Lukas 16
1 Men han sagde også til Disciplene: "Der var en rig Mand, som havde en Husholder, og denne blev angiven for ham som en, der ødte hans Ejendom.
Jisuna pandam asimasu mahakki tung-inbasingda hairak-i, “Kanagumba inakhunba nupa amagi thabak asin-arang touba nupa ama leirammi. Amasung mahakki asin arang touba nupa asina mahakki maran mathum manghalle haiduna inakhunba nupa aduda kanagumba amana tamlammi.
2 Og han lod ham kalde og sagde til ham: Hvad er dette, jeg hører om dig? Aflæg Regnskabet for din Husholdning; thi du kan ikke længer være Husholder.
Maram aduna mahakna thabak asin-arang touba nupa adubu kouraduna hairak-i, ‘Eina nanggi maramda taribasi karino? Nahakna yumgi thabak asin arang toubagi chaga-chading pumnamak piyu maramdi nahak makha-tana eigi asin aran touba mi oiba yararoi.’
3 Men Husholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gøre, efterdi min Herre tager Husholdningen fra mig? Jeg formår ikke at Grave, jeg skammer mig ved at tigge.
Maduda thabak asin arang touba nupa aduna mathanta khanjarammi, ‘Eina houjik kari tougani? Eigi mapu asina eibu thabaktagi louthoklagani. Leibak touba ngambagi panggalsu eingonda leite aduga nibasu ikaijei.
4 Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for af de skulle modtage mig i deres Huse, når jeg bliver sat fra Husholdningen.
Um! Houjikti mana eibu thabaktagi louthoklaba tungda misingna eibu makhoi makhoigi mayumda lousinbinanaba eina kari tougadage haibadu ei khangle.’
5 Og han kaldte hver enkelt af sin Herres Skyldnere til sig og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig?
Maram aduna mahakna mahakki mapugi lal tonba makhoi khudingmakpu kourammi. Aduga mahakna ahanba aduda hanglak-i, ‘Nahakna Ibungogi lal kaya yamna tollibage?’
6 Men han sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit Skyldbrev, og sæt dig hurtig ned og skriv halvtredsindstyve!
Nupa aduna khumlak-i, ‘Chorphon thao gallon chanipan tolli.’ Maduda mahakna nupa aduda haikhi, ‘Nahakki ayiba che adu sida leire, thuna phamthaduna madu chamari yangkheida oihallo.’
7 Derefter sagde han til en anden: Men du, hvor meget er du skyldig? Men han sagde: Hundrede Mål Hvede. Han siger til ham: Tag dit Skyldbrev og skriv firsindstyve!
Adudagi mahakna atoppa amada amuk hanglak-i, ‘Aduga nahakkina kaya tollibage?’ Nupa aduna khumlak-i, ‘Gehu bora lising amamuk tolli.’ Maduna mahakna nupa aduda haikhi, ‘Nahakki ayiba che adu sida leire, madu nahakna chanipanda oihallo.’
8 Og Herren roste den uretfærdige Husholder, fordi han havde handlet klogelig; thi denne Verdens Børn ere klogere end Lysets Børn imod deres egen Slægt. (aiōn g165)
Madugi mahei oina mapu aduna pukchel sengdaba thabak asin arang touba nupa adubu asigumba heisingba thabak asigidamak thagatlammi. Maramdi taibangpan asigi machasingna makhoigi mirol asida mangalgi machasingdagi henna sing-i.” (aiōn g165)
9 Og jeg siger eder: Gører eder Venner ved Uretfærdighedens Mammon, for at de, når det er forbi med den, må modtage eder i de evige Boliger. (aiōnios g166)
Eina nakhoida hairibasini, asumna nakhoina taibangpanbagi lan thum sijinnaduna nakhoi nasagidamak marup semmu aduga langi kanapham leitraba matam aduda makhoina nakhoibu lomba naidaba yumda lousinbigani. (aiōnios g166)
10 Den, som er tro i det mindste, er også tro i meget, og den, som er uretfærdig i det mindste, er også uretfærdig i meget.
Khajiktada thajaba yaba mahak adu ayambadasu thajaba yabani aduga khajiktada pukchel sengdaba mahak adu ayambadasu pukchel sengdabani.
11 Dersom I da ikke have været tro i den uretfærdige Mammon, hvem vil da betro eder den sande?
Aduga nakhoina taibangpanba asigi lan-thum sijinnabada thajaba yaba oidrabadi kanana nakhoida asengba lan adu sinnabada thajagadage?
12 Og dersom I ikke have været tro i det, som andre eje, hvem vil da give eder noget selv at eje?
Aduga atoppa misinggi lanthumda nakhoibu thajaba yaba oidrabadi kanana nakhoida nasagi oiba lan-thum pibigani?
13 Ingen Tjener kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon."
“Minai kananasu mapu anigi thougal touba ngamde. Maramdi mahakna amabu tukachagani aduga amabuna nungsigani nattraga amabu luna ningjaraga amabuna thaoiroi. Nakhoina Tengban Mapu amadi lan animakpu punna thougal touba ngamloi.”
14 Men alt dette hørte Farisæerne, som vare pengegerrige, og de spottede ham.
Pharisee-singna masi pumnamaksing asi tabada makhoina Jisubu noknarammi maramdi makhoi sel-thumda ngaojarammi.
15 Og han sagde til dem: "I ere de, som gøre eder selv retfærdige for Menneskene; men Gud kender eders Hjerter; thi det, som er højt iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.
Maduda Jisuna makhoida hairak-i, “Nakhoina misinggi mamangda achumba chatpa sasinnei adubu Tengban Mapuna nakhoigi thamoi khang-i. Maramdi misingna mamal leina loujaba potsaksing adu Tengban Mapugi mityengdadi tukkachaningaini.”
16 Loven og Profeterne vare indtil Johannes; fra den Tid forkyndes Evangeliet om Guds Rige, og enhver trænger derind med Vold.
“Baptize toubiba Johngi matam adu phaoba Moses-ki wayel yathangsing amadi Tengban Mapugi wa phongdokpiba maichousinggi wa adu sandoklammi. Adubu houjikti Tengban Mapu leibakki aphaba pao adu sandokli aduga mipum khudingna maduda changnanaba hotnari.
17 Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forgå, end at en Tøddel af Loven bortfalder.
Wayel yathanggi khwaidagi pikpa saruk ama mangkhibadagidi swarga amadi malem taibangpan mangkhibana henna lai.
18 Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, bedriver Hor; og hver, som tager til Ægte en Kvinde, der er skilt fra sin Mand, bedriver Hor.
“Kanagumba nupa amana mahakki nupibu khainaraga atoppa nupi amaga luhonglabadi mahakna lannabagi thabak tou-i; aduga mapuroibaga khainarabi nupi louba nupa adusu lannabagi thabak tourabani.”
19 Men der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur og kostbart Linned og levede hver Dag i Fryd og Herlighed.
“Matam amada atangba masaknaiba mangra machu amadi mugamanbigi phirol setpa kanagumba inak-khunba nupa ama leirammi. Mahakna matam pumba awatpa leitana nungai yaiphana pallammi.
20 Men en fattig ved Navn Lazarus var lagt ved hans Port, fuld af Sår.
Aduga mahakki thongalda Lazarus kouba masa pumba patpa lairaba nupa amasu hiptuna leirammi.
21 Og han attråede at mættes af det, som faldt fra den Riges Bord; men også Hundene kom og slikkede hans Sår.
Mahakna Inak-khunba nupa adugi chanaba phandagi tarakpa acha athak makup matasing adu chajanaba asha toujarammi. Aduga huisingna laktuna mahakki apatpa adu leklammi.
22 Men det skete, at den fattige døde, og at han blev henbåren af Englene i Abrahams Skød; men den rige døde også og blev begravet.
Adudagi nongma lairaba nupa adu sirammi amasung swargadutsingna mahakpu Abrahamgi mathada pukhre. Aduga inak-khunba nupa adusu siraduna phumle.
23 Og da han slog sine Øjne op i Dødsriget, hvor han var i Pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skød. (Hadēs g86)
Amasung khamnung leibakta mahakna awaba khangduna mathakta yengkhatpa matamda thapna Abraham amasung mahakki nakanda Lazarus leiba urammi. (Hadēs g86)
24 Og han råbte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i Vand og læske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue.
Maduda inak-khunba nupa aduna laorak-i, ‘Ipa Abraham! Eibu nungsibiyu aduga Lazarus-na mahakki khudombi isingda luptuna eigi irei asibu ingthahanbinaba mahakpu thabirak-u, maramdi meiri marak asida ei yamna ware.’
25 Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har fået dit gode i din Livstid, og Lazarus ligeså det onde; men nu trøstes han her, og du pines.
Adubu Abrahamna khumlak-i, ‘Ningsing-u ichanupa, nahakna hinglingei matamda aphaba pot pumnamak phangkhi aduga Lazarus-nadi phattaba pumnamak phangkhi. Adubu mahakna houjikti mapham asida nungngaiba phangle aduga nahakna awa meichak khangli.
26 Og foruden alt dette er der fæstet et stort Svælg imellem os og eder, for at de, som ville fare herfra over til eder, ikke skulle kunne det, og de ikke heller skulle fare derfra over til os.
Pumnamak asigi mathakta mapham asidagi nakhoigi manakta chatningba misingna chatpa ngamdanaba aduga mapham adudagi eikhoigi inakta lakningbasingna lakpa ngamdananaba lukhraba kom ama lei.’
27 Men han sagde: Så beder jeg dig, Fader! at du vil sende ham til min Faders Hus
Maduda inak-khunba nupa aduna hairak-i, ‘Adu oirabadi eina nangonda haijari, Ipa Abraham, nahakna Lazaras-pu eigi ipagi yumda thabiyu.
28 thi jeg har fem Brødre for at han kan vidne for dem, for at ikke også de skulle komme i dette Pinested.
Maramdi eigi ichin-inao manga lei, aduga makhoina awa meichakki mapham asida laktananaba makhoida mahakna cheksin-wa haihanbiyu.’
29 Men Abraham siger til ham: De have Moses og Profeterne, lad dem høre dem!
Abraham-na hairak-i, ‘Nahakki nachin-nanaosinggi maphamda cheksin wa hainabagidamak Moses amasung Tengban Mapugi wa phongdokpiba maichousing lei, makhoigi wa adu nahakki nachin-nanaosingna tasanu.’
30 Men han sagde: Nej, Fader Abraham! men dersom nogen fra de døde kommer til dem, ville de omvende sig.
Inak-khunba nupa aduna khumlak-i, ‘Natte ipa Abraham, madukhaktanadi yaroi! Adubu asibasinggi maraktagi kanagumba amana makhoida chatlabadi makhoina paptagi pukning honggani.’
31 Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Profeterne, da lade de sig heller ikke overbevise, om nogen opstår fra de døde."
Adubu Abrahamna mangonda hairak-i, ‘Makhoina Moses amadi Tengban Mapugi wa phongdokpiba maichousinggi wa tadrabadi kanagumbana sibadagi hinggatlabasu makhoibu thajahanba ngamloi.’”
