3 Mosebog 11
1 HERREN talede til Moses og Aron og sagde til dem:
A i korero a Ihowa ki a Mohi raua ko Arona, i mea ki a raua,
2 Tal til Israeliterne og sig: Af alle Dyr på Jorden må du spise følgende:
Korero ki nga tama a Iharaira, mea atu, Ko nga kirehe enei e kainga e koutou o nga kararehe katoa i runga i te whenua.
3 Alle Dyr, der har Klove, helt spaltede Klove, og tygger Drøv, må I spise.
Ko nga mea katoa i roto i nga kararehe e tararua ana te matimati, e tino mawehe ana hoki te titorehanga, e whakahoki ake ana hoki i te kai, ko tena ta koutou e kai ai.
4 Men følgende må I ikke spise af dem der tygger Drøv, og af dem, der har Klove: Kamelen, thi den tygger vel Drøv, men har ikke Klove; den skal være eder uren;
Otiia kaua e kainga enei o nga mea e whakahoki ake ana i te kai, o nga mea hoki e tararua ana te matimati: ko te kamera, no te mea e whakahoki ake ana ano ia i te kai, otiia kahore i tararua te matimati; hei mea poke tena ki a koutou.
5 Klippegrævlingen, thi den tygger vel Drøv, men har ikke Klove: den skal være eder uren;
Me te koni, no te mea e whakahoki ake ana ano ia i te kai, otiia kahore i tararua te matimati; hei mea poke ia ki a koutou.
6 Haren, thi den tygger vel Drøv, men har ikke Klove; den skal være eder uren;
Me te hea, no te mea e whakahoki ake ana ano ia i te kai, otiia kahore i tararua te matimati; hei mea poke ia ki a koutou.
7 Svinet, thi det har vel Klove, helt spaltede Klove, men tygger ikke Drøv; det skal være eder urent.
Me te poaka, ahakoa e tararua ana te matimati, e tino mawehe ana hoki te titorehang, kahore e whakahokia ake te kai; hei mea poke ia ki a koutou.
8 Deres Kød må I ikke spise, og ved Åslerne af dem må I ikke røre; de skal være eder urene.
Kaua e kainga tetahi wahi o o ratou kikokiko, kaua ano e pa ki o ratou tinana mate; hei poke ena ki a koutou.
9 Af alt, hvad der lever i Vandet, må I spise følgende: Alt i Vandet, både i Havet og i Floderne, som har Finner og Skæl, må I spise;
Ko enei a koutou e kai ai o nga mea katoa o roto o nga wai: ko nga mea katoa o nga wai, o nga moana, o nga awa, he tara o ratou, he unahi, ko ena a koutou e kai ai.
10 men af alt, hvad der rører sig i Vandet, af alle levende Væsener i Vandet, skal det, som ikke har Finner eller Skæl, hvad enten det er i Havet eller Floderne, være eder en Vederstyggelighed.
A, ko nga mea katoa kahore he tara, kahore he unahi, o nga moana, o nga awa, o roto o nga mea katoa e tere ana i nga wai, o nga mea ora katoa o nga wai; hei mea whakarihariha ena ki a koutou:
11 De skal være eder en Vederstyggelighed, deres Kød må I ikke spise, og Ådslerne af dem skal I regne for en Vederstyggelighed.
Ina, hei mea whakarihariha ano ena ki a koutou: kei kainga tetahi wahi o o ratou kikokiko e koutou, a me whakarihariha atu ki o ratou tinana mate.
12 Alt i Vandet, som ikke har Finner eller Skæl, skal være eder en Vederstyggelighed.
Ko nga mea katoa o nga wai kahore he tara, kahore he unahi, hei mea whakarihariha ena ki a koutou.
13 Følgende er de Fugle, I skal regne for en Vederstyggelighed, de må ikke spises, de er en Vederstyggelighed: Ørnen, Lammegribben, Havørnen,
Ko enei ano o nga manu a koutou e whakarihariha ai; e kore e kainga, he whakarihariha hoki: ko te ekara, ko te wawahi iwi, ko te ahipare,
14 Glenten, de forskellige Arter af Falke,
Ko te whatura, ko te kaiaia, me nga mea pera;
15 alle de forskellige Arter af Ravne,
Ko nga raweni katoa, me nga mea pera:
16 Strudsen, Takmasfuglen, Mågen, de forskellige Arter af Høge,
Me te otereti, me te kahu po, me te koekoea, me te kahu, me nga mea pera,
17 Uglen, Fiskepelikanen, Hornuglen,
Me te ruru nohinohi, me te kawau, me te ruru nui,
18 Tinsjemetfuglen, Pelikanen, Ådselgribben,
Me te wani, me te perikana, me te kia ekara,
19 Storken, de forskellige Arter af Hejrer, Hærfuglen og Flagermusen.
Me te taaka, me te heroni, me nga mea pera, me te hupou, me te pekapeka.
20 Alt vinget Kryb der går på fire, skal være eder en Vederstyggelighed.
Ko nga mea ngokingoki katoa e rere a manu ana, e wha nga waewae hei haere, me whakarihariha atu e koutou.
21 Af alt det vingede Kryb, som går på fire, må I dog spise følgende: Dem, der har Skinneben oven over Fødderne til at hoppe med på Jorden.
Otiia me kai ano enei e koutou o nga mea ngokingoki katoa e rere a manu ana, e wha nei nga waewae hei haere, a he waewae ano o ratou kei runga ake i nga raparapa, hei mokowhiti i runga i te whenua;
22 Af dem må I spise følgende: De forskellige Arter af Græshopper, Solamgræshopper, Hargolgræshopper og Hagabgræshopper.
Ko enei o ratou e kainga e koutou; ko te mawhitiwhiti, me nga mea e rite ana ki a ia, me te tatarakihi, me nga mea e rite ana ki a ia, me te pakauroharoha, me nga mea e rite ana ki a ia, me te koeke, me nga mea e rite ana ki a ia.
23 Men alt andet vinget Kryb, der går på fire, skal være eder en Vederstyggelighed.
Ko nga mea ngokingoki ke atu ia, ko nga mea rere a manu, e wha nei o ratou waewae, me whakarihariha atu e koutou.
24 Ved følgende Dyr bliver I urene, enhver, der rører ved Ådslerne af dem, bliver uren til Aften,
He mea hoki enei e poke ai koutou: ki te pa tetahi ki o ratou tinana mate, ka poke a ahiahi noa.
25 og enhver, der bærer et Ådsel af dem, skal tvætte sine Klæder og være uren til Aften:
A ki te mauria e te tangata tetahi wahi o o ratou tinana mate, me horoi e ia ona kakahu, ka poke hoki ia a ahiahi noa.
26 Alle Dyr, der har Klove, men ikke helt spaltede, og som ikke tygger Drøv, skal være urene; enhver, der rører ved dem, bliver uren.
Ko nga kararehe katoa e tararua ana te matimati, a kahore ano i tino mawehe te titorehanga, kahore ranei e whakahoki ake i te kai, hei mea poke ki a koutou: ka poke nga tangata katoa e pa ana ki a ratou.
27 Alle firføddede Dyr, der går på Poter, skal være eder urene; enhver der rører ved et Ådsel af dem, bliver uren til Aften,
Na ko nga mea katoa he tu a ringaringa nei nga waewae e haere ai ratou, o roto o nga kirehe katoa e wha nei nga waewae hei haere, hei mea poke ena ki a koutou: ki te pa tetahi ki o ratou tinana mate, ka poke ia a ahiahi noa.
28 og den, som bærer et Ådsel af dem, skal tvætte sine Klæder og være uren til Aften; de skal være eder urene.
A ki te mauria e tetahi te tinana mate o tetahi o ratou, me horoi e ia ona kakahu, ka poke hoki ia a ahiahi noa: kia poke ena ki a koutou.
29 Af Krybet, der kryber på Jorden, skal følgende være eder urene: Væselen, Musen, de forskellige Arter af Firben,
Ka poke ano hoki enei ki a koutou o nga mea ngokingoki katoa e ngokingoki ana i runga i te whenua; ko te wihara, ko te kiore, me te tuatara, me nga mea e rite ana ki a ia,
30 Anakaen, Koadyret, Letåen, Homedyret og Tinsjemetdyret.
Me te koka, me te korokotaera, me te mokomoko, me te moeone, me te kamiriona.
31 Det er dem, som skal være eder urene af alt Krybet. Enhver, der rører ved dem, når de er døde, skal være uren til Aften;
Kia poke enei ki a koutou o nga mea ngokingoki katoa: ki te pa atu tetahi ki a ratou, ina mate, ka poke ia a ahiahi noa.
32 alt, hvad et dødt Dyr af den Slags falder ned på, bliver urent, alle Træting, Klæder, Skind, Sække, overhovedet alt, hvad der bruges ved et eller andet Arbejde; det skal lægges i Vand og være urent til Aften; derpå skal det være rent.
A ki te taka tetahi o ratou, ina mate, ki runga ki tetahi mea, ka poke taua mea; ahakoa he oko rakau, he mea kakahu, hiako ranei, peke ranei; ahakoa he oko aha ranei, aha ranei, e meatia ai tetahi mea, me maka ki te wai, a ka poke a ahiahi noa; katahi ka kore te poke.
33 Og falder et af den Slags ned i et Lerkar, så bliver alt, hvad der er deri, urent, og ethvert sådant Kar skal I slå i Stykker;
A ki te taka tetahi o ratou ki roto ki tetahi oko oneone, ahakoa he aha ranei, he aha ranei, kei roto, kua poke; a me wahi.
34 alt spiseligt, som man kommer Vand på, og alt flydende, der tjener til Drikke, bliver urent i et sådant Kar.
Ki te maringi taua wai ki runga ki tetahi o nga kai e kainga ana, ka poke: ka poke ano hoki nga wai katoa e inumia ana i roto i aua oko katoa.
35 Alt, hvad et dødt Dyr af den Slags falder ned på, bliver urent; Ovne og Ildsteder skal nedbrydes, de er urene, og urene skal de være eder.
Ka poke ano hoki nga mea katoa kua taka nei tetahi wahi o o ratou tinana mate ki runga: ahakoa oumu, turanga kohua ranei, me wahi kia ngotangota: he mea poke hoki, a ka poke ano ki a koutou.
36 Dog bliver Kilder og Cisterner, Steder, hvor der samler sig Vand, ved at være rene; men den, der rører ved Ådslerne deri, bliver uren.
Otiia ki te mea he puna, he poka ranei, he nui nei te wai, kahore ona poke: ki te pa ia tetahi ki o ratou tinana mate, ka poke.
37 Falder et dødt Dyr af den Slags ned på nogen som helst Slags Sæd, der bruges til Udsæd, bliver denne ved at være ren;
Ki te taka ano hoki tetahi wahi o o ratou tinana mate ki nga purapura e whakatokia ana, e kore e poke.
38 men kommes der Vand på Sæden, og der så falder et dødt Dyr af den Slags ned på den, skal den være eder uren.
Otiia ki te mea kua oti te purapura te mea ki te wai, a ka taka tetahi wahi o o ratou tinana mate ki runga, ka poke ena ki a koutou.
39 Når noget af det Kvæg, der tjener eder til Føde, dør, skal den, der rører ved den døde Krop, være uren til Aften.
A ki te mate maori tetahi o nga kararehe e kainga ana e koutou; ki te pa tetahi ki tona tinana mate, ka poke ia a ahiahi noa.
40 Den, der spiser noget af den døde Krop, skal tvætte sine Klædet og være uren til Aften, og den, der bærer den døde Krop, skal tvætte sine Klæder og være uren til Aften.
A ki te kai tetahi i tetahi wahi o tona tinana, me horoi e ia ona kakahu, ka poke hoki ia a ahiahi noa; ki te mauria hoki e tetahi tona tinana, me horoi e ia ona kakahu, ka poke hoki ia a ahiahi noa.
41 Alt Kryb, der kryber på Jorden, er en Vederstyggelighed, det må ikke spises;
Hei mea whakarihariha nga mea ngokingoki katoa e ngokingoki ana i runga i te whenua; e kore e kainga.
42 intet af det, der kryber på Bugen, og intet af det, der går på fire, så lidt som det, der har mange Ben, intet af Krybet, der kryber på Jorden, må I spise thi det er en Vederstyggelighed.
Ko nga mea katoa ko te kopu hei haere, me nga mea katoa ko taua tu haere o nga wae e wha, ara ko nga mea katoa he maha nga waewae, i roto i nga mea ngoki katoa e ngoki nei i runga i te whenua, kaua ena e kainga; he mea whakarihariha hoki.
43 Gør ikke eder selv til en Vederstyggelighed ved noget som helst krybende Kryb, gør eder ikke urene derved, så I bliver urene deraf:
Kei waiho tetahi mea ngokingoki, hei take e whakariharihangia ai koutou, hei mea ranei e poke ai, e noa ai.
44 thi jeg er HERREN eders Gud, og I skal hellige eder og være hellige, thi jeg er hellig. Gør eder ikke urene ved noget som helst Kryb, der rører sig på Jorden;
No te mea hoki ko Ihowa ahau, ko to koutou Atua; mo reira me whakatapu koutou e koutou, a ka tapu; he tapu hoki ahau: kaua ano hoki e whakapokea koutou ki tetahi mea ngokingoki e ngokingoki ana i runga i te whenua.
45 thi jeg er HERREN, der førte eder op fra Ægypten for at være eders Gud; I skal være hellige, thi jeg er hellig!
Ko Ihowa hoki ahau, i kawe mai nei i a koutou i te whenua o Ihipa, kia waiho ai ahau hei Atua mo koutou: mo reira kia tapu koutou, he tapu hoki ahau.
46 Det er Loven om Dyr og Fugle og alle levende Væsener, der bevæger sig i Vandet, og alle levende Væsener, der kryber på Jorden,
Ko te ture tenei mo te kararehe, mo te manu, mo nga mea ora katoa e tere ana i nga wai, mo nga mea katoa hoki e ngoki ana i runga i te whenua:
47 til Skel mellem det urene og det rene, mellem de Dyr, der må spises, og dem, der ikke må spises.
Kia wehea ai te poke me te pokekore, te kararehe e kainga me te kararehe e kore e kainga.
