Lukas 11
1 Og det skete, da han var på et Sted og bad, at en af hans Disciple sagde til ham, da han holdt op: "Herre! lær os at bede, som også Johannes lærte sine Disciple."
Gwahunule usikhiU Yisu upu eusayaga mwene, ukhongiyumo ambulile, “Itwa, utumanyisye ufwe ukhwisaya ndu Yohani umuavaama nyisye avakhongi vamwene.'
2 Da sagde han til dem: "Når I bede, da siger: Fader, Helliget vorde dit Navn; komme dit Rige;
U Yisu akhavavula, vumukhisaya, 'Munjovage, 'Dada, ilitawa lyako limikhiwe. uvutwa wakho winchage.
3 giv os hver dag vort daglige Brød;
Utupinchage ikhisyesye kyitu ikya sikhu nchoni.
4 og forlad os vore Synder, thi også vi forlade hver, som er os skyldig; og led os ikke i Fristelse!"
Utusyiekhilage inogwa nchitu, ndavutukhuvasyikhila avange voni avatunangile. Utatuvikhaga indugelo.”
5 Og han sagde til dem: "Om nogen af eder har en Ven og går til ham ved Midnat og siger til ham: Kære! lån mig tre Brød,
U Yisu akhavavula, “Veni khulyumwe iva nu gane va mwene, uvikhunelutila pakhilo nu khubula ugane ukhuta unyanchime ifisyesye fidatu.
6 efterdi en Ven af mig er kommen til mig fra Rejsen, og jeg har intet at sætte for ham;
Ukhuva umanyani vango anyinchile lino ukhuhuma khusafari, une nilinchila khinu ikya khupa.'
7 og hin så svarer derinde fra og siger: Vold mig ikke Besvær; Døren er allerede lukket, og mine Børn ere med mig i Seng; jeg kan ikke stå op og give dig det:
Nulu ungale igati akhanda, ulangata nchaga, undyango gufungiwe na vavana vango, tumalile ukhuluta gwigona saniwesye ukhusisinuka ne khupe uve ikhi syesye.
8 da, siger jeg eder, om han end ikke står op og giver ham det, fordi han er hans Ven, så står han dog op for hans Påtrængenheds Skyld og giver ham alt, hvad han trænger til.
Nikhuvavula, ndave sisimkha nu khukhupa ikhisyesye ingave umanyani vakho ikwendelela ukhugonga khisita isoni, isisimukha nu khukhupa ifivungutikhilo inya khisyesye ukhuhwanana nu muvunogelwa uve.
9 Og jeg siger eder: Beder, så skal eder gives; søger, så skulle I finde; banker på, så skal der lukkes op for eder.
Navyune nikhuvavula nita, wiwisayage, ayumwikwidikhiwa lomelaga yumwipata, hodenchaga ikhikhuvadintulila.
10 Thi hver den, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.
Ulwakhuva umunu uviavenchaga angadovage vikhupa uviilonda ikhupilila, nu vikhohona vikhudindulila.
11 Men hvilken Fader iblandt eder vil give sin Søn en Sten, når han beder om Brød, eller når han beder om en Fisk, mon han da i Stedet for en Fisk vil give ham en Slange?
Veni udada mugati indyufwe umwana, angadove isomba ikhupa injokha?
12 Eller når han beder om et Æg, mon han da vil give ham en Skorpion?
Angadove ilikhala ikhupa inge?
13 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give den Helligånd til dem, som bede ham!"
Lino, ulwakhuva umwe mlinuwwivu, mlumanyile ukhuvapa avana vinyu uluhovokhilo ulunonu, lino udada uvakhu kyanya syio fincho? Ukhuta ikhuvapa umepo umbalanche khu vala avikhudova?”
14 Og han uddrev en ond Ånd, og den var stum; men det skete, da den onde Ånd var udfaren, talte den stumme, og Skaren forundrede sig.
Pu ugunge usikhi, u Yisu alikhu vinga khuminguluve, nu munu unyaminguluve nu nyamisetano akhava khitanchova. Ilisetano lyavile lihegile khumunu uyo, umunu uyo awesinche ukhunchova avanu vadegile fincho.
15 Men nogle af dem sagde: "Ved Beelzebul, de onde Ånders Fyrste, uddriver han de onde Ånder."
Avange vagelile wakhata uyu ihencha amanguluve aga Beelzebul, umbaha va mnguluve
16 Men andre fristede ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen.
Avange vagelile nukhulondo avavonesyie ulugelo ukhuhuma khukyanya.
17 Men da han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde, og Hus falder over Hus.
Pu u Yisu agamanyile amasago gaaaavene nukhuvavu, “Uvutwa uvuyakhiva vugava yumwa wene, ne khya yiyo yigavile yuyigwa.
18 Men hvis også Satan er kommen i Splid med sig selv, hvorledes skal hans Rige da bestå? Thi l sige, at jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul.
Ingave undugu usetano iva agevile, uvutwa wamwene ayuvukwima ndakhikhi? Ulwakhuva mwinchova, mwita ncheucha amanguluve aga Belzebuli
19 Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
Ingave une nihencha amanguluve ga Beelzebuli, lino avanyinyo vihencha amanguluve khu nchila yilikhu? ulwakhuva iyi, avene yuvikhu vahiga umwe
20 Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Guds Finger, da er jo Guds Rige kommet til eder.
Lino, umwe ingave muhencha amanguluve khu khivokho kya Nguluve, pu uvutwa wa Nguluve vuvinchile.
21 Når den stærke bevæbnet vogter sin Gård, bliver det, han ejer, i Fred.
Umunu uvyalinamakha alinifilwilo ifyakhulolela uvunjenge wa mwene, ikyuma ni finu fitaneavunonu.
22 Men når en stærkere end han er kommen over ham og har overvundet ham, da tager han hans fulde Rustning, som han forlod sig på, og uddeler hans Bytte.
Lino vangavamile umunu unyamakha ukhulutilila, nu munu uvya linamakha angapokhe ifilwilo vyamwene, nu khutola ikyuma kyamwene kyoni.
23 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
Umwene uvialikhutali nune hange, khusana khulyune nu khusitaukhulundanya paniye une niyevaniya.
24 Når den urene Ånd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder og søger Hvile; og når den ikke finder den, siger den: Jeg vil vende tilbage til mit Hus, som jeg gik ud af.
Amanguluve amavivi agagihuma khumunu, gagiluta nu khulonda baho amagasi pungale nu khukhekha. Upuyakhiva awene alemilwe, pu inchova, ninogwa ukhukhilivusukho ukhunahumile.
25 Og når den kommer, finder den det fejet og prydet.
Angavuye nu khuvona uvunjenge wa mwene, vukhuniwe nu khutama vunonu.
26 Da går den bort og tager syv andre Ånder med sig, som ere værre end den selv, og når de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første."
Lino puiluta khulonda amanguluve 7 avavivi ukhulutilila umwene nu khuvagega vatame upualipo. Nu munu numunu uyo iviva nu vupala fincho, ukhulutilila.”
27 Men det skete, medens han sagde disse Ting, da opløftede en Kvinde af Skaren sin Røst og sagde til ham: "Saligt er det Liv, som bar dig, og de Bryster, som du diede."
Wahumile ukhunchova amamenyu ago udala yumo ahuminche ilimenyu khuvukhali, ukhulutilila khuvoni khululundamano ulwa vanu nu khunchova,
28 Men han sagde: "Ja, salige ere de, som høre Guds Ord og bevare det."
“Ligatalufu ilitumbu ililyakhu holilene livele iliwaohile” Umwene akhanchova akhata vasayiwe avavipulikha ilimenyu lwa Nguluve nu khulivika vunonu.
29 Men da Skarerne strømmede til, begyndte han at sige: "Denne Slægt er en ond Slægt; et Tegn forlanger den, og der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn.
Pu usikhi ugwa vanuvuvikhindamaniya nu kwongesekha, u Yisu akhatengula ukhunchova “Ikhivumbukho ikhi ikhivumbukho vuvivi, khilonda khuvonesya nu khuta khisikhuli ikya khuvonesya ikhivapatile ukhulutilila nu Yona
30 Thi ligesom Jonas blev et Tegn for Niniviterne, således skal også Menneskesønnen være det for denne Slægt.
Uvunonu nu Yona upuale nu khuvanesya khu vanu ava khu Ninawi, vuyayiva nu mwana va Adamu uvuyakhivaiva ukhuvonesya khu khisasi ikhi
31 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med Mændene af denne Slægt og fordømme dem; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
U Malkia vakhu kusini ayikwima ikhigano ikya vuhigi na vanu ava khisasi ikhi nu khuvahiga avene ilwakhuva avene vahumile khu vumalilo wa khilunga ukhuta inche apulihinche uvuelwada uva Solomoni, na apo pwale uviale imbaha ukhulutilila.
32 Mænd fra Ninive skulle opstå ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
Avanu va khu Ninawi ayuvikwima khu vuhigi, ulwakhuva va khuti uvusiyiekhilo uva limenyu ilya Yona nu khulola, apa khwale umbaha, ukhulutilila u Yona.
33 Ingen tænder et Lys og sætter det i Skjul, ikke heller under Skæppen, men på Lysestagen, for at de, som komme ind, kunne se dets Skin.
Asikhuli umunu avavenchaga uvikhunga ikhoroboi nu khuvikha pasi pa hisi yilekhe ukhuvone kha pasi pa khitunda, umwene ikhunga nu khuvikha pa kyanya pa khunu ukhuta umunu nu munu uvikwingila aluvonage ulumuli.
34 Dit Øje er Legemets Lys; når dit Øje er sundt, er også hele dit Legeme lyst, men dersom det er dårligt, er også dit Legeme mørkt.
Iliho lyakho lumuli lwa mbili gwakho iliho ligave linonu nu mbili gwiva inonu gwiva ndumuli.
35 Se derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.
Lino iliho lyakho lingawe liva liviviv numbili gwiva imbivi gwoni gwiva muhisi. Lino mwilolelaga, ukhuta ulumuli lulwa lulimugati indyumwe lulekhe ukhuvikhiwa ihisi.
36 Dersom da hele dit Legeme et lyst, så at ingen Del deraf er mørk, vil det være helt lyst, som når Lyset bestråler dig med sin Glans."
Lino valume ingave, umbili gwakho gwoni guli mundumuli pu khusikhuli ukhuva muhisi, pu khukhuta umbili gwakho gu hwanana ne khorobui iyikhwakha nu khuhumya ulumuli khulyumwe.”
37 Men idet han talte, beder en Farisæer ham om, at han vilde spise Middagsmåltid hos ham, og han gik ind og satte sig til Bords.
Avile amalile ukhunejova, Farisayo adovile akhale ikyakhulya khukya ya mwene. Nu U Yisu akhungila mgati nu khuva pa nuye numwene.
38 Men Farisæeren forundrede sig, da han så, at han ikke toede sig først før Måltidet.
Na Vafarisayo vakhaswiga ukhuva sakhalave amavokho vusategwile ukhulya ikyakhulya ikhya khukhimihe.
39 Men Herren sagde til ham: "I Farisæere rense nu det udvendige af Bægeret og Fadet; men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab.
Pu khuludeva akhavavula, “Umwemwi Vafarisayo mwisukha ifikhombe khunchi ne bakhuli, humbe mugati indyumwe mudigile unogwe uvuvi.
40 I Dårer! han, som gjorde det ydre, gjorde han ikke også det indre?
Umwe mwi vanu yumwe munchila khulumanya, ingave uviapelile khunchi lino sa pele na gati?
41 Men giver det, som er indeni, til Almisse; se, så ere alle Ting eder rene.
Vapinchage avaganju agagati ni mbombo nchoni nchiva nonu khulyamwe.
42 Men ve eder, I Farisæere! thi I give Tiende af Mynte og Rude og alle Hånde Urter og forbigå Retten og Kærligheden til Gud; disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
Lino mwilolilage Vafarisayo, ukhuta muhumya isadaka iya mnanaa nu chicha ni kyavenchago ukhuhuma khukyalo. Pu umwe mugalekhile agavuyilweli nu khubela agaNguluve. Lunonu fincho ukhuvomba agavuyelweli nu khugana u Nguluve, khista khuvomba ago.
43 Ve eder, I Farisæere! thi I elske den fornemste Plads i Synagogerne og Hilsenerne på Torvene.
Mwikyole mwiVafarisayo ukhuva mwinogwa ukhutama mufigoda ifya khuvulongolo khu masinagogi nu khukhuponya ukhufugamo.
44 Ve eder, thi I ere som de ukendelige Grave, og Menneskene, som gå over dem, vide det ikke."
Mwilolelage mukwanana na mapuvuba aganchila khimanyilo kya munu pe avanu vigenda pa kyanya khista khulunya.”
45 Men en af de lovkyndige svarede og siger til ham: "Mester! idet du siger dette, forhåner du også os,"
Umanyisi yamo uva ndagilo incha vayahudi akhanda nu khuvavula, “Imanyisi, ikhiwinchova khikhutukhalanja nayufwe.”
46 Men han sagde: "Ve også eder, I lovkyndige! thi I lægge Menneskene Byrder på, vanskelige at bære, og selv røre I ikke Byrderne med een af eders Fingre.
U Yisu akhanchova, “Mwilolelage, indagilo ulwakhuva mukhuvapa avanu iminchigo imivaha igisaviwesye ukhwitwikha, lino umwe samu palamasya iminchigo igyo vulevule ukhutwanana mekhi melelenchi ikya mavokho gito.
47 Ve eder! thi I bygge Profeternes Grave, og eders Fædre sloge dem ihjel.
Mwilolelage ulwakhuva mujenga nukhuvikha ikhi khumbuhincha khu khumapumba agavanyamalago avuvabudiwe na vakhukhu vito.
48 Altså ere I Vidner og samtykke i eders Fædres Gerninger; thi de sloge dem ihjel, og I bygge.
Lino numwe mukhwidikiwa nu khwidikha khumbombo inchivavobile avakhukhu vito ulwakhuva vavabudile avanyamalago kya mapumba gavene.
49 Derfor har også Guds Visdom sagt: Jeg vil sende Profeter og Apostle til dem, og nogle af dem skulle de slå ihjel og forfølge,
Ulwakhuva khuvunonu uwa Nguluve inchova ita, “Nikhuvasuhila avanyamalago na valumbeleli avene vikhuvatesya nnu khuvabuda avange.
50 for at alle Profeternes Blod, som er udøst fra Verdens Grundlæggelse, skal kræves af denne Slægt,
Ikhivumbukhu ikhi yukhivomba khukhisa ugwa vanyamalago avuvabudiwe ukhuhuma pavutengulilo wa khilunga,
51 fra Abels Blod indtil Sakarias's Blod, som blev dræbt imellem Alteret og Templet; ja, jeg siger eder: Det skal kræves af denne Slægt.
Ukhuhuma ukhisa gwa Abeli nukhisa ugwa Zakaria, uviabudiwe pagati pa khitekhela pa vuvalanche. Lweli, ni khuvavula umwe, mwe vakhivumbukho ikhi ayukhivomba.
52 Ve eder, I lovkyndige! thi I have taget Kundskabens Nøgle; selv ere I ikke gåede ind, og dem, som vilde gå ind, have I forhindret."
Mwilolelage mwi vamanyisi va ndagilo incha khiyahudi, ulwakhuva mtolile indindulilo incha vutwa, nu mwe samukhwingila, na vavinogwa ukhwingela, mukhuvakhilwala.”
53 Og da han var gået ud derfra, begyndte de skriftkloge og Farisæerne at trænge stærkt ind på ham og at lokke Ord af hans Mund om flere Ting;
Usikhi u Yisu ugwa khuhega pala, avavigi na Mafarisayo vabelile nu khugatanchiwa nu khuhigiwa, khu mbombo inyingi.
54 thi de lurede på ham for at opfange noget af hans Mund, for at de kunde anklage ham.
Vagelile ukhumwibeta khumamenyu ga mwene.
