Lukas 12
1 Da imidlertid mange Tusinde Mennesker havde samlet sig, så at de trådte på hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: "Tager eder først og fremmest i Vare for Farisæernes Surdejg, som er Hykleri.
Bijaat haajaat mina loong lomthok rum taha eno, ejap nakmui nep ih rumta, eno Jisu ih jaakhoh heliphante loong asuh liita, “Naririh et ban sok an Pharisi loong to ih naktoom thet haat han—ngah ih neng lonoi asuh liitang.
2 Men intet er skjult, som jo skal åbenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.
Tumjaat hoppat cho ah erah daapcho ih hoon ah, erah damdoh jaatrep husah tiit loong ah dongjat et ah.
3 Derfor, alt hvad I have sagt i Mørket, skal høres i Lyset; og hvad I have talt i Øret i Kamrene, skal blive prædiket på Tagene.
Erah raangtaan ih marah sen ih laamang ni baat han erah rangwuung nah japchaat ah, erah damdoh marah sen ih ngiija nokmong ni hubaat han erah nok rangkhoh nawa ih riingbaat ah.
4 Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som slå Legemet ihjel og derefter ikke formå at gøre mere.
Ngah ih baat rumhala, nga joonte loong, sen marah ih hansi laklak tek haatte ra lacho theng jaat hoh ethih tumjih takah jen etka.
5 Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for ham, som har Magt til, efter at have slået ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham! (Geenna g1067)
Ngah ih noisok rumha o ra choojih rah ah: Rangte ra cho an, etek lini, Heh di juuba soolam nah haat wan suh chaan jeela. Nga jeng ah tuungmaang an, esiit heh juuba sen choojih ah! (Geenna g1067)
6 Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt hos Gud.
Wosiksak banga rah phaanyi di tanih kasangka? Wosiksak esiit taan uh Rangte ih tabeehaatka.
7 Ja, endog Hårene på eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere værd end mange Spurve.
Sen khoroon ah botseh rookwet cho. Erah raangtaan ih nakcho an; sen ah wosiksak hantek thaknang ih uh thaangchaan!
8 Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil også Menneskesønnen vedkende sig for Guds Engle.
“Ngah ih amiisak ih baat rumhala, o mina ih noksong dung nah neng ah nga mina et dokbaat rum ah, Mina Sah eh uh Rangte rangsah loong ngathong nah neng suh emamah ih reekoh rum ah.
9 Og den, som har fornægtet mig for Menneskene, skal fornægtes for Guds Engle.
Enoothong o mina ih nokwah dung nah thaaju hang, Mina Sah eh uh emamah Rangte rangsah loong ngathong nah thaaju rum ah.
10 Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Helligånd, ham skal det ikke forlades.
“O mina ih Mina Sah ah thetbaat abah ejen biin anaan et ah, enoothong marah ih Esa Chiiala tiit thetbaat ha abah biin anaan tachoka.
11 Men når de føre eder frem for Synagogerne og Øvrighederne og Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige.
“Neng ih Jehudi rangsoomnok nah adoleh kobonor nyi hadaang pante loong ngathong nah phate suh siitwan hanbah, sen lapaatja theng senteewah ah mamet pangjih ah adoleh sen tumjih jengjih asuh ah.
12 Thi den Helligånd skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige."
Tumeah Esa Chiiala ih erah tokdoh an tumjih jengjih ah heh ih nyoot han.”
13 Men en af Skaren sagde til ham: "Mester! sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig."
Midung ni mih wasiit ih Jisu suh baatta, “Nyootte, seng phoh suh baat uh seng wah ih thiinhaatta nyamka rah toom phe kohang.”
14 Men han sagde til ham: "Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?"
Jisu ih ngaakbaatta, “Nga joonwah, ngah suh mih rikri nyia setnyi suh soophoh nyamka ah pheekot theng ih chaan o ih kot kotahang koh?”
15 Og han sagde til dem: "Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror på, hvad han ejer, selv om han har Overflod."
Eno heh ih erah tiit ah loongtang suh wakbaat rumta, “Sen teeteewah ah naririh ih ban sok an sen ah jaatrep doh maamok nyamnyook jan oh; tumeah mina tumthan nyamte wah taat ang abah uh, ami roidong ah heh nyamka nawa ih tajen hoonka.”
16 Og han sagde en Lignelse til dem: "Der var en rig Mand, hvis Mark havde båret godt.
Eno Jisu ih arah tiitthaak tiit ah baat rumta: “Ehak di changteng wah wasiit angta heh di cham seetheng phek hantek angta.
17 Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrøde.
Heh ih thunta, ‘Ngah di cham lomthiin theng tajeeka. Ngah ih tumjih et ang doh se ah?
18 Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min Afgrøde og mit Gods;
Ngah ih amet ang,’ heh teeteewah suh liita; ‘ngah ih nga pung ah thaak haat angno ena elong we et huk hoon ang, erah doh nga cham nyia jaat hoh hukkhaak loong anep jen lomthiin ang.
19 og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Ting liggende for mange År; slå dig til Ro, spis, drik, vær lystig!
Eno ngah ih nga teewah suh li ang, Khangraangse wah! Andi jaatrep hukkhaak paang rookwih raangtaan ih jeela. Roidong amah ba hanih, jok oh, phak oh, eno roidong doh tenroon ih tong oh!’
20 Men Gud sagde til ham: Du Dåre! i denne Nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til. som du har beredt?
Enoothong Rangte ih heh suh liita, ‘Thungko wah an! Niikja an roidong ah ethoon ete; eno nyamka nyi hukkhaak loong ah an raangtaan ih lomthiin hu loong ah o choh theng ah?”
21 Således er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud."
Eno Jisu ih thoonbaatta, “Marah ih heh nyamka loong taat lomthiin ha rah Rangte jiinko ni heh changteng tah angka.”
22 Men han sagde til sine Disciple: "Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder.
Eno Jisu ih heliphante loong suh baatta, “Erah raangtaan ih ngah ih baat rumhala ethingtong raangtaan ih phaksat suh nak sootsaam an adoleh sen sak nah kap theng nyuh akhat suh nak sootsaam an.
23 Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne.
Roidong ah phaksat nang ih uh elongthoon, erah damdi sak ah nyuh akhat nang ih uh elongthoon.
24 Giver Agt på Ravnene, at de hverken så eller høste og de have ikke Forrådskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene ere dog I?
Wokhah loong ah sokthaak an: neng ih cham uh tawenka adoleh cham uh takhanka; nengdi cham lomthiin theng pung uh tajeeka; neng ah Rangte ih dung ha! Sen ah tang woh nang ih thaangchaan!
25 Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge en Alen til sin Vækst?
Erah suh sootsaam anno amasah taan roiloh ejen tong tam ih an?
26 Formå I altså ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da for det øvrige?
Sen ih erah likhiik ehinsah ah lajen phanlan kanbah, jaat hoh raangtaan ih tang tume thaam sootsaam lan?
27 Giver Agt på Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.
Sok an woma popoong loong hakla rah ah; neng moot ni uh takaka adoleh neng ih neng raangtaan ih nyuh uh tawaatka. Enoothong ngah ih baat rumhala Solomon luungwang di heh nyamka erah than ang adi botseh uh arah woma popoong loong jaaseela likhiik henyuh hekhat ah tajaaseeka.
28 Klæder da Gud således det Græs på Marken, som i Dag står og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende!
Erah woma naam suh nyuh akhat kotte rah ah Rangte, naam loong ah chiinyah bah eje enoothong rangkhah emat eah, we nah matkhaam ah. Erah ang abah heh ih sen suh nyuh akhat tanih jen koran? Sen laalom abah amasah boh ah!
29 Og I, spørger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle drikke; og værer ikke ængstelige!
“Erah raangtaan ih sen nak thungjoong an, ejok, ephak mamang ah eah.
30 Thi efter alt dette søge Hedningerne i Verden; men eders Fader ved, at I have disse Ting nødig.
(Tumeah arah mongrep adi Rangte lajatte mina loong ih bah Saarookwih jok aphak ah raang ih ju sootsaamla.) Sen wah ih jat et ha sen suh erah loong ejamjih ih eah.
31 Men søger hans Rige, så skulle disse Ting gives eder i Tilgift.
Erah nang ih bah, Rangte heh Hasong raangtaan ih thong sootsaam anbah, eno erah loong abah heh ih laajam kojan.
32 Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.
“Echo nak ih an, sen saapsah loong ah, tumeah sen Wah eroon ela eno sen suh Hasong ah ekot ehan.
33 Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger.
Sen hukkhaak loong ah thoontang sang anno erah ngun ah changthih loong suh kokaat an. Sen ih lathet theng ngun khaak ah kap anno rangmong nah nyamte ang raangtaan ih lomthiin an, erah nah nyamka rah babah uh ene tah ih hoonka, tumeah erah ni ehuh tami nopka, erah damdoh ram eh uh taphakka.
34 Thi hvor eders Skat er, der vil også eders Hjerte være.
Sen tenthun ah marah di sen nyamka ah erah nah ang ah.
35 Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende!
“Banthootho ih tong an tumjih thok ha bah uh, nyuh akhat ban kapcho nyia weetook ban took cho ah,
36 Og værer I ligesom Mennesker, der vente på deres Herre, når han vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, når han kommer og banker på, kunne lukke op for ham.
laksuh ih neng changte wah kuhoon theng nawa ngaakwang eha ih kaban sok arah likhiik ah. Heh ah wang ano kaasak ah rengdok, erah damdam neng ih kaasak ah laanban daap ruh et ah.
37 Salige ere de Tjenere, som Herren finder vågne, når han kommer. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem til Bords og gå om og varte dem op,
Tumthan tenroonjih ah erah laksuh loong ah neng changte wah ngaakwang tokdi motseng nyi banthootho ih japtup wang ano ah! Ngah ih baat rumhala, heh ih heh samsongnuh ah khookthiin ano, neng ah tongthuk rum ah, eno heh ih ban sok rum ah.
38 Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det således, da ere disse Tjenere salige.
Tumthan tenroonjih ah heh ih neng ah banthootho ih tong rum arah japtup ano ah, mottom di nyia mottom lini taat wang adi nep ah!
39 Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Time Tyven vilde komme, da vågede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
Sen ih jat ehan nok changte ih ehuh wang saapoot ah jatta bah, heh ih ehuh asuh heh nok tajap long thuk thengta.
40 Vorder også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene."
Erah raang ih, sen uh, banthootho ih tong an, tumeah mina Sah rah uh sen reenah sen ih labantho kan pootdoh mok thok ha.”
41 Men Peter sagde til ham: "Herre! siger du denne Lignelse til os eller også til alle?"
Pitar ih liita, “Teesu, erah tiitthaak tiit ah seng raangtaan suh elang tam eah, tama warep mina raangtaan suh baat hu?”
42 Og Herren sagde: "Hvem er vel den tro og forstandige Husholder, som Herren vil sætte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid?
Teesu ih ngaakbaatta, “Erah ang abah, laksuh hanpiite nyia maakwah ah o ang ah? Heh changte wah ih mootkaat phanlansiitte o hoon ah erah wah ah laangja, heh nok nep heh suh phanlan siit thuk ah erah damdoh laksuh wahoh loong suh neng chotheng phak asat kot saapoot erah warah ih phanlan ah.
43 Salig er den Tjener, hvem hans Herre, når han kommer, finder handlende således.
Tumthan tenroon ang ah erah laksuh rah ah, heh changte wah ih nok nah wang adoh heh pakna reeraang ah japtup wang aradoh ah!
44 Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
Elang eah, ngah ih baat rumhala, changte wah ih heh laksuh asuh jaatrep nyamka ban sok baat ah.
45 Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: "Min Herre tøver med at komme" og så begynder at slå Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig,
Enoothong erah laksuh rah ih nga changte wah ngaakwang eliin ela ih li ano heh ih laksuh ehoh loong ah minuh miwah thoontang riimbuh, eno jokjok phakphak ih tong, kham adoh mok eabah,
46 da skal den Tjeners Herre komme på den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med de utro:
saasiit changte wah ah heh laksuh ih labansokka nyia lajatka sa doh ngaakwang ah. Eno changte wah ih heh ah jopjop ih dook ano heh jeng lachaatte loong chamtheng adoh cham thuk ah.
47 Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug;
“Marah laksuh ih heh changte wah ih heh suh tumjih reetheng baat ha ah jatcho di, laban re thang ih tong abah, erah laksuh ah rapne ih chamnaang thuk ah.
48 men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug værd, skal have få Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere.
Enoothong marah laksuh ih heh changte wah ih tumjih jamha erah lajat thang ih thet reela, erah mih asuh amasah ju chamthuk ah. Ehan o suh kota erah jiin nawa ehan ju jam ah; ehan tokkhodi ehan o suh kotta erah jiin nawa emamah et jam ah.
49 Ild er jeg kommen at kaste på Jorden, og hvor vilde jeg, at den var optændt allerede!
“Ngah ih hatoh ah we ih rook suh ra halang, eno erah ejen luung ela ih thunhang!
50 Men en Dåb har jeg at døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbyrdet!
Ngah ih lakngah ni nga juungtemjih jeela, eno erah loong ah maang thoonthoon ngah mathan ih moongsaamte anglang!
51 Mene I, at jeg er kommen for at give Fred på Jorden? Nej, siger jeg eder, men Splid,
Sen ih ngah suh hatoh nah semroongroong ang thuk raaha ih tammok thun tahe? Tah angka, semroongroong tah angka, epheehoom thong ang ah.
52 Thi fra nu af skulle fem i eet Hus være i Splid indbyrdes, tre imod to, og to imod tre.
Aadowa ih changka siit ni mih banga angte ah ephe eah, ejom ah enyi damdoh miksuk mui ah enyi ah ejom damdoh ih miksuk mui ah.
53 De skulle være i Splid, Fader med Søn og Søn med Fader, Moder med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter og Svigerdatter med sin Svigermoder."
Hewah loong ah neng sah damdoh miksuh mui ah, heh sah loong ah neng wah damdoh; heh nuh loong ah neng sah minusah damdoh miksuk mui ah, neng sah ah neng nuh damdoh, henuh loong ah neng nyam damdoh miksuh mui ah, neng nyam ah neng hopnuh damdoh miksuk mui ah.”
54 Men han sagde også til Skarerne: "Når I se en Sky komme op i Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker således.
Jisu ih miloong asuh wakbaatta, “Sen ih jiingmuung ah saanop ko ih sok damdam laanjeng ruh elan rangphaatte angla eah eno amiimi ih phaat.
55 Og når I se en Søndenvind blæse, sige I: Der kommer Hede: og det sker.
Erah damdi sen ih juungmeh ko nawa pong ih mot hanbah, sen ih liihan rangmi angte eno amiimiisak ih rang ah mi.
56 I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at skønne om; men hvorfor have I da intet Skøn om den nærværende Tid?
Lonoite loong! Sen ih rang ahah ko ih sok anno rangmi rangphaat kemban jat han; erah ang abah, sen ih aahaangwa saapoot ah mamah ladan jat ehan?
57 Og hvorfor dømme I ikke også fra eder selv, hvad der er det rette?
“Sen ih sen teewah ah epun ih re suh mamah lami dande et han?
58 Thi medens du går hen med din Modpart til Øvrigheden, da gør dig Flid på Vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skal trække dig for Dommeren, og Dommeren skal overgive dig til Slutteren, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel.
O ih bah uh sen thet ah jat ano hootthe jun ih mat hoon nok nah siitwanjih mok ang abah, sen ih mat hoon nok maangjap doh changrook ah mathan jen ang ah, esemsiit raangtaan ih thuntheng. Emah lah ekan bah, mat hoon nok nah mat hoonte jiinnah hoom wanhan, eno pulit lak nah kohan, erah dowa ih phaatak nah sak wanhan.
59 Jeg siger dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du får betalt endog den sidste Skærv."
Ngah ih baat rumhala, erah nah sen chang maang dokdok ih tongthuk han.”
