Lukas 16
1 Men han sagde også til Disciplene: "Der var en rig Mand, som havde en Husholder, og denne blev angiven for ham som en, der ødte hans Ejendom.
Yesu nowachone jopuonjrene niya, “Ne nitie jamoko moro, ma ngʼat mane rito mwandune ne odonjne ni ketho gige.
2 Og han lod ham kalde og sagde til ham: Hvad er dette, jeg hører om dig? Aflæg Regnskabet for din Husholdning; thi du kan ikke længer være Husholder.
Omiyo noluonge ire kendo nopenje ni, ‘En angʼo mawinjo kuomini? Chiw ane kwan kuom gigo duto mirito, nikech ok inyal bedo jarit giga kendo ngangʼ!’
3 Men Husholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gøre, efterdi min Herre tager Husholdningen fra mig? Jeg formår ikke at Grave, jeg skammer mig ved at tigge.
“Jarit noparo kende owuon ni, ‘Abiro timo angʼo koro? Ruodha koro maya tija. Ok an ratego moromo ma dapur, to wiya kuot mondo akwechi.
4 Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for af de skulle modtage mig i deres Huse, når jeg bliver sat fra Husholdningen.
Angʼeyo gima abiro timo, ma ka aweyo tich ka, to ji biro rwaka utegi!’
5 Og han kaldte hver enkelt af sin Herres Skyldnere til sig og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig?
“Omiyo noluongo jogope ruodhe achiel achiel. Nopenjo mokwongo ni, ‘In-gi gowi mar ruodha marom nadi?’
6 Men han sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit Skyldbrev, og sæt dig hurtig ned og skriv halvtredsindstyve!
“Nodwoke ni, ‘Debe mia aboro mag mo.’ “Jarit tich nowachone ni, ‘Bed piny piyo piyo, ikaw kitapi indikie ni, mia angʼwen.’
7 Derefter sagde han til en anden: Men du, hvor meget er du skyldig? Men han sagde: Hundrede Mål Hvede. Han siger til ham: Tag dit Skyldbrev og skriv firsindstyve!
“Eka nopenjo ngʼat mar ariyo ni, ‘In to, gopi oromo adi?’ “Nodwoke ni, ‘Gunia alufu achiel mag ngano.’ “Nowachone ni, ‘Kaw kitapini, indike ni mia aboro.’
8 Og Herren roste den uretfærdige Husholder, fordi han havde handlet klogelig; thi denne Verdens Børn ere klogere end Lysets Børn imod deres egen Slægt. (aiōn g165)
“Ruoth nopako jarit gige ma ok kareno nikech notiyo gi rieke. Nimar jopinyni ongʼeyo tiyo mariek gi jowadgi moloyo jogo mawuotho e ler. (aiōn g165)
9 Og jeg siger eder: Gører eder Venner ved Uretfærdighedens Mammon, for at de, når det er forbi med den, må modtage eder i de evige Boliger. (aiōnios g166)
Awachonu ni tiuru gi mwandu mag piny mondo umakgo osiepe ne un uwegi, mondo ka chiengʼ ma mwandugo orumo, norwaku e kar dak mochwere. (aiōnios g166)
10 Den, som er tro i det mindste, er også tro i meget, og den, som er uretfærdig i det mindste, er også uretfærdig i meget.
“Ngʼat minyalo geno gi gima tin, inyalo gene bende gi gik mangʼeny, to ngʼat ma ok ja-adiera gi gima tin bende ok nyal bedo ja-adiera gi gik mangʼeny.
11 Dersom I da ikke have været tro i den uretfærdige Mammon, hvem vil da betro eder den sande?
Emomiyo ka ok usebedo jo-adiera e tiyo gi mwandu mar pinyni, en ngʼat mane mabiro genou gi mwandu madier?
12 Og dersom I ikke have været tro i det, som andre eje, hvem vil da give eder noget selv at eje?
To ka ok usebedo jo-adiera gi mwandu ngʼat machielo, en ngʼat mane madimiu mwandu ma maru uwegi?
13 Ingen Tjener kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon."
“Onge jatich manyalo tiyo ne ruodhi ariyo. Nimar obiro chayo achiel to ohero machielo, kata obiro chiwore ne achiel to ochayo machielo. Ok inyal tiyo ne Nyasaye kendo ne pesa.”
14 Men alt dette hørte Farisæerne, som vare pengegerrige, og de spottede ham.
Jo-Farisai mane ohero pesa nowinjo magi duto kendo neginyiero kagijaro Yesu.
15 Og han sagde til dem: "I ere de, som gøre eder selv retfærdige for Menneskene; men Gud kender eders Hjerter; thi det, som er højt iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.
Nowachonegi niya, “Un ema utimoru joma kare e wangʼ ji, to Nyasaye ongʼeyo chunyu. Gima okaw ni ber ahinya gi ji, kuom Nyasaye en gima kwero.
16 Loven og Profeterne vare indtil Johannes; fra den Tid forkyndes Evangeliet om Guds Rige, og enhver trænger derind med Vold.
“Chik kod Jonabi ne nigi teko nyaka chop ndalo mar Johana. Chakre kanyo, Injili mar pinyruoth Nyasaye osebedo kilando, kendo ngʼato ka ngʼato riyore mondo odonjie.
17 Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forgå, end at en Tøddel af Loven bortfalder.
To yot mondo polo gi piny orum, moloyo ka nukta achiel matinie moloyo olal kuom Chik.
18 Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, bedriver Hor; og hver, som tager til Ægte en Kvinde, der er skilt fra sin Mand, bedriver Hor.
“Ngʼato mowere gi chiege mokendo dhako machielo, odonjo e richo mar terruok, to ngʼat mokendo dhako ma chwore oweyo, bende odonjo e richo mar terruok.
19 Men der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur og kostbart Linned og levede hver Dag i Fryd og Herlighed.
“Ne nitie jamoko moro mane rwako lewni mokikore kod lewni mayom ma nengogi tek, kendo nodak e ngima mamalo mar mor ndalo duto.
20 Men en fattig ved Navn Lazarus var lagt ved hans Port, fuld af Sår.
E dhorangaye noketie jakwecho miluongoni Lazaro, ma adhonde nopongʼo dende
21 Og han attråede at mættes af det, som faldt fra den Riges Bord; men også Hundene kom og slikkede hans Sår.
kendo nogombo chamo ngʼinjo molwar e bwo mesa jamokono. Kata mana guogi bende ne biro minangʼ adhondene.
22 Men det skete, at den fattige døde, og at han blev henbåren af Englene i Abrahams Skød; men den rige døde også og blev begravet.
“Sa nochopo ma jakwechono notho kendo malaika notingʼe, otere e bath Ibrahim. Jamoko bende notho kendo noyike.
23 Og da han slog sine Øjne op i Dødsriget, hvor han var i Pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skød. (Hadēs g86)
Kane en e Piny Joma otho kisande malit, nongʼiyo malo to noneno Ibrahim gi kuma bor kod Lazaro e bathe. (Hadēs g86)
24 Og han råbte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i Vand og læske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue.
Omiyo noluonge kowacho niya, ‘Wuora Ibrahim kecha kendo or Lazaro olut lith lwete e pi mondo okwena lewa, nikech an-gi rem malit e ligek majni.’
25 Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har fået dit gode i din Livstid, og Lazarus ligeså det onde; men nu trøstes han her, og du pines.
“To Ibrahim nodwoke ni, ‘Wuoda, parie ni e ndalo mar ngimani ne iyudo gik mabeyo, ka Lazaro to ne yudo gik maricho, to koroni oneno maber ka eri, to in inie rem malit.
26 Og foruden alt dette er der fæstet et stort Svælg imellem os og eder, for at de, som ville fare herfra over til eder, ikke skulle kunne det, og de ikke heller skulle fare derfra over til os.
To bende moloyo ne mano duto, e kindwa kodi nitie hoho mangʼongo moseketi, mondo otam jogo madwaro aa ka obi iru kata ngʼato ok nyal ngʼado oa koru obi irwa koni.’
27 Men han sagde: Så beder jeg dig, Fader! at du vil sende ham til min Faders Hus
“Nodwoko ni, ‘Koro akwayoi, wuora, or Lazaro odhi od wuora,
28 thi jeg har fem Brødre for at han kan vidne for dem, for at ikke også de skulle komme i dette Pinested.
nimar an-gi owetena abich. Odhiyo osiemgi, mondo kik gin bende gibi e kar sand malitni.’
29 Men Abraham siger til ham: De have Moses og Profeterne, lad dem høre dem!
“Ibrahim nodwoke ni, ‘Gin kod Musa gi Jonabi, owinjore giwinjgi.’
30 Men han sagde: Nej, Fader Abraham! men dersom nogen fra de døde kommer til dem, ville de omvende sig.
“Nowacho ni, ‘Ooyo wuonwa Ibrahim, to ka ngʼato oa kuom joma otho modhi irgi, to gibiro weyo richo.’
31 Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Profeterne, da lade de sig heller ikke overbevise, om nogen opstår fra de døde."
“Nowachone ni, ‘Ka ok ginyal winjo Musa gi Jonabi, ok ginyal yie winjo kata ngʼato mochier oa kuom joma otho.’”
