Lukas 16
1 Men han sagde også til Disciplene: "Der var en rig Mand, som havde en Husholder, og denne blev angiven for ham som en, der ødte hans Ejendom.
O Isus askal phendas pire učenikonenđe e usporedba: “Sas varesavo barvalo manuš saves sas upravitelj saves e manuša prnas kaj rspil o barvalipe pire gospodaresko.
2 Og han lod ham kalde og sagde til ham: Hvad er dette, jeg hører om dig? Aflæg Regnskabet for din Husholdning; thi du kan ikke længer være Husholder.
O barvalo manuš akharda pire upravitelje thaj phendas lešće: ‘So godova ašunav pale tute? Sikav manđe o računo kaj ramosardan sar vodijas e briga pale mungro barvalipe zato kaj majbut našti aves mungro upravitelj!’
3 Men Husholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gøre, efterdi min Herre tager Husholdningen fra mig? Jeg formår ikke at Grave, jeg skammer mig ved at tigge.
Pe godova o baro sluga phendas ande peste: ‘So te ćerav kana mungro gospodari či del više te ćerav bući pale leste? Te džav te hanavav naj man snaga. Te prosiv? Ladžavo si manđe.
4 Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for af de skulle modtage mig i deres Huse, når jeg bliver sat fra Husholdningen.
Džanav so ćerava! Thaj kana gajda ćerava e manuša lačhe primina man ande pire ćhera, kana majbut či avava e gospodaresko upravitelj.’
5 Og han kaldte hver enkelt af sin Herres Skyldnere til sig og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig?
Askal akhardas jećhe po jećhe katar o okola save sas udžile lešće gospodarešće. Thaj phučla e prvo manuše savo sas udžile: ‘Kozom san udžile mungre gospodarešće?’
6 Men han sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit Skyldbrev, og sæt dig hurtig ned og skriv halvtredsindstyve!
‘Šel bačve maslinsko zetino’, phendas o okova savo sas udžile. A o baro sluga phendas lešće: ‘Le ćiro računo beš thaj odma ramosar pandžvardeš.’
7 Derefter sagde han til en anden: Men du, hvor meget er du skyldig? Men han sagde: Hundrede Mål Hvede. Han siger til ham: Tag dit Skyldbrev og skriv firsindstyve!
Pale godova phendas e aver manušešće: ‘A tu, kozom san tu udžile?’ ‘Šel mere điv.’ Phendas vi lešće: ‘Le ćiro računo thaj ramosar pe ohtovardeš.’
8 Og Herren roste den uretfærdige Husholder, fordi han havde handlet klogelig; thi denne Verdens Børn ere klogere end Lysets Børn imod deres egen Slægt. (aiōn g165)
Thaj o gospodari pohvalisarda e bilačhe upravitelje kaj sas snalažljivo. Kaj e manuša akale themešće majsnalažljivo postupin prema okola save si lenđe slične, nego e manuša katar o svetlost. (aiōn g165)
9 Og jeg siger eder: Gører eder Venner ved Uretfærdighedens Mammon, for at de, når det er forbi med den, må modtage eder i de evige Boliger. (aiōnios g166)
A me phenav tumenđe, steknin tumenđe drugaren gajda kaj ispravno koristin akale themesko barvalipe thaj kana o barvalipe majbut či avela korisno o Del primila tumen ande večne stanurja ando nebo. (aiōnios g166)
10 Den, som er tro i det mindste, er også tro i meget, og den, som er uretfærdig i det mindste, er også uretfærdig i meget.
Ako šaj paćas e manušešće ande cikne buća, askal šaj paćas lešće vi ande bare buća thaj ako našti paćas e manušešće ande cikne buća askal našti paćas lešće ni ande bare buća.
11 Dersom I da ikke have været tro i den uretfærdige Mammon, hvem vil da betro eder den sande?
Ako naj senas paćivale ande e themesko barvalipe, sar o Del poverila tumenđe duhovno barvalipe te upravin lesa?
12 Og dersom I ikke have været tro i det, som andre eje, hvem vil da give eder noget selv at eje?
Thaj ako ande averesko barvalipe naj senas paćivale, sar o Del dela tumen tumaro?
13 Ingen Tjener kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon."
Ni jek sluga našti robujil duje gospodarenđe ande isto vrjama. Kaj jećhe mrzala, a averes volila; ili jećhešće avela paćivalo a avres prezirila. Našti služin e Devlešće thaj e barvalipešće ande isto vrjama.”
14 Men alt dette hørte Farisæerne, som vare pengegerrige, og de spottede ham.
Sa gadava ašundine e fariseja save sas pohlepne pale love thaj marenas muj katar o Isus.
15 Og han sagde til dem: "I ere de, som gøre eder selv retfærdige for Menneskene; men Gud kender eders Hjerter; thi det, som er højt iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.
A o Isus phendas lenđe: “Tumen ćeren tumen kaj sen pravedne anglo them, ali džanel o Del tumare ile. Kaj so e manuša smatrin vredno, e Devlešće grjacolpe.”
16 Loven og Profeterne vare indtil Johannes; fra den Tid forkyndes Evangeliet om Guds Rige, og enhver trænger derind med Vold.
Askal o Isus phendas lenđe: “E Mojsijesko zakono thaj e knjige save ramosardine e purane prorokurja važinas sa dok či avilo o Jovano savo bolelas, a katar askal navestilas pe e Bahtali nevimata palo carstvo e Devlesko. Thaj katar askal nagovorisaras savoren te den ande Devlesko carstvo.
17 Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forgå, end at en Tøddel af Loven bortfalder.
Ali godova či značil kaj e Mojsijesko zakon majbut či vredil kaj majloće nestanila o nebo thaj e phuv, nego te propadnil jek tačkica andar o zakono.
18 Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, bedriver Hor; og hver, som tager til Ægte en Kvinde, der er skilt fra sin Mand, bedriver Hor.
Sago kaj ramol ando zakon: svako ko rastavil pe katar piri romnji thaj lel avrja, ćerel preljub; thaj ko oženil pe e romnjasa savi si rastanime, preljub ćerel.”
19 Men der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur og kostbart Linned og levede hver Dag i Fryd og Herlighed.
Askal o Isus nastavisarda: “Sas varesosko barvalo manuš, savo lelas pe peste majšukar thaj majkuč drze, trajilas svako đes raikane thaj veselilas pe.
20 Men en fattig ved Navn Lazarus var lagt ved hans Port, fuld af Sår.
A angle lesko vudar pašljolas varesavo čoro manuš savo sas sa ande čirurja. Lesko alav sas Lazar,
21 Og han attråede at mættes af det, som faldt fra den Riges Bord; men også Hundene kom og slikkede hans Sår.
thaj čeznilas samo te čaljol e prušukenca save perenas katar e barvalešći sinija. Dok gajda pašljolas avenas e džućhela thaj čarnas e čirurja pe leste.
22 Men det skete, at den fattige døde, og at han blev henbåren af Englene i Abrahams Skød; men den rige døde også og blev begravet.
A kana mulo o čoro, e anđelurja inđardine les ande Avramešće angalja. Pale godova mulo vi o barvalo manuš, thaj prahosardine les.
23 Og da han slog sine Øjne op i Dødsriget, hvor han var i Pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skød. (Hadēs g86)
A lešći duša đeli po than kaj si e mule, thaj dok sas ande bare muke vazda pire jakha thaj dadural dikhla e Lazare ande Avramešće angalja. (Hadēs g86)
24 Og han råbte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i Vand og læske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue.
Thaj čhuta muj: ‘Dade Avraame, smiluitu manđe thaj bičhal e Lazare te umočil piro naj ando paj thaj šudrjarel mungri čhib kaj zurale muči man ande akava plameno.’
25 Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har fået dit gode i din Livstid, og Lazarus ligeså det onde; men nu trøstes han her, og du pines.
Pe godova phendas o Avram: ‘De tut gođi, čhaveja, kaj tu pale ćiro trajo primisardan ćiro lačhipe, a gajda vi o Lazar piro bilačhipe. Akana vo akate tešil pe, a tu mučis tut.
26 Og foruden alt dette er der fæstet et stort Svælg imellem os og eder, for at de, som ville fare herfra over til eder, ikke skulle kunne det, og de ikke heller skulle fare derfra over til os.
Osim godova, maškar amende thaj tumende si bari provalija thaj vi okola save kamlinesas našti naćhen okotar akaring, niti akatar okoring.’
27 Men han sagde: Så beder jeg dig, Fader! at du vil sende ham til min Faders Hus
Pe godova o barvalo manuš phendas: ‘Moliv tut askal, dade, bičhal e Lazare ando ćher mungre dadesko.
28 thi jeg har fem Brødre for at han kan vidne for dem, for at ikke også de skulle komme i dette Pinested.
Kaj si man pandž phral pa neka džal thaj upozoril len te na vi von aven akaring ande kava than e mukengo.’
29 Men Abraham siger til ham: De have Moses og Profeterne, lad dem høre dem!
A o Avram phendas lešće: ‘Opomenil len o Mojsija thaj e prorokurja ande pire zapisurja. Neka čiton thaj čhon kan lende.’
30 Men han sagde: Nej, Fader Abraham! men dersom nogen fra de døde kommer til dem, ville de omvende sig.
A vo phendas: ‘O na, dade Avraame! Nego te avilo lende vareko andar e mule, obratina pe.’
31 Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Profeterne, da lade de sig heller ikke overbevise, om nogen opstår fra de døde."
A vo phendas lešće: ‘Ako či ašunen e Mojsija thaj e prorokonen, či paćana sa vi te uštel thaj avel lenđe vareko andar e mule.’”
