Lukas 16
1 Men han sagde også til Disciplene: "Der var en rig Mand, som havde en Husholder, og denne blev angiven for ham som en, der ødte hans Ejendom.
Jesu ing a hubatkhqi venawh: “Thlang boei pynoet awm nawh anih a tangka ak khoemkung ing tangka poeih pe kang hy tinawh amik kqawn ce zahy.
2 Og han lod ham kalde og sagde til ham: Hvad er dette, jeg hører om dig? Aflæg Regnskabet for din Husholdning; thi du kan ikke længer være Husholder.
Cedawngawh a boei ing khy nawh doet hy, ‘Na kawng kang zaak ve ikawmyihna a awmnaak? Tangka na khoem ce nim huh lah, ka tangka ak koemkung na am awm hly voel hyk ti,’ tina hy.
3 Men Husholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gøre, efterdi min Herre tager Husholdningen fra mig? Jeg formår ikke at Grave, jeg skammer mig ved at tigge.
Cedawngawh tangka ak khoemkung ing ‘ikawmyihna nu ka ti lah kaw? Ka boeipa ing ka bibi awm ni qoek hly sak hawh hy. Dek deng aham awm kak tha am awm koek, thlang a venawh kut dun aham awm chak koek bai nyng.
4 Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for af de skulle modtage mig i deres Huse, når jeg bliver sat fra Husholdningen.
Ka sai hly taw sim hawh nyng, cawh ni bibi ani phawh awhtaw thlangkhqi ing kai ve ami im awh ami ni do hly hy,’ tihy.
5 Og han kaldte hver enkelt af sin Herres Skyldnere til sig og sagde til den første: Hvor meget er du min Herre skyldig?
Cedawngawh a boeipa a ik-oeih ak pukhqi ce khy hy. Lamma cyk awhkaw thlang ce khy nawh, ‘Ka boeipa a koe ik-oeih izah nu nak pu peek? tina hy.
6 Men han sagde: Hundrede Fade Olie. Og han sagde til ham: Tag dit Skyldbrev, og sæt dig hurtig ned og skriv halvtredsindstyve!
Anih ing, ‘Olive situi boet zaqeet,’ tina hy. Law lah, ang tawnna ngawi nawhtaw zali na sai mai,’ tina hy.
7 Derefter sagde han til en anden: Men du, hvor meget er du skyldig? Men han sagde: Hundrede Mål Hvede. Han siger til ham: Tag dit Skyldbrev og skriv firsindstyve!
Cekcoengawh a pak khihnaak awhkaw thlang ce doet tlaih bai hy, ‘Nang law izah nak pu? tina hy. “Anih ing, ‘Canghum sum thongkhat,’ tina hy. Tangka ak pukung ing, ‘Nak punaak cahawn ce lo nawhtaw sum zaqeet na sai mai,’ tina hy.
8 Og Herren roste den uretfærdige Husholder, fordi han havde handlet klogelig; thi denne Verdens Børn ere klogere end Lysets Børn imod deres egen Slægt. (aiōn g165)
Amak thym na bi ak bi tangka ak khoemkung ing cyihnaak ing bi a bi dawngawh a boeipa ing kyih am cah hy. Ve khawmdek thlangkhqi ing a mimah a ik-oeih ami sai awhtaw vangnaak khuiawh ak awmkhqi anglakawh awm cyi ngai uhy. (aiōn g165)
9 Og jeg siger eder: Gører eder Venner ved Uretfærdighedens Mammon, for at de, når det er forbi med den, må modtage eder i de evige Boliger. (aiōnios g166)
Nangmih a venawh ka nik kqawn peek khqi, pyi sainaak aham khawmdek boeinaak ce hawna lah uh, cawh ni ce mihkhqi boeih a boeih coengawh, a mingmih ing kumqui awmnaak hun awh nangmih ce ani do hly khqi hy. (aiōnios g166)
10 Den, som er tro i det mindste, er også tro i meget, og den, som er uretfærdig i det mindste, er også uretfærdig i meget.
U awm ik-oeih a khoehca awh ypawm na ak awm taw ik-oeih khawzah awh awm ypawm na awm hy, cehlai ik-oeih a khoehca awh ypawm na amak awm taw ik-oeih khawzah awh awm upvoet na awm hy.
11 Dersom I da ikke have været tro i den uretfærdige Mammon, hvem vil da betro eder den sande?
Khawmdek boeinaak awh zani ama ypawm awhtaw, u ing nu boeimangnaak tang tang ce ani khoem sak kaw?
12 Og dersom I ikke have været tro i det, som andre eje, hvem vil da give eder noget selv at eje?
Thlang a ik-oeih awh ypvoet na na awm coengawh taw, u ing nu nang ce ik-oeih a ni peek kaw?
13 Ingen Tjener kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kunne ikke tjene Gud og Mammon."
Tyihzoeih thlang pynoet ing boei pakkhih a bi pakkhih am bawk thai hy. Pynoet ce sawh na kawmsaw pynoet ce lungna kaw, am awhtaw pynoet ce ypna kawmsaw pynoet taw hep kaw. Khawsa bi ingkaw tangka bi am bawk hly thai qen hyk ti,’ tinak khqi hy.
14 Men alt dette hørte Farisæerne, som vare pengegerrige, og de spottede ham.
Tangka amik thintlawhnaak Farasikhqi ing ce ak awi ce a ming zaak awh Jesu ce qaih na uhy.
15 Og han sagde til dem: "I ere de, som gøre eder selv retfærdige for Menneskene; men Gud kender eders Hjerter; thi det, som er højt iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.
Jesu ing a mingmih a venawh, “Thlang amik huh awh nangmih ing thlakdyng na sa qu uhyk ti, cehlai Khawsa ing nangmih ak kawlung ce sim hy. Thlang ing a phu ak tlo soeih na a taak ce Khawsa mik huh awhtaw tyih cu hy.
16 Loven og Profeterne vare indtil Johannes; fra den Tid forkyndes Evangeliet om Guds Rige, og enhver trænger derind med Vold.
Johan a khuk dy ni anaa awi ingkaw tangkakhqi ca qee ce amik khypyi hy. Cekcoengawh kawng Khawsa ram awithang ce khypyi hawh uhy, thlang boeih ing ce ak khuiawh kun aham tha lo uhy.
17 Men det er lettere, at Himmelen og Jorden forgå, end at en Tøddel af Loven bortfalder.
Anaa awi awhkaw a dek zet ce ang qeng anglakawhtaw khawk khan ingkaw khawmdek ang qeng zoei bet kaw.
18 Hver, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, bedriver Hor; og hver, som tager til Ægte en Kvinde, der er skilt fra sin Mand, bedriver Hor.
U ingawm a zu thla nawh nuk chang a lawh awhtaw samphaih hy, thlang a zuk thlak ak zunaak awm samphaih toeng toeng hy.
19 Men der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur og kostbart Linned og levede hver Dag i Fryd og Herlighed.
Kuiqang thlang pynoet awm nawh hik thim ingkaw hi ak leek leek ing myngawi ang thoeihcam qu coengawh awm hly poepa hy.
20 Men en fattig ved Navn Lazarus var lagt ved hans Port, fuld af Sår.
Ak chawmkeng a keng awh Lazaru ak mingnaak kut ak dun thlang pynoet ce awm hy, a pum boeih na phoei ing bawm nawh,
21 Og han attråede at mættes af det, som faldt fra den Riges Bord; men også Hundene kom og slikkede hans Sår.
kuiqang a caboei awhkaw ak tla awkdik aidik ce ai aham ngaih hy. Uikhqi ing ak phoei ce leek pe uhy.
22 Men det skete, at den fattige døde, og at han blev henbåren af Englene i Abrahams Skød; men den rige døde også og blev begravet.
Cawhkaw kut ak dun thlang ce thi nawh khan ceityihkhqi ing Abraham a venna khyn uhy. Kuiqang thlang awm thi lawt nawh pup uhy.
23 Og da han slog sine Øjne op i Dødsriget, hvor han var i Pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans Skød. (Hadēs g86)
Hell khuina khuikha a sim cilh cilh awh ak hla nakawng Abraham ingkaw a venawh Lazaru ak awm ce hu hy. (Hadēs g86)
24 Og han råbte og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, for at han kan dyppe det yderste af sin Finger i Vand og læske min Tunge; thi jeg pines svarlig i denne Lue.
Ak khy doe na, ‘Ka pa Abraham, qeennaak ing Lazaru ce tyi nawhtaw tui awh a kutply pui seitaw kam lai ve ci law sak lah seh, vawhkaw mai awh ve khuikha cip cip hawh nyng ve,’ tina hy.
25 Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har fået dit gode i din Livstid, og Lazarus ligeså det onde; men nu trøstes han her, og du pines.
Cehlai Abraham ing, ‘Ka capa, na hqing khui pyt awh ik-oeih ak leek leek hu tiksaw, Lazaru taw ik-oeih che a huh ce poek lah, cehlai tuh awhtaw anih ing ngaihdingnaak hu nawh nang taw khuikha hyk ti.
26 Og foruden alt dette er der fæstet et stort Svælg imellem os og eder, for at de, som ville fare herfra over til eder, ikke skulle kunne det, og de ikke heller skulle fare derfra over til os.
Vekkhqi boeih coengawh, nang ingkaw kaimih anglakawh lawk-kqawng ak dung soeih awm hy, cedawngawh vawhkawng nang a venna u awm am cet thai hy, nang a venna kawng vena u awm am law thai bai hy,’ tina hy.
27 Men han sagde: Så beder jeg dig, Fader! at du vil sende ham til min Faders Hus
Cawh anih ing, ‘cawhtaw ka pa Abraham, qeennaak thoeh law nyng, Lazaru ce Ka pa im na tyi cang lah,
28 thi jeg har fem Brødre for at han kan vidne for dem, for at ikke også de skulle komme i dette Pinested.
Ka naa thlang pumha awm hyn hy. Vawhkaw khuikha simnaak a hun awh a mami lawnaak thai aham anih ing kqawn law pe cang lah seh nyng,’ tina hy.
29 Men Abraham siger til ham: De have Moses og Profeterne, lad dem høre dem!
Abraham ing, ‘Mosi ingkaw tawnghakhqi ta hawh usaw ti a; cekkhqi ak awi ce ngai mai u seh,’ tina hy.
30 Men han sagde: Nej, Fader Abraham! men dersom nogen fra de døde kommer til dem, ville de omvende sig.
Anih ing, ‘Amni, ka pa Abraham, thlak thi ak khuiawh kawng thlang pynoet oet a mingmih a venna a ceh mantaw thawlh zut kawm uh,’ tina hy.
31 Men han sagde til ham: Høre de ikke Moses og Profeterne, da lade de sig heller ikke overbevise, om nogen opstår fra de døde."
Abraham ing a venawh, ‘Mosi ingkaw tawnghakhqi ak awi ce a maming ngai awhtaw, thihnaak ak khuiawh kawng thlang tho nawh kqawn pe bai seiawm am ngai hly uhy,’ tina hy,” tinak khqi hy.
