< Lukas 15 >

1 Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
And all the tax collectors and sinners were coming near to Him, to hear Him,
2 Og både Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: "Denne tager imod Syndere og spiser med dem."
and the Pharisees and the scribes were murmuring, saying, “This One receives sinners, and eats with them.”
3 Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
And He spoke to them this allegory, saying,
4 "Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Får og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
“What man of you having one hundred sheep, and having lost one out of them, does not leave behind the ninety-nine in the wilderness, and go on after the lost one, until he may find it?
5 Og når han har fundet det, lægger han det på sine Skuldre med Glæde.
And having found, he lays [it] on his shoulders rejoicing,
6 Og når han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Får, som jeg havde mistet.
and having come into the house, he calls together the friends and the neighbors, saying to them, Rejoice with me, because I found my sheep—the lost one.
7 Jeg siger eder: Således skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.
I say to you that [more] joy will be in Heaven over one sinner converting, rather than over ninety-nine righteous men who have no need of conversion.
8 Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
Or what woman having ten drachmas, if she may lose one drachma, does not light a lamp, and sweep the house, and seek carefully until she may find?
9 Og når hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.
And having found, she calls together the female friends and the neighbors, saying, Rejoice with me, for I found the drachma that I lost.
10 Således, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig."
So I say to you, joy comes before the messengers of God over one sinner converting.”
11 Men han sagde: "En Mand havde to Sønner.
And He said, “A certain man had two sons,
12 Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.
and the younger of them said to the father, Father, give me the portion of the substance falling to [me], and he divided to them the living.
13 Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.
And not many days after, having gathered all together, the younger son went abroad to a far country, and there he scattered his substance, living riotously;
14 Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
and he having spent all, there came a mighty famine on that country, and himself began to be in want;
15 Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud på sine Marker for at vogte Svin.
and having gone on, he joined himself to one of the citizens of that country, and he sent him into the fields to feed pigs,
16 Og han attråede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene åde; og ingen gav ham noget.
and he was desirous to fill his belly from the husks that the pigs were eating, and no one was giving to him.
17 Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.
And having come to himself, he said, How many hired workers of my father have a superabundance of bread, and I am perishing here with hunger!
18 Jeg vil stå op og gå til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,
Having risen, I will go on to my father, and will say to him, Father, I sinned—to Heaven, and before you,
19 jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!
and I am no longer worthy to be called your son; make me as one of your hired workers.
20 Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, så hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.
And having risen, he went to his own father, and he being yet far distant, his father saw him, and was moved with compassion, and having ran he fell on his neck and kissed him;
21 Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.
and the son said to him, Father, I sinned—to Heaven, and before you, and I am no longer worthy to be called your son.
22 Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring på hans Hånd og Sko på Fødderne;
And the father said to his servants, Bring forth the foremost robe, and clothe him, and give a ring for his hand, and sandals for the feet;
23 og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!
and having brought the fatted calf, kill [it], and having eaten, we may be merry,
24 Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!
because this son of mine was dead, and lived again, and he was lost, and was found; and they began to be merry.
25 Men hans ældste Søn var på Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.
And his elder son was in a field, and as, coming, he drew near to the house, he heard music and dancing,
26 Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
and having called near one of the young men, he was inquiring what these things might be,
27 Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har fået ham sund igen.
and he said to him, Your brother has arrived, and your father killed the fatted calf, because he received him back in health.
28 Men han blev vred og vilde ikke gå ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.
And he was angry, and would not go in, therefore his father, having come forth, was pleading him;
29 Men han svarede og sagde til Faderen: Se, så mange År har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtrådt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.
and he answering said to the father, Behold, so many years I serve you, and never did I transgress your command, and you never gave to me a kid that I might make merry with my friends;
30 Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.
but when your son—this one who devoured your living with prostitutes—came, you killed to him the fatted calf.
31 Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
And he said to him, Child, you are always with me, and all my things are yours;
32 Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende og var fortabt og er funden."
but to be merry, and to be glad, it was necessary, because this your brother was dead, and lived again, he was lost, and was found.”

< Lukas 15 >