Holy Bible Aionian Edition® ~ Danish---Danish-Bible ~ Luke Chapter 13

< Lukas 13 >

1 Men på den samme Tid var der nogle til Stede, som fortalte ham om de Galilæere, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Ofre.

Ma lâiahan mi senkhatngei an oma, ha ngei han Galilee mingei Pathien kôma an inbôl lâia Pilat'n, mi a that thurchi Jisua an rila.

2 Og han svarede og sagde til dem: "Mene I, at disse Galilæere vare Syndere frem for alle Galilæere, fordi de have lidt dette?

Jisua'n a thuona, “Ha anga, ithata an om hah Galilee rama midang ngei nêkin a nunsie uolin nin mindon mo?”

3 Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligeså.

“Ni tet mak! Nangni ki ril, nangni khom nin sietna nin insîr nônchu, anni ngei angin nin thi var rang.

4 Eller hine atten, som Tårnet i Siloam faldt ned over og ihjelslog, mene I, at de vare skyldige fremfor alle Mennesker, som bo i Jerusalem?

Mi sômleiriet ngei Siloam in insâng achima athi ngei hah Jerusalema midang ngei murdi nêkin an saloi uolin nin be mo?

5 Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligeså."

Ni tet mak! Nangni ki ril nin sietna nin insîr nônchu anni ngei anghan thîng nin tih,” a tia.

6 Men han sagde denne Lignelse: "En havde et Figentræ, som var plantet i hans Vingård; og han kom og ledte efter Frugt derpå og fandt ingen.

Hanchu, Jisua'n hi chongmintêk hih a misîra, “Mi inkhatin a grape ruhuona theichang kung a linga. A mara a juong ena man maka.

7 Men han sagde til Vingårdsmanden: Se, i tre År er jeg nu kommen og har ledt efter Frugt på dette Figentræ og ingen fundet; hug det om; hvorfor skal det tilmed gøre Jorden unyttig?

Hanchu, ruhuon enkolpu kôma, ‘En roh, kumthum piel hih hi theichang kunga hin amara ku juong roka, inkhat luo man mu-ung.’ Phûrpai roh, ithomo mun ai luo tit ranga,” a tia.

8 Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det stå endnu dette År, indtil jeg får gravet om det og gødet det;

Ania ruhuon enkolpu han, “O pu, kumkhat mamang la om hi rese, a revêl tuk ka ta, a urna rangin vur ki tih.

9 måske vil det bære Frugt i Fremtiden; men hvis ikke, da hug det om!"

Nakuma ânrân chu sa ok a ta, ânra nôn chu phûrpai roh” tiin a thuona.

10 Men han lærte i en af Synagogerne på Sabbaten.

Sabathni voikhat chu Jisua'n, synagog ina a minchua.

11 Og se, der var en Kvinde, som havde haft en Svagheds Ånd i atten År, og hun var sammenbøjet og kunde aldeles ikke rette sig op.

Ramkhori sûr nupang inkhat kum sômleiriet damloi a oma, inkona injîk thei loi ani.

12 Men da Jesus så hende, kaldte han på hende og sagde til hende: "Kvinde! du er løst fra din Svaghed."

Hanchu, Jisua'n a mûn chu a koia, “Nuvengtenu na natna renga no jôk zoi” a tipea.

13 Og han lagde Hænderne på hende; og straks rettede hun sig op og priste Gud.

A chunga a kut a minngama, harenghan ân jîkzata, Pathien a minpâk zoi.

14 Men Synagogeforstanderen, som var vred, fordi Jesus helbredte på Sabbaten, tog til Orde og sagde til Folkeskaren: "Der er seks Dage, på hvilke man bør arbejde; kommer derfor på dem og lader eder helbrede, og ikke på Sabbatsdagen!"

Hanchu, Jisua'n Sabathnîn mi a mindam sikin synagog taka ulienpu a ning a thika, mipui ngei kôma, “Sûnruk sin ei thona rang a om, ha nia han hong ungla dam roi, Sabathnîn chu ni no rese” a tia.

15 Men Herren svarede ham og sagde: "I Hyklere! løser ikke enhver iblandt eder sin Okse eller sit Asen fra Krybben på Sabbaten og fører dem til Vands?

Pumapa'n a thuona, “Nangni, asarotholngei, nin serâtchal mo, nin sakuording mo, Sabathnin sûntin tui min nêk rangin nin tuong ngâi ni mak mo?

16 Men denne, som er en Abrahams Datter, hvem Satan har bundet, se, i atten År, burde hun ikke løses fra dette Bånd på Sabbatsdagen?"

Hi nupang, Abraham jâisuon, kum sômleiriet, satanin ai khit hih, Sabathnin min jôk rang ni mak mo?” a tia.

17 Og da han sagde dette, bleve alle hans Modstandere beskæmmede; og hele Skaren glædede sig over alle de herlige Gerninger, som gjordes af ham.

A chongthuon han a râlngei mâimôk an tonga, mipui lakin a sininkhêl sin sikin an râisâna.

18 Han sagde da: "Hvad ligner Guds Rige, og hvormed skal jeg ligne det?

Jisua'n a rekela, “Pathien Rêngram hih imo ai ang? Ileh mo ki mintêk rang?

19 Det ligner et Sennepskorn, som et Menneske tog og lagde i sin Have; og det voksede og blev til et Træ, og Himmelens Fugle byggede Rede i dets Grene."

Ancham ru, mi inkhatin a lâka loilâia a tua. A kung ahonn insôna, thingkung ahong changa, a machangngeia han vangeiin rubu an phan anghan ani” a tia.

20 Og atter sagde han: "Hvormed skal jeg ligne Guds Rige?

Jisua'n a rekel nôka, “Ileh mo Pathien Rêngram ki mintêk rang ani zoi?

21 Det ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Mål Mel, indtil det blev syret alt sammen."

Nupang inkhat chol a lâka, vâipôl, liter sômminli leh a minpola athoi mâka tâidôna ai bil angha ani” a tia.

22 Og han gik igennem Byer og Landsbyer og lærte og tog Vejen til Jerusalem.

Jisua'n Jerusalema a se malamin, khopuingei le khuotengeia mi a minchu ngeia.

23 Men en sagde til ham: "Herre mon de ere få, som blive frelste?" Da sagde han til dem:

Tumakhatin, O pu, mi tômte vai mo sanminjôka om rang? tiin a rekela.

24 "Kæmper for at komme ind igennem den snævre Port; thi mange, siger jeg eder, skulle søge at komme ind og ikke formå det.

Jisua'n a thuona, “Inkot in-epa lût rang ranak song roi, mi tamtakin bôk an ta chu lût thei no ni ngei.

25 Fra den Stund Husbonden er stået op og har lukket Døren, og I begynde at stå udenfor og banke på Døren og sige: Herre, luk op for os! da vil han svare og sige til eder: Jeg kender eder ikke, hvorfra I ere;

A in pumapa ânthoia inkhâr akal suole chu, pêntieng indingin inkhâr tôk nin ta, ‘A pumapa, inkhâr mi mo-ong pe roh’ tîng nin ta, ama lakin, ‘Khotienga mi mo nin ni, nangni riet mu-ung, ko kôm renga rotpai roi,’ nangni tîng a tih.

26 da skulle I begynde at sige: vi spiste og drak for dine Øjne, og du lærte på vore Gader,

Maleh, nangnin, munkhatin ei sâka, ei nêka, kin khopuia khom mi ni minchu ngâi duo! la tîng nin tih.”

27 og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kender eder ikke, hvorfra I ere; viger bort fra mig, alle I, som øve Uret!

Nikhomrese, ama han, “Khotienga mi mo nin ni, nangni riet ngâi mu-ung, Ko kôm renga rotpai roi, mipuoloi ngei nangni ti nôk a tih.”

28 Der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel, når I må se Abraham og Isak og Jakob og alle Profeterne i Guds Rige, men eder selv blive kastede udenfor.

“Ipaia nin om tikin chu chapin, hâ riel nin ta, Abraham ngei Isaac ngei, Jokob ngei le dêipungei murdi chu Pathien Rêngrama omin mûng nin tih.

29 Og de skulle komme fra Øster og Vester og fra Norden og Sønden og sidde til Bords i Guds Rige.

Mingei sak le thang, sim le mâr renga hongin Pathien Rêngram ruolhoia insung an tih.

30 Og se, der er sidste, som skulle være iblandt de første, og der er første, som skulle være iblandt de sidste."

Hanchu atûna nûktak ânta ngei khom hih motontak la nîng an ta, motontak ngei khom nûktak la nîng an tih,” a tia.

31 I den samme Stund kom nogle Farisæere og sagde til ham: "Gå bort, og drag herfra; thi Herodes vil slå dig ihjel."

Ha lâitaka han, Pharisee senkhat an honga, Jisua kôma, “Jôk inla hi mun renga hih mun danga rot ta roh, Herod'n nang that rang ai ti kêng,” an tipea.

32 Og han sagde til dem: "Går hen og siger til denne Ræv: Se, jeg uddriver onde Ånder og fuldfører Helbredelser i Dag og i Morgen, og på den tredje dag fuldendes jeg.

Jisua'n, “Se ungla ha sial hah varil roi, avien, nangtûk ramkhori rujûlpai ka ta, a sûnthum nîn ki sin zoi ki tih.”

33 Dog bør jeg vandre i Dag og i Morgen og den Dag derefter; thi det sømmer sig ikke, at en Profet dræbes uden for Jerusalem.

Ikhomnisenla, avien, nangtûk, hatûk ke se tit rang ani, Jerusalem pêntieng dêipu that ngâi ni mak an tia.

34 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig! hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.

“O, Jerusalem, Jerusalem! Dêipungei thatpu, no kôma Pathien'n a hongtîr ngei lung leh dêng thatpu, ârpuinûn a mantha nuoia ate ngei ai op ngâi anghan, voizet mo nang opbûm rang ko bôk zoi, ania nuom mak che.

35 Se, eders Hus overlades til eder selv. Men jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig, førend den Tid kommer, da I sige: Velsigtnet være den, som kommer, i Herrens Navn!"

Masikin, Pumapa riminga hong chu ‘Pathien'n satvur rese’ nin ti mâka chu nin Biekin ram a ta, ni mu nôk khâi no tunui,” a tia.

Go to > Bookmark / Concordance / Maps / Report Issue