3 Mosebog 27
1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
Pakaiyin Mose henga hiti hin asei peh in,
2 Tal til Israeliterne og sig til dem: Når nogen vil indfri et Løfte til HERREN med et Pengebeløb, et Løfte, der gælder Mennesker,
Israel chate henga chondan chengse hi asei peh in, kinop toh jeh a mihem khat chu Pakaiya dia kipeh dohna anei ding ahi, sum aki seijat hi apeh a kilhat doh thei ding ahi.
3 så skal Vurderingssummen for Mænd fra det tyvende til det tresindstyvende År være halvtredsindstyve Sekel Sølv efter hellig Vægt;
Kitepna dungjui cheh le aki chepi bang banga pasal kum somni apat kumsom gup chan chu dangka somnga jaonan shekel jaonan sanaa kisem shekel somnga hichu muntheng laiya ding ahi.
4 men for en Kvinde skal Vurderingssummen være tredive Sekel.
Chule numei ahileh amanu chun dangka somngaa kitepna anei ding ahi.
5 Fra det femte til det tyvende År skal Vurderingssummen for Mandspersoner være tyve Sekel, for Kvinder ti.
Hitia chu Pasal kum nga apat somni chan, dangka somni hiding, numei vang chu dangka somkhat hiding ahi.
6 Fra den første Måned til det femte År skal Vurderingssummen for et Drengebarn være fem Sekel Sølv, for et Pigebarn tre.
Chule naosen kum nga apat noilam dangka cheng nga hi ding, numei ahileh dangka cheng thum hi ding ahi.
7 Fra det tresindstyvende År og opefter skal Vurderingssummen være femten Sekel, hvis det er en Mand, men ti, hvis det er en Kvinde.
Amavang pasal kum somgup chunglam dangka somle nga hi ding, numei kum somgup chung lamse ahileh dangka somkhat a lhatdoh thei ahi.
8 Men hvis Vedkommende er for fattig til at udrede Vurderingssummen, skal man stille ham frem for Præsten, og Præsten skal foretage en Vurdering af ham; Præsten skal foretage Vurderingen således, at han tager Hensyn til, hvad den, der har aflagt Løftet evner.
Ahinlah hitobanga kitepna nei dingpa chun, hiche chepi ding chu angaplal banga ahileh, ana kikat dohsa mihempa chu thempu lama apui ding, chuteng thempu pan aman ato khambep ateppeh ding, hiche mipan ajokham ding chu atep peh ding ahi.
9 Hvis det drejer sig om Kvæg. hvoraf man kan bringe HERREN Offergave, så skal alt, hvad man giver HERREN, være helligt;
Amavang hiche kitepna hi gancha peh ding toh kisaiya kitepna nei ding ahileh, Pakai lama santhei ding, hitia chu Pakaiya dia kipe dohsa chu atheng ahi.
10 man må ikke erstatte eller ombytte det, hverken et bedre med et ringere eller et ringere med et bedre; men hvis man dog ombytter et Dyr med et andet, da skal ikke blot det, men også det, som det ombyttes med, være helligt.
Kitepna neipa chun gancha chu aphajo ding gelna jal'a adang khat a akhel thei lou ding, apeh khel dia aum jong leh, akatdoh masat le akhel dia akatdoh chu ania atheng ahi.
11 Men er det et urent Dyr, af den Slags man ikke kan bringe HERREN som Offergave, skal man fremstille Dyret for Præsten,
Pakai lama katdoh theilou hichu gancha theng lou kitepna ahi vangleh, kitepna nei dingpa chun agancha chu thempupa heng lama akai ding ahi.
12 og Præsten skal vurdere det, alt efter som det er godt eller dårligt; den Vurderingssum, Præsten fastsætter, skal gælde.
Thempu pan aman lutdan le aman lut lou dan atetoh ding, thempu pan aphatsah dungjuiya hichu achaina hi ding ahi.
13 Men vil man selv indløse det, skal man foruden Vurderingssummen yderligere udrede en Femtedel.
Ahinlah akatdoh pa chun akile lhat noma ahileh, aman jat jaonaa jakhat lah a somni toh alepeh tha ding ahi.
14 Når nogen helliger HERREN sit Hus som Helliggave, skal Præsten vurdere det, alt efter som det er godt eller dårligt, og det skal da stå til den Værdi, Præsten fastsætter.
Chule mi koi hileh a in atheng dinga Pakai henga apehdoh noma ahileh, in ahoi dan le ahoi loudan dungjuiya thempu pan jong atetoh chet ding, thempu pan atetoh bang banga chu achaina hi jeng ding ahi.
15 Men vil den, der har helliget Huset, selv indløse det, skal han betale Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; så skal det være hans.
In pedoh pa chun akile lhatdoh noma ahileh, aman sum leh jakhat lah a somni chu toh ale peh tha jeng ding ahi. Hichea bouchu akitepna banga lechan thei ding ahi.
16 Hvis nogen helliger HERREN noget af sin Arvejord, skal Vurderingssummen rette sig efter Udsæden: en Udsæd på en Homer Byg skal regnes til halvtredsindstyve Sølvsekel.
Chule koi ham khat chun Pakaiya dia agam beh khat tou apeh doh noma ahileh, hiche gambeh khat chu muchi kitu lutjat ding toh atetoh a, chuteng suhlou chang shekel somni ki tulutna thei gambeh chu sum somkhat man jat atepeh ding ahi.
17 Helliger han sin Jord fra Jubelåret af, skal den stå til den fulde Vurderingssum;
Thil kile pehna kum kut kon chaa apeh doh khah ahile vang, aki tepehna banga aman jat jong lhingset a apeh ding ahi.
18 helliger han den derimod i Tiden efter Jubelåret, skal Præsten beregne ham Summen i Forhold til de År, der er tilbage til næste Jubelår, så der sker Fradrag i Vurderingssummen.
Ahinlah agambeh chu apat a alhat doh jou louva ahileh, thil kile pehna kum kut ahung lhun kahsea dinga thempu pan aman jat atetoh peh ding, aman hichea chu lhat dohna anei thei ding ahi.
19 Vil da han, der har helliget Jorden, indløse den, skal han udrede Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; så går den over i hans Eje.
Agam beh pedoh pa chun akile lhat noma ahileh, sum aman jat bang banga jakhat lah a somni toh alepeh tha ding, hichea bouchu lechan thei ding ahi.
20 Men hvis han ikke indløser Jorden og alligevel sælger den til en anden, kan den ikke mereindløses;
Pakai henga chodoh louva midang kom khat touva agam beh chu ajoh doh khah bang leh, hichu itih chan hijong leh akile lhatdoh thei talou ding ahi.
21 da skal den, når den i Jubelåret bliver fri, være HERREN helliget på samme Måde som en Mark, der er lagt Band på, og tilfalde Præsten som Ejendom.
Amavang thil kile peh to kum ahung lhung ding, chuting leh imatih chana Pakai gambeh mong monga um ding, hitia chu thempu pan ama neiya akisim ding ahi.
22 Hvis nogen helliger HERREN Jord, han har købt, og som ikke hører til hans Arvejord,
Chule koi hileh aki chodohsa gambeh khattou Pakaiya dia apehdoh noma ahileh, hichu ama gambeh hilou ding ahi.
23 skal Præsten udregne ham Vurderingssummen til næste Jubelår, og han skal da straks erlægge Vurderingssummen som Helliggave til HERREN;
Hitia chu thempu pan thil man lepeh kum ahung lhun ding to kitoh a aman jat atepeh
24 i Jubelåret går Jorden så tilbage til den Mand, han købte den af, hvis Arvejord den var.
Thil kilepeh na kum ahung lhun teng leh, hiche gambeh chu aneisa pa ahilouleh aki naipi henga lepeh kit ding ahi.
25 Enhver Vurdering skal ske efter hellig Vægt, tyve Gera på en Sekel.
Thilman ho aboncha chondan dungjuiya akiman dan bang banga ale teppeh cheh ding, hichu Gerah somni jaona shekel toh kitoh ding ahi.
26 Ingen må hellige HERREN noget af det førstefødte af Kvæget, da det som førstefødt allerede tilhører ham. Hvad enten det er et Stykke Hornkvæg eller Småkvæg, tilhører det HERREN.
Gancha masa jouse aboncha Pakaiya ding bou ahin, hicheng chu aboncha koima chan atum beh a apehdoh thei lou ding, bong nou hihen kelngoi nou hihen, kelnou hi jeng jong leh hichu aboncha Pakaiya bou ahi.
27 Hører det derimod til de urene Dyr, kan man løskøbe det efter Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; indløses det ikke, skal det sælges for Vurderingssummen.
Amavang gancha thenglou masa vang chu akile lhatdoh thei ding, amanjat chule jakhat lah a somni chutoh apehtha ding, ahinlah ale lhat dohtah louva ahile, chonna dan dungjuiya midang khat henga ajoh thei ding ahi.
28 Intet, der er lagt Band på, intet af, hvad nogen af sin Ejendom helliger HERREN ved at lægge Band derpå, være sig Mennesker, Kvæg eller Arvejord, må sælges eller indløses; alt, hvad der er lagt Band på, er højhelligt, det tilhører HERREN.
Hitia chun mihem ahin, gancha hihen, gambeh jeng jong, ajeh um louva Pakaiya dia kipeh dohsa chu koiman ale lhat thei lou ding ahi.
29 Intet Menneske, der er lagt Band på, må løskøbes, det skal lide Døden.
Ajeh beihela Pakaiya kitoh doh chu mihem jeng jong kiledoh thei louva, thina chan sah jeng ding ahi.
30 Al Tiende af Landet, både af Landets Sæd og Træernes Frugt, tilhører HERREN, det er helliget HERREN.
Lhosohga chang ahin, thingga hihen, ipi chu hi jongleh gamga jouse chu hopsom lah a hop khat vang Pakaiya ding ahi.
31 Hvis nogen vil indløse noget af sin Tiende, skal han yderligere udrede en Femtedel.
Koi hileh thil somakhat kipeh dohsa le choh nom aum leh, chonna ngai banga aman jat jaonan jakhat lah a somni alepeh cheh cheh ding ahi.
32 Hvad angår al Tiende af Hornkvæg og Småkvæg, alt hvad der går under Staven, da skal hvert tiende dyr være helliget HERREN.
Hitobang chun gancha jouse som lah a khat chu Pakaiya ding ahin, hitia chu gancha kiti phot, som lhinna jouse aboncha khat chu Pakaiya ding ahi.
33 Der må ikke skelnes imellem gode og dårlige Dyr, og ingen Ombytning må finde Sted; hvis nogen ombytter et Dyr, skal ikke blot det, men også det, som det ombyttes med, være helligt; det må ikke indløses.
Gancha neipan jong agancha hochu ahoi leh apha alhen chil lou ding, alhen kah le lou ding ahi. Gancha khat khela chu achom khat apeh khah bang leh ani tah a Pakai chang jeng ding. ale lhat thei lou ding ahitai.
34 Det er de Bud, HERREN gav Moses til Israeliterne på Sinaj Bjerg.
Hiche thupeh chengse hi Israelte henga Pakayin Sinai molchunga Mose athupeh ahi.
