Lukas 14

1 Og det skete, da han kom ind i en af de øverste Farisæeres Hus på en Sabbat for at holde Måltid, at de toge Vare på ham.

Lao esa, nandaa no fai hule-oꞌeꞌ, atahori partei agama Farisi ra malanggan esa noꞌe Yesus fo nema naa sia umen. Ana endoꞌ naa-ninu, ma hambu atahori maku-maꞌu E fo rae rita Ana nae tao saa nandaa no fai hule-oꞌeꞌ.

2 Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham.

Leleꞌ naa, hambu atahori esa mamahedꞌi ao maꞌasofeꞌ endoꞌ sia naa boe.

3 Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Farisæerne: "Er det tilladt at helbrede på Sabbaten eller ej?"

Boe ma, Yesus natane mahine hukun Yahudi ma atahori Farisi mana endo raa-rinu sia naa nae, “Tungga baꞌi Musa hohoro-lalanen, bisa tao nahaiꞌ atahori hedꞌis, nandaa no fai hule-oꞌeꞌ, do hokoꞌ?”

4 Men de tav. Og han tog på ham og helbredte ham og lod ham fare.

Te nda hambu esa nahara sa boe. Boe ma Yesus kois atahori mamahedꞌiꞌ a, de hai neuꞌ ena. Basa ma Yesus denu e baliꞌ.

5 Og han tog til Orde og sagde til dem: "Hvem er der iblandt eder, som ikke straks, når hans Søn eller Okse falder i en Brønd, drager dem op på Sabbatsdagen?"

Basa naa ma, Yesus natane se fai nae, “Mete ma hambu anadikiꞌ sa tudꞌa oe rala neu, nandaa no fai hule-oꞌeꞌ, hei mii nore baliꞌ e dꞌean, do hokoꞌ? Mete ma sapi a tudꞌa rala neu, na hei hela e, do, lea hendi e dꞌean? Neꞌo hei lea hendi e dꞌean. De naa sosoan nae, hei o tao ues ena boe, to!”

6 Og de kunde ikke give Svar derpå.

Rena Yesus olaꞌ taꞌo naa, te nda hambu atahori esa bisa nataa E sa boe.

7 Men han sagde en Lignelse til de budne, da han gav Agt på, hvorledes de udvalgte sig de øverste Pladser ved Bordet, og sagde til dem:

Leleꞌ naa, Yesus memeteꞌ atahori mana rema raa sia ume fefetas a. Hambu atahori hetar pili mamanaꞌ sia mataꞌ, fo reu endoꞌ sia naa. Nita taꞌo naa, boe ma Ana olaꞌ nae,

8 "Når du bliver buden af nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst til Bords, for at ikke en fornemmere end du måtte være buden af ham,

Besa-bꞌesa, o! Mete ma atahori rarolo nggi misiꞌ fefeta kakabꞌiꞌ, na, afiꞌ mii endo sia ataori moko-monaen ra mamanan. Huu afiꞌ losa tenu fefetas narolo fuiꞌ manaseliꞌ lenaꞌ nggo.

9 og han, som indbød dig og ham, måtte komme og sige til dig: Giv denne Plads, og du da med Skam komme til at sidde nederst.

Mete ma taꞌo naa, tenu fefetas neꞌo nema olaꞌ no nggo nae, ‘Afiꞌ mumunasa, e! Amaꞌ tulun lali misiꞌ deaꞌ naa dei, huu au sadꞌia hela kadꞌera ia fee neu atahori moko monaen ra.’ Boe ma ho fela hela kadꞌera naa no mamaet, de muu endoꞌ sia seku dꞌeaꞌ.

10 Men når du bliver buden, da gå hen og sæt dig nederst, for at, når han kommer, som har indbudt dig, han da må sige til dig: Ven! sæt dig højere op; da skal du have Ære for alle dem, som sidde til Bords med dig.

Dadꞌi mete ma hambu nerolot, na, muu endoꞌ sia kadꞌera mana seku sia deaꞌ. Dei fo mete ma tenu fefetas nita nggo, na neti noꞌe nae, ‘Eh, Amaꞌ! Laꞌi fo endoꞌ sia mataꞌ ia.’ No taꞌo naa hei hambu hadꞌa-hormat sia atahori fuiꞌ ra matan nara.

11 Thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."

Huu atahori mana soꞌu-soꞌuꞌ aon, dei fo Lamatuaꞌ naꞌatutudꞌaꞌ e. Te atahori mana tao aon onaꞌ anadꞌiki, dei fo Lamatuaꞌ soꞌu nanaru e.”

12 Men han sagde også til ham, som havde indbudt ham: "Når du gør Middags- eller Aftensmåltid, da byd ikke dine Venner, ej heller dine Brødre, ej heller dine Frænder, ej heller rige Naboer, for at ikke også de skulle indbyde dig igen, og du få Vederlag.

Basa naa ma, Yesus olaꞌ no tenu umeꞌ a nae, “Faiꞌ ruma, mete ma amaꞌ tao fefetas, na, afiꞌ muroloꞌ a bobꞌonggim no nonoom atahori mamasuꞌiꞌ ra! Te neꞌo ara bisa rarolo baliꞌ nggo fai!

13 Men når du gør et Gæstebud, da indbyd fattige, vanføre, lamme, blinde!

De mete ma amaꞌ feta-dꞌote, na, murolo atahori hata-taaꞌ, ei doꞌoꞌ, keko-lukuꞌ, ma atahori pokeꞌ ra.

14 Så skal du være salig; thi de have intet at gengælde dig med; men det skal gengældes dig i de retfærdiges Opstandelse."

Huu neꞌo ara nda bisa bala-bꞌae rala nggo sa. Te mete ma amaꞌ murolo se, Lamatualain mana bala-bꞌae. Dei fo mete ma nafefela baliꞌ atahori mamahereꞌ mia mamates ena, Ana nda liliiꞌ amaꞌ malolem sa.”

15 Men da en af dem, som sade med til Bords, hørte dette, sagde han til ham: "Salig er den, som holder Måltid i Guds Rige."

Rena taꞌo naa ma, hambu atahori sa mana endoꞌ no Yesus olaꞌ nae, “Atahori mana onton seli naeni atahori mana raa raꞌabꞌue sia Lamatualain ume manen, o!”

16 Men han sagde til ham: "der var en Mand, som gjorde en stor Nadver og indbød mange.

Yesus nataa e nae, “Au dui taꞌo ia: Hambu atahori sa tao fefeta ineꞌ. Boe ma ana narolo atahori hetar.

17 Og han udsendte sin Tjener på Nadverens Time for at sige til de budne: Kommer! thi nu er det beredt.

Leleꞌ ara sadꞌia rala fefetas ena ma, ana denu atahori dedꞌenun, neu noꞌe atahori mana hambu nerolotꞌ ra nae, ‘Laꞌi, te fefetas sangga mulai ena.’

18 Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en Mark og har nødig at gå ud og se den; jeg beder dig, hav mig undskyldt!

Te basa se sangga dalaꞌ mataꞌ-mataꞌ naa fo ara nda reu sa. Esa bꞌale nae, ‘Waa! Au feꞌe hasa ala osi sa, de au musi uu mete sobꞌa e dei. Afiꞌ mumunasa o! Huu au nda bisa uu sa.’

19 Og en anden sagde: Jeg har købt fem Par Okser og går hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt!

Hambu esa fai nae, ‘Au feꞌe hasa ala sapi hohombu moleꞌ pasan lima. Au ae uu sobꞌa sudꞌi se, de afiꞌ mumunasa, o!

20 Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til Ægte, og derfor kan jeg ikke komme.

Esa fai nae, ‘Au feꞌe sao ena, de nda bisa uu sa.’

21 Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbonden vred og sagde til sin Tjener: Gå hurtig ud på Byens Stræder og Gader, og før de fattige og vanføre og lamme og blinde herind!

Basa ma, atahori dedꞌenuꞌ a baliꞌ de nafadꞌe tenu fefetas a. Rena nala ma, tenu fefetas namanasa seli. Boe ma ana parenda atahori dedꞌenuꞌ a nae, ‘Mete ma taꞌo naa, lao muu leo lai-lai! Muu sia basa okofoꞌ ma dꞌala kabiaꞌ ra sia kota, fo murolo mendi basa atahori hata-taaꞌ ra, ei doꞌo, pokeꞌ, ma keko-lukuꞌ ra.’

22 Og Tjeneren sagde: Herre! det er sket, som du befalede, og der er endnu Rum.

Rena taꞌo naa ma, atahori dꞌedeꞌnuꞌ a neu narolo atahori ra. De ana baliꞌ ma nafadꞌe nae, ‘Amaꞌ! Basa se rema ena, te mamana rouꞌ feꞌe hetar.’

23 Og Herre sagde til Tjeneren: Gå ud på Vejene og ved Gærderne og nød dem til at gå ind, for at mit Hus kan blive fuldt.

Boe ma tenu fefetas nae, ‘Mete ma taꞌo naa, muu seluꞌ fai sia kambo-kamboꞌ sia kota dꞌeaꞌ, losa osi-lutu ra. Kokoe sudꞌiꞌ a se, fo mo se rema, sadꞌi tao sofe mamana fefetas ia.

24 Thi jeg siger eder, at ingen af hine Mænd, som vare budne, skal smage min Nadver."

Rena, e! Atahori nda mana simbo nerolo ngga naa, ara nda ramedꞌa rita fefetas ia nanaat nara maladꞌan mbei sa boe!’”

25 Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:

Basa naa ma, Yesus se lao rakandoo risiꞌ Yerusalem. Atahori hetar tungga E. De Ana mbali se, ma Ana olaꞌ nae,

26 "Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og Børn og Brødre og Søstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke være min Discipel.

“‘Atahori mana tebꞌe-tebꞌeꞌ nau tungga Au, ana musi sue Au lenaꞌ basa e: lenaꞌ ina-ama nara, lenaꞌ sao-ana nara, lenaꞌ odꞌi-aꞌa nara, lelenan fai eni aon. Mete ma hokoꞌ, atahori naa, nda nandaa dadꞌi Au ana mana tungga ngga sa.

27 Den, som ikke bærer sit Kors og følger efter mig, kan ikke være min Discipel.

Te atahori mana nda nau lemba doidꞌosoꞌ sa, huu ana tungga Au, ana nda nandaa dadꞌi Au atahori ngga sa. Atahori mana nae dadꞌi Au atahori ngga, onaꞌ mae atahori rae tao risa e o, ana lemba nakandoo doidꞌoson.

28 Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Tårn, sætter sig ikke først hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at fuldføre det,

Dadꞌi mete ma mae tungga Au, na, duꞌa malolole dei. Onaꞌ atahori rae rafefela Ume dek. Ana musi reken lutuꞌ-leloꞌ naꞌahuluꞌ dei, ume nala dꞌoiꞌ baꞌu saa. Afiꞌ losa dꞌoiꞌ nda dai sa.

29 for at ikke, når han får lagt Grunden og ej kan fuldende det, alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige:

Huu mete ma nda ito-reken lutuꞌ-leloꞌ sa na, afiꞌ losa feꞌe taoꞌ a ume a netehun, te dꞌoiꞌ basa ena. Ma atahori ra mali raꞌamamaeꞌ e,

30 Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.

rae, ‘Hei mita atahori naa dei! Ana feꞌe taoꞌ a ume netehun, nda feꞌe saa sa boe, te dꞌoin basa ena.’

31 Eller hvilken Konge, som drager ud for at gå i Kamp imod en anden Konge, sætter sig ikke først hen og rådslår, om han er mægtig til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?

Conto Laen fai, naeni soꞌal netatiꞌ. Mane mana nae natati musi endoꞌ no nonoon nara fo ola-olaꞌ raꞌahuluꞌ deiꞌ Mete ma naꞌena a soldꞌadꞌu atahori rifon sanahuluꞌ a, na musi timba-tai eni bisa nasenggiꞌ musu, atahori rifon ruanulu, do hokoꞌ?

32 Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt borte, Sendebud hen og underhandler om Fred.

Mete ma timba-tai basa, ma duꞌa nae neꞌo eni nda nasenggiꞌ sa, na, malole lenaꞌ, leleꞌ musu a feꞌe sia dodꞌooꞌ, te ana haitua memaꞌ dedꞌenuꞌ fo olaꞌ dꞌame.

33 Således kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han ejer, være min Discipel.

Onaꞌ naa boe, atahori mana nae tungga Au. Eni musi duꞌa neu-nema malolole, nae eni nahehere lao hela basaꞌ e, do hokoꞌ? Mete ma hokoꞌ, atahori naa nda nandaa dadꞌi ana dedꞌenu Ngga sa.”

34 Saltet er altså godt; men dersom også Saltet mister sin Kraft, hvorved skal det da få den igen?

Yesus tute seluꞌ dedꞌea-oꞌolan no conto laen fai nae, “Masiꞌ naa, maloleꞌ. Hita pake fo tao maladꞌa nanaat. Te mete ma masiꞌ a nda masi sa ena, na nggunan sa fai? Hita nda bisa pake e fo tao maladꞌa nanaat sa ena. Tae tao dadꞌi pupuk o, nda bisa sa ena. Hita nggari hendi e neuꞌ ena. Dadꞌi hei o musi dadꞌi onaꞌ masiꞌ a, fo misodꞌa sue-lai basa atahori. Seka ma ndikiꞌ, na, rena malolole, o!”

35 Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til Gødning; man kaster det ud. Den, som har Øren at høre med, han høre!"