Lukas 11
1 Og det skete, da han var på et Sted og bad, at en af hans Disciple sagde til ham, da han holdt op: "Herre! lær os at bede, som også Johannes lærte sine Disciple."
Ligono limonga, Yesu avili pandu ayupayi kwa Chapanga. Peamalili, mmonga wa vawuliwa vaki akamjovela, “Bambu, tiwulayi na tete kuyupa kwa Chapanga ngati Yohani chaavawuli vawuliwa vaki.”
2 Da sagde han til dem: "Når I bede, da siger: Fader, Helliget vorde dit Navn; komme dit Rige;
Yesu akavajovela. “Pemuyupa kwa Chapanga, mujova naha, Dadi, Liina laku lilumbiwa, Unkosi waku ubwelayi.
3 giv os hver dag vort daglige Brød;
Utipela chakulya chitu cha magono goha.
4 og forlad os vore Synder, thi også vi forlade hver, som er os skyldig; og led os ikke i Fristelse!"
Utilekekesayi getikubudila Chapanga, ndava muni na tete tikuvalekekesa vevakutibudila. Kotoka kutiyingisa mukulingiwa.”
5 Og han sagde til dem: "Om nogen af eder har en Ven og går til ham ved Midnat og siger til ham: Kære! lån mig tre Brød,
Kangi akavajovela vawuliwa vaki, “Yani pagati yinu mweavi na nkozi, na akamhambila pagati ya kilu na kumjovela ‘Mlongo wangu, chondi niyayika mabumunda gadatu na kangi yati nikuwuyisila,
6 efterdi en Ven af mig er kommen til mig fra Rejsen, og jeg har intet at sætte for ham;
ndava muni nkozi wangu anihikalili kuhuma mulugendu, na nene nivii lepi na chakumpela!’
7 og hin så svarer derinde fra og siger: Vold mig ikke Besvær; Døren er allerede lukket, og mine Børn ere med mig i Seng; jeg kan ikke stå op og give dig det:
Ndi yula wa mugati, ngaamyangwili, ‘Kotoka kuning'aha! Muni, nimali kudinda mlyangu, nene na vana vangu tigonili, nakuhotola kuyimuka kukupela!’
8 da, siger jeg eder, om han end ikke står op og giver ham det, fordi han er hans Ven, så står han dog op for hans Påtrængenheds Skyld og giver ham alt, hvad han trænger til.
Nikuvajovela yati iyimuka lepi kuhamba kumpela pamonga na kuvya nkozi waki, nambu ndava ya kukangamala kwaki kuyupa, yati iyimuka na kumpela chochoha cheigana.
9 Og jeg siger eder: Beder, så skal eder gives; søger, så skulle I finde; banker på, så skal der lukkes op for eder.
Hinu nikuvajovela, muyupa na nyenye yati mwipewa, mulonda yati mwipata, muhodisa mlyangu yati mwidinduliwa.
10 Thi hver den, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.
Muni mundu yeyoha mweiyupa ipewa na mweilonda ipata na mweihodesa mlyangu idinduliwa.
11 Men hvilken Fader iblandt eder vil give sin Søn en Sten, når han beder om Brød, eller når han beder om en Fisk, mon han da i Stedet for en Fisk vil give ham en Slange?
Muni yani mweavi dadi ndi mwana waki amuyupili somba wu, yati akumpela liyoka pahali pa somba?
12 Eller når han beder om et Æg, mon han da vil give ham en Skorpion?
Na ngati amuyupi likang'a yati ampela chipilili?
13 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give den Helligånd til dem, som bede ham!"
Hinu nyenye pamonga na uhakau winu, mumanyi kuvapela vana vinu vindu vyabwina, chakaka Dadi winu wa kunani yati ikita na pawaka, muni yati akuvapela Mpungu Msopi vala vevakumuyupa!”
14 Og han uddrev en ond Ånd, og den var stum; men det skete, da den onde Ånd var udfaren, talte den stumme, og Skaren forundrede sig.
Ligono limonga Yesu avi mukuuvinga mzuka wewamkitili mundu mmonga kuvya ngajova. Ndi, mzuka ukamuwuka, mundu yula akahotola kulongela, hati msambi wa vandu ukakangasa.
15 Men nogle af dem sagde: "Ved Beelzebul, de onde Ånders Fyrste, uddriver han de onde Ånder."
Nambu vandu vangi vakajova, “Ivinga mizuka kwa uhotola wa Belizebuli, mkulu wa mizuka.”
16 Men andre fristede ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen.
Vangi vakamlinga Yesu, vakamgana, akita gachinamtiti kulangisa kuvya uhotola waki uhumili kwa Chapanga.
17 Men da han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde, og Hus falder over Hus.
Nambu Yesu amanyili maholo gavi, akavajovela, Unkosi wowoha wula, weulekangini chikundi chikundi nakuhotola kusindimala, mewawa na vandu va nyumba yimonga vevalekangini yati viyaga.
18 Men hvis også Satan er kommen i Splid med sig selv, hvorledes skal hans Rige da bestå? Thi l sige, at jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul.
Ngati Setani ana chikundi chechikomana chene kwa chene, unkosi waki yati uyima wuli? Nijova genaga ndava nyenye mukunijova nene nivinga mizuka kwa uhotola wa Belizebuli.
19 Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
Vawuliwa vinu vivinga mizuka ngati mewa chenikita nene. Ndava kyani nyenye mwijova nene nivinga mizuka kwa uhotola wa Belizebuli? Hinu venavo ndi yati vakuvahamula nyenye.
20 Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Guds Finger, da er jo Guds Rige kommet til eder.
Nambu ngati nivinga mizuka kwa uhotola wa Chapanga, ndi mumanya kuvya Unkosi waki umali kuhika kwinu.
21 Når den stærke bevæbnet vogter sin Gård, bliver det, han ejer, i Fred.
Mundu mweavi na makakala, pailindalila nyumba yaki na vindu vya ngondo, vindu vyaki vyoha vivya bwina.
22 Men når en stærkere end han er kommen over ham og har overvundet ham, da tager han hans fulde Rustning, som han forlod sig på, og uddeler hans Bytte.
Nambu akabwelayi mundu yungi mweavi na makakala neju na kumzangila na kumnyaga vindu vyaki vya ngondo, mundu mwenuyo ihotola kuvitola vindu vyaki vyoha na kuvigavanisa.
23 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
“Mundu yoyoha yula mwangalongosana na nene, mwenuyo isigana, na yoyoha yula mweibela kunonga pamonga na nene, mwenuyo ipechengana.”
24 Når den urene Ånd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder og søger Hvile; og når den ikke finder den, siger den: Jeg vil vende tilbage til mit Hus, som jeg gik ud af.
“Mzuka ngati uvingiwi kwa mundu, ulyungalyunga kulugangatu mukulonda pandu pa kupumulila. Ngati apapati lepi ukujijovela, ‘Yati niwuya kunyumba yangu kwenikahumili.’
25 Og når den kommer, finder den det fejet og prydet.
Peiwuya ikolela nyumba yila yitendelikiwi na vindu vivikiwi bwina.
26 Da går den bort og tager syv andre Ånder med sig, som ere værre end den selv, og når de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første."
Ndi, ihamba kuhitola mizuka hingi saba, yeyivi hihakau kuliku mwene, ndi penapo yoha yikumuyingila mundu yula. Mundu mwenuyo hinu wumi waki wivya uhakau neju, kuliku chaakavili lukumbi lwa kutumbula.”
27 Men det skete, medens han sagde disse Ting, da opløftede en Kvinde af Skaren sin Røst og sagde til ham: "Saligt er det Liv, som bar dig, og de Bryster, som du diede."
Paajovayi genago, mdala mmonga mweavi pagati ya msambi wa vandu akajova kwa lwami luvaha, “Limotisiwayi lileme lelikugegili na livele lelakunyong'isi!”
28 Men han sagde: "Ja, salige ere de, som høre Guds Ord og bevare det."
Yesu akajova, “Vamotisiwa veviyuwana lilovi la Chapanga na kulikamula!”
29 Men da Skarerne strømmede til, begyndte han at sige: "Denne Slægt er en ond Slægt; et Tegn forlanger den, og der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn.
Msambi wa vandu pawayonjokisi, Yesu akavajovela, “Chiveleku ichi ndi chihakau, chigana ulangisu kuhuma kunani kwa Chapanga, nambu yati nakupewa ulangisu wowoha manya ngawula wa Yona.
30 Thi ligesom Jonas blev et Tegn for Niniviterne, således skal også Menneskesønnen være det for denne Slægt.
Mewawa Yona chalolikini kuvya ulangisu kwa vandu va ku Ninawi, ndi na Mwana wa Mundu yati ivya chinamtiti kwa chiveleku ichi.
31 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med Mændene af denne Slægt og fordømme dem; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
Nkosi wa chidala wa kusini yati ihumila ligono la muhalu ukulu, lukumbi lwa muhalu wa chiveleku ichi na mwene yati ijova chiveleku ichi chibudili. Muni mwene agendili kuhuma mulima wa kutali kubwela kuyuwanila malovi ga luhala ga Nkosi Solomoni, nambu penapa avi mkulu kuliku Nkosi Solomoni.
32 Mænd fra Ninive skulle opstå ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
Vandu va ku Ninawi yati vihumila ligono la muhalu ukulu pamonga na vandu va chiveleku ichi yati vijova chibudili. Muni vandu va Ninawi vamuwuyalili Chapanga ndava ujumbi wa Chapanga weakokwisi Yona. Nambu penapa avi mkulu kuliku Yona!”
33 Ingen tænder et Lys og sætter det i Skjul, ikke heller under Skæppen, men på Lysestagen, for at de, som komme ind, kunne se dets Skin.
“Kawaka mundu mweipambika hahi na kuyifiya amala kuyigubika na chiviga, nambu hahi ngati yipambikwi vivika kunani kuchibokoselu, muni yilangasayi bwina mugati mwoha na vandu voha veviyingila valola bwina.
34 Dit Øje er Legemets Lys; når dit Øje er sundt, er også hele dit Legeme lyst, men dersom det er dårligt, er også dit Legeme mørkt.
Lihu laku ndi hahi ya higa yaku. Ngati lihu laku livi bwina, higa yaku yivi mulumuli. Nambu lihu laku likoywiki, higa yaku yivi mchitita.
35 Se derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.
Mujilolayi neju, lumuli lweluvi mugati yaku lukoto kuvya chitita.
36 Dersom da hele dit Legeme et lyst, så at ingen Del deraf er mørk, vil det være helt lyst, som når Lyset bestråler dig med sin Glans."
Ndi, ngati higa yaku yoha una lumuli, changali pandu pangi kuvya chitita, higa yaku yati ying'asima ngati hahi cheyilangasa kwa lumuli lwaki.”
37 Men idet han talte, beder en Farisæer ham om, at han vilde spise Middagsmåltid hos ham, og han gik ind og satte sig til Bords.
Yesu peamali kujova genago, Mfalisayu mmonga amgongolili Yesu kulya chakulya kunyumba yaki ndi Yesu akahamba kwenuko, na akatama kulya.
38 Men Farisæeren forundrede sig, da han så, at han ikke toede sig først før Måltidet.
Mfalisayu yula akakangasa, muni amuweni Yesu asambili lepi kwakona chakulya.
39 Men Herren sagde til ham: "I Farisæere rense nu det udvendige af Bægeret og Fadet; men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab.
Bambu akamjovela, “Nyenye Vafalisayu msanja chikombi na nkeve kuvala, nambu mugati mumemili kugana vindu vyamahele na uhakau.
40 I Dårer! han, som gjorde det ydre, gjorde han ikke også det indre?
Vayimu nyenye! Wu, Chapanga awumbili lepi vya kuvala, na kangi awumbili lepi vya mugati?
41 Men giver det, som er indeni, til Almisse; se, så ere alle Ting eder rene.
Nambu muvapela vangangu vyevivili mugati, munkele na muchikombi na kila chindu chivyaa chabwina kwa nyenye.”
42 Men ve eder, I Farisæere! thi I give Tiende af Mynte og Rude og alle Hånde Urter og forbigå Retten og Kærligheden til Gud; disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
“Yati muchikolela nyenye Vafalisayu, muni mkumpela Chapanga lilundu limonga pagati ya kumi za ndimbilu na libonongo na mahamba gangi ga likolo. Nambu mwileka kuvakitila vandu gegiganikiwa, na kumgana Chapanga. Yikuvagana kugakamula genago changali kukosiwa na gangi gala.”
43 Ve eder, I Farisæere! thi I elske den fornemste Plads i Synagogerne og Hilsenerne på Torvene.
“Yati muchikolela nyenye Vafalisayu, ndava mwigana kutama muvigoda vya kulongolo munyumba za kukonganekela Vayawudi na kujambuswa na vandu cha kugundamiliwa pavikonganika vandu.
44 Ve eder, thi I ere som de ukendelige Grave, og Menneskene, som gå over dem, vide det ikke."
Yati muchikolela, ndava muni muvi ngati matinda gegafiyiki na vandu vigenda panani yaki changamanya.”
45 Men en af de lovkyndige svarede og siger til ham: "Mester! idet du siger dette, forhåner du også os,"
Mundu mmonga mweimanya malagizu akamyangula, “Muwula, malovi gaku ukutiliga na tete.”
46 Men han sagde: "Ve også eder, I lovkyndige! thi I lægge Menneskene Byrder på, vanskelige at bære, og selv røre I ikke Byrderne med een af eders Fingre.
Yesu akamyangula, “Na nyenye mwemwimanya malagizu yati muchikolela! Muni mukuvagegesa vandu ndwika yeyitopa yangagegeka, na kuni mwavene nakutalambula hata lung'onji kuvatangatila.
47 Ve eder! thi I bygge Profeternes Grave, og eders Fædre sloge dem ihjel.
Mwalachikolela nyenye! Muni mwijenga matinda ga vamlota va Chapanga, vavakomiwi na vagogo vinu.
48 Altså ere I Vidner og samtykke i eders Fædres Gerninger; thi de sloge dem ihjel, og I bygge.
Mewawa mwavene mwilangisa chakaka na kuyidakila na matendu ga vagogo vinu, muni vene vavakomili vamlota va Chapanga na nyenye mwijenga matinda gavi.
49 Derfor har også Guds Visdom sagt: Jeg vil sende Profeter og Apostle til dem, og nogle af dem skulle de slå ihjel og forfølge,
Ndava ya genago, luhala lwa Chapanga lwajovili naha, ‘Yati nivaletela vamlota na vamitumi, nambu vangi vikomiwa na vangi yati ving'ahiswa.’
50 for at alle Profeternes Blod, som er udøst fra Verdens Grundlæggelse, skal kræves af denne Slægt,
Ndi vandu va lukumbi ulu yati viyingila mumuhalu, ndava ya lifwa la vamlota va Chapanga voha vevakomiwi kutumbula kuwumbikiwa kwa mulima,
51 fra Abels Blod indtil Sakarias's Blod, som blev dræbt imellem Alteret og Templet; ja, jeg siger eder: Det skal kræves af denne Slægt.
kutumbula peakomiwi Abeli mbaka kukomiwa kwa Zakalia mwevamkomili pagati ya lusanja lwa luteta na pandu pamsopi. Ena chakaka, chiveleku ichi chiyingila mumuhalu ndava ya matendu genago.”
52 Ve eder, I lovkyndige! thi I have taget Kundskabens Nøgle; selv ere I ikke gåede ind, og dem, som vilde gå ind, have I forhindret."
“Mwalachikolela nyenye mwemumanya Malagizu! Muni mufiyili fungulu wa mlyangu wa kumanya, nyenye mwavene nakuyingila, na muvabelalili vevakaliyigila vakotoka kuyingila!”
53 Og da han var gået ud derfra, begyndte de skriftkloge og Farisæerne at trænge stærkt ind på ham og at lokke Ord af hans Mund om flere Ting;
Yesu pawukili penapo, Vafalisayu na vawula va malagizu kutumbula penapo vakamyomela neju na kumlinga kwa kumkota mambu gamahele,
54 thi de lurede på ham for at opfange noget af hans Mund, for at de kunde anklage ham.
Muni vagana kumkamula kwa malovi geijova.
