Lukas 11
1 Og det skete, da han var på et Sted og bad, at en af hans Disciple sagde til ham, da han holdt op: "Herre! lær os at bede, som også Johannes lærte sine Disciple."
Jeesus oli ühes paigas palvetamas. Kui ta lõpetas, ütles üks tema jüngritest talle: „Issand, õpeta meid palvetama, nii nagu Johannes õpetas oma jüngreid!“
2 Da sagde han til dem: "Når I bede, da siger: Fader, Helliget vorde dit Navn; komme dit Rige;
Ta ütles neile: „Kui te palvetate, siis ütelge: „Isa! Pühitsetud olgu sinu nimi! Sinu riik tulgu!
3 giv os hver dag vort daglige Brød;
Meie igapäevast leiba anna meile iga päev.
4 og forlad os vore Synder, thi også vi forlade hver, som er os skyldig; og led os ikke i Fristelse!"
Anna meile andeks meie patud, nõnda nagu meie andestame igaühele, kes patustab meie vastu! Ja ära saada meid kiusatusse.““
5 Og han sagde til dem: "Om nogen af eder har en Ven og går til ham ved Midnat og siger til ham: Kære! lån mig tre Brød,
Jeesus ütles neile: „Oletame, et ühel teist on sõber, kes tuleb keskööl tema juurde ja ütleb: „Sõber, anna mulle kolm pätsi leiba,
6 efterdi en Ven af mig er kommen til mig fra Rejsen, og jeg har intet at sætte for ham;
sest mu sõber on reisilt tulnud minu juurde ja mul ei ole midagi talle süüa pakkuda.“
7 og hin så svarer derinde fra og siger: Vold mig ikke Besvær; Døren er allerede lukket, og mine Børn ere med mig i Seng; jeg kan ikke stå op og give dig det:
Ja seesolija vastab: „Ära tüüta mind. Uks on juba lukus ja lapsed on minuga voodis. Ma ei saa üles tõusta ja sulle anda!“
8 da, siger jeg eder, om han end ikke står op og giver ham det, fordi han er hans Ven, så står han dog op for hans Påtrængenheds Skyld og giver ham alt, hvad han trænger til.
Ma ütlen teile, et kui ta ei tõuse leiba andma tema sõpruse pärast, siis teeb ta seda tema järjekindluse pärast ja annab talle nii palju, kui vaja.
9 Og jeg siger eder: Beder, så skal eder gives; søger, så skulle I finde; banker på, så skal der lukkes op for eder.
Nii ma ütlen teile: küsige, ja teile antakse; otsige, ja te leiate; koputage uksele, ja teile avatakse!
10 Thi hver den, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.
Igaüks, kes palub, see saab; kes otsib, see leiab; ja kes koputab, sellele avatakse!
11 Men hvilken Fader iblandt eder vil give sin Søn en Sten, når han beder om Brød, eller når han beder om en Fisk, mon han da i Stedet for en Fisk vil give ham en Slange?
Aga missugune isa teie seast, kellelt poeg palub kala, annaks talle kala asemel mao?
12 Eller når han beder om et Æg, mon han da vil give ham en Skorpion?
Või kui ta küsib muna, annaks talle skorpioni?
13 Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give den Helligånd til dem, som bede ham!"
Kui nüüd teie, kes te olete kurjad, oskate anda häid ande oma lastele, kui palju enam teie Isa taevas annab Püha Vaimu nendele, kes teda paluvad!“
14 Og han uddrev en ond Ånd, og den var stum; men det skete, da den onde Ånd var udfaren, talte den stumme, og Skaren forundrede sig.
Kord ajas Jeesus välja kurja vaimu, kes oli keeletu. Kui kuri vaim oli lahkunud, hakkas tumm mees rääkima ja rahvas oli imestunud.
15 Men nogle af dem sagde: "Ved Beelzebul, de onde Ånders Fyrste, uddriver han de onde Ånder."
Aga mõned neist ütlesid: „Ta ajab kurje vaime välja kurjade vaimude valitseja Peltsebuli abil!“
16 Men andre fristede ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen.
Teised panid teda aga proovile, küsides tunnustähte taevast.
17 Men da han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde, og Hus falder over Hus.
Jeesus teadis nende mõtteid ja ütles neile: „Iga kuningriik, mis on riius lõhenenud, laastatakse, ja maja, mis on lõhenenud, hävitatakse.
18 Men hvis også Satan er kommen i Splid med sig selv, hvorledes skal hans Rige da bestå? Thi l sige, at jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul.
Kui saatan on riius iseendaga, kuidas saab tema kuningriik püsida? Teie ju ütlete, et ma ajan kurje vaime välja Peltsebuliga.
19 Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
Kui mina peaksin kurje vaime välja ajama Peltsebuli abil, kelle abil siis teie kasvandikud neid välja ajavad? Seepärast mõistku nemad kohut teie üle!
20 Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Guds Finger, da er jo Guds Rige kommet til eder.
Aga kui mina ajan Jumala sõrmega kurje vaime välja, siis on Jumala riik saabunud teie juurde.
21 Når den stærke bevæbnet vogter sin Gård, bliver det, han ejer, i Fred.
Kui vägimees valvab täies relvastuses oma maja, on tema vara kaitstud.
22 Men når en stærkere end han er kommen over ham og har overvundet ham, da tager han hans fulde Rustning, som han forlod sig på, og uddeler hans Bytte.
Aga kui keegi veel tugevam teda ründab ja ta alistab, siis võtab ta ära tema relvastuse ja jagab laiali temalt saadud saagi.
23 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
Kes ei ole minuga, on minu vastu, ja kes ei kogu minuga, pillub laiali.
24 Når den urene Ånd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder og søger Hvile; og når den ikke finder den, siger den: Jeg vil vende tilbage til mit Hus, som jeg gik ud af.
Kui rüve vaim väljub inimesest, hulgub ta põuastes paikades ja otsib hingamist, kuid ei leia seda. Siis ta ütleb: „Ma pöördun tagasi oma majja, kust ma ära tulin.“
25 Og når den kommer, finder den det fejet og prydet.
Tulles leiab ta selle tühjana, puhtaks pühitud ja ehitud.
26 Da går den bort og tager syv andre Ånder med sig, som ere værre end den selv, og når de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første."
Siis võtab ta kaasa veel seitse vaimu, kes on kurjemad kui ta ise, ning asub sinna elama. Selle inimese hilisem olukord läheb halvemaks kui varasem.“
27 Men det skete, medens han sagde disse Ting, da opløftede en Kvinde af Skaren sin Røst og sagde til ham: "Saligt er det Liv, som bar dig, og de Bryster, som du diede."
Kui Jeesus seda kõike rääkis, tõstis üks naine rahva hulgas häält: „Õnnistatud on ema, kes su sünnitas ja sind imetas.“
28 Men han sagde: "Ja, salige ere de, som høre Guds Ord og bevare det."
Ta vastas: „Pigem on õnnistatud need, kes Jumala sõna kuulevad ja sellele kuuletuvad.“
29 Men da Skarerne strømmede til, begyndte han at sige: "Denne Slægt er en ond Slægt; et Tegn forlanger den, og der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn.
Aga kui rahvahulk kasvas, ütles Jeesus: „See sugupõlv on kuri. Ta nõuab tunnustähte, aga talle ei anta muud kui Joona tunnustäht.
30 Thi ligesom Jonas blev et Tegn for Niniviterne, således skal også Menneskesønnen være det for denne Slægt.
Nii nagu Joona sai tunnustäheks Niineve rahvale, nii on ka Inimese Poeg sellele sugupõlvele.
31 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med Mændene af denne Slægt og fordømme dem; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
Lõunamaa kuninganna tõuseb üles kohtupäeval koos selle sugupõlvega ja mõistab ta süüdi, sest tema tuli maailma otsast kuulama Saalomoni tarkust, ja nüüd on siin keegi suurem kui Saalomon!
32 Mænd fra Ninive skulle opstå ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
Niineve mehed astuvad kohtupäeval üles selle sugupõlve vastu ja mõistavad ta süüdi, sest nemad parandasid meelt Joona kuulutuse peale, aga siin on nüüd üks, kes on suurem kui Joona.
33 Ingen tænder et Lys og sætter det i Skjul, ikke heller under Skæppen, men på Lysestagen, for at de, som komme ind, kunne se dets Skin.
Keegi ei süüta lampi ja peida seda ära või pane vaka alla. Ta paneb selle lambijalale, et sisseastuja näeks valgust.
34 Dit Øje er Legemets Lys; når dit Øje er sundt, er også hele dit Legeme lyst, men dersom det er dårligt, er også dit Legeme mørkt.
Silm on ihu lamp. Kui su silm on hea, on su ihu täidetud valgusega. Aga kui see on kuri, on ihu täis pimedust.
35 Se derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.
Vaata siis, et valgus su sees ei oleks pimedus!
36 Dersom da hele dit Legeme et lyst, så at ingen Del deraf er mørk, vil det være helt lyst, som når Lyset bestråler dig med sin Glans."
Seepärast, kui kogu su ihu on valgust täis ja ükski osa pole pimeduses, siis on ta sama valgusküllane nagu siis, kui lamp sind valgustaks!“
37 Men idet han talte, beder en Farisæer ham om, at han vilde spise Middagsmåltid hos ham, og han gik ind og satte sig til Bords.
Kui Jeesus oli rääkimise lõpetanud, kutsus keegi variser teda enda juurde sööma. Ta läks ja istus lauda.
38 Men Farisæeren forundrede sig, da han så, at han ikke toede sig først før Måltidet.
Aga variser oli üllatunud, et Jeesus enne sööki käsi ei pesnud.
39 Men Herren sagde til ham: "I Farisæere rense nu det udvendige af Bægeret og Fadet; men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab.
Issand ütles talle: „Teie, variserid, puhastate karika ja kausi väljastpoolt, aga seestpoolt olete täidetud kadeduse ja kurjusega.
40 I Dårer! han, som gjorde det ydre, gjorde han ikke også det indre?
Te mõistmatud inimesed! Kas mitte tema, kes tegi välise, ei teinud ka sisemise?
41 Men giver det, som er indeni, til Almisse; se, så ere alle Ting eder rene.
Ent andke kausis olev vaestele, ja siis on teie jaoks kõik puhas!
42 Men ve eder, I Farisæere! thi I give Tiende af Mynte og Rude og alle Hånde Urter og forbigå Retten og Kærligheden til Gud; disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
Häda teile, variserid, et te annate kümnist mündist, ruudist ja igast maitsetaimest, aga te ei hooli õiglusest ja Jumala armastusest. Te peaksite tegema teist, jätmata esimest unarusse.
43 Ve eder, I Farisæere! thi I elske den fornemste Plads i Synagogerne og Hilsenerne på Torvene.
Häda teile, variserid, et te armastate tähtsaid istmeid sünagoogides ja tervitusi turuplatsidel.
44 Ve eder, thi I ere som de ukendelige Grave, og Menneskene, som gå over dem, vide det ikke."
Häda teile, et te olete kui tähistamata hauad, millel inimesed teadmata kõnnivad.“
45 Men en af de lovkyndige svarede og siger til ham: "Mester! idet du siger dette, forhåner du også os,"
Üks kirjatundja vastas talle: „Õpetaja, seda öeldes sa solvad ka meid.“
46 Men han sagde: "Ve også eder, I lovkyndige! thi I lægge Menneskene Byrder på, vanskelige at bære, og selv røre I ikke Byrderne med een af eders Fingre.
Jeesus aga vastas: „Häda ka teile, kirjatundjad, sest te rõhute inimesi koormatega, mida nad vaevu suudavad kanda, ja te ise ei liiguta nende aitamiseks sõrmegi!
47 Ve eder! thi I bygge Profeternes Grave, og eders Fædre sloge dem ihjel.
Häda teile, sest te ehitate prohvetitele haudu, teie esiisad on nad aga tapnud!
48 Altså ere I Vidner og samtykke i eders Fædres Gerninger; thi de sloge dem ihjel, og I bygge.
Nii te ise tunnistate, et kiidate heaks oma esiisade teod. Nemad tapsid prohvetid, aga teie ehitate neile hauad.
49 Derfor har også Guds Visdom sagt: Jeg vil sende Profeter og Apostle til dem, og nogle af dem skulle de slå ihjel og forfølge,
Seepärast ütleb Jumal oma tarkuses: „Ma saadan neile prohvetid ja apostlid, osa neist nad tapavad ja teisi kiusavad taga.“
50 for at alle Profeternes Blod, som er udøst fra Verdens Grundlæggelse, skal kræves af denne Slægt,
Sellepärast vastutab see sugupõlv kõigi prohvetite vere eest, mis on valatud maailma algusest peale,
51 fra Abels Blod indtil Sakarias's Blod, som blev dræbt imellem Alteret og Templet; ja, jeg siger eder: Det skal kræves af denne Slægt.
Aabeli verest kuni Sakarja vereni, kes tapeti altari ja templi vahel. Jah, ma ütlen teile, see sugupõlv vastutab kõige selle eest!
52 Ve eder, I lovkyndige! thi I have taget Kundskabens Nøgle; selv ere I ikke gåede ind, og dem, som vilde gå ind, have I forhindret."
Häda teile, kirjatundjad, sest te olete ära võtnud teadmise võtme. Ise te sisse ei läinud, aga olete takistanud neid, kes tahavad minna!“
53 Og da han var gået ud derfra, begyndte de skriftkloge og Farisæerne at trænge stærkt ind på ham og at lokke Ord af hans Mund om flere Ting;
Kui Jeesus sealt lahkus, hakkasid variserid ja kirjatundjad talle vihaselt vastu teda küsimustega rünnates ja
54 thi de lurede på ham for at opfange noget af hans Mund, for at de kunde anklage ham.
oodates, et ta ütleks midagi, millest kinni hakata.
