Lukas 17
1 Men han sagde til sine Disciple: "Det er umuligt, at Forargelser ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme!
O Isus vaćarda pe sikadenđe: “O iskušenje mora te avol, al pharo kolese prekal kaste avol o iskušenje.
2 Det er bedre for ham, om en Møllesten er lagt om hans Hals, og han er kastet i Havet end at han skulde forarge een af disse små.
Pošukar ka avol lese te phanden baro bar tari vodenica ke lesi kor thaj te čhuden le ano more, nego te inđarol ano greh jekhe tare kala cikne.
3 Vogter på eder selv! Dersom din Broder synder, da irettesæt ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham!
Aračhen tumen! Te grešisada ćiro pačavno phral il phen, vaćar lenđe kaj gova naj šukar. A te pokajisajlo, oprosti lese!
4 Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham."
Thaj te efta droma ko đive grešisada premal tute thaj efta droma avilo tute vaćarindoj: ‘Kajiv man,’ oprosti lese.”
5 Og Apostlene sagde til Herren: "Giv os mere Tro!"
E apostolura vaćarde e Gospodese: “De amen po but pačajipe.”
6 Men Herren sagde: "Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da kunde I sige til dette Morbærfigentræ: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder.
O Gospod vaćarda: “Kana bi avola tumen pačajipe gaći cikno sar e gorušicako seme thaj bi vaćarena kale dudinkaće: ‘Ikal tut taro koreno thaj sadi tut ano more!’, bi šunola tumen.
7 Men hvem af eder, som har en Tjener, der pløjer eller vogter, siger til ham, når han kommer hjem fra Marken: Gå straks hen og sæt dig til Bords?
Savo tumendar ka phenol pe slugase, savo hunol i phuv il aračhol e bakren, kana iril pe andaro polje: ‘Av akari, beš te xa mangro’? Nijekh tumendar.
8 Vil han ikke tværtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal have til Nadver, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg spiser og drikker; og derefter må du spise og drikke?
Mesto gova ka vaćaren: ‘Ćer manđe te xav! Čhuv tuće i kecelja thaj služi man dok xav thaj pijav! A pale gova šaj i tu te xa thaj te pije.’
9 Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet? Jeg mener det ikke.
E slugase ni zahvalil pe o gospodari, golese so si gova lesi bući.
10 Således skulle også I, når I have gjort alle de Ting, som ere eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare skyldige at gøre, have vi gjort."
Gija i tumen, kana ćeren gova so tumenđe phenda o Dol, vaćaren: ‘Naj sam vredna hvalaće. Samo sam sluge save ćera amari bući.’”
11 Og det skete, medens han var på Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa.
Kana o Isus đelo ano Jerusalim, nakhlo maškari granica ki phuv i Samarija thaj i phuv i Galileja.
12 Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte,
Thaj kana dija ane jekh foro, arakhlje le deš gubavcura save ačhena dur.
13 og de opløftede Røsten og sagde: "Jesus, Mester, forbarm dig over os!"
Von zurale dije vika vaćarindoj: “Isuse, Gospode! Smilui tut pe amende!”
14 Og da han så dem, sagde han til dem: "Går hen og fremstiller eder for Præsterne!" Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede.
Kana len dikhlja, vaćarda: “Džan thaj sikaven tumen e sveštenikurenđe.” I gija phirindoj sastile.
15 Men en af dem vendte tilbage, da han så, at han var helbredt, og priste Gud med høj Røst.
Jekh lendar dikhlja kaj sastilo, irisajlo thaj hvalisada e Devle andare sa o glaso.
16 Og han faldt på sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.
Pelo angle Isusese pingre thaj zahvalisajlo. Gova sasa Samarijanco.
17 Men Jesus svarede og sagde: "Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni?
Tegani o Isus pučlja le: “Na li sastiljen deš džene? Kaj si kola enja?
18 Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?"
Sar maškar lende ni arakhlja pe nijekh te iril pe te zahvalil e Devlese, nego samo kava manuš andari aver phuv?”
19 Og han sagde til ham:"Stå op, gå bort; din Tro har frelst dig!"
Tegani vaćarda lese: “Ušti thaj dža! Ćiro pačajipe spasisada tut.”
20 Men da han blev spurgt af Farisæerne om, når Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: "Guds Rige kommer ikke således, at man kan vise derpå.
Jekh đive pučlje e fariseja e Isuse: “Kana ka avol o Carstvo e Devleso?” O Isus phenda lenđe: “O Carstvo e Devleso ni ka avol sar kova so dičhol pe jakhencar.
21 Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder."
Ni ka vaćarol pe: ‘Aktalo, kate si’, il: ‘Odori si!’ Golese kaj o Carstvo e Devleso si maškar tumende!”
22 Men han sagde til Disciplene: "Der skal komme Dage, da I skulle attrå at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den.
A pe sikadenđe o Isus phenda: “Ka avol o vreme kana ka manđen te dičhen man barem jekh đive kana me, o Čhavo e manušeso, ka vladiv sar caro, al ni ka šaj.
23 Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, så går ikke derhen, og løber ikke derefter!
Tegani e manuša ka vaćaren tumenđe: ‘Akh, kate si’, il: ‘Ek, odori!’ Al ma ikljen thaj ma prasten lencar te roden man.
24 Thi ligesom Lynet, når det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, således skal Menneskesønnen være på sin Dag.
Golese so me, o Čhavo e manušeso, kana ka avav sar i munja so strefil andaro nebo, ka svetliv sa so si talo nebo.
25 Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt.
Al angleder trubul but te avav mučimo thaj kala kuštika mora čhuden man pestar.
26 Og som det skete i Noas Dage, således skal det også være i Menneskesønnens Dage:
Thaj sar sasa ano vreme e Nojaso, gija i ka avol ane đivesa kana me, o Čhavo e manušeso, ka avav.
27 De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle.
Xalje, pilje, lije pe, dije pe dži kova đive dži kana o Noja đelo ano brodo. Tegani avilo o baro paj thaj tasile sa kola save ni sesa ano brodo.
28 Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede;
Gija sasa i ano vreme kana živisada o Lot. E manuša ano foro i Sodoma xalje, pilje, ćinde, bićinde, sadisade thaj vazdije čhera.
29 men på den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle:
Al ano đive kana iklilo o Lot andari Sodoma, čalada i jag thaj taro nebo pele žuta bara save phabon thaj mudarde sa kolen so ačhile ano foro.
30 på samme Måde skal det være på den Dag, da Menneskesønnen åbenbares.
Gija ka avol i ane gova đive, kana ka avav me, o Čhavo e manušeso.
31 På den dag skal den, som er på Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligeså skal den, som er på Marken, ikke vende tilbage igen!
Ane gova đive ko ka avol ko krovo, a lese stvara ano čher andre, ma te uljol te lol len! Thaj ko si ano polje, ma te iril pe ano foro pale pe stvara.
32 Kommer Loths Hustru i Hu!
Den tumen gođi so sasa e Lotese romnjasa!
33 Den, som søger at bjærge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet.
Ko dičhol te aračhol piro džuvdipe, ka hasarol le, al ko hasarol piro džuvdipe, ka aračhol le.
34 Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mænd være på eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
Vaćarav tumenđe, ane goja rat kana ka avav, duj manuša ka pašljon ko than e pašljimaso: jekh ka lol pe, a dujto ka avol ačhado.
35 To Kvinder skulle male på samme Kværn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
Thaj duj džuvlja ka meljin ano mlin: jekh ka lol pe, a i dujto ka avol ačhadi.
36 To Mænd skulle være på Marken; den ene skal tages med. og den anden skal lades tilbage."
[Duj murša ka aven ki njiva: jekh ka lol pe, a dujto ka avol ačhado.]”
37 Og de svare og sige til ham: "Hvor, Herre?" Men han sagde til dem: "Hvor Ådselet er, der ville også Ørnene samle sig."
Tegani e sikade pučlje e Isuse: “Kaj, Gospode?” Vov phenda lenđe: “Kaj si o mulo telo, odori ćiden pe i e lešinara.”
