< Lukas 10 >
1 Men derefter udvalgte Herren også halvfjerdsindstyve andre og sendte dem ud to og to forud for sig, til hver By og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme.
Amalalu, Yesu da dunu72 agoane ilegei. E da hobea moilai enoga enoga masunu dawa: beba: le, amo moilaiga ilegei dunu 72 da bisili olelela masa: ne, E da ili asunasi.
2 Og han sagde til dem: "Høsten er stor, men Arbejderne ere få; beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst.
E da ilima amane sia: i, “Ha: i manu bagohame da yoi gala. Be faimu dunu da bagahamedafa. Amaiba: le, ha: i manu Hina dunu da faimu dunu asunasima: ne, Ema sia: ne gadoma.
3 Går ud! Se, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve.
Dilia masa. Be dawa: ma! Dilia da sibi mano agoane, gasonasu wa: me ili adoba amogai Na da dili asunasisa.
4 Bærer ikke Pung, ikke Taske, ej heller Sko; og hilser ingen på Vejen!
Muni salasu, esa, amola emo salasu, mae gagaguli masa. Dilia da dunu logoga ba: sea, gousa: musa: mae aligima.
5 Men hvor I komme ind i et Hus, siger der først: Fred være med dette Hus!
Diasua golili sa: imusa: doaga: sea, hidadea, ‘Guiguda: olofoiwane esaloma,’ dilia sia: ma.
6 Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal eders Fred Hvile på ham; men hvis ikke, da skal den vende tilbage til eder igen.
Olofosu dunu da amo moilai ganodini esalea, ema dia olofosu olelema. Be olofosu hame galea, dia olofosu hou bu samogema.
7 Men bliver i det samme Hus, spiser og drikker, hvad de have; thi Arbejderen er sin Løn værd. I må ikke flytte fra Hus til Hus
Amo diasu ganodini esaloma. Hawa: hamosu dunu da ea bidi defelewane lamu. Amaiba: le, dilia amo diasu dunu ilia aowasu hahawane lama. Moilai enoga masusa: , mae mugululi masa.
8 Og hvor I komme ind i en By. og de modtage eder, spiser der, hvad der sættes for eder;
Moilai dunu ilia da dili hahawane ba: sea, ha: i manu diligili iabe, amo moma.
9 og Helbreder de syge, som ere der, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til eder.
Oloi dunu uhini, amo moilai dunuma amane sia: ma, ‘Gode Ea Hinadafa Hou da dilima gadenenewane doaga: i dagoi!’
10 Men hvor I komme ind i en By og de ikke modtage eder, der skulle I gå ud på dens Gader og sige:
Be moilai amoga dunu da dilia sia: higasea, defea, logoga bu asili, amane sia: ma,
11 Endog det Støv, som hænger ved vore Fødder fra eders By, tørre vi af til eder; dog dette skulle I vide, at Guds Rige er kommet nær.
‘Dilia moilai osobo gulu ninia emo gafega diala ninia doga: sa. Be dawa: ma! Gode Ea Hinadafa Hou da dilima gadenenewane doaga: i dagoi.’
12 Men jeg siger eder, det skal gå Sodoma tåleligere på hin Dag end den By.
Na dilima dafawane sia: sa. Gode Ea Fofada: su Eso da doaga: sea, goe moilai dunu ilia se dabe iasu da Sodame amola Gomola moilai fi amo ilia musa: se dabe iasu, bagadewane baligimu.”
13 Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig, siddende i Sæk og Aske.
“Goula: isini fi dunu! Dilia da se baligiliwane nabimu! Bedesa: ida dunu fi amola! Dilia da se bagade nabimu! Daia amola Saidone amo dunu fi da Na gasa bagade musa: hame ba: i hou ba: loba, ilia da: i dioi amola Godema sinidigimu olelema: ne, eboboi abula idiniginisila: loba amola ilia dialuma da: iya nasubu ligisila: loba.
14 Men det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere ved Dommen end eder.
Gode Ea Fofada: su Eso doaga: sea, dilia se dabe iasu da Daia amola Saidone amo dunu fi ilia se dabe iasu, bagadewane baligimu.
15 Og du, Kapernaum, som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget. (Hadēs )
Gabena: iame fi! Dilia Hebene diasuga heda: musa: dawa: bela? Dilia da Helo sogega gudu sa: imu.” (Hadēs )
16 Den, som hører eder, hører mig, og den, som foragter eder, foragter mig; men den, som foragter mig, foragter den, som udsendte mig."
Yesu da Ea ado ba: su dunuma amane sia: i, “Nowa dunu da dilia sia: nabasea, e da Na sia: amola naba. Nowa dunu da dili higasea, e da Na amola higasa. Amola nowa da Na higabeba: le, e da Na Asunasisu Dunu amola higasa.”
17 Men de halvfjerdsindsfyve vendte tilbage med Glæde og sagde: "Herre! også de onde Ånder ere os lydige i dit Navn."
Amalalu ado ba: su dunu72 ilia da Yesuma hahawane bagade buhagi. Ilia amane sia: i, “Hina! Dia Dioba: le ninia hamoma: ne sia: beba: le, wadela: i a: silibu da beda: iwane nabi.”
18 Men han sagde til dem: "Jeg så Satan falde ned fra Himmelen som et Lyn.
Be Yesu E amane sia: i, “Na da Sa: ida: ne ha: ha: na agoane, osoboga dalebe ba: i.
19 Se, jeg har givet eder Myndighed til at træde på Slanger og Skorpioner og over hele Fjendens Magt, og slet intet skal skade eder.
Na da sania amola gamaloa dilia osa: le heda: ma: ne amola dilima ha lai (Sa: ida: ne) osa: le heda: ma: ne, gasa bagade hou dilima i. Dilia da se hame nabimu.
20 Dog, glæder eder ikke derover, at Ånderne ere eder lydige; men glæder eder over, at eders Navne ere indskrevne i Himlene."
Be wadela: i a: silibu da dilia sia: nababeba: le, mae nodoma! Be dilia dio da Hebene ganodini dedei dialebeba: le fawane nodoma!”
21 I den samme Stund frydede Jesus sig i den Helligånd og sagde: "Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige. Ja, Fader! thi således skete det, som var velbehageligt for dig.
Amo esoga, Yesu da Gode ea A: silibu Hadigidafa Ea hahawane hou amoga nabaiba: le, amane sia: i, “Ada Gode! Osobo bagade amola Hebene Hina Godedafa! Bagade dawa: su dunu hodosa: besa: le, amo liligi Di da wamolegeiba: le amola mano dudubuma oleleiba: le, Na da Dima nodone sia: sa. Dia da hanaiba: le hahawane agoane hamoi.
22 Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender, hvem Sønnen er, uden Faderen, og hvem Faderen er, uden Sønnen og den, for hvem Sønnen vil åbenbare ham."
Na Ada da hou huluane Na lobo da: iya ligisi. Dunu huluane da Gode Ea Manodafa hame dawa: Ada Hi fawane da dawa: Na, Gode Ea Mano, Na fawane da Adadafa dawa: Na da hanaiba: le, eno dunuma olelesea, amo dunu amola da Ada Ea hou dawa: mu!”
23 Og han vendte sig til Disciplene og sagde særligt til dem: "Salige ere de Øjne, som se det, I se.
Amalalu, E da sinidigili, Ea ado ba: su dunuma amane sia: i, “Amo hou ba: beba: le, dilia da hahawane gala.
24 Thi jeg siger eder, at mange Profeter og Konger have ville se det, I se, og have ikke set det, og høre det, I høre, og have ikke hørt det."
Na da dafawane dilima sia: sa! Balofede dunu bagohame amola osobo bagade hina bagade dunu, ilia da dilia waha ba: i liligi ba: mu hanai galu, be hame ba: i. Amola dilia waha nabi liligi ilia da nabimu hanai galu, be hame nabi.”
25 Og se, en lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: "Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" (aiōnios )
Eso afaega, sema olelesu dunu da Yesu dafama: ne, wa: legadole, Ema amane sia: i, “Olelesu! Na da Fifi Ahoanusu lama: ne, adi hamoma: bela?” (aiōnios )
26 Men han sagde til ham: "Hvad er der skrevet i Loven, hvorledes læser du?".
Yesu E bu adole i, “Gode Sia: Dedei Buga ganodini adi sema dedebela: ? Di adi idibela: ?”
27 Men han svarede og sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele din Styrke og med hele dit Sind, og din Næste som dig selv."
Sema olelesu dunu da bu adole i “Dia dogoga, dia a: silibuga, dia gasaga, amola dia asigi dawa: suga, Godema asigima. Eno da dia da: i hodo amoma asigi hou defelewane, dia na: iyadoma asigima.”
28 Men han sagde til ham: "Du svarede ret; gør dette, så skal du leve."
Amalalu, Yesu da ema amane sia: i, “Di da noga: lewane adoi. Agoane hamosea, di da esalumu.”
29 Men han vilde gøre sig selv retfærdig og sagde til Jesus: "Hvem er da min Næste?"
Be sema olelesu dunu, hi hou da ida: iwane hidale olelema: ne, Yesuma amane adole ba: i, “Be na na: iyado da nowala: ?”
30 Men Jesus svarede og sagde: "Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt iblandt Røvere, som både klædte ham af og sloge ham og gik bort og lod ham ligge halvdød.
Amaiba: le, Yesu E amane sia: i, “Dunu afadafa da Yelusaleme moilai bai bagade fisili, Yeligou moilaiga doaga: musa: , logoga asi. Ahoanoba, wamolasu dunu ilia da logo legele, e doagala: le, fane legele, ea abula amola muni huludafa lale, hobea: le asi. E da da: i nabadodafa, udigili logoga sidi dialu.
31 Men ved en Hændelse gik en Præst den samme Vej ned, og da han så ham, gik han forbi.
Amalalu, gobele salasu dunu misini, sidi dialebe ba: beba: le, la: idi sisa: i.
32 Ligeså også en Levit; da han kom til Stedet, gik han hen og så ham og gik forbi.
Fa: no, Lifai dunu amola misi. E amola sidi hamoi dunu ba: beba: le, udigili logo la: ididili baligisu.
33 Men en Samaritan, som var på Rejse, kom til ham, og da han så ham, ynkedes han inderligt.
Be Samelia dunu da amo logoga ahoanoba, sidi dialoba amoga doaga: i. E da amo dunu ba: beba: le, bagadewane asigi galu.
34 Og han gik hen til ham, forbandt hans Sår og gød Olie og Vin deri, løftede ham op på sit eget Dyr og førte ham til et Herberge og plejede ham.
E da sidi dialebe ema hedolowane doaga: le, ea fofa: gi amo abulaga la: gili, ea aiya huluane olife susuligi amola waini amoga legei. Amalalu, ea dougi da: iya ligisili, ga sofe misi dunu golasuga oule asili, amogawi noga: le ouligi.
35 Og den næste Dag tog han to Denarer frem og gav Værten dem og sagde: Plej ham! og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer igen.
Golale, hahabe, e da diasu ouligisu dunumaK2i. E amane sia: i, ‘Amo dunu noga: le ouligima. Amola muni na waha i ebelesea, na bu masea eno imunu.’”
36 Hvilken af disse tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røverne?"
Yesu da eno amane sia: i, “Amo dunu udiana galebe. Nowa dunu da wamolasuga fai dunu ema na: iyadodafa agoane hamobela: ? Di adi dawa: bela: ?”
37 Men han sagde: "Han, som øvede. Barmhjertighed imod ham." Og Jesus sagde til ham: "Gå bort, og gør du ligeså!"
Sema olelesu dunu da bu adole i, “Dunu da ema asigi hou hamoi, e da na: iyadodafa hou hamoi.” Amalalu, Yesu E amane sia: i, “Amaiba: le, di ahoasea, amo ea hou defele hamoma!”
38 Men det skete, medens de vare på Vandring, gik han ind i en Landsby; og en Kvinde ved Navn Martha modtog ham i sit Hus.
Yesu amola Ea ado ba: su dunu ilia da logoga asili, moilaiga doaga: i. Uda ea dio amo Mada ea diasua, Yesu aowai.
39 Og hun havde en Søster, som hed Maria, og hun satte sig ved Herrens Fødder og hørte på hans Tale.
Mada eya dio da Meli. E da Yesu Ea emo gadenenewane esalu, Ea olelebe nabalu.
40 Men Martha havde travlt med megen Opvartning; og hun kom hen og sagde: "Herre! bryder du dig ikke om, at min Søster har ladet mig opvarte ene? Sig hende dog, at hun skal hjælpe mig."
Be Mada da bagadewane hawa: hamobeba: le, se nabi. E da Yesuma misini, amane sia: i, “Hina! Naeya da nama hame fidibiba: le, Di da hame asigibela: ? Dia e na fidima: ne adoma!”
41 Men Herren svarede og sagde til hende: "Martha! Martha! du gør dig Bekymring og Uro med mange Ting;
Be Yesu E da bu adole i, “Mada! Mada! Di da liligi bagohame dawa: beba: le, da: i dioiwane dawa: lala!
42 men eet er fornødent. Maria har valgt den gode Del, som ikke skal tages fra hende."
Be hou afadafa fawane di da gogolei galu. Amo hou ida: iwane, Meli da lai dagoi. Eno dunu da amo hou ema hame samogemu.”