Lukas 16
1 Men han sagde også til Disciplene: "Der var en rig Mand, som havde en Husholder, og denne blev angiven for ham som en, der ødte hans Ejendom.
U muhlisliriƣa yǝnǝ mundaⱪ dedi: — Bir bayning bir ƣojidari bar ikǝn. Birsi bayƣa: «Bu ƣojidaringiz mal-mülkingizni buzup qaqti» dǝp xikayǝt ⱪiptu.
2 Og han lod ham kalde og sagde til ham: Hvad er dette, jeg hører om dig? Aflæg Regnskabet for din Husholdning; thi du kan ikke længer være Husholder.
U ƣojidarni qaⱪirip, uningƣa: «Mening sening toƣrangda angliƣanlirim zadi ⱪandaⱪ gǝp? Ƣojidarliⱪingdiki ⱨesab-kitabni eniⱪ tapxur; qünki mundin keyin sǝn ƣojidar bolmaysǝn» — dǝptu.
3 Men Husholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gøre, efterdi min Herre tager Husholdningen fra mig? Jeg formår ikke at Grave, jeg skammer mig ved at tigge.
Ƣojidar ǝmdi ɵz iqidǝ: «Nemǝ ⱪilay? Qünki hojayinim meni ƣojidarliⱪtin mǝⱨrum ⱪilidu. Kǝtmǝn qapay desǝm unqilik maƣdur yoⱪ, tilǝmqilik ⱪilay desǝm nomus ⱪilimǝn.
4 Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for af de skulle modtage mig i deres Huse, når jeg bliver sat fra Husholdningen.
Ⱨǝ, taptim! Ƣojidarliⱪtin ⱪalƣinimda kixilǝrning meni ɵylirigǝ ⱪarxi elixi üqün, nemǝ ⱪiliximni ǝmdi bildim» dǝp
5 Og han kaldte hver enkelt af sin Herres Skyldnere til sig og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig?
ɵz hojayiniƣa ⱪǝrzdar bolƣanlarni birdin-birdin qaⱪirip kelip, birinqisidin: «Hojayinimƣa ⱪanqilik ⱪǝrzingiz bar?» dǝp soraptu.
6 Men han sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit Skyldbrev, og sæt dig hurtig ned og skriv halvtredsindstyve!
Wǝ ⱪǝrzdar: «Yüz tung zǝytun meyi» dǝp jawab beriptu. Ƣojidar uningƣa: «Mana, ⱨesabat dǝptiringizni elip, bu yǝrdǝ olturup ǝllik tungƣa ɵzgǝrtiweting!» dǝptu.
7 Derefter sagde han til en anden: Men du, hvor meget er du skyldig? Men han sagde: Hundrede Mål Hvede. Han siger til ham: Tag dit Skyldbrev og skriv firsindstyve!
Andin u yǝnǝ birigǝ: «Sizqu, ⱪanqilik ⱪǝrz boldingiz?» dǝp soraptu. U: «Yüz kürǝ buƣday» dǝp jawab beriptu. Ƣojidar uningƣa: «Ⱨesabat dǝptiringizni elip sǝksǝn kürigǝ ɵzgǝrtiweting!» dǝptu.
8 Og Herren roste den uretfærdige Husholder, fordi han havde handlet klogelig; thi denne Verdens Børn ere klogere end Lysets Børn imod deres egen Slægt. (aiōn g165)
Xuning bilǝn uning hojayini sǝmimiyǝtsiz ƣojidarning bu ixtiki pǝmlikliki üqün uningƣa ⱪayil bolup mahtaptu. Qünki bu dunyaning pǝrzǝntliri ɵz dǝwridǝ nurning pǝrzǝntliridin pǝmliktur. (aiōn g165)
9 Og jeg siger eder: Gører eder Venner ved Uretfærdighedens Mammon, for at de, når det er forbi med den, må modtage eder i de evige Boliger. (aiōnios g166)
Wǝ mǝn silǝrgǝ xuni eytip ⱪoyayki, «Naⱨǝⱪ dunyaƣa tǝwǝ mal-dunya» arⱪiliⱪ ɵzünglarƣa dost tutunglar; xundaⱪ ⱪilsanglar, mal-dunya karƣa kǝlmǝydiƣan bolƣan [künidǝ] xu dostlar silǝrni ǝbǝdiy makanlarƣa ⱪarxi alidu. (aiōnios g166)
10 Den, som er tro i det mindste, er også tro i meget, og den, som er uretfærdig i det mindste, er også uretfærdig i meget.
Kimki kiqikkinǝ ixta sadiⱪ bolsa, qong ixtimu sadiⱪ bolidu; wǝ kimki kiqikkinǝ ixta sǝmimiyǝtsiz bolsa, qong ixtimu sǝmimiyǝtsiz bolidu.
11 Dersom I da ikke have været tro i den uretfærdige Mammon, hvem vil da betro eder den sande?
Xunga ǝgǝr «naⱨǝⱪ dunyaƣa tǝwǝ bolƣan mal-dunya»da sadiⱪ bolmisanglar, kim silǝrgǝ ⱨǝⱪiⱪiy bayliⱪlarni tapxursun?
12 Og dersom I ikke have været tro i det, som andre eje, hvem vil da give eder noget selv at eje?
Wǝ baxⱪilarning nǝrsiliridǝ sadiⱪ bolmisanglar kim silǝrgǝ ɵzünglarning nǝrsisini bǝrsun?
13 Ingen Tjener kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon."
Ⱨeqkim ikki hojayinƣa tǝng hizmǝt ⱪilalmaydu. Qünki u yaki buni yaman kɵrüp, uni yahxi kɵridu; yaki buningƣa ɵzini pütünlǝy beƣixlap, uningƣa etibarsiz ⱪaraydu. [Xuningƣa ohxax], silǝrningmu birla waⱪitta ⱨǝm Hudaning, ⱨǝm mal-dunyaning ⱪulluⱪida boluxunglar mumkin ǝmǝs.
14 Men alt dette hørte Farisæerne, som vare pengegerrige, og de spottede ham.
Əmdi Pǝrisiylǝr (ular pulƣa amraⱪ idi) bularning ⱨǝmmisini anglap Əysani mǝshirǝ ⱪilixti.
15 Og han sagde til dem: "I ere de, som gøre eder selv retfærdige for Menneskene; men Gud kender eders Hjerter; thi det, som er højt iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.
Wǝ u ularƣa mundaⱪ dedi: — «Silǝr ɵzünglarni adǝmlǝrning aldida ⱨǝⱪⱪaniy ⱪilip kɵrsǝtküqidursilǝr; lekin Huda ⱪǝlbinglarni bilidu. Qünki adǝmlǝrning arisida ⱪǝdirlinidiƣini Hudaning nǝziridǝ yirginqliktur.
16 Loven og Profeterne vare indtil Johannes; fra den Tid forkyndes Evangeliet om Guds Rige, og enhver trænger derind med Vold.
Tǝwrat ⱪanuni wǝ pǝyƣǝmbǝrlǝrning yazmiliri [qɵmüldürgüqi] Yǝⱨyaƣiqǝ ⱨidayǝt bolup kǝldi; xu waⱪittin baxlap Hudaning padixaⱨliⱪining hux hǝwiri jakarlinip keliwatidu; [padixaⱨliⱪⱪa] kirmǝkqi bolƣanlarning ⱨǝrbiri uningƣa bɵsüp kiriwelixi kerǝktur.
17 Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forgå, end at en Tøddel af Loven bortfalder.
Lekin asman bilǝn zeminning yoⱪ ⱪiliwetilixi Tǝwratning bir qekiti bikar ⱪilinixtin asandur.
18 Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, bedriver Hor; og hver, som tager til Ægte en Kvinde, der er skilt fra sin Mand, bedriver Hor.
— Ⱨǝr kim ɵz ayalini talaⱪ ⱪilip baxⱪa birini alsa zina ⱪilƣan bolidu wǝ kimki ɵz eridin talaⱪ ⱪilinƣanni alsa zina ⱪilƣan bolidu».
19 Men der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur og kostbart Linned og levede hver Dag i Fryd og Herlighed.
— Burun bir bay adǝm bar idi; u sɵsün rǝnglik ton wǝ kanap kiyimlǝrni kiyip, ⱨǝrküni ǝyx-ixrǝt iqidǝ tǝntǝnǝ ⱪilatti.
20 Men en fattig ved Navn Lazarus var lagt ved hans Port, fuld af Sår.
Wǝ pütün ǝzayini qaⱪa-jaⱨarǝt besip kǝtkǝn Lazarus isimlik bir yoⱪsul bar idi; u bayning dǝrwazisining aldiƣa [ⱨǝrküni] yatⱪuzup ⱪoyulatti.
21 Og han attråede at mættes af det, som faldt fra den Riges Bord; men også Hundene kom og slikkede hans Sår.
Uning dastihinidin qüxüp ⱪalƣan parqi-puratlardin ⱪorsiⱪini toyƣuzƣuxⱪa tǝxna idi. Ⱨalbuki, itlar kelip uning yarilirini yalaytti.
22 Men det skete, at den fattige døde, og at han blev henbåren af Englene i Abrahams Skød; men den rige døde også og blev begravet.
Əmdi xundaⱪ boldiki, yoⱪsul ɵldi wǝ pǝrixtilǝr uni Ibraⱨimning ⱪuqiⱪiƣa apardi. Bay ⱨǝm ɵlüp dǝpnǝ ⱪilindi;
23 Og da han slog sine Øjne op i Dødsriget, hvor han var i Pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skød. (Hadēs g86)
wǝ tǝⱨtisarada ⱪattiⱪ ⱪiynilip, bexini kɵtürüp, yiraⱪtin Ibraⱨimni wǝ uning ⱪuqiⱪidiki Lazarusni kɵrüp: (Hadēs g86)
24 Og han råbte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i Vand og læske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue.
«Əy ata Ibraⱨim, manga rǝⱨim ⱪilƣaysǝn! Lazarusni ǝwǝtkǝysǝn, u barmiⱪining uqini suƣa qilap, tilimƣa temitip sowutⱪay. Qünki mǝn bu ot yalⱪunida ⱪattiⱪ azabliniwatimǝn!» dǝp warⱪirap yalwurdi.
25 Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har fået dit gode i din Livstid, og Lazarus ligeså det onde; men nu trøstes han her, og du pines.
Lekin Ibraⱨim mundaⱪ dedi: «Əy oƣlum, ⱨayat waⱪtingda ⱨalawǝtni yǝtküqǝ kɵrginingni wǝ Lazarusning dǝrd-bala tartⱪinini yadingƣa kǝltürgin. Ⱨazir u tǝsǝlli tapti, ǝmma sǝn azab tartiwatisǝn.
26 Og foruden alt dette er der fæstet et stort Svælg imellem os og eder, for at de, som ville fare herfra over til eder, ikke skulle kunne det, og de ikke heller skulle fare derfra over til os.
Wǝ bulardin baxⱪa, biz bilǝn silǝrning ariliⱪimizda yoƣan bir ⱨang bekitilgǝndurki, bu yǝrdin silǝr tǝrǝpkǝ ɵtǝyli degǝnlǝr ɵtǝlǝmǝs wǝ andin biz tǝrǝpkǝ ɵtimiz degǝnlǝr ɵtǝlmǝs».
27 Men han sagde: Så beder jeg dig, Fader! at du vil sende ham til min Faders Hus
Əmdi bay yǝnǝ: «Undaⱪta, i ata, sǝndin [Lazarusni] atamning ɵyigǝ ǝwǝtixingni ɵtünimǝn.
28 thi jeg har fem Brødre for at han kan vidne for dem, for at ikke også de skulle komme i dette Pinested.
Qünki mening bǝx aka-ukam bar; ularning bu azab-oⱪubǝtlik yǝrgǝ kǝlmǝsliki üqün [Lazarus] ularni ⱪattiⱪ agaⱨlandurup ⱪoysun» — dedi.
29 Men Abraham siger til ham: De have Moses og Profeterne, lad dem høre dem!
Biraⱪ Ibraⱨim jawab berip uningƣa: «Ularda Musa wǝ [baxⱪa] pǝyƣǝmbǝrlǝrning [agaⱨ-guwaⱨliⱪi] bar; ular xularni anglisun» — dedi.
30 Men han sagde: Nej, Fader Abraham! men dersom nogen fra de døde kommer til dem, ville de omvende sig.
Lekin u: «Yaⱪ, i Ibraⱨim ata, ǝgǝr ɵlgǝnlǝrdin biri tirilip ularning aldiƣa barsa, ular towa ⱪilidu» — dedi.
31 Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Profeterne, da lade de sig heller ikke overbevise, om nogen opstår fra de døde."
Əmma Ibraⱨim uningƣa: «Əgǝr ular Musa wǝ [baxⱪa] pǝyƣǝmbǝrlǝrning [guwaⱨliⱪini] anglimisa, ⱨǝtta ɵlgǝnlǝrdin birsi tirilsimu, ular yǝnila ixinixni rǝt ⱪilidu» — dedi.
