< Lukas 15 >
1 Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
Were now to Him drawing near all the tax collectors and the sinners to hear Him.
2 Og både Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: "Denne tager imod Syndere og spiser med dem."
And were grumbling the (both *no*) Pharisees and the scribes saying that This [man] sinners receives and he eats with them.
3 Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
He spoke then to them parable this saying;
4 "Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Får og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
What man of you having a hundred sheep and (having lost *NK(o)*) of them one not leaves the ninety nine in the open field and goes after the [one] having been lost until he may find it?
5 Og når han har fundet det, lægger han det på sine Skuldre med Glæde.
And having found [it] he lays [it] on the shoulders (of him *N(k)O*) rejoicing,
6 Og når han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Får, som jeg havde mistet.
And having come to the house he calls together the friends and the neighbours saying to them; do rejoice with me, for I have found the sheep of mine the [one] having been lost!
7 Jeg siger eder: Således skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.
I say to you that in the same way joy in heaven there will be over one sinner repenting rather than over ninety nine righteous ones who no need have of repentance.
8 Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
Or what woman drachmas having ten, if she may lose drachma one, surely she lights a lamp and she sweeps the house and she seeks carefully until (it *N(k)O*) she may find?
9 Og når hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.
And having found [it] (she calls together *N(k)O*) the friends and (*k*) neighbours saying; do rejoice with me, for I have found the drachma that I lost.
10 Således, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig."
Thus I say to you, there is joy before the angels of God over one sinner repenting.
11 Men han sagde: "En Mand havde to Sønner.
He said then; A man certain had two sons.
12 Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.
And said the younger of them to the father; Father, do give to me what is due [to me] portion of the property. (*no*) (then *N(k)O*) he divided between them the property.
13 Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.
And after not many days having gathered together (all [things] *N(k)O*) the younger son went away into a country distant and there he wasted the estate of him living prodigally.
14 Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
When was spending however he everything there arose a famine (severe *N(k)O*) throughout the country that, and he himself began to be in need.
15 Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud på sine Marker for at vogte Svin.
And having gone he joined himself to one of the citizens the country of that, and he sent him into the fields of him to feed pigs.
16 Og han attråede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene åde; og ingen gav ham noget.
And he was longing (to be fed *N(k)O*) (the *ko*) (stomach of him *KO*) (from *N(k)O*) the pods that were eating the pigs, and no [one] was giving to him.
17 Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.
To himself however having come (he was saying; *N(k)O*) How many hired servants of the father of mine (have abundance *N(k)O*) of bread, I myself however with hunger (here *NO*) am perishing!
18 Jeg vil stå op og gå til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,
Having risen up I will go to the father of mine and I will say to him; Father, I have sinned against heaven and before you;
19 jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!
(and *k*) no longer no longer am I worthy to be called son of you. do make me like one of the servants of you.
20 Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, så hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.
And having risen up he went to the father (of himself *NK(o)*) Still now he far being distant he saw him the father of him and was moved with compassion, and having run he fell upon the neck of him and he kissed him.
21 Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.
Said then the son to him: Father, I have sinned against heaven and before you; (and *k*) no longer no longer am I worthy to be called son of you (do make me as one of the servants of you. *O*)
22 Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring på hans Hånd og Sko på Fødderne;
Said then the father to the servants of him; (Quickly *NO*) do bring out (*k*) robe the best and do clothe him and do give a ring for the hand of him and sandals for [his] feet,
23 og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!
and (do bring *N(k)O*) the calf fattened, do kill [it], and having eaten let us be merry,
24 Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!
For this the son of mine dead was and is alive again, (and *k*) he was having been lost and is found. And they began to be merry.
25 Men hans ældste Søn var på Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.
Was now the son of him the elder in [the] field. and while coming [up] he drew near to the house, he heard music and dancing.
26 Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
And having called near one of the servants (of him *k*) he was inquiring what (maybe *no*) would be these things.
27 Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har fået ham sund igen.
And he said to him that The brother of you is come, and has killed the father of you the calf fattened, because in good health him he has received.
28 Men han blev vred og vilde ikke gå ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.
He was angry however and not he was willing to go in. (And *N(K)O*) the father of him having gone he was begging him.
29 Men han svarede og sagde til Faderen: Se, så mange År har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtrådt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.
And answering he said to the [the] father of him; Behold so many years I serve you and never a commandment of you I disobeyed, and to me myself never did you give a young goat that with the friends of mine I may make merry.
30 Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.
When however the son of you this the [one] having devoured your living with (*o*) prostitutes came, you have killed for him the fattened (*k*) calf.
31 Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
And he said to him; Son, you yourself always with me are, and all that [is] mine yours is.
32 Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende og var fortabt og er funden."
To make merry however and to rejoice it was fitting, because the brother of you this dead was and (is alive, *N(K)O*) and having been lost (was *k*) and is found.