< Lukas 16 >

1 Men han sagde også til Disciplene: "Der var en rig Mand, som havde en Husholder, og denne blev angiven for ham som en, der ødte hans Ejendom.
And He said also to his disciples, There was a certain rich man, who had a steward; and he was accused to him of wasting his goods.
2 Og han lod ham kalde og sagde til ham: Hvad er dette, jeg hører om dig? Aflæg Regnskabet for din Husholdning; thi du kan ikke længer være Husholder.
And he called him, and said unto him, What is this I hear of thee? give up the accounts of thy stewardship, for thou canst be no longer steward.
3 Men Husholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gøre, efterdi min Herre tager Husholdningen fra mig? Jeg formår ikke at Grave, jeg skammer mig ved at tigge.
And the steward said in himself, What shall I do? now my master takes away the stewardship from me; I am not able to work, and I am ashamed to beg.
4 Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for af de skulle modtage mig i deres Huse, når jeg bliver sat fra Husholdningen.
I know what I will do, that when I am turned out of my place, they may receive me into their houses.
5 Og han kaldte hver enkelt af sin Herres Skyldnere til sig og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig?
So he called his master's debtors to him, and said to the first, How much owest thou to my master? and he said, an hundred baths of oil.
6 Men han sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit Skyldbrev, og sæt dig hurtig ned og skriv halvtredsindstyve!
And he said to him, Take thy bill, and sit down and write but fifty.
7 Derefter sagde han til en anden: Men du, hvor meget er du skyldig? Men han sagde: Hundrede Mål Hvede. Han siger til ham: Tag dit Skyldbrev og skriv firsindstyve!
Then he said to another, And how much owest thou? and he said, an hundred measures of wheat: and he said to him, Take thy bill, and write fourscore.
8 Og Herren roste den uretfærdige Husholder, fordi han havde handlet klogelig; thi denne Verdens Børn ere klogere end Lysets Børn imod deres egen Slægt. (aiōn g165)
And his master commended the dishonest steward as having acted prudently: for the men of this world are as to their affairs wiser than the children of light. (aiōn g165)
9 Og jeg siger eder: Gører eder Venner ved Uretfærdighedens Mammon, for at de, når det er forbi med den, må modtage eder i de evige Boliger. (aiōnios g166)
And I say unto you, Make to yourselves friends with these unrighteous treasures, that when they fail, ye may be received into everlasting habitations. (aiōnios g166)
10 Den, som er tro i det mindste, er også tro i meget, og den, som er uretfærdig i det mindste, er også uretfærdig i meget.
He, that is faithful in the lest, is faithful also in much: and he, that is unjust in the lest, is unjust also in much.
11 Dersom I da ikke have været tro i den uretfærdige Mammon, hvem vil da betro eder den sande?
If therefore ye have not been faithful in the false riches, who will intrust you with the true?
12 Og dersom I ikke have været tro i det, som andre eje, hvem vil da give eder noget selv at eje?
and if ye have not been faithful in that which was another's, who will give you that which is your own?
13 Ingen Tjener kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon."
No servant can serve two masters; for either he will hate the one, and love the other; or at lest he will be attached to the one, and neglect the other. Ye cannot serve God and Mammon.
14 Men alt dette hørte Farisæerne, som vare pengegerrige, og de spottede ham.
And the pharisees also, who were covetous, heard all these things; and derided Him.
15 Og han sagde til dem: "I ere de, som gøre eder selv retfærdige for Menneskene; men Gud kender eders Hjerter; thi det, som er højt iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.
And He said unto them, Ye justify yourselves before men, but God knoweth your hearts: for that which is highly esteemed among men is abomination in the sight of God.
16 Loven og Profeterne vare indtil Johannes; fra den Tid forkyndes Evangeliet om Guds Rige, og enhver trænger derind med Vold.
The law and the prophets continued until John: from that time the kingdom of God is preached, and every one presseth into it.
17 Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forgå, end at en Tøddel af Loven bortfalder.
Though it is easier for heaven and earth to pass away, than one tittle of the law to fail.
18 Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, bedriver Hor; og hver, som tager til Ægte en Kvinde, der er skilt fra sin Mand, bedriver Hor.
Whosoever putteth away his wife, and marrieth another, committeth adultery; and whosoever marrieth her that is put away from her husband committeth adultery.
19 Men der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur og kostbart Linned og levede hver Dag i Fryd og Herlighed.
Now there was a certain rich man, who was clothed in purple and fine linen, living voluptuously and splendidly every day.
20 Men en fattig ved Navn Lazarus var lagt ved hans Port, fuld af Sår.
And there was a poor man named Lazarus,
21 Og han attråede at mættes af det, som faldt fra den Riges Bord; men også Hundene kom og slikkede hans Sår.
who was laid at his gate full of sores, and desiring to be fed with the crumbs that fell from the rich man's table: and the dogs came and licked his sores. And it came to pass that the poor man died,
22 Men det skete, at den fattige døde, og at han blev henbåren af Englene i Abrahams Skød; men den rige døde også og blev begravet.
and was carried by angels to Abraham's bosom: the rich man also died, and was buried.
23 Og da han slog sine Øjne op i Dødsriget, hvor han var i Pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skød. (Hadēs g86)
And in hell he lifted up his eyes, being in torments, and seeth Abraham from afar, and Lazarus in his bosom. (Hadēs g86)
24 Og han råbte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i Vand og læske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue.
And he cried out and said, Father Abraham, have pity on me, and send Lazarus, that he may dip the tip of his finger in water, and cool my tongue; for I am tormented in this flame.
25 Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har fået dit gode i din Livstid, og Lazarus ligeså det onde; men nu trøstes han her, og du pines.
And Abraham said, Son, remember that thou receivedst thy good things in thy life-time, and likewise Lazarus his evils: but now he is comforted, and thou art tormented.
26 Og foruden alt dette er der fæstet et stort Svælg imellem os og eder, for at de, som ville fare herfra over til eder, ikke skulle kunne det, og de ikke heller skulle fare derfra over til os.
And besides, there is a great gulf fixed between us and you; so that they, who would pass from hence to you, cannot; nor can they pass to us, who would come from thence.
27 Men han sagde: Så beder jeg dig, Fader! at du vil sende ham til min Faders Hus
Then he said, Therefore I intreat thee, Father, that thou wouldst send him to my father's house:
28 thi jeg har fem Brødre for at han kan vidne for dem, for at ikke også de skulle komme i dette Pinested.
for I have five brethren; that he may testify to them my misery, least they also come into this place of torment.
29 Men Abraham siger til ham: De have Moses og Profeterne, lad dem høre dem!
Abraham answered him, They have Moses and the prophets, let them hear them:
30 Men han sagde: Nej, Fader Abraham! men dersom nogen fra de døde kommer til dem, ville de omvende sig.
and he said, Nay, father Abraham, but if one went to them from the dead, they will repent.
31 Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Profeterne, da lade de sig heller ikke overbevise, om nogen opstår fra de døde."
And he replied, If they hearken not to Moses and the prophets, neither will they be persuaded though one should rise from the dead.

< Lukas 16 >