Lukas 14

1 Og det skete, da han kom ind i en af de øverste Farisæeres Hus på en Sabbat for at holde Måltid, at de toge Vare på ham.

Comme il entrait dans la maison d'un des chefs des pharisiens, un jour de sabbat, pour manger du pain, ils l'observaient.

2 Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham.

Et voici qu'un homme atteint d'hydropisie était en face de lui.

3 Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Farisæerne: "Er det tilladt at helbrede på Sabbaten eller ej?"

Jésus, prenant la parole, s'adressa aux juristes et aux pharisiens, et dit: « Est-il permis de guérir le jour du sabbat? »

4 Men de tav. Og han tog på ham og helbredte ham og lod ham fare.

Mais ils se sont tus. Il le prit, le guérit, et le laissa partir.

5 Og han tog til Orde og sagde til dem: "Hvem er der iblandt eder, som ikke straks, når hans Søn eller Okse falder i en Brønd, drager dem op på Sabbatsdagen?"

Il leur répondit: « Lequel d'entre vous, si son fils ou son bœuf tombait dans un puits, ne le retirerait pas immédiatement un jour de sabbat? »

6 Og de kunde ikke give Svar derpå.

Ils ne purent lui répondre sur ces choses.

7 Men han sagde en Lignelse til de budne, da han gav Agt på, hvorledes de udvalgte sig de øverste Pladser ved Bordet, og sagde til dem:

Il adressa une parabole aux invités, en remarquant qu'ils choisissaient les meilleures places, et il leur dit:

8 "Når du bliver buden af nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst til Bords, for at ikke en fornemmere end du måtte være buden af ham,

« Lorsque quelqu'un vous invite à des noces, ne vous asseyez pas à la meilleure place, car il se peut que quelqu'un de plus honorable que vous soit invité par lui,

9 og han, som indbød dig og ham, måtte komme og sige til dig: Giv denne Plads, og du da med Skam komme til at sidde nederst.

et que celui qui vous a invités tous les deux vienne vous dire: « Faites place à cette personne ». Alors tu commencerais, avec honte, à prendre la place la plus basse.

10 Men når du bliver buden, da gå hen og sæt dig nederst, for at, når han kommer, som har indbudt dig, han da må sige til dig: Ven! sæt dig højere op; da skal du have Ære for alle dem, som sidde til Bords med dig.

Mais quand tu es invité, va t'asseoir à la place la plus basse, afin que celui qui t'a invité vienne te dire: « Mon ami, monte plus haut ». Alors tu seras honoré en présence de tous ceux qui seront à table avec toi.

11 Thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."

Car quiconque s'élève sera abaissé, et quiconque s'abaisse sera élevé. »

12 Men han sagde også til ham, som havde indbudt ham: "Når du gør Middags- eller Aftensmåltid, da byd ikke dine Venner, ej heller dine Brødre, ej heller dine Frænder, ej heller rige Naboer, for at ikke også de skulle indbyde dig igen, og du få Vederlag.

Il dit aussi à celui qui l'avait invité: « Quand tu prépares un dîner ou un souper, n'appelle pas tes amis, ni tes frères, ni tes parents, ni de riches voisins, car ils pourraient aussi te rendre la pareille et te payer.

13 Men når du gør et Gæstebud, da indbyd fattige, vanføre, lamme, blinde!

Mais quand tu fais un festin, demande aux pauvres, aux estropiés, aux boiteux ou aux aveugles;

14 Så skal du være salig; thi de have intet at gengælde dig med; men det skal gengældes dig i de retfærdiges Opstandelse."

et tu seras béni, car ils n'ont pas les moyens de te rembourser. Car vous serez remboursés à la résurrection des justes. »

15 Men da en af dem, som sade med til Bords, hørte dette, sagde han til ham: "Salig er den, som holder Måltid i Guds Rige."

Lorsqu'un de ceux qui étaient à table avec lui entendit ces choses, il lui dit: « Heureux celui qui fera un festin dans le Royaume de Dieu! »

16 Men han sagde til ham: "der var en Mand, som gjorde en stor Nadver og indbød mange.

Mais il lui dit: « Un homme a fait un grand souper, et il a invité beaucoup de gens.

17 Og han udsendte sin Tjener på Nadverens Time for at sige til de budne: Kommer! thi nu er det beredt.

À l'heure du repas, il envoya son serviteur dire aux convives: « Venez, car tout est prêt maintenant.

18 Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en Mark og har nødig at gå ud og se den; jeg beder dig, hav mig undskyldt!

Tous, comme un seul homme, se mirent à s'excuser. Le premier lui dit: « J'ai acheté un champ, et je dois aller le voir. Je vous prie de m'excuser.

19 Og en anden sagde: Jeg har købt fem Par Okser og går hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt!

Un autre dit: « J'ai acheté cinq paires de bœufs, et je dois aller les essayer. Je vous prie de m'excuser.

20 Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til Ægte, og derfor kan jeg ikke komme.

Un autre dit: « J'ai épousé une femme, et je ne peux donc pas venir.

21 Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbonden vred og sagde til sin Tjener: Gå hurtig ud på Byens Stræder og Gader, og før de fattige og vanføre og lamme og blinde herind!

« Ce serviteur vint, et raconta ces choses à son maître. Le maître de maison, irrité, dit à son serviteur: « Va vite dans les rues et les ruelles de la ville, et amène les pauvres, les estropiés, les aveugles et les boiteux.

22 Og Tjeneren sagde: Herre! det er sket, som du befalede, og der er endnu Rum.

« Le serviteur dit: « Seigneur, c'est fait comme tu l'as ordonné, et il y a encore de la place ».

23 Og Herre sagde til Tjeneren: Gå ud på Vejene og ved Gærderne og nød dem til at gå ind, for at mit Hus kan blive fuldt.

Le maître dit au serviteur: « Va sur les routes et dans les haies, et oblige-les à entrer, afin que ma maison soit remplie.

24 Thi jeg siger eder, at ingen af hine Mænd, som vare budne, skal smage min Nadver."

Car je te dis qu'aucun de ces hommes qui ont été invités ne goûtera à mon souper.'"

25 Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:

Or, une grande foule allait avec lui. Il se tourna vers eux et leur dit:

26 "Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og Børn og Brødre og Søstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke være min Discipel.

« Si quelqu'un vient à moi et ne fait pas abstraction de son père, de sa mère, de sa femme, de ses enfants, de ses frères et de ses sœurs, et même de sa propre vie, il ne peut être mon disciple.

27 Den, som ikke bærer sit Kors og følger efter mig, kan ikke være min Discipel.

Celui qui ne porte pas sa propre croix et ne me suit pas, ne peut pas être mon disciple.

28 Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Tårn, sætter sig ikke først hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at fuldføre det,

En effet, lequel d'entre vous, s'il veut construire une tour, ne s'assied d'abord pour en calculer le coût, afin de voir s'il a de quoi l'achever?

29 for at ikke, når han får lagt Grunden og ej kan fuldende det, alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige:

Ou bien, lorsqu'il a posé le fondement et qu'il ne peut pas terminer, tous ceux qui le voient commencent à se moquer de lui,

30 Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.

en disant: « Cet homme a commencé à bâtir et n'a pas pu terminer ».

31 Eller hvilken Konge, som drager ud for at gå i Kamp imod en anden Konge, sætter sig ikke først hen og rådslår, om han er mægtig til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?

Ou quel roi, lorsqu'il va à la rencontre d'un autre roi dans une guerre, ne s'assied pas d'abord pour examiner s'il est capable, avec dix mille hommes, de rencontrer celui qui vient contre lui avec vingt mille hommes?

32 Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt borte, Sendebud hen og underhandler om Fred.

Ou bien, alors que l'autre est encore loin, il envoie un émissaire et demande des conditions de paix.

33 Således kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han ejer, være min Discipel.

Ainsi donc, celui d'entre vous qui ne renonce pas à tout ce qu'il possède, ne peut être mon disciple.

34 Saltet er altså godt; men dersom også Saltet mister sin Kraft, hvorved skal det da få den igen?

« Le sel est bon, mais si le sel devient plat et sans saveur, avec quoi l'assaisonnez-vous?

35 Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til Gødning; man kaster det ud. Den, som har Øren at høre med, han høre!"

Il n'est bon ni pour la terre ni pour le tas de fumier. On le jette dehors. Que celui qui a des oreilles pour entendre, entende. »