Lukas 13
1 Men på den samme Tid var der nogle til Stede, som fortalte ham om de Galilæere, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Ofre.
En ce même temps, quelques-uns vinrent lui annoncer ce qui s’était passé touchant les Galiléens, dont Pilate avait mêlé le sang à leurs sacrifices.
2 Og han svarede og sagde til dem: "Mene I, at disse Galilæere vare Syndere frem for alle Galilæere, fordi de have lidt dette?
Et Jésus répondant, leur dit: Pensez-vous que ces Galiléens fussent plus pécheurs que tous les autres Galiléens, parce qu’ils ont souffert de telles choses?
3 Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligeså.
Non, je vous le dis: mais si vous ne faites pénitence, vous périrez tous de la même manière.
4 Eller hine atten, som Tårnet i Siloam faldt ned over og ihjelslog, mene I, at de vare skyldige fremfor alle Mennesker, som bo i Jerusalem?
Comme ces dix-huit sur qui tomba la tour de Siloé, et qu’elle tua, croyez-vous qu’ils fussent plus redevables que tous les autres habitants de Jérusalem?
5 Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligeså."
Non, je vous le dis: mais si vous ne faites pénitence, vous périrez tous de la même manière.
6 Men han sagde denne Lignelse: "En havde et Figentræ, som var plantet i hans Vingård; og han kom og ledte efter Frugt derpå og fandt ingen.
Il leur disait encore cette parabole: Un homme avait un figuier planté dans sa vigne, et il vint y chercher du fruit, et n’en trouva point.
7 Men han sagde til Vingårdsmanden: Se, i tre År er jeg nu kommen og har ledt efter Frugt på dette Figentræ og ingen fundet; hug det om; hvorfor skal det tilmed gøre Jorden unyttig?
Alors il dit au vigneron: Voilà trois ans que je viens chercher du fruit à ce figuier, et je n’en trouve point: coupe-le donc; pourquoi occupe-t-il encore la terre?
8 Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det stå endnu dette År, indtil jeg får gravet om det og gødet det;
Mais le vigneron répondant, lui dit: Seigneur, laissez-le encore cette année; jusqu’à ce que je creuse tout autour, et que j’y mette du fumier:
9 måske vil det bære Frugt i Fremtiden; men hvis ikke, da hug det om!"
Peut-être qu’il portera ainsi du fruit; sinon vous le couperez.
10 Men han lærte i en af Synagogerne på Sabbaten.
Or Jésus enseignait dans leur synagogue les jours du sabbat.
11 Og se, der var en Kvinde, som havde haft en Svagheds Ånd i atten År, og hun var sammenbøjet og kunde aldeles ikke rette sig op.
Et voici venir une femme qui avait un esprit d’infirmité depuis dix-huit ans; et elle était courbée et ne pouvait aucunement regarder en haut.
12 Men da Jesus så hende, kaldte han på hende og sagde til hende: "Kvinde! du er løst fra din Svaghed."
Jésus, la voyant, l’appela et lui dit: Femme, vous êtes délivrée de votre infirmité.
13 Og han lagde Hænderne på hende; og straks rettede hun sig op og priste Gud.
Et il lui imposa les mains, et aussitôt elle se redressa, et elle glorifiait Dieu.
14 Men Synagogeforstanderen, som var vred, fordi Jesus helbredte på Sabbaten, tog til Orde og sagde til Folkeskaren: "Der er seks Dage, på hvilke man bør arbejde; kommer derfor på dem og lader eder helbrede, og ikke på Sabbatsdagen!"
Or le chef de la synagogue prit la parole, s’indignant de ce que Jésus l’eût guérie pendant le sabbat; et il dit au peuple: Il y a six jours pendant lesquels on doit travailler; venez donc ces jours-là vous faire guérir, et non pas le jour du sabbat.
15 Men Herren svarede ham og sagde: "I Hyklere! løser ikke enhver iblandt eder sin Okse eller sit Asen fra Krybben på Sabbaten og fører dem til Vands?
Mais le Seigneur, lui répondant, dit: Hypocrites, chacun de vous ne délie-t-il pas son bœuf ou son âne de la crèche le jour du sabbat, pour les mener boire?
16 Men denne, som er en Abrahams Datter, hvem Satan har bundet, se, i atten År, burde hun ikke løses fra dette Bånd på Sabbatsdagen?"
Et cette fille d’Abraham que Satan a liée, voici dix-huit ans, ne fallait-il pas qu’elle fût délivrée de ses liens le jour du sabbat?
17 Og da han sagde dette, bleve alle hans Modstandere beskæmmede; og hele Skaren glædede sig over alle de herlige Gerninger, som gjordes af ham.
Lorsqu’il parlait ainsi, tous ses adversaires étaient couverts de confusion, et tout le peuple se réjouissait de toutes les choses qu’il faisait avec tant d’éclat.
18 Han sagde da: "Hvad ligner Guds Rige, og hvormed skal jeg ligne det?
Il disait donc: À quoi est semblable le royaume de Dieu, et à quoi le comparerai-je?
19 Det ligner et Sennepskorn, som et Menneske tog og lagde i sin Have; og det voksede og blev til et Træ, og Himmelens Fugle byggede Rede i dets Grene."
Il est semblable à un grain de sénevé qu’un homme prit et jeta dans son jardin; il crût, devint un grand arbre, et les oiseaux du ciel se reposèrent sur ses branches.
20 Og atter sagde han: "Hvormed skal jeg ligne Guds Rige?
Et il dit encore: À quoi comparerai-je le royaume de Dieu?
21 Det ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Mål Mel, indtil det blev syret alt sammen."
Il est semblable à du levain qu’une femme prend et mêle dans trois mesures de farine, jusqu’à ce que tout soit fermenté.
22 Og han gik igennem Byer og Landsbyer og lærte og tog Vejen til Jerusalem.
Et il allait par les villes et par les villages, enseignant, et faisant son chemin vers Jérusalem.
23 Men en sagde til ham: "Herre mon de ere få, som blive frelste?" Da sagde han til dem:
Or quelqu’un lui demanda: Seigneur, y en a-t-il peu qui soient sauvés? Il leur répondit:
24 "Kæmper for at komme ind igennem den snævre Port; thi mange, siger jeg eder, skulle søge at komme ind og ikke formå det.
Efforcez-vous d’entrer par la porte étroite; car beaucoup, je vous le dis, chercheront à entrer, et ne le pourront pas.
25 Fra den Stund Husbonden er stået op og har lukket Døren, og I begynde at stå udenfor og banke på Døren og sige: Herre, luk op for os! da vil han svare og sige til eder: Jeg kender eder ikke, hvorfra I ere;
Lorsque le père de famille sera entré et aura fermé la porte, vous commencerez par vous tenir dehors et par frapper à la porte, disant: Seigneur, ouvrez-nous; et vous répondant, il vous dira: Je ne sais d’où vous êtes.
26 da skulle I begynde at sige: vi spiste og drak for dine Øjne, og du lærte på vore Gader,
Alors vous commencerez à dire: Nous avons mangé et bu devant vous, et vous avez enseigné dans nos places publiques.
27 og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kender eder ikke, hvorfra I ere; viger bort fra mig, alle I, som øve Uret!
Et il vous dira: Je ne sais d’où vous êtes; retirez-vous de moi, vous tous, ouvriers d’iniquité.
28 Der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel, når I må se Abraham og Isak og Jakob og alle Profeterne i Guds Rige, men eder selv blive kastede udenfor.
Là sera le pleur et le grincement de dents, quand vous verrez Abraham, Isaac, Jacob, et tous les prophètes dans le royaume de Dieu, et vous, chassés dehors.
29 Og de skulle komme fra Øster og Vester og fra Norden og Sønden og sidde til Bords i Guds Rige.
Il en viendra de l’orient, et de l’occident, et de l’aquilon, et du midi, et ils auront place au festin dans le royaume de Dieu.
30 Og se, der er sidste, som skulle være iblandt de første, og der er første, som skulle være iblandt de sidste."
Et ce sont les derniers qui seront les premiers, et ce sont les premiers qui seront les derniers.
31 I den samme Stund kom nogle Farisæere og sagde til ham: "Gå bort, og drag herfra; thi Herodes vil slå dig ihjel."
Ce même jour, quelques-uns des pharisiens s’approchèrent, disant: Allez-vous-en, retirez-vous d’ici; car Hérode veut vous faire mourir.
32 Og han sagde til dem: "Går hen og siger til denne Ræv: Se, jeg uddriver onde Ånder og fuldfører Helbredelser i Dag og i Morgen, og på den tredje dag fuldendes jeg.
Et il leur dit: Allez, et dites à ce renard: Voilà que je chasse les démons et guéris les malades aujourd’hui et demain, et c’est le troisième jour que je dois être consommé.
33 Dog bør jeg vandre i Dag og i Morgen og den Dag derefter; thi det sømmer sig ikke, at en Profet dræbes uden for Jerusalem.
Cependant il faut que je marche aujourd’hui et demain, et le jour suivant; parce qu’il ne peut se faire qu’un prophète périsse hors de Jérusalem.
34 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig! hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.
Jérusalem, Jérusalem, qui tues les prophètes, et qui lapides ceux qui te sont envoyés, combien de fois ai-je voulu rassembler tes enfants, comme un oiseau rassemble sa couvée sous ses ailes, et tu ne l’as point voulu?
35 Se, eders Hus overlades til eder selv. Men jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig, førend den Tid kommer, da I sige: Velsigtnet være den, som kommer, i Herrens Navn!"
Voici que votre maison vous sera laissée déserte. Je vous le dis, vous ne me verrez plus, jusqu’à ce qu’il arrive que vous disiez: Béni celui qui vient au nom du Seigneur!
