3 Mosebog 21
1 Og HERREN sagde til Moses: Tal til Præsterne, Arons Sønner, og sig til dem: Præsten må ikke gøre sig uren ved Lig blandt sin Slægt,
Angraeng mah Mosi khae ah, Aaron capa qaimanawk hanah, Qaima loe nangcae salak ih kadueh kami pongah amhnong han om ai, tiah thui paeh;
2 medmindre det er hans nærmeste kødelige Slægtninge, hans Moder eller Fader, hans Søn eller Datter, hans Broder
toe kadueh ih caanawk, angmah hoi anghnai kami, amno maw, ampa maw, a capa maw, a canu maw, angmah ih amnawk hanah maw,
3 eller Søster, for så vidt hun var Jomfru og endnu hørte til hans Familie og ikke var gift; i så Fald må han gøre sig uren ved hende;
to tih ai boeh loe tangla kacuem, angmah khaeah kaom angmah ih tanu maw, sava tawn ai a tanunawk loe ciimcai ai ah doeh oh thaih.
4 men han må ikke gøre sig uren ved hende, når hun var gift med en Mand af hans Slægt, og således pådrage sig Vanhelligelse.
Toe angmah ih acaeng ukkung loe, angmah hoi angmah to amhnong han om ai.
5 De må ikke klippe sig en skaldet Plet på deres Hoved, ikke studse deres Skæg eller gøre Indsnit i deres Legeme.
Qaimanawk loe sam aah muilum han om ai; toektaboe mui doeh aah han om ai; ngan doeh a aah o han om ai.
6 Hellige skal de være for deres Gud og må ikke vanhellige deres Guds Navn, thi de frembærer HERRENs Ildofre, deres Guds Spise; derfor skal de være hellige.
Nihcae loe angmacae ih Sithaw khaeah ciimcai ah oh o moe, angmacae ih Sithaw hmin kasae a thuih o han om ai; Angraeng khaeah hmai angbawnhaih to sak moe, Sithaw khaeah buh hoi angbawnhaih a sak o pongah, nihcae loe ciimcai ah oh o han angaih.
7 En Horkvinde og en skændet Kvinde må de ikke ægte; heller ikke en Kvinde, der er forstødt af sin Mand, må de ægte; thi han er helliget sin Gud.
Qaimanawk loe angmacae ih Sithaw khaeah ciim o pongah, takpum zaw nongpata, to tih ai boeh loe ciimcai ai nongpata, minawk mah pakhrak ih nongpata to zu ah lak han om ai.
8 Du skal regne ham for hellig, thi han frembærer din Guds Spise; han skal være dig hellig, thi hellig er jeg HERREN, som helliger dem.
Nangcae ih buh to Sithaw khaeah tathlang kami ah oh pongah, anih loe nangcae han ciimcai kami ah om tih; nangcae ciimsakkung, Kai Angraeng loe ciimcai pongah, nihcae to kaciim ah poek oh.
9 Når en Præstedatter vanhelliger sig ved at bedrive Hor, da vanhelliger hun sin Fader; hun skal brændes på Bål,
Qaima canu loe a takpum to zawh moe, angmah hoi angmah ciimcai ai ah sah nahaeloe, ampa to amhnongsak kami ah oh pongah, anih to hmai hoiah qoeng han oh.
10 Den Præst, der er den ypperste blandt sine Brødre, han, over hvis Hoved Salveolien udgydes, og som indsættes ved at iføres Klæderne, må hverken lade sit Hovedhår vokse frit eller sønderrive sine Klæder.
Angmah ih nawkamya thungah saning coeh koek, lu nuiah situi bawh ih kami, qaima ih kahni angkhuk hanah caksak ih kami mah loe, a lu nui ih sam to pakhrah mak ai ueloe, a khukbuen doeh angkhring mak ai;
11 Han må ikke gå hen til noget som helst Lig, end ikke ved sin Fader eller Moder må han gøre sig uren.
kadueh qok ohhaih ahmuen ah caeh mak ai, ampa hoi amno hanah doeh panuet thok ah oh han om ai.
12 Han må ikke forlade Helligdommen for ikke at vanhellige sin Guds Helligdom, thi hans Guds Salveolies Vielse er på ham; jeg er HERREN!
Angmah Sithaw ih situi hoiah bawh moe, caksak boeh pongah, anih mah Sithaw ih hmuenciim to caehtaak han om ai, hmuenciim doeh amhnongsak han om ai; Kai loe Angraeng ah ka oh.
13 Han skal ægte en Kvinde, der er Jomfru;
Anih ih zu loe tangla kacuem ah oh han angaih.
14 en Enke, en forstødt, en skændet, en Horkvinde må han ikke ægte, kun en Jomfru af sin Slægt må han tage til Hustru,
Lamhmai maw, minawk mah pakhrak ih nongpata maw, to tih ai boeh loe tangzat zaw nongpata maw to zu ah lak han om ai; angmah acaeng thung ih tangla kacuem khue to zu ah lak han oh.
15 for at han ikke skal vanhellige sit Afkom blandt sin Slægt; thi jeg er HERREN, som helliger ham.
To tiah sakhaih rang hoiah angmah acaeng thung ih angzo han koi a caanawk loe ciimcai ah om o tih; Kai loe anih ciimsakkung, Angraeng ah ka oh, tiah a thuih, tiah thui paeh, tiah a naa.
16 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
Angraeng mah Mosi khaeah,
17 Tal til Aron og sig: Ingen af dit Afkom i de kommende Slægter, som har en Legemsfejl, må træde frem for at frembære sin Guds Spise,
Aaron khaeah, Aangzo han koi na caanawk thungah coek koi kaom kami mah Sithaw khaeah buh tathlang han om ai, tiah thui paeh.
18 det må ingen, som har en Legemsfejl, hverken en blind eller en halt eller en med vansiret Ansigt eller for lang en Legemsdel
Mi kawbaktih doeh coek koi kaom kami, mikmaeng maw, to tih ai boeh loe khokkhaem maw, to tih ai boeh loe hnah kangphaek kami maw, to tih ai boeh loe ngan kamtlai kami maw,
19 eller med Brud på Ben eller Arm
to tih ai boeh loe khok angkhaek kami maw, ban angkhaek kami maw,
20 eller en pukkelrygget eller en med Tæring eller en, der har Pletter i Øjnene eller lider af Skab eller Ringorm eller har svulne Testikler.
kaengkuu maw, to tih ai boeh loe kahnaem daek kami maw, to tih ai boeh loe mik akoep ai kami maw, to tih ai boeh loe phra man kami maw, to tih ai boeh loe ngan kamthak tawn kami maw, to tih ai boeh loe zangtii om ai kami loe, anih taengah caeh han om ai.
21 Af Præsten Arons Efterkommere må ingen, som har en Legemsfejl, nærme sig for at frembære HERRENs Ildofre; han har en Legemsfejl, han må ikke nærme sig for at frembære sin Guds Spise.
Qaima Aaron acaeng thungah takpum akoep ai kami loe, hmai angbawnhaih sak hanah Angraeng hmaa ah caeh han om ai; a takpum ah coek koi oh pongah, buh tathlang hanah angmah ih Angraeng khaeah caeh han om ai.
22 Han må vel spise sin Guds Spise, både det, som er højhelligt, og det, som er helligt,
Anih loe kaciim hoi kaciim koek, angmah Sithaw ih buh to caa thai tih.
23 men til Forhænget må han ikke komme, og Alteret må han ikke nærme sig, thi han har en Legemsfejl og må ikke vanhellige mine hellige Ting; thi jeg er HERREN, som helliger dem.
Toe anih loe coek koi oh pongah, payang ih kahni thungah caeh mak ai ueloe, hmaicam ah doeh caeh mak ai; ka hmuenciim doeh amhnongsak han om ai; Kai loe nihcae ciimsakkung, Angraeng ah ka oh, tiah a thuih, tiah thui paeh, tiah a naa.
24 Og Moses talte således til Aron og hans Sønner og alle Israeliterne.
To pongah Mosi mah hae lok hae, Aaron hoi a capanawk hoi Israel kaminawk boih khaeah thuih pae.
