Lukas 10
1 Men derefter udvalgte Herren også halvfjerdsindstyve andre og sendte dem ud to og to forud for sig, til hver By og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme.
Bangʼ mano, Ruoth noyiero ji piero abiriyo gariyo mamoko, kendo noorogi ariyo, ariyo mondo otel nyime e mier duto kod kamoro amora mane obiro dhiyoe.
2 Og han sagde til dem: "Høsten er stor, men Arbejderne ere få; beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst.
Nowachonegi niya, “Cham ochiek mathoth, to jotich nok kuom mano kwauru Ruodh keyo mondo oor jotich odhi e puothe mar keyo.
3 Går ud! Se, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve.
Dhiuru! Aorou mondo udhi mana kaka rombe e dier ondiegi.
4 Bærer ikke Pung, ikke Taske, ej heller Sko; og hilser ingen på Vejen!
Kik utingʼ ofuku mar pesa, kata ofuku mar wuoth, kata mana opato, kendo kik umos ngʼato e yo.
5 Men hvor I komme ind i et Hus, siger der først: Fred være med dette Hus!
“Ka udonjo e ot to wachuru mokwongo ni, ‘Kwe obedi e odni.’
6 Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal eders Fred Hvile på ham; men hvis ikke, da skal den vende tilbage til eder igen.
Ka ngʼat kwe ni kanyo to kwe maru nobed kuome; to ka ok kamano, to kweuno noduognu.
7 Men bliver i det samme Hus, spiser og drikker, hvad de have; thi Arbejderen er sin Løn værd. I må ikke flytte fra Hus til Hus
Beduru e odno, ka uchamo kendo umadho gimoro amora ma gimiyou, nimar jatich owinjore gi pokne. Kik uwuothi ka ua e ot ka ot.
8 Og hvor I komme ind i en By. og de modtage eder, spiser der, hvad der sættes for eder;
“Ka udonjo e dala mi orwaku to chamuru gino ma oket e nyimu.
9 og Helbreder de syge, som ere der, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til eder.
Changuru joma tuo man kanyo kendo wachnegiuru ni, ‘Pinyruoth Nyasaye osekayo machiegni kodu.’
10 Men hvor I komme ind i en By og de ikke modtage eder, der skulle I gå ud på dens Gader og sige:
To ka udonjo e dala moro to ok orwaku, dhiuru e akek yore kendo uwach niya,
11 Endog det Støv, som hænger ved vore Fødder fra eders By, tørre vi af til eder; dog dette skulle I vide, at Guds Rige er kommet nær.
‘Kata mana buch dalau momoko e tiendewa watengʼo oko. To beduru kungʼeyo maler ni: Pinyruoth Nyasaye osekayo machiegni.’
12 Men jeg siger eder, det skal gå Sodoma tåleligere på hin Dag end den By.
Awachonu ni nobed maber-ber ne Sodom maloyo dalano.
13 Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig, siddende i Sæk og Aske.
“Mano kaka unune malit un jo-Korazin! Mano kaka unune malit un jo-Bethsaida! Nimar ka dine honni motimnugi dinetim ne Turo gi Sidon to dine giseweyo richo chon ka girwakore gi lep gugru, kendo gibet ka gibukore gi buru.
14 Men det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere ved Dommen end eder.
To enobed maber-ber ne Turo gi Sidon e ndalo mar ngʼado bura moloyo ne un.
15 Og du, Kapernaum, som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget. (Hadēs g86)
To in Kapernaum bende ibiro tingʼori malo nyaka polo koso? Ooyo, ibiro lwar piny nyaka piny joma otho. (Hadēs g86)
16 Den, som hører eder, hører mig, og den, som foragter eder, foragter mig; men den, som foragter mig, foragter den, som udsendte mig."
“Ngʼat ma winjou, winja, ngʼat modagiu odaga, kendo ngʼat modaga odagi jal ma noora.”
17 Men de halvfjerdsindsfyve vendte tilbage med Glæde og sagde: "Herre! også de onde Ånder ere os lydige i dit Navn."
Ji piero abiriyogo noduogo kod ilo mi giwacho niya, “Ruoth, nyaka jochiende bende winjowa ka wagologi e nyingi.”
18 Men han sagde til dem: "Jeg så Satan falde ned fra Himmelen som et Lyn.
Nodwoko niya, “Ne aneno Satan kalor aa e polo mana ka mil polo.
19 Se, jeg har givet eder Myndighed til at træde på Slanger og Skorpioner og over hele Fjendens Magt, og slet intet skal skade eder.
Asemiyou loch mondo unyon thuonde gi thomoni kendo uloo teko duto mag jasigu bende onge gima nohinyu.
20 Dog, glæder eder ikke derover, at Ånderne ere eder lydige; men glæder eder over, at eders Navne ere indskrevne i Himlene."
To kik ubed moil ni jochiende winjou, to beduru moil ni nyingu ondiki e polo.”
21 I den samme Stund frydede Jesus sig i den Helligånd og sagde: "Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige. Ja, Fader! thi således skete det, som var velbehageligt for dig.
E sechego ka Roho Maler nomiyo Yesu opongʼ gi ilo, nowacho niya, “Apakoi, Wuonwa, Ruodh polo gi piny, nikech isepando gigi ne joma riek gi joma osomo, to isefwenyogi ne nyithindo matindo. Ee, Wuora, nimar mano ema ne berni kotimore.
22 Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender, hvem Sønnen er, uden Faderen, og hvem Faderen er, uden Sønnen og den, for hvem Sønnen vil åbenbare ham."
“Wuonwa oseketo gik moko duto e lweta. To onge ngʼama ongʼeyo Wuowi makmana Wuoro kende, bende onge ngʼama ongʼeyo Wuoro makmana Wuowi kaachiel gi joma Wuowi oyiero mondo ofwenynegi.”
23 Og han vendte sig til Disciplene og sagde særligt til dem: "Salige ere de Øjne, som se det, I se.
Eka nolokore ir jopuonjrene kendo nowachonegi kar kendgi niya, “Ogwedh wenge maneno gik munenogi.
24 Thi jeg siger eder, at mange Profeter og Konger have ville se det, I se, og have ikke set det, og høre det, I høre, og have ikke hørt det."
Nimar awachonu ni jonabi kod ruodhi mangʼeny ne gombo neno gik munenogi, to ne ok gineno kendo winjo gik muwinjogi, to ne ok giwinjo.”
25 Og se, en lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: "Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" (aiōnios g166)
Chiengʼ moro achiel, ngʼat moro molony e chik nochungʼ mondo otem Yesu, nopenjo niya, “Japuonj, en angʼo monego atim eka ayud ngima mochwere kaka girkeni mara?” (aiōnios g166)
26 Men han sagde til ham: "Hvad er der skrevet i Loven, hvorledes læser du?".
Nodwoko niya, “Angʼo mondiki e chik? Isome nade?”
27 Men han svarede og sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele din Styrke og med hele dit Sind, og din Næste som dig selv."
Nomedo dwoke niya, “‘Her Jehova Nyasaye ma Nyasachi gi chunyi duto gi paroni duto, gi tekoni duto kendo gi riekoni duto;’ kendo ni, ‘Her wadu kaka iherori iwuon.’”
28 Men han sagde til ham: "Du svarede ret; gør dette, så skal du leve."
Yesu nodwoke niya, “Isedwoko kare, tim kamano, eka inibed mangima.”
29 Men han vilde gøre sig selv retfærdig og sagde til Jesus: "Hvem er da min Næste?"
To kaka nodwaro mondo onenre ngʼat mariek, nomedo penjo Yesu niya, “Nyawadwa to en ngʼa?”
30 Men Jesus svarede og sagde: "Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt iblandt Røvere, som både klædte ham af og sloge ham og gik bort og lod ham ligge halvdød.
Yesu nodwoke niya, “Ngʼat moro ne wuotho koa Jerusalem ka oridore Jeriko, kendo nopo kopodho e lwet jomecho. Ne gilonyo lepe, gigoye, kendo giweye kochiegni tho.
31 Men ved en Hændelse gik en Præst den samme Vej ned, og da han så ham, gik han forbi.
To noyudo jadolo moro wuotho koluwo, yorno, to kane oneno ngʼatno, nobaro moluwo bath yo komachielo.
32 Ligeså også en Levit; da han kom til Stedet, gik han hen og så ham og gik forbi.
Kamano bende, ja-Lawi moro kane ochopo kanyo monene nokadho gi komachielo.
33 Men en Samaritan, som var på Rejse, kom til ham, og da han så ham, ynkedes han inderligt.
To ja-Samaria moro mane dhi wuoth nochopo kama ne ngʼatno nitie, kendo ka nonene, nokeche.
34 Og han gik hen til ham, forbandt hans Sår og gød Olie og Vin deri, løftede ham op på sit eget Dyr og førte ham til et Herberge og plejede ham.
Nodhi ire motweyo adhondene kooloe mo kod divai. Eka noketo ngʼatno e ngʼe pundane owuon kendo notere e od bworo kendo norite maber.
35 Og den næste Dag tog han to Denarer frem og gav Værten dem og sagde: Plej ham! og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer igen.
Kinyne nogolo pesa mamingli mag fedha ariyo nomiyo jarit odno. Nowachone ni, ‘Rite to ka aduogo abiro chuli nengo ma imedo ritego!’
36 Hvilken af disse tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røverne?"
“Kuom ji adekgi ere miparo ni ne en wadgi ngʼat mane opodho e lwet jomechogo?”
37 Men han sagde: "Han, som øvede. Barmhjertighed imod ham." Og Jesus sagde til ham: "Gå bort, og gør du ligeså!"
Ngʼat molony gi chik nodwoko niya, “En ngʼat mane okeche.” Eka Yesu nowachone niya, “Dhi kendo itim kamano.”
38 Men det skete, medens de vare på Vandring, gik han ind i en Landsby; og en Kvinde ved Navn Martha modtog ham i sit Hus.
Kane oyudo Yesu gi jopuonjrene ni e yo, nochopo gwengʼ kama dhako miluongo ni Maritha norwake e ode.
39 Og hun havde en Søster, som hed Maria, og hun satte sig ved Herrens Fødder og hørte på hans Tale.
Ne en gi nyamin mane iluongo ni Maria, mane obet piny, e tiend Ruoth kowinjo gima owacho.
40 Men Martha havde travlt med megen Opvartning; og hun kom hen og sagde: "Herre! bryder du dig ikke om, at min Søster har ladet mig opvarte ene? Sig hende dog, at hun skal hjælpe mig."
To Maritha nodich gi tich mangʼeny mane nyaka tim. Nodhi ire mopenjo niya, “Ruoth, ok idewo ni nyaminwa oweya atiyo mana kenda nyise mondo okonya!”
41 Men Herren svarede og sagde til hende: "Martha! Martha! du gør dig Bekymring og Uro med mange Ting;
Ruoth nodwoke niya, “Maritha, Maritha, iparori kendo ithagori kuom gik mangʼeny kayiem,
42 men eet er fornødent. Maria har valgt den gode Del, som ikke skal tages fra hende."
to gimoro achiel kende ema dwarore. Maria oseyiero gima ber moloyo kendo ok nomaye ngangʼ.”
