Lukas 12
1 Da imidlertid mange Tusinde Mennesker havde samlet sig, så at de trådte på hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: "Tager eder først og fremmest i Vare for Farisæernes Surdejg, som er Hykleri.
Kana ćidije pe but milja manuša gaći kaj lije te uštaven jekh avere, o Isus angleder lija te vaćarol pe sikadenđe: “Aračhen tumen taro kvasaco e farisejengo, so si dujemujengo.
2 Men intet er skjult, som jo skal åbenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.
Golese kaj naj garado khanči so ni ka pučardol, thaj naj učhardo khanči so ni ka šundol angle savorende.
3 Derfor, alt hvad I have sagt i Mørket, skal høres i Lyset; og hvad I have talt i Øret i Kamrene, skal blive prædiket på Tagene.
Golese so si vaćardo ano mrako, ka šundol ko svetlo. Thaj sa so vaćarden čorale ko kan ane phangle sobe, tare krovura ka šundol!”
4 Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som slå Legemet ihjel og derefter ikke formå at gøre mere.
“Al vaćarav tumenđe, amalalen, ma daran tare kola so šaj mudaren o telo, golestar khanči aver našti ćeren tumenđe!
5 Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for ham, som har Magt til, efter at have slået ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham! (Geenna g1067)
Ka vaćarav tumenđe kastar te daran. Daran taro Dol savo šaj mudarol thaj isi le zor te čhudol ani jag savi ni ačhol. Va, phenav tumenđe, lestar daran! (Geenna g1067)
6 Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt hos Gud.
Ni li bićindon pandž čiriklja paše duj pare? Thaj ni jekha ni zabistrol o Dol.
7 Ja, endog Hårene på eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere værd end mange Spurve.
A tumenđe i tumare bala ko šoro si đinde. Golese ma daran! Tumen sen povredna tare pherdo čiriklja.”
8 Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil også Menneskesønnen vedkende sig for Guds Engle.
“Gija vaćarav tumenđe: Dži jekh ko anglo manuša priznajil kaj pripadil manđe, le i me, o Čhavo e manušeso, ka priznajiv angle anđelura.
9 Og den, som har fornægtet mig for Menneskene, skal fornægtes for Guds Engle.
Al ko man čhudol angle manuša, lestar i me ka odrekniv man angle Devlese anđelura.
10 Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Helligånd, ham skal det ikke forlades.
Dži jekh ko vaćarol nesavo lafi protiv mande, protiv o Čhavo e manušeso, lese ka avol oprostimo. Al kova ko vaćarol bilačhe taro Sveto Duxo, lese ni ka avol oprostimo.
11 Men når de føre eder frem for Synagogerne og Øvrighederne og Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige.
Kana ka anen tumen anglo sudo ke sinagoge thaj angle šorutne thaj anglo vlast, ma daran sar ka branin tumen thaj so ka vaćaren.
12 Thi den Helligånd skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige."
Golese kaj o Sveto Duxo ka sikavol tumen ane gova sato so trubul te vaćaren.”
13 Men en af Skaren sagde til ham: "Mester! sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig."
Tegani vaćarda khoni tare manuša e Isusese: “Učitelju, vaćar mingre phralese te ulavol mancar kova so ačhada amenđe amaro dad.”
14 Men han sagde til ham: "Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?"
O Isus phenda lese: “Manušeja, ko man čhuta te avav sudija il delioc pe tumende?”
15 Og han sagde til dem: "Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror på, hvad han ejer, selv om han har Overflod."
Thaj vaćarda savorenđe o Isus: “Dičhen thaj aračhen tumen tari pohlepa! I sa gaći barvalipe te avol manuše, leso džuvdipe ni avol golestar so isi le.”
16 Og han sagde en Lignelse til dem: "Der var en rig Mand, hvis Mark havde båret godt.
Pale gova o Isus vaćarda lenđe kava paramič: “Nesave barvale manušesi phuv bijanda but bijandipe.
17 Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrøde.
Dija gođi ane peste vaćarindoj: ‘So ka ćerav? Naj ane soste te ćidav e milajeso ćidipe.’
18 Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min Afgrøde og mit Gods;
Thaj vaćarda: ‘Kava ka ćerav! Ka peravav mingre thana taro điv thaj ka ćerav len pobare thaj gothe ka ćidav mingro điv thaj sa so isi man.
19 og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Ting liggende for mange År; slå dig til Ro, spis, drik, vær lystig!
Tegani ka vaćarav korkoro manđe: Isi tut baro barvalipe bute beršenđe. Ka odmori tut, ka xa, ka pije thaj ka veseli tut!’
20 Men Gud sagde til ham: Du Dåre! i denne Nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til. som du har beredt?
Al o Dol lese vaćarda: ‘Bigođaleja! Vadži kaja rat ka lol pe ćiri duša tutar. Thaj kase ka ačhol sa gova so steknisadan?’
21 Således er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud."
Gija si kolesa savo ćidol pese barvalipe ki phuv, a ni ćidol barvalipe savo si šukar ane Devlese jakha.”
22 Men han sagde til sine Disciple: "Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder.
Tegani o Isus pe sikadenđe phenda: “Golese vaćarav tumenđe: Ma daran za ko tumaro džuvdipe dal ka avol tumen so te xan, ni tumare telose so ka uraven!
23 Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne.
Golese kaj si o džuvdipe pobut taro xape thaj tumaro telo pobut taro urajipe.
24 Giver Agt på Ravnene, at de hverken så eller høste og de have ikke Forrådskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene ere dog I?
Dičhen e gavranuren! Sar ni sejin, ni ćiden, naj len ni podrumo ni kaj čhuven o điv, thaj o Dol parvarol len. A kobor sen tumen povredna tare čiriklja?
25 Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge en Alen til sin Vækst?
Šaj li khoni tumendar golesa so brinil pe te baravol piro džuvdipe paše jekh đive?
26 Formå I altså ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da for det øvrige?
Kana našti ni gova zala te ćeren, sose brinin tumen za ko sa aver?
27 Giver Agt på Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.
Dičhen e luluđa ki livada sar baron! Ni ćeren bući, ni suven pese šeja, a me vaćarav tumenđe kaj ni o caro o Solomon ane pe barvale šeja ni sasa urado sar jekh lendar.
28 Klæder da Gud således det Græs på Marken, som i Dag står og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende!
Te o Dol e čara gija uravol ko polje, savi si ađive thaj theara čhudol pe ani jag, dal ni ka brinil pe tumenđe vadži pobut? Sose gaći zala pačan?
29 Og I, spørger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle drikke; og værer ikke ængstelige!
Golese, ma brinin tumen isi li tumen so te xan il so te pijen. Ma daran!
30 Thi efter alt dette søge Hedningerne i Verden; men eders Fader ved, at I have disse Ting nødig.
Gija ćeren ke kava sveto e manuša save ni džanen e Devlese. Tumaro Dad ano nebo džanol kaj sa gova trubul tumenđe.
31 Men søger hans Rige, så skulle disse Ting gives eder i Tilgift.
Nego roden o Carstvo e Devleso thaj aver ka dodol pe tumenđe.
32 Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.
Ma daran, mingre cikne bakre! Tumaro Dad manglja te dol tumen te aven ano Carstvo.
33 Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger.
Bićinen so isi tumen thaj den e čororenđe! Ćeren tumenđe traste za ke pare save ni phuravon thaj barvalipe ko nebo savo ni ka ciknjol. Khoni našti te avol odori te čorol tumaro barvalipe thaj ni jekh moljco ni ka xal le.
34 Thi hvor eders Skat er, der vil også eders Hjerte være.
Golese, kaj si tumaro barvalipe, gothe ka avol i tumaro ilo.”
35 Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende!
O Isus vaćarda lenđe: “Aven spremna thaj urade za ki bući thaj tumare svetiljke te aven phabarde,
36 Og værer I ligesom Mennesker, der vente på deres Herre, når han vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, når han kommer og banker på, kunne lukke op for ham.
sar manuša save ađućaren pe gospodare savo iril pe taro abav, te aven spremna te putren lese kana resol thaj marol ko vudar.
37 Salige ere de Tjenere, som Herren finder vågne, når han kommer. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem til Bords og gå om og varte dem op,
E sluge save si spremna thaj ađućaren pe gospodare te iril pe, ka aven blagoslovime. Čače vaćarav tumenđe, o gospodari korkoro ka uravol pe sar sluga thaj ka phenol lenđe te bešen thaj ka avol te služil len thaj ka dol len te xan.
38 Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det således, da ere disse Tjenere salige.
O gospodari šaj ka avol ki opaš i rat il anglo uštipe taro sojipe. Blagoslovime si e sluge save ađućaren.
39 Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Time Tyven vilde komme, da vågede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
A kava džanen: kana bi džanola o čherutno ke savo sato ka avol o čor, ne bi dola te avol leso čher phago.
40 Vorder også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene."
Thaj tumen aven spremna, golese so me, o Čhavo e manušeso, ka avav kana ni ka den gođi ane savo sato.”
41 Men Peter sagde til ham: "Herre! siger du denne Lignelse til os eller også til alle?"
A o Petar pučlja e Isuse: “Gospode! Vaćare li amenđe e sikadenđe kaja paramič, il savorenđe?”
42 Og Herren sagde: "Hvem er vel den tro og forstandige Husholder, som Herren vil sætte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid?
A o Isus vaćarda lese: “Savo si devlikano thaj džanglo sluga kas leso gospodari ka čhuvol upreder pe čherese sluge te dol len te xan ko vreme?
43 Salig er den Tjener, hvem hans Herre, når han kommer, finder handlende således.
Blagoslovimo si gova sluga kas o gospodari kana avol, aračhol le sar ćerol gijate!
44 Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
Čače vaćarav tumenđe, o gospodari pe sa piro barvalipe ka čhuvol e sluga.
45 Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: "Min Herre tøver med at komme" og så begynder at slå Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig,
Ako vaćarol o sluga ane po ilo: ‘O gospodari ni ka avol sigate’ thaj lol te marol avere slugen thaj e sluškinjen thaj xal em pijol thaj matol.
46 da skal den Tjeners Herre komme på den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med de utro:
O gospodari ka avol ano đive kana vov ni ađućarol thaj ano sato kana ni dol gođi, ka čhinol e sluga ke kotora thaj ka čhuvol le maškar kola save ni pačan ano Dol.
47 Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug;
A kova sluga savo džanglja so leso gospodari manđol thaj naj spremno thaj ni ćerda pale leso manglipe ka avol but mardo.
48 men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug værd, skal have få Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere.
A okova sluga savo ni džanglja e gospodaresi volja, a ćerda khanči sose ka avol mardo, ka marolpe zala. Kase dija pe but, but ka rodol pe lestar. Kase poverimo but, po but ka rodol pe lestar.”
49 Ild er jeg kommen at kaste på Jorden, og hvor vilde jeg, at den var optændt allerede!
Thaj o Isus vaćarda: “Me aviljem te čhudav i jag e sudosi ki phuv. O, sar bi mangava te avol već phabardi!
50 Men en Dåb har jeg at døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbyrdet!
Al me trubul te krstima mučimasa thaj but manđe pharo sa dok ni ćerdol gova!
51 Mene I, at jeg er kommen for at give Fred på Jorden? Nej, siger jeg eder, men Splid,
Dal den gođi kaj me aviljem te anav mir ki phuv? Na, me aviljem te anav ulaipe maškare manuša.
52 Thi fra nu af skulle fem i eet Hus være i Splid indbyrdes, tre imod to, og to imod tre.
Golese od akana ka aven ulade e pandž čherutne: trin manuša ka aven ke mingri rig, a duj ka aven protiv gola trin.
53 De skulle være i Splid, Fader med Søn og Søn med Fader, Moder med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter og Svigerdatter med sin Svigermoder."
Ka uštol o dad protiv o čhavo thaj o čhavo protiv o dad, i dej protiv i čhej thaj i čhej protiv i dej, i sasuj protiv i bori thaj i bori protiv piri sasuj.”
54 Men han sagde også til Skarerne: "Når I se en Sky komme op i Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker således.
Thaj o Isus vaćarda e manušenđe: “Kana dičhen kaj e kale oblakura ćiden pe nakaro zapad tumen phenen: ‘Ka dolpese bršnd’, thaj gija avol.
55 Og når I se en Søndenvind blæse, sige I: Der kommer Hede: og det sker.
Kana dičhen taro jug phurdol, vaćaren: ‘Ka avol tatipe’ thaj gija avol.
56 I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at skønne om; men hvorfor have I da intet Skøn om den nærværende Tid?
Dujemujenđe! O muj e phuvako thaj neboso pindžaren, a sar ni pindžaren kala znakura so ćerdon akana?
57 Og hvorfor dømme I ikke også fra eder selv, hvad der er det rette?
Tumen korkore trubul te džanen so si šukar!
58 Thi medens du går hen med din Modpart til Øvrigheden, da gør dig Flid på Vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skal trække dig for Dommeren, og Dommeren skal overgive dig til Slutteren, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel.
Te khoni tužil tumen zbog o dugo savo ni irisaden thaj inđarol tumen ko sudo, odrumal miri tut lesa, te ma vucil tut ko sudo, golese so o sudija šaj osudil tut thaj te dol tut ke piro manuš te phandol tut ano phanglipe.
59 Jeg siger dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du får betalt endog den sidste Skærv."
A ako phandol tut vaćarav tuće: Ni ka iklje gothar dok ni poćine dži i paluni parava.”
