Lukas 14

1 Og det skete, da han kom ind i en af de øverste Farisæeres Hus på en Sabbat for at holde Måltid, at de toge Vare på ham.

Mago mani fruhu knazupa (Sabati) Jisasi'a Farisi kva ne'mofo nompi ne'za nenaku vuno umani'nege'za, nankna hugahie hu'za zamagra kete'za mani'naze.

2 Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham.

Ana higeno avuga mago nera avufga zore krimo azeri haviza hu'nea ne' mani'ne.

3 Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Farisæerne: "Er det tilladt at helbrede på Sabbaten eller ej?"

Kasegere ugota hu'naza vahe ene, Farisi vahera Jisasi'a anage huno zmantahigene. Mani fruhu knazupa (Sabat) knare vahera zamazeri so'e hugahumpi osugahune?

4 Men de tav. Og han tog på ham og helbredte ham og lod ham fare.

Hianagi zamagra ke osu manizageno, ana nera avufare azerino kri'a azeri so'e huteno huntegeno vu'ne.

5 Og han tog til Orde og sagde til dem: "Hvem er der iblandt eder, som ikke straks, når hans Søn eller Okse falder i en Brønd, drager dem op på Sabbatsdagen?"

Ana huteno anage huno zamasami'ne, Inamoka mofavrekamo'o bulimakao afukamo ti afi kerifi uraminenigenka, mani fruhu (Sabati) knazupa ame hunka ome avare anaga otegahano?

6 Og de kunde ikke give Svar derpå.

Zamagra ana kemofo nona'a hugara osu'naze.

7 Men han sagde en Lignelse til de budne, da han gav Agt på, hvorledes de udvalgte sig de øverste Pladser ved Bordet, og sagde til dem:

Jisasi'a kegeno ne'za nehogu ke hazage'za e'naza vahe'mo'za, ra zamagima eri trateke emanizageno, Jisasi'a anage huno fronka kea zamasami'ne.

8 "Når du bliver buden af nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst til Bords, for at ikke en fornemmere end du måtte være buden af ham,

Mago'a vahe'mo'ma, tamagri'ma ke hanigetma arave hu nezantema vanutma, ra agima ami tratera uomaniho. Na'ankure mago vahera tamagri'ma tamagatere'nesia vahera kea hu'nesigu'enene.

9 og han, som indbød dig og ham, måtte komme og sige til dig: Giv denne Plads, og du da med Skam komme til at sidde nederst.

Hagi ana taregamota tanagi hu'nesimo eno, traka'a ama ne' amio huno hanigenka, kagazegu nehunka atrenka refarega umanigahane.

10 Men når du bliver buden, da gå hen og sæt dig nederst, for at, når han kommer, som har indbudt dig, han da må sige til dig: Ven! sæt dig højere op; da skal du have Ære for alle dem, som sidde til Bords med dig.

Tamagima hanigetma vanutma henka trate umani'nenkeno, tamagima higeta vu'nazamo'ma esuno'a, anage huno hugahie. Ronenimota, enagagateho hanigetma, maka trate'ma mani'naza vahe zmufina ra tmagia erigahaze.

11 Thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."

Na'ankure maka vahe'mo'za zmavufga ra hanamokizmia, Anumzamo'a zamazeri fenka tregahie. Hianagi zamagra zmavufga anteramisamokizmia, Anumzamo'a zamazeri sga hugahie.

12 Men han sagde også til ham, som havde indbudt ham: "Når du gør Middags- eller Aftensmåltid, da byd ikke dine Venner, ej heller dine Brødre, ej heller dine Frænder, ej heller rige Naboer, for at ikke også de skulle indbyde dig igen, og du få Vederlag.

Anage nehuno, ne'za nehoguma ke hige'za e'naza kva nera asamino, ra ne'za kresnunka roneka'ane, kafu kaganahe'ine, vaheka'ane afufeno zimine vahe'ene zamagrike zamagi osuo. Ru ana vahe'mo'za kagri'enena ke hu'za nona hu'za kamisagenka mizanka'a erigahane.

13 Men når du gør et Gæstebud, da indbyd fattige, vanføre, lamme, blinde!

Hu'neanagi ra nezama retroma nehanunka, zmunte omne vahe'ene, agia aza stinesia vahe'ene, aga havizahu vahe'ene, avusu hu'nesnia vahe kea huge'za eho.

14 Så skal du være salig; thi de have intet at gengælde dig med; men det skal gengældes dig i de retfærdiges Opstandelse."

E'inahu vahe'mo'za nona hu'za kamigara osu'nazankinka, kagra asomu erigahane. Na'ankure fatgo vahe'mo'za frinesafintima otisaza knazupa mizanka'a erigahane.

15 Men da en af dem, som sade med til Bords, hørte dette, sagde han til ham: "Salig er den, som holder Måltid i Guds Rige."

Mago'mo nezane trate zamaza tununte mani'nafinti ana kema hia nentahino, anage huno Jisasina asmi'ne. Maka vahe'mo'za Anumzamofo Kumapima bretima nesamo'za asomu erigahaze!

16 Men han sagde til ham: "der var en Mand, som gjorde en stor Nadver og indbød mange.

Hianagi Jisasi'a ana kemofo nona'a anage huno asmi'ne, Mago ne'mo'a ra ne'za retro huteno hakarea vea ana nezante eho huno ke hu'ne. (Mat 22:1-10)

17 Og han udsendte sin Tjener på Nadverens Time for at sige til de budne: Kommer! thi nu er det beredt.

Ne'zama nesaza kna egeno, kazokzo eri'za vahe'a hunteno, koma zamagi hu'noa vahete vunka eho hunka ome zamasamio. Na'ankure nezantamia hago retro huramante'ne hunka ome zmasamige'za eho.

18 Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en Mark og har nødig at gå ud og se den; jeg beder dig, hav mig undskyldt!

Hianagi maka'mo'za hu'za tasunku hunanki, eri'zanti me'ne hu'naze. Ese'mo'a anage huno ana kazokzo eriza nera asmi'ne. Nagra mago mopa mizasenoa ome kegahuankina, nasunku huanki ovugahue.

19 Og en anden sagde: Jeg har købt fem Par Okser og går hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt!

Anante'mo'a anage hu'ne, 10ni'a hoza eri bulimakao miza sentenorega vu'na ome avame ante'na kegahuankina, nasunku huanki omegahue.

20 Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til Ægte, og derfor kan jeg ikke komme.

Anante'mo'a anage hu'ne, meni ara eri'noanki'na omegahue.

21 Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbonden vred og sagde til sin Tjener: Gå hurtig ud på Byens Stræder og Gader, og før de fattige og vanføre og lamme og blinde herind!

Ana kazokzo eriza ne'mo rukrehe huno kva'amofonte eno eme asmi'geno, kva nemo'a rimpa hegeno, ana kazokzo eri'za nera anage huno asmi'ne. Ame hunka ra kumamofo osi kampine ra kampine nevunka, afufenozmi omne'nesnia vahe'ene, zmagia zamaza stinesia vahe'ene, zamaga haviza hu'nesnaza vahe'ene, zamavu asu hu'nesnia vahe'ene zamavarenka amare eno huno hunte'ne.

22 Og Tjeneren sagde: Herre! det er sket, som du befalede, og der er endnu Rum.

Anante kazokzo eri'za ne'mo'a huno kva'nimoka, kema hunantanazana hago huanagi nompina mago'a kankamuna me'ne higeno,

23 Og Herre sagde til Tjeneren: Gå ud på Vejene og ved Gærderne og nød dem til at gå ind, for at mit Hus kan blive fuldt.

kva ne'mo'a anage huno kazokzo eri'za nera asmi'ne. Atiraminka ranra kampine nomofo kegina kante vunka tutu hunka ome zmasamige'za, e'za noni'afina emani aviteho.

24 Thi jeg siger eder, at ingen af hine Mænd, som vare budne, skal smage min Nadver."

Na'ankure Nagra anage hu'na negasamue, magore hu'za ko'ma zamagima hu'noa vahe'mo'za, nezani'afintira onetfa hugahaze.

25 Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:

Jisasina tusi'a vea krerfamo'za amage avaririza nevazageno, rukrehe huno amanage huno zamasmi'ne.

26 "Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og Børn og Brødre og Søstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke være min Discipel.

Mago'mo Nagrite enaku nehuno, nefane nererane a'amofone, mofavre'ane afuhe'ine, asarehe'ine, agra'agu'enema ha'ma reontesimo'a, Nagri disaipol omanigahie.

27 Den, som ikke bærer sit Kors og følger efter mig, kan ikke være min Discipel.

Iza'o agra'a keka zafa erigofino Nagri namage omesimo'a, Nagri disaipol omanigahie.

28 Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Tårn, sætter sig ikke først hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at fuldføre det,

Iza'o tmagripintima zaza noma kinaku hanuno'a, kotazana manineno nama'a zagonu nona ki vagaregahue huno refako huno keteno nona kino.

29 for at ikke, når han får lagt Grunden og ej kan fuldende det, alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige:

Za'za no kinaku eri agafa huno tra'a tro hunteteno, kivaga oresigeno, kesnaza vahe'mo'za hunte'za agiza nere'za,

30 Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.

ama ne'mo'a knare huno nona agafa hianagi, nona kivagaregara osie hu'za hugahaze.

31 Eller hvilken Konge, som drager ud for at gå i Kamp imod en anden Konge, sætter sig ikke først hen og rådslår, om han er mægtig til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?

Hagi mago kini ne'mo'ma, mago kini ne'ma ha'ma ome huntenakura, esera mani'neno antahino nagrira 10 tauseni'a sondia vaheni'a maninazankita 20 tauseni'a sondia vahe'mo'zama ha'ma eme hurantesaza vahera zmageteregahumpi, zmagete oregahune huno refko huno nege.

32 Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt borte, Sendebud hen og underhandler om Fred.

Ha'ma agateregama osnuno'a, ha' vahe'amoma afete ne-esigeno, agra mago'a vahe huzmantenke'za vu'za agri agi eriza magoaza ome huhampri nezmante'za ha'ma osu'za zamarimpa fru hu'za manisagu ome asmigahaze.

33 Således kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han ejer, være min Discipel.

Ana hu'negu mago'mo'e huno, mikozama'amofo amagena huomisimo'a, Nagri disaipol omanigahie.

34 Saltet er altså godt; men dersom også Saltet mister sin Kraft, hvorved skal det da få den igen?

Hagemo'a knare hu'neanagi, haga'ama omnena, ete inankna huno haga'a erigahie?

35 Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til Gødning; man kaster det ud. Den, som har Øren at høre med, han høre!"

E'i haviza hu'neno mopamofonena masevena amigara osu'neankino, atresigeno amnezankna hugahie. Iza'o agesa me'nenigeno nentahisimo'a, atregeno agesa antahise hino.