairt glóire do Dhiá: agus an tan do chunnaire an pobal uile so, tugadar moladh do Dhía.
