Lukas 11
1 Og det skete, da han var på et Sted og bad, at en af hans Disciple sagde til ham, da han holdt op: "Herre! lær os at bede, som også Johannes lærte sine Disciple."
Jekh đive o Isus molisajlo ane jekh than. Kana ačhilo e molitvasa, jekh tare lese sikade vaćarda lese: “Gospode, sikav amen te moli amen, sar so o Jovane o Krstitelj sikada pe sikaden.”
2 Da sagde han til dem: "Når I bede, da siger: Fader, Helliget vorde dit Navn; komme dit Rige;
O Isus vaćarda lenđe: “Kana molin tumen, vaćaren: ‘Dade [amareja ko nebo], te svetil pe ćiro alav! Te avol ćiro carstvo. [Te avol ćiro manglipe ki phuv sar ko nebo.]
3 giv os hver dag vort daglige Brød;
Xamase so trubul amen de amen svako đive.
4 og forlad os vore Synder, thi også vi forlade hver, som er os skyldig; og led os ikke i Fristelse!"
Oprosti amare grehura, sar so i amen oprosti kolenđe so ćeren grehura premal amende! [Thaj ikal amen taro bilačhipe].’”
5 Og han sagde til dem: "Om nogen af eder har en Ven og går til ham ved Midnat og siger til ham: Kære! lån mig tre Brød,
Pale gova o Isus vaćarda: “Den gođi sar bi avola kana bi khoni tumendar džala ke piro amal ki opaš i rat te rodol mangro lestar vaćarindoj: ‘Amala, de man trin mangre, pa ka irivlen tuće.
6 efterdi en Ven af mig er kommen til mig fra Rejsen, og jeg har intet at sætte for ham;
Golese kaj avilo ke mande taro drom mingro amal thaj naj so te čhuvav angle leste.’
7 og hin så svarer derinde fra og siger: Vold mig ikke Besvær; Døren er allerede lukket, og mine Børn ere med mig i Seng; jeg kan ikke stå op og give dig det:
A vov andral te phenol: ‘Ačhav man ko miro! Mingro vudar si phanglo thaj mingre čhave si mancar ano than e pašljimaso thaj našti uštav te dav tut!’
8 da, siger jeg eder, om han end ikke står op og giver ham det, fordi han er hans Ven, så står han dog op for hans Påtrængenheds Skyld og giver ham alt, hvad han trænger til.
Vaćarav tumenđe: te ni uštilo golese kaj si leso amal, ka uštol te dol le golese so si uporno thaj ka dol le kobor trubul le.
9 Og jeg siger eder: Beder, så skal eder gives; søger, så skulle I finde; banker på, så skal der lukkes op for eder.
Golese vaćarav tumenđe: Manđen thaj ka dol pe tumenđe! Roden thaj ka aračhen! Maren thaj ka putavol tumenđe!
10 Thi hver den, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.
Golese kaj dži jekh savo manđol, dol pe lese; thaj kova savo rodol, aračhol; thaj savo marol, putardol lese.
11 Men hvilken Fader iblandt eder vil give sin Søn en Sten, når han beder om Brød, eller når han beder om en Fisk, mon han da i Stedet for en Fisk vil give ham en Slange?
Savo dad tumendar, kana bi o čhavo rodola [mangro, vov bi dola le bar? Il bi rodola] mačhe, vov bi dola le sape?
12 Eller når han beder om et Æg, mon han da vil give ham en Skorpion?
Il te manglja angro, te dol le škorpija?
13 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give den Helligånd til dem, som bede ham!"
Kana tumen, bišukar manuša, džanen šukar buća te den tumare čhaven, kobor pobut tumaro Dad taro nebo ka dol Sveto Duxo kolenđe save molin le?”
14 Og han uddrev en ond Ånd, og den var stum; men det skete, da den onde Ånd var udfaren, talte den stumme, og Skaren forundrede sig.
Jekh drom o Isus tradija e benđe taro manuš savo naštine te vaćarol. Kana iklilo o beng, kova manuš lija te vaćarol thaj e manuša sesa zadivime.
15 Men nogle af dem sagde: "Ved Beelzebul, de onde Ånders Fyrste, uddriver han de onde Ånder."
Al nesave lendar vaćarde: “Vov tradol e benđen e Veelzevulese zorasa, savo si o šorutno e benđengo.”
16 Men andre fristede ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen.
A avera iskušisade e Isuse gija so rodije znako te dičhen dal si bičhaldo taro Dol.
17 Men da han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde, og Hus falder over Hus.
Al o Isus džanglja so den gođi thaj phenda lenđe: “Dži jekh carstvo savo si ulado, ka properol thaj čher ane savo naj sloga, ka properol.
18 Men hvis også Satan er kommen i Splid med sig selv, hvorledes skal hans Rige da bestå? Thi l sige, at jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul.
Gija, te avol o Satana ulado ane peste, sar šaj te ačhol leso carstvo? Me phenav kava golese so vaćaren kaj me tradav e benđen e Veelzevulese zorasa.
19 Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
Al te me e Veelzevulese zorasa tradav e benđen, save zorasa traden len tumare sikade? Golese von korkore ka dokažin tumenđe kaj sen banđe.
20 Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Guds Finger, da er jo Guds Rige kommet til eder.
Al te me e Devlese zorasa tradav e benđen, onda avilo tumende o Carstvo e Devleso.”
21 Når den stærke bevæbnet vogter sin Gård, bliver det, han ejer, i Fred.
O Isus vaćarda: “Kana o zuralo manuš savo naoružil pe, aračhol piro čher, leso barvalipe si šukar arakhado.
22 Men når en stærkere end han er kommen over ham og har overvundet ham, da tager han hans fulde Rustning, som han forlod sig på, og uddeler hans Bytte.
Al kana avol pozuralo lestar thaj pobedil le, ka lol sa leso oružje ane savo pačaja thaj ka ulavol pirencar gova so lija tare kova manuš.
23 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
Ko naj mancar, protiv mande si thaj ko mancar ni ćidol, vov onda čhorol.”
24 Når den urene Ånd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder og søger Hvile; og når den ikke finder den, siger den: Jeg vil vende tilbage til mit Hus, som jeg gik ud af.
“Kana o bilačho duxo ikljol andaro manuš, džal ke šuće phuva te rodol than kaj šaj odmoril pe. Kana ni aračhol gasavo than, vaćarol: ‘Ka irima ano čher kotar ikliljem.’
25 Og når den kommer, finder den det fejet og prydet.
Kana ka iril pe, aračhol gova čher šulado thaj lačhardo andral.
26 Da går den bort og tager syv andre Ånder med sig, som ere værre end den selv, og når de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første."
Tegani džal thaj aračhol efta avere duxuren, pobilačhe pestar, thaj katane aven andre thaj bešen gothe. Thaj ko kraj avol e manušese pobilačhe nego angleder.”
27 Men det skete, medens han sagde disse Ting, da opløftede en Kvinde af Skaren sin Røst og sagde til ham: "Saligt er det Liv, som bar dig, og de Bryster, som du diede."
Kana gova vaćarda o Isus, jekh džuvli tare manuša dija vika zurale vaćarindoj: “Blagoslovimi i džuvli savi inđarda tut ane piro vođi thaj dija tut čuči!”
28 Men han sagde: "Ja, salige ere de, som høre Guds Ord og bevare det."
Al o Isus phenda: “Vadži po blagoslovime si kola save šunen o Lafi e Devleso thaj ćeren le.”
29 Men da Skarerne strømmede til, begyndte han at sige: "Denne Slægt er en ond Slægt; et Tegn forlanger den, og der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn.
Sar e manuša lije pobut te ćiden pe, o Isus lija te vaćarol lenđe: “Kaja generacija si bilačhi. Rodol znako thaj ni ka dol pe aver znako samo o znako savo sasa e prorokose e Jonase.
30 Thi ligesom Jonas blev et Tegn for Niniviterne, således skal også Menneskesønnen være det for denne Slægt.
Golese kaj, sar so o Jona sasa znako e manušenđe save živisade ano foro Niniva, gija i me, o Čhave e manušeso, ka avav znako e manušenđe tari kaja generacija.
31 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med Mændene af denne Slægt og fordømme dem; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
Ko đive taro baro sudo e Devleso i carica so angleder vladisada e južnone phuvasa, ka uštol thaj ka osudil e manušen tari kaja generacija, golese kaj avili tare empalune phuva te šunol e Solomoneso mudrost. Al akh, kate si khoni pobaro taro Solomon, a tumen ni manđen te šunen le.
32 Mænd fra Ninive skulle opstå ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
Ko đive taro baro sudo e Devleso e manuša so bešle ano purano foro Niniva, ka ušten i ka osudin e manušen tari kaja generacija, golese kaj kajisajle kana o Jona propovedisada lenđe. Al akh, kate si khoni pobaro taro Jona, a tumen ni pokajisaljen!”
33 Ingen tænder et Lys og sætter det i Skjul, ikke heller under Skæppen, men på Lysestagen, for at de, som komme ind, kunne se dets Skin.
“Khoni ni phabarol i svetiljka pa te čhuvol la talo garado than il talo čaro, nego čhuvol la ko than e svetiljkako te šaj dičhen o svetlost kola so den ano čher.
34 Dit Øje er Legemets Lys; når dit Øje er sundt, er også hele dit Legeme lyst, men dersom det er dårligt, er også dit Legeme mørkt.
Ćiri jakh si sar svetiljka e telose. Ako gija ćiri jakh si sasti, sa ćiro telo ka avol osvetlimo. Ako si ćiri jakh bilačhi, ćiro telo ka avol ani tama.
35 Se derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.
Golese vodi redo gova svetlost ma te avol ane tute i tama.
36 Dersom da hele dit Legeme et lyst, så at ingen Del deraf er mørk, vil det være helt lyst, som når Lyset bestråler dig med sin Glans."
Golese, te si sa ćiro telo osvetlimo thaj naj nisavo kotor ani tama, tegani sa ćiro džuvdipe ka avol osvetlimo sar kana i svetiljka osvetlil tut pe svetlosa.”
37 Men idet han talte, beder en Farisæer ham om, at han vilde spise Middagsmåltid hos ham, og han gik ind og satte sig til Bords.
Kana o Isus vadži vaćarola, jekh tare fariseja akharda le te xal mangro ke leste. O Isus đelo ke leste thaj bešlo ko astali.
38 Men Farisæeren forundrede sig, da han så, at han ikke toede sig først før Måltidet.
Al o farisejo čudisajlo kana dikhlja so o Isus angleder ni thoda pe vasta anglo xape.
39 Men Herren sagde til ham: "I Farisæere rense nu det udvendige af Bægeret og Fadet; men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab.
Tegani lese o Gospod o Isus vaćarda: “Čače, tumen e fariseja thoven od avral o tahtaj thaj o čaro, al andral tumen sen pherde pohlepa thaj bilačhipe.
40 I Dårer! han, som gjorde det ydre, gjorde han ikke også det indre?
Bigođaće! Naj li o Dol kova savo ćerda e manuše od andral thaj od avral?
41 Men giver det, som er indeni, til Almisse; se, så ere alle Ting eder rene.
Nego, den so si andral sar milostinja thaj sa ka avol tumenđe thodo.
42 Men ve eder, I Farisæere! thi I give Tiende af Mynte og Rude og alle Hånde Urter og forbigå Retten og Kærligheden til Gud; disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
Pharo tumenđe e farisejenđe so den dešto kotor tari nana, tari ruta thaj taro sa o povrće, al ni marin te ćeren averenđe kova so si pravedno thaj te manđen e Devle. Trubul te den dešto kotor, al ni trubun te ačhaven e považna buća.
43 Ve eder, I Farisæere! thi I elske den fornemste Plads i Synagogerne og Hilsenerne på Torvene.
Pharo tumenđe e farisejenđe! Golese so volin te bešen ke anglune thana ane sinagoge thaj kana dičhen tumen e manuša, pherde poštujipe premal tumende, te pozdravin tumen ke trgura.
44 Ve eder, thi I ere som de ukendelige Grave, og Menneskene, som gå over dem, vide det ikke."
Pharo tumenđe [učiteljuralen tare Mojsijaso zakon thaj farisejonalen, dujemujenđe]! Tumen sen sar e neprimetna limora pe save e manuša uštaven a ni džanen kaj uštaven len.”
45 Men en af de lovkyndige svarede og siger til ham: "Mester! idet du siger dette, forhåner du også os,"
Tegani phenda e Isusese nesavo učitelji tare Mojsijaso zakon: “Učitelju, kana kava phene, ladžare i amen!”
46 Men han sagde: "Ve også eder, I lovkyndige! thi I lægge Menneskene Byrder på, vanskelige at bære, og selv røre I ikke Byrderne med een af eders Fingre.
O Isus phenda lese: “Pharo i tumenđe, učiteljuralen tare Mojsijaso zakon! Golese so čhuven pe manuša pharipe savo si but pharo inđarimase, a ni tumare najesa ni manđen te crden te pomožin nekase.
47 Ve eder! thi I bygge Profeternes Grave, og eders Fædre sloge dem ihjel.
Pharo tumenđe! Golese so ćeren limora e prorokurenđe, saven tumare paradada mudarde.
48 Altså ere I Vidner og samtykke i eders Fædres Gerninger; thi de sloge dem ihjel, og I bygge.
Golesa sikaven kaj odobrin gova so ćerde tumare paradada: von mudarde len, a tumen vazden lenđe limora.
49 Derfor har også Guds Visdom sagt: Jeg vil sende Profeter og Apostle til dem, og nogle af dem skulle de slå ihjel og forfølge,
Golese o Dol ane leso mudrost vaćarda tumendar: ‘Ka bičhalav lenđe prorokuren thaj apostoluren. Nesaven lendar ka mudaren, a e dujtonen ka progonin.’
50 for at alle Profeternes Blod, som er udøst fra Verdens Grundlæggelse, skal kræves af denne Slægt,
Golese, e manuša tari kaja generacija ka aven kaznime za ko rat savo thavdija tare sa e prorokura taro ćerdipe e svetoso,
51 fra Abels Blod indtil Sakarias's Blod, som blev dræbt imellem Alteret og Templet; ja, jeg siger eder: Det skal kræves af denne Slægt.
taro Aveljeso rat dži e Zaharijaso rat, savo sasa mudardo maškaro žrtveniko thaj o sveto than e Hrameso. Va, phenav tumenđe, ka rodol pe tari tumari generacija.
52 Ve eder, I lovkyndige! thi I have taget Kundskabens Nøgle; selv ere I ikke gåede ind, og dem, som vilde gå ind, have I forhindret."
Pharo tumenđe učiteljuralen tare Mojsijaso zakon! Golese so garaden o ključo taro džanglipe. Korkore ni den andre, a tumen ni mukhljen kolen save manglje te den andre.”
53 Og da han var gået ud derfra, begyndte de skriftkloge og Farisæerne at trænge stærkt ind på ham og at lokke Ord af hans Mund om flere Ting;
Kana o Isus iklilo gothar, e učitelja tare Mojsijaso zakon thaj e fariseja lije ani bari holi te protivin pe thaj te pučen le tare but buća.
54 thi de lurede på ham for at opfange noget af hans Mund, for at de kunde anklage ham.
Dikhlje te dolen le ani zamka lese lafurencar.
