Lukas 10
1 Men derefter udvalgte Herren også halvfjerdsindstyve andre og sendte dem ud to og to forud for sig, til hver By og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme.
Hessafe guye, Goday haraa laappun tammanne nam77u asata dooris. I baanaw qoppida katamaanne guta ubbaa sinthattidi baanada nam77a nam77a oothidi kiittis.
2 Og han sagde til dem: "Høsten er stor, men Arbejderne ere få; beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst.
Yesuusi enttako, “Hekko shiiqana kathay daro shin oosanchchoti guutha. Yaaniya gisho, kathaa goday oosanchchota kiittana mela woossite.
3 Går ud! Se, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve.
Hiza, biite, dorssatada suudhumeta giddo hinttena taani yeddana.
4 Bærer ikke Pung, ikke Taske, ej heller Sko; og hilser ingen på Vejen!
Hintte biya ogiyas aykkoka oykkofite, miishe gidin kathi gidin caamma oykkofite. Oge bolla oonakka sarothofite.
5 Men hvor I komme ind i et Hus, siger der først: Fred være med dette Hus!
Hintte gelida keethaa ubbaa koyrottidi, ‘Saroy ha keethaas gido’ yaagite.
6 Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal eders Fred Hvile på ham; men hvis ikke, da skal den vende tilbage til eder igen.
Saro dosiya asi he bessan de7ikko, hintte saroy yan shemppana; ixxas giikko hintte saroy hinttew simmana.
7 Men bliver i det samme Hus, spiser og drikker, hvad de have; thi Arbejderen er sin Løn værd. I må ikke flytte fra Hus til Hus
Oosanchchos damooze bessiya gisho, hintte gelida keethan hinttew shiishidayssa ubbaa mishenne uyishe yan gam77ite. Issuwa sooppe issuwa soo yuuyoppite.
8 Og hvor I komme ind i en By. og de modtage eder, spiser der, hvad der sættes for eder;
Ay katamakka hintte geliya wode asay hinttena mokkidi, hinttew shiishidaba ubbaa miite.
9 og Helbreder de syge, som ere der, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til eder.
He kataman de7iya hargganchchota pathishe, ‘Xoossaa kawotethay hintteko matis’ yaagidi odite.
10 Men hvor I komme ind i en By og de ikke modtage eder, der skulle I gå ud på dens Gader og sige:
Shin issi katamaa geliya wode asay hinttena mokkonna ixxiko dabaaba keyidi hayssada giite:
11 Endog det Støv, som hænger ved vore Fødder fra eders By, tørre vi af til eder; dog dette skulle I vide, at Guds Rige er kommet nær.
‘Nu tohuwa bolla de7iya hintte katamaa baana pittoos, shin Xoossaa kawotethay hintteko matattidayssa erite.’
12 Men jeg siger eder, det skal gå Sodoma tåleligere på hin Dag end den By.
Pirdda gallasan ha katamaappe Soodome katamaas pirdday kawushshe gidanayssa ta hinttew odays” yaagis.
13 Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig, siddende i Sæk og Aske.
Kaallidikka, Yesuusi, “Neno Koraaziine, neno Beetesayda, ayye, hinttenan oosettida malaatati Xiroosaninne Sidoonan oosettidaakko yan de7iya asay kayo ma7o ma77idi, bidintha bolla uttidi beni maarotan geli agganashin.
14 Men det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere ved Dommen end eder.
Hessa gisho, hinttefe aathidi Xiroosasinne Sidoonas Xoossaa pirdday kawuyana.
15 Og du, Kapernaum, som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget. (Hadēs g86)
Nekka Qifirnahoome, salo gakkanaw nena dhoqqu oothanaw koyay? Ne duge Si7oole holettana” yaagis. (Hadēs g86)
16 Den, som hører eder, hører mig, og den, som foragter eder, foragter mig; men den, som foragter mig, foragter den, som udsendte mig."
Qassika Yesuusi ba tamaaretakko, “Hinttena si7ey tana si7ees, hinttena ekkonnay tana ekkena, tana ekkonnay tana kiittidayssa ekkenna” yaagis.
17 Men de halvfjerdsindsfyve vendte tilbage med Glæde og sagde: "Herre! også de onde Ånder ere os lydige i dit Navn."
Laappun tammanne nam77u tamaareti kiitettida bessaafe keehi ufayttishe simmidosona. Yesuusakko shiiqidi, “Godaw, ne sunthan tuna ayyaanatikka nuus kiitettidosona” yaagidosona.
18 Men han sagde til dem: "Jeg så Satan falde ned fra Himmelen som et Lyn.
Yesuusi enttako, “Xalahey saloppe wol77anthada wodhdhishin ta be7as.
19 Se, jeg har givet eder Myndighed til at træde på Slanger og Skorpioner og over hele Fjendens Magt, og slet intet skal skade eder.
Hekko, shooshaanne kornne yedhdhana melanne morkkiya wolqqaa zaarana mela maata hinttew immas. Hinttena qohanabay aykkoyka deenna.
20 Dog, glæder eder ikke derover, at Ånderne ere eder lydige; men glæder eder over, at eders Navne ere indskrevne i Himlene."
Gidoshin, hintte sunthay salo mazggaban xaafettida gisho, ufayttiteppe attin tuna ayyaanati kiitettida gisho ufayttofite” yaagis.
21 I den samme Stund frydede Jesus sig i den Helligånd og sagde: "Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige. Ja, Fader! thi således skete det, som var velbehageligt for dig.
He wode Yesuusi Geeshsha Ayyaanan ufayttidi, “Saluwa sa7aa Godaw, hayssa cinccatappenne eranchchotappe geenthada yalagatas qonccisida gisho galatetta. Ee ta aawaw, hessa ne oothanaw lo77o shene gidis.
22 Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender, hvem Sønnen er, uden Faderen, og hvem Faderen er, uden Sønnen og den, for hvem Sønnen vil åbenbare ham."
“Ubbabay ta aawappe taw imettis. Na7ay ooneekko aawappe attin hari woykko na7ay qonccisanaw koyeyssafe hari oonikka aawa erey baawa” yaagis.
23 Og han vendte sig til Disciplene og sagde særligt til dem: "Salige ere de Øjne, som se det, I se.
Kaallidikka, Yesuusi dumma ba tamaaretakko, “Hintte be7eyssa be7eyssati anjjettidayssata.
24 Thi jeg siger eder, at mange Profeter og Konger have ville se det, I se, og have ikke set det, og høre det, I høre, og have ikke hørt det."
Tuma daro nabetinne kawoti hintte be7eyssanne si7eyssa be7anawunne si7anaw amottidosona, shin be7ibookkona, si7ibookkona” yaagis.
25 Og se, en lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: "Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" (aiōnios g166)
Hekko, issi gallas Muse wogaa eriya issi uray denddidi Yesuusa yaagidi paace oysho oychchis. “Asttamaariyaw, merinaa de7uwa laattanaw taani ay ootho?” yaagis. (aiōnios g166)
26 Men han sagde til ham: "Hvad er der skrevet i Loven, hvorledes læser du?".
Yesuusi, “Muse maxaafan xaafettiday woygii? Ne waata nabbabay?” yaagis.
27 Men han svarede og sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele din Styrke og med hele dit Sind, og din Næste som dig selv."
Addey zaaridi, “‘Ne Godaa ne Xoossaa, ne kumetha wozanappe, ne kumetha shemppuwafe, ne kumetha wolqqaafenne ne kumetha qofaappe dosa. Qassi ase ne shooruwa ne huu7iyada dosa’ yaagees” yaagis.
28 Men han sagde til ham: "Du svarede ret; gør dette, så skal du leve."
Yesuusi iyaakko, “Neeni likke zaaradasa, nekka hessada ootha. Neeni merinaw de7on daana” yaagis.
29 Men han vilde gøre sig selv retfærdig og sagde til Jesus: "Hvem er da min Næste?"
Shin uray bana xillo oothanaw koyidi, “Hanos I ta shooroy oonee?” yaagis.
30 Men Jesus svarede og sagde: "Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt iblandt Røvere, som både klædte ham af og sloge ham og gik bort og lod ham ligge halvdød.
Iya oyshaas Yesuusi yaagidi zaaro immis, “Issi ase de7eyssi Yerusalaame katamaappe duge Iyaarkko katamaa bishin oge bolla panggati keyidi shocidosona. Iya ma7uwa qaari ekkidi hayqoppenne paxappe giddon yeggidi bidosona.
31 Men ved en Hændelse gik en Præst den samme Vej ned, og da han så ham, gik han forbi.
Guyeppe, Ayhude kahine issoy he ogiyara ba buussu bishe uraa be7idi deshshi gidi aadhdhis.
32 Ligeså også en Levit; da han kom til Stedet, gik han hen og så ham og gik forbi.
Qassi issi Leewe de7eyssi he bessaa gakkishe uraa be7idi harasoora aadhdhidi bis.
33 Men en Samaritan, som var på Rejse, kom til ham, og da han så ham, ynkedes han inderligt.
Shin, issi Samaare biitta ase de7eyssi he ogiyara yishe uraa be7idi iyaw qadhettis
34 Og han gik hen til ham, forbandt hans Sår og gød Olie og Vin deri, løftede ham op på sit eget Dyr og førte ham til et Herberge og plejede ham.
Iyaakko shiiqidi, iya madunthaa bolla zaytenne woyne tigidi qachchis. Ba hariya bolla utisidi imathi aqiya keethi efis. He bessan iyaw koshshiyaba ubbaa oothis.
35 Og den næste Dag tog han to Denarer frem og gav Værten dem og sagde: Plej ham! og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer igen.
Wonttethe nam77u dinaare kessidi imatha keethaawas immidi, ‘Hayyana ha uraa loytha xeella. Taani new immidayssafe bollara ne kessiyabaa ubbaa ta new ciggana’ yaagis.
36 Hvilken af disse tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røverne?"
“Hiza, ha heedzu asatappe panggati shocida uraas shoorotey new oona daanii?”
37 Men han sagde: "Han, som øvede. Barmhjertighed imod ham." Og Jesus sagde til ham: "Gå bort, og gør du ligeså!"
Uray zaaridi, “Iyaw qadhettidayssaka” yaagis. Yesuusi, “Nekka bada hessada ootha” yaagis.
38 Men det skete, medens de vare på Vandring, gik han ind i en Landsby; og en Kvinde ved Navn Martha modtog ham i sit Hus.
Yesuusi ba tamaaretara oge bishe issi guta gakkis. Yan Martta geetettiya issi maccasiya iya ba son mokkasu.
39 Og hun havde en Søster, som hed Maria, og hun satte sig ved Herrens Fødder og hørte på hans Tale.
Iwukka Mayraamo giya michchiya de7awusu, Mayraama qaala si7ashe Godaa tohuwa matan uttasu.
40 Men Martha havde travlt med megen Opvartning; og hun kom hen og sagde: "Herre! bryder du dig ikke om, at min Søster har ladet mig opvarte ene? Sig hende dog, at hun skal hjælpe mig."
Shin Martta daro ooson un77ettada Yesuusakko shiiqada, “Godaw, ta michchiya oosuwa ta xalaalas yeggada utta aggin ta daaburiya wode neeni be7ashe si7i gay? Iya tana maaddana mela odikkii” yaagasu.
41 Men Herren svarede og sagde til hende: "Martha! Martha! du gør dig Bekymring og Uro med mange Ting;
Shin Goday hayssada gidi zaaris, “Martta, Martta, neeni daroban un77ettasaanne metootasa.
42 men eet er fornødent. Maria har valgt den gode Del, som ikke skal tages fra hende."
Gidoshin, koyettey issibaa xalaala. Mayraama lo77o doorasu, hessika iippe ekettenna” yaagis.
