Lukas 10
1 Men derefter udvalgte Herren også halvfjerdsindstyve andre og sendte dem ud to og to forud for sig, til hver By og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme.
Madugi matungda Ibungona atoppa humphutaranithoi khandoktuna makhoibu ani ani semlaga mahakna chatkadaba sahar khudingda amadi mapham khudingda mahakki mang thana tharammi.
2 Og han sagde til dem: "Høsten er stor, men Arbejderne ere få; beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst.
Aduga Ibungona makhoida hairak-i, “Lokkadaba loudi yammi, adubu lokpinaba midi yamde; maram aduna mahakki lou lokphamda thabak suba mi thabiraknaba lourok mapuda haijou.
3 Går ud! Se, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve.
Chatlu! Eina nakhoibu keisalsinggi marakta yao machasinggum thari.
4 Bærer ikke Pung, ikke Taske, ej heller Sko; og hilser ingen på Vejen!
Nakhoina sengao, khao nattraga sandal puduna chatkanu aduga lambida kanagasu kouna-saknabagidamak panganu.
5 Men hvor I komme ind i et Hus, siger der først: Fred være med dette Hus!
Adubu nakhoina kanagumbagi yumda changba matamda asumna hanna haiyu, ‘Yum asigi mathakta ingthaba oisanu.’
6 Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal eders Fred Hvile på ham; men hvis ikke, da skal den vende tilbage til eder igen.
Aduga imung aduda kanagumba ingthaba pamba mi leiramlabadi nakhoigi ingthabagi yaipha-thoujal adu mahakki mathakta leisanu. Adubu ingthaba pamba mi leiramdrabadi nakhoina pikhiba ingthabagi yaipha-thoujal adu nakhoida amuk halaksanu.
7 Men bliver i det samme Hus, spiser og drikker, hvad de have; thi Arbejderen er sin Løn værd. I må ikke flytte fra Hus til Hus
Aduga nakhoibu lousilliba imung aduda makhoina pirakpasing adu cha-thaktuna leiyu maramdi thabak suba mina magi asuman phangba matik chai. Amasung nakhoina yum amadagi amada khoihong hongganu.
8 Og hvor I komme ind i en By. og de modtage eder, spiser der, hvad der sættes for eder;
Nakhoina sahar amada changba matamda nakhoibu taram taramna lousillabadi nakhoida pija pijaba adu chao.
9 og Helbreder de syge, som ere der, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til eder.
Aduga mapham aduda leiba anabasingbu phahallammu amasung makhoida haiyu, ‘Tengban Mapugi ningthou leibak adu nakhoida naksillakle.’
10 Men hvor I komme ind i en By og de ikke modtage eder, der skulle I gå ud på dens Gader og sige:
Adubu nakhoina saharda changba matamda misingna nakhoibu taramna lousindrabadi maphamdugi lambisingda chattuna haiyu,
11 Endog det Støv, som hænger ved vore Fødder fra eders By, tørre vi af til eder; dog dette skulle I vide, at Guds Rige er kommet nær.
‘Eikhoigi khongyada pakliba nakhoigi sahar asigi uphul asiphaoba eikhoina nakhoigi maiyokta kanthoklabani. Adumakpu Tengban Mapugi leibak adu naksillakle haiba asi ningsing-u!’
12 Men jeg siger eder, det skal gå Sodoma tåleligere på hin Dag end den By.
Eina nakhoida hairiba asini, madudi Wayenba Numit aduda sahar adudagidi Sodom-na henna saphagani!
13 Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig, siddende i Sæk og Aske.
“He Chorazin, nangdi awabanida! He Bethsaida, nangdi awabanida! Maramdi nakhoida toukhiba angakpa thabaksing adu Tyre amadi Sidon-da touramlabadi makhoina bora phi settuna amadi utta phamduna mamang mamangda paptagi pukning honglamgadabani.
14 Men det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere ved Dommen end eder.
Aduga wayenba numitta nakhoidagidi Tyre amadi Sidonna henna saphagani.
15 Og du, Kapernaum, som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget. (Hadēs g86)
Aduga he Capernaum! Nangbu swargada thanggatpigadra? Natte, nangdi khamnung leibakta hunthagani.” (Hadēs g86)
16 Den, som hører eder, hører mig, og den, som foragter eder, foragter mig; men den, som foragter mig, foragter den, som udsendte mig."
Adudagi Jisuna mahakki tung-inbasingduda hairak-i, “Nakhoigi wa taba mahak aduna eigi wa tarabani; aduga nakhoibu yadaba mahak aduna eibu yadabani; amasung eibu yadaba mahak aduna eibu tharakpa Ibungo mahakpu yadabani.”
17 Men de halvfjerdsindsfyve vendte tilbage med Glæde og sagde: "Herre! også de onde Ånder ere os lydige i dit Navn."
Adudagi tung-inba humphutaraithoi aduna haraona halaktuna Jisuda hairak-i, “Ibungo, eikhoina Ibungogi mingda yathang pibada lai phattabasingna phaoba eikhoigi yathang illi!”
18 Men han sagde til dem: "Jeg så Satan falde ned fra Himmelen som et Lyn.
Jisuna makhoida hairak-i, “Swargadagi nongthang kuppagumna Satan-na tarakpa eina urammi.
19 Se, jeg har givet eder Myndighed til at træde på Slanger og Skorpioner og over hele Fjendens Magt, og slet intet skal skade eder.
Yengngu, nakhoina lil amadi brichiksinggi mathakta netnanaba aduga Yeknaba adugi panggal pumnamakpu ngamnanaba eina nakhoida matik pire, aduga karigumba amatanasu nakhoibu sok-halloi.
20 Dog, glæder eder ikke derover, at Ånderne ere eder lydige; men glæder eder over, at eders Navne ere indskrevne i Himlene."
Adumakpu, lai phattabasingna nakhoina haiba illi haibagidamak haraoganu; adubu swargada nakhoigi ming ikhre haibagidamak haraojou.”
21 I den samme Stund frydede Jesus sig i den Helligånd og sagde: "Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige. Ja, Fader! thi således skete det, som var velbehageligt for dig.
Matam adumaktada Jisu Thawai Asengbagi mapanna haraobana thalladuna hairak-i, “He Ipa, swarga malem pumnamakki Mapu Ibungo! Eina nahakpu thagatchari maramdi nahakna hiramsing asibu asingbasing amadi akhang-aheisingdagi lottuna thambiraga apikpa angangsing asida phongdokpire. Hoi, Ipa, masimak nahakki naphamdadi apenbani.
22 Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender, hvem Sønnen er, uden Faderen, og hvem Faderen er, uden Sønnen og den, for hvem Sønnen vil åbenbare ham."
“Eigi Ipana hiram pumnamak eingongda sinabire. Aduga Mapa adu nattana kananasu machanupa adubu khangde amasung machanupa adu nattana aduga mapa adubu phongdoknaba machanupa aduna khandokkhraba makhoi adu nattana kananasu mapa adubu khangde.”
23 Og han vendte sig til Disciplene og sagde særligt til dem: "Salige ere de Øjne, som se det, I se.
Adudagi Jisuna tung-inbasing aduda onsillaktuna tonganna makhoikhaktada hairak-i, “Nakhoina houjik uriba asibu uba phangjariba nakhoi kayada yaiphakhraba!
24 Thi jeg siger eder, at mange Profeter og Konger have ville se det, I se, og have ikke set det, og høre det, I høre, og have ikke hørt det."
Eina nakhoida hairi, Tengban Mapugi wa phongdokpiba maichou amadi ningthou kayana nakhoina uriba asibu ujaninglammi adubu makhoina uba phangkhide. Aduga nakhoina taba adubu makhoina tajaninglammi adubu makhoina takhide.”
25 Og se, en lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: "Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" (aiōnios g166)
Nongma wayel yathanggi oja amana hougatlaga Jisubu chang yengladuna wahang ama hanglak-i, “Oja Ibungo, lomba naidaba punsi phangnaba eina kari toujagadage?” (aiōnios g166)
26 Men han sagde til ham: "Hvad er der skrevet i Loven, hvorledes læser du?".
Maduda Jisuna khumlak-i, “Wayel yathangna kari haibage? Madu nahakna kamdouna handokpage?”
27 Men han svarede og sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele din Styrke og med hele dit Sind, og din Næste som dig selv."
Nupa aduna khumlak-i, “‘Nahakna nahakki Tengban Mapu, MAPU IBUNGO-bu thamoi apumba, thawai apumba, panggal apumba, amadi pukning wakhal apumba yaona nungsigadabani;’ aduga ‘nahakki yumlon keironnababu nasamakkum nungsigadabani.’”
28 Men han sagde til ham: "Du svarede ret; gør dette, så skal du leve."
Jisuna khumlak-i, “Nahakna chumna khumle; madumak tou, aduga nahakna hinggani.”
29 Men han vilde gøre sig selv retfærdig og sagde til Jesus: "Hvem er da min Næste?"
Adubu wayel yathanggi oja aduna achumba sajaningduna Jisuda hairak-i, “Adudi eigi yumlon-keironnababu adu kanano?”
30 Men Jesus svarede og sagde: "Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt iblandt Røvere, som både klædte ham af og sloge ham og gik bort og lod ham ligge halvdød.
Maduda Jisuna khumlak-i, “Nongma nupa amana Jerusalemdagi Jericho tanna chatlingeida huranbasinggi makhutta tarammi. Makhoina mahakki maphi marol munbire amasung mahakpu sigadaba makhei phubiraga hundoklamduna chatkhre.
31 Men ved en Hændelse gik en Præst den samme Vej ned, og da han så ham, gik han forbi.
Tanja adumaktada kanagumba purohit ama lambi aduda laklammi. Amasung mahakna nupa adubu ubada lambigi nakanda theidoktuna chatkhre.
32 Ligeså også en Levit; da han kom til Stedet, gik han hen og så ham og gik forbi.
Matou adugumduna levigi nupa amasu lambi aduda laklaga nupa adubu ubada lambigi atoppa nakanda theidoktuna chatkhre.
33 Men en Samaritan, som var på Rejse, kom til ham, og da han så ham, ynkedes han inderligt.
Adubu kanagumba Samaria-gi mi amana lambi adomda asum langphei lakpada nupa adu thengnare amasung nupa adubu ubada mahakki thamoida nungsiba pokle.
34 Og han gik hen til ham, forbandt hans Sår og gød Olie og Vin deri, løftede ham op på sit eget Dyr og førte ham til et Herberge og plejede ham.
Adudagi mahakna nupa adugi manakta changsinduna asokpa mapham aduda thao amadi yu heibiduna phina kisinbire. Aduga mahakna nupa adubu mahak masamakki lola aduda tonghanduna mithungsang amada pusinbiraga mahakpu seba toubire.
35 Og den næste Dag tog han to Denarer frem og gav Værten dem og sagde: Plej ham! og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer igen.
Mathanggi numitta mahakna denari ani louthoktuna mithungsang pannaba nupa aduda piraduna hairak-i, ‘Mahakpu ningthina yengsinbiyu, aduga masidagi henna mangonda chading touba pumnamak eina halakpa matamda singgani.’”
36 Hvilken af disse tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røverne?"
“Houjik nahakki wakhalda makhoi ahum asigi manungda karambana huranbagi makhutta taraba nupa adugi yumlon-keirolnabani haina khanbage?”
37 Men han sagde: "Han, som øvede. Barmhjertighed imod ham." Og Jesus sagde til ham: "Gå bort, og gør du ligeså!"
Maduda wayel yathanggi oja aduna khumlak-i, “Nupa aduda minungsi utpiriba mahak aduni.” Adudagi Jisuna nupa aduda hairak-i, “Chatlu, aduga madugumna nahaksu tou.”
38 Men det skete, medens de vare på Vandring, gik han ind i en Landsby; og en Kvinde ved Navn Martha modtog ham i sit Hus.
Jisu amasung mahakki tung-inbasingna asum lakpada makhoina khunggang amada thunglammi. Amasung maming Martha koubi nupi amana Ibungobu mayumda taramna kousinjare.
39 Og hun havde en Søster, som hed Maria, og hun satte sig ved Herrens Fødder og hørte på hans Tale.
Mahakki manaonupi Mary koubi ama leirammi amasung mahakna Ibungogi khuyada phamduna Ibungona tambiba adu tajarammi.
40 Men Martha havde travlt med megen Opvartning; og hun kom hen og sagde: "Herre! bryder du dig ikke om, at min Søster har ladet mig opvarte ene? Sig hende dog, at hun skal hjælpe mig."
Adubu Martha-na, tougadaba thabak adu yammankhibana warammi. Maram aduna mahakna laktuna Ibungoda hairak-i, “Ibungo, thabak pumnamaksing asibu ei ithantana tounanaba eigi inaonupina eibu thadokliba asibu Ibungona kari amata khanbidabra? Mahakna laktuna eibu mateng pangnanaba khara haibiyu.”
41 Men Herren svarede og sagde til hende: "Martha! Martha! du gør dig Bekymring og Uro med mange Ting;
Maduda Ibungona mangonda khumlak-i, “Martha, Martha! Nahakna thabak mayam amagi maramda langtaknari amasung wari.
42 men eet er fornødent. Maria har valgt den gode Del, som ikke skal tages fra hende."
Adubu thabak amakhaktangdi yamna tangaiphadabani. Mary-na madugi aphaba saruk adu khankhre aduga madu mangondagi amuk louthoklaroi.”
