Lukas 14

1 Og det skete, da han kom ind i en af de øverste Farisæeres Hus på en Sabbat for at holde Måltid, at de toge Vare på ham.

Nongma Potthaba Numit amada Jisuna Pharisee-singgi luchingba amagi mayumda chaklen chanaba lengsinba matamda misingna mahakpu kupna yenglammi.

2 Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham.

Aduga mapham aduda phugamna naduna makhong makhut pomthokpa nupa ama Ibungogi nakta laklammi.

3 Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Farisæerne: "Er det tilladt at helbrede på Sabbaten eller ej?"

Maduda Jisuna Wayeng Yathanggi ojasing amadi Pharisee-sing aduda hanglak-i, “Potthaba Numitta anaba phahanbasi wayel yathangna yabra nattraga yadabra?”

4 Men de tav. Og han tog på ham og helbredte ham og lod ham fare.

Adubu maduda makhoina paokhum amata piramde. Aduga Ibungona nupa aduda khut thambiduna naba phahanbiraga thakhirammi.

5 Og han tog til Orde og sagde til dem: "Hvem er der iblandt eder, som ikke straks, når hans Søn eller Okse falder i en Brønd, drager dem op på Sabbatsdagen?"

Adudagi Ibungona makhoida hanglak-i, “Nakhoi kanagumbagi nachanupa nattraga sal laba ama Potthaba Numitta komda tarabadi, nakhoina Potthaba Numit oirabasu khudak aduda madubu loukhatloidra?”

6 Og de kunde ikke give Svar derpå.

Adubu wapham asida makhoina paokhum amata khumba ngamlamde.

7 Men han sagde en Lignelse til de budne, da han gav Agt på, hvorledes de udvalgte sig de øverste Pladser ved Bordet, og sagde til dem:

Aduga chaklen aduda lenglaklibasing aduna ikaikhumnabasinggi phamphamsing adu khanba adu Jisuna ubada mahakna pandam ama piraduna hairak-i,

8 "Når du bliver buden af nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst til Bords, for at ikke en fornemmere end du måtte være buden af ham,

“Kanagumbana nakhoibu luhongbagi chaklenda kourabadi ikaikhumnabasinggi phampham aduda phamganu maramdi nangondagi henna maruoiba mi ama thouramduda kourambasu yai?

9 og han, som indbød dig og ham, måtte komme og sige til dig: Giv denne Plads, og du da med Skam komme til at sidde nederst.

Karigumba kouramlabadi, yumbu aduna laktuna nangonda haigani, ‘Phampham asida nupa asibu phamhansi.’ Maduda nangna ikaiba nangbaga loinanana hanthaba phamphamda amuk phamgani.

10 Men når du bliver buden, da gå hen og sæt dig nederst, for at, når han kommer, som har indbudt dig, han da må sige til dig: Ven! sæt dig højere op; da skal du have Ære for alle dem, som sidde til Bords med dig.

Madugi mahutta thouram yaobinaba nahakpu kourabadi, thoubu aduna laktuna nangongda, ‘Marup, henna phaba phampham asida kakhatpiyu’ haina hainanaba nahakna chattuna khwaidagi hanthaba phampham aduda phammu. Maduna chaklen aduda nahakka phamminariba pumnamakki mamangda nahakpu ikai khumnagani.

11 Thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."

Maramdi masana masabu chaohanjabasing adubu nollukhangani aduga masana nollukchabasing adubuna chaohanbigani.”

12 Men han sagde også til ham, som havde indbudt ham: "Når du gør Middags- eller Aftensmåltid, da byd ikke dine Venner, ej heller dine Brødre, ej heller dine Frænder, ej heller rige Naboer, for at ikke også de skulle indbyde dig igen, og du få Vederlag.

Adudagi Jisuna mahakpu lakpinaba koujariba yumbu aduda hairak-i, “Nahakna ayukki chaklen nattraga numidang charagidamak chakkouba matamda nahakki marup-mapang nachin nanao, sagei natei nattraga inakhunba yumlon keironnaba gi mibu kouganu maramdi makhoinasu nahakpu amuk kouraktuna nahakna toukhiba adugi laman hallakpasu yai.

13 Men når du gør et Gæstebud, da indbyd fattige, vanføre, lamme, blinde!

Adubu nahakna chaklen langba matamda laira-anangsing, soinairabasing, khongtekpasing amadi mitangbasingbu kou.

14 Så skal du være salig; thi de have intet at gengælde dig med; men det skal gengældes dig i de retfærdiges Opstandelse."

Aduga makhoina nangongda amuk laman singba ngamjadaba maramna nahak yaiphaba oijagani. Maramdi achumba chatpasingna hinggatpa numit aduda Tengban Mapuna nangongda amuk hanbigani.”

15 Men da en af dem, som sade med til Bords, hørte dette, sagde han til ham: "Salig er den, som holder Måltid i Guds Rige."

Jisuga chaklen aduda phamminnariba amana madu tabada Jisuda hairak-i, “Tengban Mapugi leibakki chaklen aduda phamgadaba makhoising adu kayada yaiphaba!”

16 Men han sagde til ham: "der var en Mand, som gjorde en stor Nadver og indbød mange.

Maduda Jisuna mangonda hairak-i, “Kanagumba mi amana achouba chaklen ama langladuna mi mayam ama koujare.

17 Og han udsendte sin Tjener på Nadverens Time for at sige til de budne: Kommer! thi nu er det beredt.

Aduga chaklen adugi matam laklabada, mahakna manaising tharaduna mahakna lakpinaba haijakhibasing aduda asumna haihankhi, ‘Lakpiro, pumnamak thourang touduna leire.’

18 Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en Mark og har nødig at gå ud og se den; jeg beder dig, hav mig undskyldt!

Adubu makhoi pumnamak chap manana leithokpa houraklammi. Ahanba aduna hairak-i, ‘Eina loubuk ama leisillure aduna eina chattuna madu yengluba tare; aduna eibu ngakpinaba haijari.’

19 Og en anden sagde: Jeg har købt fem Par Okser og går hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt!

Atoppa amana amuk hairak-i, ‘Eina sal laba pabot manga leirure aduna madu chang yenglunaba ei chatlibani. Aduna eibu ngakpinaba haijari.’

20 Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til Ægte, og derfor kan jeg ikke komme.

Adudagi atoppa amana amuk hairak-i, ‘Ei luhongbada ngairi, maram aduna ei lakpa ngamlaroi.’

21 Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbonden vred og sagde til sin Tjener: Gå hurtig ud på Byens Stræder og Gader, og før de fattige og vanføre og lamme og blinde herind!

Adudagi minai aduna handuna pumnamaksing asi mapu aduda tamlare. Maduda mapu aduna saoraduna mahakki minai aduda hairak-i, ‘Houjikmak sahargi lambi lambida aduga leirak leirakta thuna chattuna laira-anangsing, soinaibasing, mit-tangbasing amadi khongtekpasingbu mapham asida purak-u.’

22 Og Tjeneren sagde: Herre! det er sket, som du befalede, og der er endnu Rum.

Madu pangthoklaba matungda minai aduna laktuna hairak-i, ‘Ibungo nahakna haibadu toujare adubu houjiksu mapham hangli.’

23 Og Herre sagde til Tjeneren: Gå ud på Vejene og ved Gærderne og nød dem til at gå ind, for at mit Hus kan blive fuldt.

Maduda mapu aduna minai aduda hairak-i, ‘Nakhoina khullakki lambising amadi leirak leirakta chattuna yum asi thannanaba misingbu mapham asida changhallak-u.

24 Thi jeg siger eder, at ingen af hine Mænd, som vare budne, skal smage min Nadver."

Eina nakhoi pumnamakta hairi, madudi eina hanna lakpinaba haijakhiba makhoi amatana chaklen asigi mahao tangba phangloi.’”

25 Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:

Adudagi yamlaba miyam ama Jisuga loinana chatminnarammi. Aduga Ibungona makhoida onsillaktuna hairak-i,

26 "Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og Børn og Brødre og Søstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke være min Discipel.

“Eigi inakta lakpa mi amana mahakki mama-mapa, nupi-angang, machin-manao, machal-mache aduga masamakki punsidagi phaoba henna eibu nungsidragadi mahakna eigi tung-inba oiba ngamloi.

27 Den, som ikke bærer sit Kors og følger efter mig, kan ikke være min Discipel.

Aduga kanagumba masagi crosspu pujadaba aduga eigi itung illaktaba mahak aduna eigi tung-inba oiba ngamloi.

28 Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Tårn, sætter sig ikke først hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at fuldføre det,

Nakhoigi maraktagi kanagumba amana awangba yum ama saninglabadi nahakna phamthaduna madu saba loisinba phaobada konnagadaba nahakki sel leigadra haina changgadaba adu hanna pathokloidra?

29 for at ikke, når han får lagt Grunden og ej kan fuldende det, alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige:

Maramdi nahakna madu toudragadi, yumphamdi hougatlaga awangba yum adu saba loisinba ngamloi; aduga madu awuba misingna nahakpu noknaduna haigani,

30 Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.

‘Nahakna yum sabadi hougatlamlaga loisinbadi ngamdrene.’

31 Eller hvilken Konge, som drager ud for at gå i Kamp imod en anden Konge, sætter sig ikke først hen og rådslår, om han er mægtig til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?

Aduga lanmi lising tara leiba ningthou amana lanmi lising kun puduna lakpa atoppa ningthou amaga lanthengnaba chatlabadi, chattringeigi mamangda mahakna ningthou aduga maiyoknaba ngamgadra haina mahakna hanna phamthaduna khantharoidra?

32 Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt borte, Sendebud hen og underhandler om Fred.

Aduga mahakna maipakloidaba oiragadi, atoppa ningthou aduna lapna leiringeida karamba phibhamda ingthaba purakpa yagadage haina hangnabagidamak mahakki pao pubasingbu manakta thagani.

33 Således kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han ejer, være min Discipel.

Matou asigumna nakhoigi maraktagi kanagumbana mahakki areiba pumnamaksing adu hek thadoktriba makeidi mahakna eigi tung-inba oiba ngamloi.

34 Saltet er altså godt; men dersom også Saltet mister sin Kraft, hvorved skal det da få den igen?

“Thumdi aphaba potni, adubu mahakna mahao mangkhrabadi madubu amuk karamna mahao leihangadage?

35 Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til Gødning; man kaster det ud. Den, som har Øren at høre med, han høre!"

Mahao yaodraba thumdi leibakkidamaksu aduga leihaogidamaksu karisu kannade. Amasung madu langthoknei. Tannanaba manakong panba mahak aduna tajasanu.”