Lukas 1
1 Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,
Anit gbardang wa mala unyertinu nadu adu na ana malu kulu nanya bit.
2 således som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os:
Alenge na iwa di iyizin yenju ucizunun burne ida so acin ligbulang, ida so acin ligbulang, ida belle arike ku.
3 så har også jeg besluttet, efter nøje at have gennemgået alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus!
Nani, udu menku gigime wang nin feru nimoon dert oworu uburnu-nnan nyertine inin dert-udak kitin Theofilus unit ugigime.
4 for at du kan erkende Pålideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist.
Ndi nin su iyinin incasarak nimoon ile na ina masu minu.
5 I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Døtre, og hendes Navn var Elisabeth.
Nanya nayirin Hiridus, ugon Yahudiya, umong unit wa duku ku priest lisa me Zakariya, unuzun likuran Abijah. Uwani me wa di unuzu anashonon Haruna, lisa me Alisabatu.
6 Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter.
Vat mine iwa cinu dert mbun Kutelle, icing lau sa utanu vat nanya nadu na Kutelle wa di nin su we.
7 Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder.
Na iwa di nin nonol ba, bara na Alisabatu wa di uwanin sali kumat, vat mun wa di imalu ti akune.
8 Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud,
Lon liyiri Zakariya wa di kiti katwa me kan ti priest mbun Kutelle.
9 tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gå ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet.
A priest nanya nadu ale na imenen sue ifere Zakariya ku a piro nanya kutiin nlira Kutelle a juju uhadaya.
10 Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time.
Ligoo na nite vat wa sosin ndas iyitan nlira kube na iwa jujun hadaye.
11 Men en Herrens Engel viste sig for ham, stående ved den højre Side af Røgelsesalteret.
Gono kadura Kutelle tunna a nusno mbun me, a yisina likoot ncara ulime kupo napik njujuzun hadaya.
12 Og da Sakarias så ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham.
Zakariya ta zabat kube na awa yeneghe; bara na fiu wa kifoghe kang.
13 Men Engelen sagde til ham: "Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
Gono kadura Kutelle woroghe, “Na uwa lanza fiu ba, Zakariya, bara ina lanza nlira fe. Uwane fe, Alisabatu, ama maru fi gono, uma ni lisa me Yohanna.
14 Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel;
Ima se mmang nin kibinai ki mang bara ame, anit gbardang ma lanzu mang nin maru me.
15 thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Helligånd alt fra Moders Liv,
Ame ma yitu unit u dya kiti Kutelle. Na a ma sonu nmyen nanab sa ntoro ba, Ima kulu ngeh nin Ruhu Ulau a dutu nanya liburin nna me.
16 og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.
A ma ti non Israila grardang i kpilin udak kitin Cikilari Kutelle mine.
17 Og han skal gå foran for ham i Elias's Ånd og Kraft for at vende Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for at berede Herren et velskikket folk."
A ma katu mbun me nanyan ruhu nin likaran Iliya. A ma kpiliu nibinai na cif udu kitin nono, a ti anan dortun liru i cunu nanyan yiru nin libau licine. Ama su nani anan ta anit isoo kiti kirum nanya lisosin ncaa ndak Ncikilari.”
18 Og Sakarias sagde til Engelen: "Hvorpå skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder."
Zakariya woron gono kadura kutelle, “Nmati iyiziari nyimin kubin dak ni le imone? Bara na meng kukune ari, uwani ning tutung mali ti kuwali.”
19 Og Engelen svarede og sagde til ham: "Jeg er Gabriel, som står for Guds Åsyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab.
Gono kadura Kutelle kpana a woro, “Meere Jibrailu, in yisin mbun Kutelle. I wa tuyi nda bellin fi nda nifi uliru umang ulele.
20 Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid,"
Yene, uma ti uturo na u ma liru ba se kubi ko na uliru ulele ma kulu, bara unari uyinnu nin tigbulang too ne, ton go na ti ma kulu nanya kubi ku dert.”
21 Og folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet.
Nanya nani, anite wa din ncaan Zakariya iyitan Kpilizue iyang ari ta a mini dandauna tituut nanya kutiin nlire nani.
22 Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum.
Kube na awa nuzu udas, na ayinno uliru nan ngyinu ba, itunna yinno a di yene amoro Kutelle nanya kutiin nlire. A bela nani nin nacara, nna yinno uliru nin nuu ba.
23 Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus.
Na ayiri katwa me nkulo, a yanya udu kilari.
24 Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Måneder og sagde:
Na ayirin nda, uwani me Alisabatu ta liburi. A nyeshe litime tipui titaun, adin su,
25 "Således har Herren gjort imod mig i de Dage, da han så til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker:"
“Ile imone Kutelle ari suui mun. Adin yenjii, aba kalui imon ncing nanya na nit.”
26 Men i den sjette Måned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth,
Nene nanya mpuin toocin nin ti liburin Alisabatu, itoo gono kadura Kutelle Jibrailu udu nanya nkang kagbirin Galili, lisa kanin Nazarat,
27 til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.
kitin nkong kubura na awa su likawali nin mong unit lisa me Yusufu. A wa di likura nan Dauda, lisa kubure wa di Maryamu.
28 Og Engelen kom ind til hende og sagde: "Hil være dig, du benådede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!"
Gono kaddura Kutelle da kiti me, a woro, “Nliso fi, udi gongong kang! Kutelle di ligowe ninfi!”
29 Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen.
A tunna ata kpak nin tigbulang to ne, anin kpiliza sa imus ni yapin ilipp ari ine di.
30 Og Engelen sagde til hende: "Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Nåde hos Gud.
Gono kadure woroghe, “Na uwa lanza fiu ba, Maryamu, fee nse ngongong kiti Kutelle.
31 Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
See, u ma ti liburi u maru gono, u ma ninghe lisa Yesu.
32 Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.
A ma yitu udya, i ma yicu lisa me Gonon Ngo Udya kitene kani. Kutelle Ucif ma nighe kutett tigo ncif me, Dauda.
33 Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende på hans Kongedømme." (aiōn g165)
A ma su tigo kitene nakuran Yakubu udu sa ligang, na kutii tigo me ma yitu nin nimalin ba.” (aiōn g165)
34 Men Maria sagde til Engelen: "Hvorledes skal dette gå til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?"
Maryamu woron gono kadure, “Iyiziari ile imone ma ti, meng tutung du kabura?”
35 Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Helligånd skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige, som fødes, kaldes Guds Søn.
Gono kadura woro nghe, “Uruhu Ulau ma dak Kiti fe nin likara Ndya kitene kani ma kirinfi. Bara nani, unit ulau une na uma maru i ma yicu lisa me Gono Kutelle.
36 Og se, Elisabeth din Frænke, også hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Måned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
Yene, Alisabatu likura fe wang di nin fisud (liburi) nanya tiwali me. A di nanyan piu untoocin nin libure, vat nin yicue na iwa yicu nghe uwanin diru kumat.
37 Thi intet vil være umuligt for Gud."
Na imon katin likara Kutelle ba.”
38 Men Maria sagde: "Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!" Og Engelen skiltes fra hende.
Maryamu woro, “Usoo nani, meng kucin Ncikilari ari.” Na ile imone so dert nafo na ubelle.
39 Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.
Nanya nayiri ane Maryamu tunna a fita dedeiughanu udu kipin, udu kang kagbiri nayan Yahudiya.
40 Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.
A pira nanya kilarin Zakariya a liso Alisabatu ku.
41 Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligånd
Kube na Alisabatu wa lanza ilippin Maryamu, gono nanya liburi me tunna ki metiline, Alisabatu tunna a kulo nin Ruhu Ulau.
42 og råbte med høj Røst og sagde: "Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!
A tunna a lirina a ghantina liwui kang a woro, “Fe unan mmari ari nanya nawani, fisudu nanya liburi fe wang di nin mmari.
43 Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?
Iyizi ari nta unan Cikilari ning na dak kiti ning?
44 Thi se, da din Hilsens Røst nåede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
Kubi kongo na liwui nilip fe wa diu natuf ning, gono nanya liburi ning tunna a zulluno bara ayi aboo.
45 Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren,"
Ame ulenge na ayinna a di nin mmari, bara na uliru ulenge na ina belin litime unuzu kitin Cikilare ma kuluu.”
46 Og Maria sagde: "Min Sjæl ophøjer Herren;
Maryamu woro, “Ulai ning di liru Kutelle,
47 og min Ånd fryder sig over Gud, min Frelser;
Uruhu ning di nayi abo nin Kutelle unan tucu ning.
48 thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,
Bara na ana ghantin kuchin me kikimon. Nin nene udu ubun ji ma yicui unan mmari.
49 fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;
Bara na Ame Udya na su imoon ididya bara meng, tutung lisa me di lau.
50 og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.
Nkune-kune me di kitene kuji udu kuji na nit alenge na idin lanzu fiu me.
51 Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
Ana su imon likara nin cara me; ana malu kiti nin na lenge na idin ghantizunu ati mine.
52 Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.
Ana toltizin ago ketene natet tigo mine, anin ghantina kimon.
53 Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.
Ana niza anan kukpong imonli icine, anin kko anan nimon naacara sa imong nacara mine.
54 Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed
Ana bun kucin me Israila, anan lizino nin
Ibrahim nin likura me sa ligang, nafo na awa ti likawali kiti nan kaa bit a masu.” (aiōn g165)
56 Og Maria blev hos hende omtrent tre Måneder, og hun drog til sit Hjem igen.
Maremu wa so nin Alisabatu tipui titat, anan kpilla udu kilari me.
57 Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
Na kubin Alisabatu wa duru kongo na ama maru gono me a tunna a mara gono.
58 Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.
A doon lisosinn me nan likura me lanza ubeleng inkune-kune mongo na Kutelle su Maremu ku, inung wang su ayi abo ligowe ninghe.
59 Og det skete på den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.
Ituna, na ayiri linuanu me in kulo ayiri kulir, idaa nda kalu kucuru ngone, iwa din nworu inighe lisan Zakariya, nafo lisan incifme.
60 Og hans Moder svarede og sagde: "Nej, han skal kaldes Johannes."
Unan gone kpana a woro, “Babu, ima yicu lisame Yohanna ari.”
61 Og de sagde til hende: "Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn."
Anite woroghe, “Na umong duku nanya likura mine na idin yicughe nin lisa lole ba.”
62 Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.
Itunna i kpiliya ucifin ngone ulire nin nacara inan yinno lisa longo na ibaa yicu gone mun.
63 Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: "Johannes er hans Navn." Og de undrede sig alle.
A joorino nin cara inighe imon nanyert, a tuna a nyertine, “Lisa me Yohanna ari.” Vat mine umamaki kifo ani.
64 Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.
Na nin nanzu kubi ba unuume tunna upuuno kidowo lileme buntu, a tuma nliru, nin su liru Kutelle.
65 Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
Fiu tunna fi kifo alenge vat na iwa di ligowe kite itunnan belu nimon ilenge na isu vat nanya kipin natala ucin du Uyahidiya.
66 Og alle, som hørte det, lagde sig det på Hjerte og sagde: "Hvad mon der skal blive af dette Barn?" Thi Herrens Hånd var med ham.
Vat na lenge na iwa lanza ubeleng nimon ilele itunan kpilizue nanya nibinai mine iworo nenghe, “Ani nene, gono kane ma yitu Iyiziari?” Bara na iwa yinin ucaran Ncikilari di ligowe ninghe.
67 Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligånd, og han profeterede og sagde:
Ucif me Zakariya wa kulun nin Ruhu Ulau, a tunan belu nimon ilenge na ima su mbun,
68 "Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk
“Liru udu kitin Cikilari, Kutellen Israila, bara na ana dak kiti bit a puuno lbaun nutunu nanitme licin.
69 og har oprejst os et Frelsens Horn" i sin Tjener Davids Hus,
Ana ni nari unan likaran tucu nanya likura kucinme Dauda,
Nafo na Kutelle wa belin tinuu nnono ni lau kadura me uworu. (aiōn g165)
71 en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Hånd, som hade os,
A na ti nari likawalin tucu nacara na nan nivira bit, nin nacara na lenge na inari arik.
72 for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,
Ana su nani anan durso nkune-kune udu nan kaa bite, anan nin likawale me,
73 den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,
loli likawale isilinari na awa belin udu kitin kaa bit Ibrahim.
74 at vi, friede fra vore Fjenders Hånd, skulde tjene ham uden Frygt,
A wa su isilin anan nutun nari nanya nacara na nan nikira bit anan ta nari ti sughe katwa sa fiu,
75 i Hellighed og Retfærdighed for hans Åsyn, alle vore Dage.
nanyan nlau ni su nimon icine mbun me udu ligan nayiri bit.
76 Men også du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gå foran for Herrens Åsyn for at berede hans Veje,
A fee, gonon ning, ima yicufi unan liru nin nuu Kutelle Ugo Udya, bara na uma diu mbun Incikilari ukelee anit bara udak me,
77 for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,
unan buuno anit iyinin use ntucu nshawa nin nalapi mine.
78 for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os
Kutelle bite ma shawa nin nalapi bite bara nkune-nkune migbardan me, kitenen mon kune-kune, unan tucu ulenge na adi nafo uzun nwui, ma dak unuzu kitene kani a da bun mari.
79 for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind på Fredens Vej,"
A ma ni nkanang kiti nalenge na isosin nanyan nsirti nin kuyelin nkul. Ama dortu nin nabunu bite nanya libau lisosin limanng.”
80 Men Barnet voksede og blev styrket i Ånden; og han var i Ørkenerne indtil den Dag, da han trådte frem for Israel.
Gone tunna ki kuno, ada nin likara kidowo nin ruhu. A wa di so nanya kusho ku kau udu kobi kongo na a wa cizin upicu nanya na nitin Isaraila.
