< Lukas 18 >

1 Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,
And He spake also a parable to them, to shew that men ought always to pray, and not to faint:
2 og sagde: "Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undså sig for noget Menneske.
saying, There was a judge in a certain city, who neither feared God, nor regarded man.
3 Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!
And there was a widow in that city, who came to him, saying, Do me justice of my adversary.
4 Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,
And he would not for a time: but afterwards he said within himself, Though I fear not God,
5 så vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe Hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig."
nor regard man, yet because this widow gives me trouble, I will do her justice, least by continually coming she weary me out.
6 Men Herren sagde: "Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
And the Lord said, hear what even the unjust judge saith:
7 Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som råbe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, når det gælder dem?
and will not God do justice for his elect that cry to Him day and night, though He bear long with them.
8 Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, når han kommer, vil finde Troen på Jorden?"
I tell you, He will avenge them speedily. And yet when the Son of man cometh, shall He find faith in the land?
9 Men han sagde også til nogle, som stolede på sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
And He spake also this parable to some that trusted in themselves as being righteous, and despised others.
10 "Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.
Two men went up to the temple to pray; the one a pharisee and the other a publican.
11 Farisæeren stod og bad ved sig selv således: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller også som denne Tolder.
The pharisee standing by himself prayed thus, O God, I thank thee that I am not as other men are, rapacious, unjust, adulterous, or even as this publican.
12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min indtægt.
I fast twice a week, and I give tithes of all that I possess.
13 Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder nådig!
But the publican standing at a distance did not presume so much as to lift up his eyes to heaven, but smote upon his breast, saying, O God, be merciful to me a sinner.
14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."
I tell you, this man went down to his house justified rather than the other: for whoever exalteth himself shall be abased, but he that humbleth himself shall be exalted.
15 Men de bare også de små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene så det, truede de dem.
And they brought to Him infants also, that He might touch them: and his disciples seeing it rebuked them.
16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "Lader de små Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører sådanne til.
But Jesus called them to Him and said, Suffer little children to come unto me, and forbid them not: for of such is the kingdom of God.
17 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."
Verily I tell you, Whosoever shall not receive the kingdom of God as a little child shall by no means enter into it.
18 Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" (aiōnios g166)
And a certain ruler asked Him, saying, Good master, what shall I do to inherit eternal life? (aiōnios g166)
19 Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.
And Jesus said unto him, Why callest thou me good? there is none good but one, that is God.
20 Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; Ær din Fader og din Moder."
Thou knowest the commandments, Do not commit adultery, Do not kill, Do not steal, Do not bear false witness, Honour thy father and thy mother.
21 Men han sagde: "Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."
And he said, all these have I kept from my youth.
22 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: "Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"
But when Jesus heard these things He said unto him, Thou yet wantest one thing, Sell all that thou hast, and distribute to the poor, and thou shalt have treasure in heaven: and come, follow me.
23 Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var såre rig.
But when he heard this, he was very sorrowful; for he was very rich.
24 Men da Jesus så, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
And when Jesus saw that he was very sorrowful, He said, How difficultly shall they that have riches enter into the kingdom of God?
25 thi det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."
For it is easier for a camel to go through the eye of a needle, than for a rich man to enter into the kingdom of God.
26 Men de, som hørte det, sagde: "Hvem kan da blive frelst?"
And they that heard it said, Who then can be saved?
27 Men han sagde: "Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud."
But He answered, Things impossible with men are possible with God.
28 Men Peter sagde: "Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig."
Then said Peter, Behold, we have quitted all, and followed Thee.
29 Men han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,
And He said unto them, Verily I tell you, there is no one that hath left house, or parents, or brethren, or wife, or children, for the sake of the kingdom of God,
30 uden at han skal få det mange Fold igen i denne Tid og i den kommende Verden et evigt Liv." (aiōn g165, aiōnios g166)
who shall not receive manifold more even in this life, and in the world to come life everlasting. (aiōn g165, aiōnios g166)
31 Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: "Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes på Menneskesønnen.
And He took the twelve with Him and said to them, Behold, we are going up to Jerusalem, and all things written by the prophets concerning the Son of man shall be accomplished.
32 Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhånes og bespyttes,
For He shall be delivered to the Gentiles, and insulted, and abused, and spit upon, and they will scourge Him, and put Him to death:
33 og de skulle hudstryge og ihjelslå ham; og på den tredje Dag skal han opstå."
and the third day He shall rise again.
34 Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.
But they understood none of these things; and this matter was hid from them, so that they knew not the things which were spoken.
35 Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.
And as he was near to Jericho, a certain blind man sat by the way-side begging.
36 Og da han hørte en Skare gå forbi, spurgte han, hvad dette var.
And hearing a multitude passing by, he asked what it meant.
37 Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
And they told him, Jesus of Nazareth is coming by.
38 Og han råbte og sagde:"Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
And he cried out, saying, Jesus, thou son of David, have compassion on me.
39 Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
And they, that went before, rebuked him, that he might hold his peace, but he cried out the more, O Son of David, have pity on me.
40 Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
So Jesus stopt, and ordered him to be brought to Him: and when he was come near,
41 "Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men han sagde: "Herre! at jeg må blive seende."
He asked him, saying, What wouldst thou that I should do for thee? And he said, Lord, that I may recover my sight.
42 Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende! din Tro har frelst dig."
And Jesus said unto him, Receive thy sight: thy faith hath saved thee.
43 Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de så det.
And immediately he received his sight, and followed Him, glorifying God: and all the people, when they saw it, gave praise unto God.

< Lukas 18 >