Lukas 10
1 Men derefter udvalgte Herren også halvfjerdsindstyve andre og sendte dem ud to og to forud for sig, til hver By og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme.
Bu ixlardin keyin, Rǝb muhlislardin yǝnǝ yǝtmixini tǝyinlǝp, ɵzi barmaⱪqi bolƣan barliⱪ xǝⱨǝr-yezilarƣa ikki-ikkidin ɵzidin burun ǝwǝtti.
2 Og han sagde til dem: "Høsten er stor, men Arbejderne ere få; beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst.
U ularƣa mundaⱪ tapilidi: — Yiƣilidiƣan ⱨosul dǝrwǝⱪǝ kɵp, lekin ⱨosulni yiƣⱪuqi ixlǝmqilǝr az ikǝn. Xunga ⱨosul Igisidin kɵprǝk ixlǝmqilǝrni Ɵz ⱨosulungni yiƣixⱪa ǝwǝtkǝysǝn, dǝp tilǝnglar.
3 Går ud! Se, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve.
Menginglar! Mǝn ⱪozilarni bɵrilǝrning arisiƣa ǝwǝtkǝndǝk silǝrni ǝwǝtimǝn.
4 Bærer ikke Pung, ikke Taske, ej heller Sko; og hilser ingen på Vejen!
Ⱨǝmyan, hurjun wǝ kǝxlǝr almanglar; yolda kixilǝr bilǝn salamlixixⱪa [tohtimanglar].
5 Men hvor I komme ind i et Hus, siger der først: Fred være med dette Hus!
Ⱪaysi ɵygǝ kirsǝnglar, aldi bilǝn: «Muxu ɵydikilǝrgǝ aramliⱪ bolƣay!» dǝnglar.
6 Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal eders Fred Hvile på ham; men hvis ikke, da skal den vende tilbage til eder igen.
U ɵydǝ «aramliⱪ igisi» bolsa, tiligǝn aramliⱪinglar xu ɵygǝ ⱪonidu; ǝgǝr bolmisa, u aramliⱪ ɵzünglarƣa yanidu.
7 Men bliver i det samme Hus, spiser og drikker, hvad de have; thi Arbejderen er sin Løn værd. I må ikke flytte fra Hus til Hus
Andin qüxkǝn ɵydǝ turup yɵtkǝlmǝnglǝr, xu ɵydikilǝrning bǝrginini yǝp-iqinglar, qünki ixlǝmqi ɵz ix ⱨǝⱪⱪini elixⱪa ⱨǝⱪliⱪtur. U ɵydin bu ɵygǝ yɵtkilip yürmǝnglar.
8 Og hvor I komme ind i en By. og de modtage eder, spiser der, hvad der sættes for eder;
Silǝr ⱪaysi xǝⱨǝrgǝ kirsǝnglar, ular silǝrni ⱪobul ⱪilsa, ular aldinglarƣa nemǝ ⱪoysa xuni yǝnglar.
9 og Helbreder de syge, som ere der, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til eder.
U yǝrdiki kesǝllǝrni saⱪaytip, ularƣa: «Hudaning padixaⱨliⱪi silǝrgǝ yeⱪinlaxti!» dǝnglar.
10 Men hvor I komme ind i en By og de ikke modtage eder, der skulle I gå ud på dens Gader og sige:
Biraⱪ silǝr ⱪaysi xǝⱨǝrgǝ kirsǝnglar, ular silǝrni ⱪobul ⱪilmisa, ularning rǝstǝ-koqiliriƣa qiⱪip kɵpqilikkǝ:
11 Endog det Støv, som hænger ved vore Fødder fra eders By, tørre vi af til eder; dog dette skulle I vide, at Guds Rige er kommet nær.
«Silǝrgǝ agaⱨ bolsun üqün ⱨǝtta xǝⱨiringlarning ayiƣimizƣa qaplaxⱪan topisinimu ⱪeⱪip qüxürüwetimiz! Ⱨalbuki, xuni bilip ⱪoyunglarki, Hudaning padixaⱨliⱪi silǝrgǝ [rasttinla] yeⱪinlaxti!» — dǝnglar.
12 Men jeg siger eder, det skal gå Sodoma tåleligere på hin Dag end den By.
Mǝn silǝrgǝ eytip ⱪoyayki, xu küni ⱨǝtta Sodom xǝⱨiridikilǝrning kɵridiƣini bu xǝⱨǝrdikilǝrningkidin yenik bolidu.
13 Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig, siddende i Sæk og Aske.
Ⱨalinglarƣa way, ǝy ⱪorazinliⱪlar! Ⱨalinglarƣa way, ǝy Bǝyt-Saidaliⱪlar! Qünki silǝrdǝ kɵrsitilgǝn mɵjizilǝr Tur wǝ Zidon xǝⱨǝrliridǝ kɵrsitilgǝn bolsa, u yǝrlǝrdikilǝr heli burunla bɵzgǝ yɵginip, külgǝ milinip towa ⱪilƣan bolatti.
14 Men det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere ved Dommen end eder.
Ⱪiyamǝt künidǝ Tur wǝ Zidondikilǝrning kɵridiƣini silǝrningkidin yenik bolidu.
15 Og du, Kapernaum, som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget. (Hadēs g86)
Əy ǝrxkǝ kɵtürülgǝn Kǝpǝrnaⱨumluⱪlar! Silǝr tǝⱨtisaraƣa qüxürülisilǝr! (Hadēs g86)
16 Den, som hører eder, hører mig, og den, som foragter eder, foragter mig; men den, som foragter mig, foragter den, som udsendte mig."
[U muhlisliriƣa yǝnǝ]: — Kimdǝkim silǝrni tingxisa, menimu tingxiƣan bolidu; kimdǝkim silǝrni qǝtkǝ ⱪaⱪsa, menimu qǝtkǝ ⱪaⱪⱪan bolidu; kim meni qǝtkǝ ⱪaⱪⱪan bolsa, meni ǝwǝtküqinimu qǝtkǝ ⱪaⱪⱪan bolidu, — dedi.
17 Men de halvfjerdsindsfyve vendte tilbage med Glæde og sagde: "Herre! også de onde Ånder ere os lydige i dit Navn."
Yǝtmix muhlis huxal-huramliⱪ iqidǝ ⱪaytip kelip: — I Rǝb! Ⱨǝtta jinlarmu sening naming bilǝn bizgǝ boysunidikǝn! — dǝp mǝlum ⱪildi.
18 Men han sagde til dem: "Jeg så Satan falde ned fra Himmelen som et Lyn.
U ularƣa: — Mǝn Xǝytanning asmandin qaⱪmaⱪtǝk qüxüp kǝtkǝnlikini kɵrgǝnmǝn.
19 Se, jeg har givet eder Myndighed til at træde på Slanger og Skorpioner og over hele Fjendens Magt, og slet intet skal skade eder.
Mana, mǝn silǝrgǝ yilan-qayanlarni dǝssǝp yanjixⱪa wǝ düxmǝnning barliⱪ küq-ⱪudritini besip taxlaxⱪa ⱨoⱪuⱪ bǝrdim. Ⱨeqⱪaqan ⱨeqⱪandaⱪ nǝrsǝ silǝrgǝ zǝrǝr yǝtküzǝlmǝydu.
20 Dog, glæder eder ikke derover, at Ånderne ere eder lydige; men glæder eder over, at eders Navne ere indskrevne i Himlene."
Lekin silǝr roⱨlarning silǝrgǝ boysunƣanliⱪi tüpǝylidin xadlanmanglar, bǝlki naminglarning ǝrxlǝrdǝ pütülgǝnliki tüpǝylidin xadlininglar, — dedi.
21 I den samme Stund frydede Jesus sig i den Helligånd og sagde: "Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige. Ja, Fader! thi således skete det, som var velbehageligt for dig.
Xu waⱪitta, Əysa roⱨta huxallinip mundaⱪ dedi: «Asman-zemin Igisi i Ata! Sǝn bu ⱨǝⱪiⱪǝtlǝrni danixmǝn wǝ ǝⱪilliⱪlardin yoxurup, sǝbiy balilarƣa axkariliƣanliⱪing üqün seni mǝdⱨiyilǝymǝn! Bǝrⱨǝⱪ, i Ata, nǝziringdǝ bundaⱪ ⱪilix rawa idi.
22 Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender, hvem Sønnen er, uden Faderen, og hvem Faderen er, uden Sønnen og den, for hvem Sønnen vil åbenbare ham."
Ⱨǝmmǝ manga Atamdin tǝⱪdim ⱪilindi; Oƣulning kimlikini Atidin baxⱪa ⱨeqkim bilmǝydu, wǝ Atiningmu kimlikini Oƣul wǝ Oƣul axkarilaxni layiⱪ kɵrgǝn kixilǝrdin baxⱪa ⱨeqkim bilmǝydu».
23 Og han vendte sig til Disciplene og sagde særligt til dem: "Salige ere de Øjne, som se det, I se.
Andin u muhlisliriƣa burulup, ularƣa astiƣina: Silǝr kɵrüwatⱪan ixlarni kɵrgǝn kɵzlǝr nǝⱪǝdǝr bǝhtliktur!
24 Thi jeg siger eder, at mange Profeter og Konger have ville se det, I se, og have ikke set det, og høre det, I høre, og have ikke hørt det."
Qünki mǝn silǝrgǝ xuni eytip ⱪoyayki, nurƣun pǝyƣǝmbǝrlǝr wǝ padixaⱨlar silǝr kɵrgǝn ixlarni kɵrüxkǝ intizar bolƣini bilǝn ularni kɵrmigǝn; wǝ silǝr anglawatⱪan ixlarni anglaxⱪa intizar bolƣini bilǝn, ularni anglap baⱪmiƣan, — dedi.
25 Og se, en lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: "Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" (aiōnios g166)
Wǝ mana, Tǝwrat ustazliridin biri ornidin turup Əysani sinimaⱪqi bolup: — Ustaz, mǝnggülük ⱨayatⱪa waris bolmaⱪ üqün nemǝ ixni ⱪilixim kerǝk? — dǝp soridi. (aiōnios g166)
26 Men han sagde til ham: "Hvad er der skrevet i Loven, hvorledes læser du?".
U jawabǝn: — Tǝwrat ⱪanunida nemǝ pütülgǝn? Buningƣa ɵzüng ⱪandaⱪ ⱪaraysǝn? — dedi.
27 Men han svarede og sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele din Styrke og med hele dit Sind, og din Næste som dig selv."
Ⱨeliⱪi kixi jawabǝn: — «Pǝrwǝrdigar Hudayingni pütün ⱪǝlbing, pütün jening, pütün küqüng wǝ pütün zeⱨning bilǝn sɵygin»; wǝ «Ⱪoxnangni ɵzüngni sɵygǝndǝk sɵy» — dedi.
28 Men han sagde til ham: "Du svarede ret; gør dette, så skal du leve."
Əysa uningƣa: — Toƣra jawab bǝrding. Mana xundaⱪ ⱪilsang ⱨayat bolisǝn, — dedi.
29 Men han vilde gøre sig selv retfærdig og sagde til Jesus: "Hvem er da min Næste?"
Lekin ɵzini ⱨǝⱪⱪaniy dǝp ispatlimaⱪqi bolup, Əysadin yǝnǝ sorap: — Əmdi «Mening ⱪoxnam» kimdur? — dedi.
30 Men Jesus svarede og sagde: "Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt iblandt Røvere, som både klædte ham af og sloge ham og gik bort og lod ham ligge halvdød.
Əysa jawabǝn mundaⱪ dedi: — Bir adǝm Yerusalemdin Yeriho xǝⱨirigǝ qüxüwetip, yolda ⱪaraⱪqilarning ⱪoliƣa qüxüp ⱪaptu. Ⱪaraⱪqilar uning kiyim-keqǝklirini salduruwelip, uni yarilandurup, qala ɵlük ⱨalda taxlap ketiptu.
31 Men ved en Hændelse gik en Præst den samme Vej ned, og da han så ham, gik han forbi.
Wǝ xundaⱪ boldiki, mǝlum bir kaⱨin xu yoldin qüxüwetip, ⱨeliⱪi adǝmni kɵrüp, yolning u qeti bilǝn mengip ɵtüp ketiptu.
32 Ligeså også en Levit; da han kom til Stedet, gik han hen og så ham og gik forbi.
Xuningdǝk bir Lawiyliⱪ [roⱨaniy] bu yǝrgǝ kǝlgǝndǝ, yeniƣa kelip ⱪarap ⱪoyup, yolning u qeti bilǝn mengip ɵtüp ketiptu.
33 Men en Samaritan, som var på Rejse, kom til ham, og da han så ham, ynkedes han inderligt.
Lekin sǝpǝrdǝ bolƣan bir Samariyǝlik ⱨeliⱪi adǝmning yeniƣa kǝlgǝndǝ, uni kɵrüpla iq aƣritiptu
34 Og han gik hen til ham, forbandt hans Sår og gød Olie og Vin deri, løftede ham op på sit eget Dyr og førte ham til et Herberge og plejede ham.
wǝ aldiƣa berip, jaraⱨǝtlirigǝ may wǝ xarab ⱪuyup, tengip ⱪoyuptu. Andin uni ɵz uliƣiⱪa mindürüp, bir sarayƣa elip berip, u yǝrdǝ ⱨalidin hǝwǝr aptu.
35 Og den næste Dag tog han to Denarer frem og gav Værten dem og sagde: Plej ham! og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer igen.
Ətisi yolƣa qiⱪⱪanda, ikki kümüx dinarni elip saraywǝngǝ berip: «Uningƣa ⱪarap ⱪoyung, buningdin artuⱪ qiⱪim bolsa, ⱪaytiximda sizgǝ tɵlǝymǝn» dǝptu.
36 Hvilken af disse tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røverne?"
[Əmdi Əysa ⱨeliⱪi ustazdin]: — Seningqǝ, bu üq adǝm iqidǝ ⱪaysisi ⱪaraⱪqilarning ⱪoliƣa qüxkǝn ⱨeliⱪi kixigǝ [ⱨǝⱪiⱪiy] ⱪoxna bolƣan? — dǝp soridi.
37 Men han sagde: "Han, som øvede. Barmhjertighed imod ham." Og Jesus sagde til ham: "Gå bort, og gør du ligeså!"
— Uningƣa meⱨribanliⱪ kɵrsǝtkǝn kixi, — dǝp jawab bǝrdi u. Əysa uningƣa: — Undaⱪ bolsa, sǝn ⱨǝm berip xuningƣa ohxax ⱪilƣin, — dedi.
38 Men det skete, medens de vare på Vandring, gik han ind i en Landsby; og en Kvinde ved Navn Martha modtog ham i sit Hus.
Wǝ xundaⱪ boldiki, u [muhlisliri bilǝn billǝ] yolda ketiwetip, mǝlum bir yeziƣa kirdi. U yǝrdǝ Marta isimlik bir ayal uni ɵyigǝ qaⱪirip meⱨman ⱪildi.
39 Og hun havde en Søster, som hed Maria, og hun satte sig ved Herrens Fødder og hørte på hans Tale.
Martaning Mǝryǝm isimlik bir singlisi bar idi. U Əysaning ayiƣi aldida olturup, uning sɵz-kalamini tingxiwatatti.
40 Men Martha havde travlt med megen Opvartning; og hun kom hen og sagde: "Herre! bryder du dig ikke om, at min Søster har ladet mig opvarte ene? Sig hende dog, at hun skal hjælpe mig."
Əmdi meⱨmanlarni kütüx ixlirining kɵplükidin kɵngli bɵlünüp kǝtkǝn Marta Əysaning aldiƣa kelip: — I Rǝb, singlimning meni meⱨman kütkili yalƣuz taxlap ⱪoyƣiniƣa karing bolmamdu? Uni manga yardǝmlixixkǝ buyruƣin! — dedi.
41 Men Herren svarede og sagde til hende: "Martha! Martha! du gør dig Bekymring og Uro med mange Ting;
Lekin Əysa uningƣa jawabǝn: — Əy Marta, Marta, sǝn kɵp ixlarning ƣemini yǝp awarǝ bolup yürüwatisǝn.
42 men eet er fornødent. Maria har valgt den gode Del, som ikke skal tages fra hende."
Biraⱪ birla ix zɵrürdur; wǝ Mǝryǝm xuningdin ɵzigǝ nesiwǝ bolidiƣan yahxi ülüxni tallidi; bu ⱨǝrgiz uningdin tartiwelinmaydu — dedi.
