3 Mosebog 11
1 HERREN talede til Moses og Aron og sagde til dem:
Angraeng mah Mosi hoi Aaron khaeah,
2 Tal til Israeliterne og sig: Af alle Dyr på Jorden må du spise følgende:
Israel kaminawk khaeah, Long ah kaom moinawk boih thungah,
3 Alle Dyr, der har Klove, helt spaltede Klove, og tygger Drøv, må I spise.
khokpadae kangphae, rawkcaak pathok thaih moinawk to caa oh, tiah a naa.
4 Men følgende må I ikke spise af dem der tygger Drøv, og af dem, der har Klove: Kamelen, thi den tygger vel Drøv, men har ikke Klove; den skal være eder uren;
Rawkcaak loe pathok, khokpadae doeh angphae, toe caak koi ai moinawk thungah kaengkuu hrang loe, rawkcaak pathok thaih, toe khokpadae angphae ai pongah, nangcae han ciim ai.
5 Klippegrævlingen, thi den tygger vel Drøv, men har ikke Klove: den skal være eder uren;
Satlaeh loe rawkcaak pathok thaih, toe khokpadae angphae ai pongah, nangcae han ciim ai.
6 Haren, thi den tygger vel Drøv, men har ikke Klove; den skal være eder uren;
Saveh loe rawkcaak pathok thaih, toe khokpadae angphae ai pongah, nangcae han ciim ai.
7 Svinet, thi det har vel Klove, helt spaltede Klove, men tygger ikke Drøv; det skal være eder urent.
Ok loe khokpadae hnetto angphae, toe rawkcaak pathok ai pongah, nangcae han ciim ai.
8 Deres Kød må I ikke spise, og ved Åslerne af dem må I ikke røre; de skal være eder urene.
To baktih moinawk to caa hmah loe, kadueh qok doeh sui hmah; nangcae han ciim ai.
9 Af alt, hvad der lever i Vandet, må I spise følgende: Alt i Vandet, både i Havet og i Floderne, som har Finner og Skæl, må I spise;
Tuipui hoi vapui ih tanganawk thungah loe pakhraeh hoi ahlip kaom tanga to caa ah.
10 men af alt, hvad der rører sig i Vandet, af alle levende Væsener i Vandet, skal det, som ikke har Finner eller Skæl, hvad enten det er i Havet eller Floderne, være eder en Vederstyggelighed.
Toe tuipui hoi vapui ah kaom, pakhraeh hoi ahlip kaom ai, tuipui hoi vapui thungah kaom, hinghaih katawn, angtawt thaih moinawk loe, nangcae hanah panuet thoh.
11 De skal være eder en Vederstyggelighed, deres Kød må I ikke spise, og Ådslerne af dem skal I regne for en Vederstyggelighed.
To moinawk loe nangcae han panuet thoh pongah, nihcae ih moi to caa o hmah; kadueh moi loe panuet thoh.
12 Alt i Vandet, som ikke har Finner eller Skæl, skal være eder en Vederstyggelighed.
Tui thungah kaom pakhraeh hoi ahlip katawn ai tanganawk loe nangcae hanah panuet thoh.
13 Følgende er de Fugle, I skal regne for en Vederstyggelighed, de må ikke spises, de er en Vederstyggelighed: Ørnen, Lammegribben, Havørnen,
Nangcae han panuet thoh moe, caak koi ai, panuet thok tavaanawk loe tahmu, tuipui ih tahmu, kamnum tahmu kaprawn,
14 Glenten, de forskellige Arter af Falke,
moi kacaa tahmu, van ah kamhet tahmunawk boih,
15 alle de forskellige Arter af Ravne,
pangaah hoi kanghmong tavaa boih,
16 Strudsen, Takmasfuglen, Mågen, de forskellige Arter af Høge,
bukbuh, aqum ah kazawk tahmu, tahmu congca,
17 Uglen, Fiskepelikanen, Hornuglen,
bukbuh kasim, bukbuh kaho, tahnong ah rawkcaak patunghaih kaom tahmawh sawk tavaa,
18 Tinsjemetfuglen, Pelikanen, Ådselgribben,
tahnong sawk tui tavaa, tanga kacaa tahnong sawk tui tavaa, praezaek ih bukbuh, tanga kacaa tahmu,
19 Storken, de forskellige Arter af Hejrer, Hærfuglen og Flagermusen.
khok kasawk tavaa, longpai khokpadae hoi kanghmong tahnongsawk tavaa congca, tahmawh sawk tavaanawk hoi pungpihnawk hae ni.
20 Alt vinget Kryb der går på fire, skal være eder en Vederstyggelighed.
Pakhraeh kaom, khok palito hoi kavak moinawk boih loe, nangcae han panuet thoh.
21 Af alt det vingede Kryb, som går på fire, må I dog spise følgende: Dem, der har Skinneben oven over Fødderne til at hoppe med på Jorden.
Toe pakhraeh kaom, khok palito hoi kavak, long ah angphet thaih khok kasawk moinawk to loe caa oh.
22 Af dem må I spise følgende: De forskellige Arter af Græshopper, Solamgræshopper, Hargolgræshopper og Hagabgræshopper.
Pakhuh kaho congca, rong kahing pakhuh, pakhuh kasim hoi dongtaritnawk to caa oh.
23 Men alt andet vinget Kryb, der går på fire, skal være eder en Vederstyggelighed.
Toe khok palito katawn, long ah kavak azawk thaih moinawk loe nangcae han panuet thoh.
24 Ved følgende Dyr bliver I urene, enhver, der rører ved Ådslerne af dem, bliver uren til Aften,
To moinawk loe ciim ai; to moi kadueh qok sui kami loe duembang khoek to ciim mak ai.
25 og enhver, der bærer et Ådsel af dem, skal tvætte sine Klæder og være uren til Aften:
To baktih moi qok sui kami loe, a khukbuen to pasuk han oh; anih loe duembang khoek to ciim mak ai.
26 Alle Dyr, der har Klove, men ikke helt spaltede, og som ikke tygger Drøv, skal være urene; enhver, der rører ved dem, bliver uren.
Khokpadae akah boih ai, rawkcaak doeh pathok ai moinawk loe nangcae han ciim ai; to baktih kadueh moi sui kami loe ciim ai.
27 Alle firføddede Dyr, der går på Poter, skal være eder urene; enhver der rører ved et Ådsel af dem, bliver uren til Aften,
Khok palito hoi kacaeh moinawk boih, khokpacin hoiah kavak moinawk boih loe, nangcae han ciim ai; to baktih kadueh moi sui kami loe duembang khoek to ciim mak ai.
28 og den, som bærer et Ådsel af dem, skal tvætte sine Klæder og være uren til Aften; de skal være eder urene.
To baktih kadueh moi sui kami loe, a khukbuen to pasuk han oh; anih loe duembang khoek to ciim mak ai; to moi loe nangcae han ciim ai.
29 Af Krybet, der kryber på Jorden, skal følgende være eder urene: Væselen, Musen, de forskellige Arter af Firben,
Long ah kavak moinawk boih doeh, nangcae han ciim ai; caham, pazu, tokkang congca,
30 Anakaen, Koadyret, Letåen, Homedyret og Tinsjemetdyret.
tawkkeh, kingkok, lungnat hoi salamhnawk to caa o hmah.
31 Det er dem, som skal være eder urene af alt Krybet. Enhver, der rører ved dem, når de er døde, skal være uren til Aften;
Long ah avak moinawk boih loe nangcae han panuet thoh; to baktih kadueh moi sui kami loe, duembang khoek to ciim mak ai.
32 alt, hvad et dødt Dyr af den Slags falder ned på, bliver urent, alle Træting, Klæder, Skind, Sække, overhovedet alt, hvad der bruges ved et eller andet Arbejde; det skal lægges i Vand og være urent til Aften; derpå skal det være rent.
To moinawk to dueh moe, hmuen maeto nuiah krah moeng nahaeloe, to hmuen loe ciim mak ai boeh; to kadueh moi to thing maw, to tih ai boeh loe khukbuen maw, to ai boeh loe moi hin nuiah maw, to tih ai boeh loe kazii nuiah maw, krah moeng nahaeloe, to hmuennawk loe ciim mak ai boeh; to hmuennawk to tui padung ah; duembang khoek to ciim mak ai; to tiah sak pacoeng naah ni ciim vop tih.
33 Og falder et af den Slags ned i et Lerkar, så bliver alt, hvad der er deri, urent, og ethvert sådant Kar skal I slå i Stykker;
To kadueh moi to long laom maeto nuiah krah moeng nahaeloe, to long laom loe ciim ai boeh pongah, laom to pakhoih han oh.
34 alt spiseligt, som man kommer Vand på, og alt flydende, der tjener til Drikke, bliver urent i et sådant Kar.
To laom thung ih tui to caak koi buh aan pongah krah moeng nahaeloe, ciim mak ai; a krakhaih boengloeng thung ih tui doeh ciim mak ai boeh.
35 Alt, hvad et dødt Dyr af den Slags falder ned på, bliver urent; Ovne og Ildsteder skal nedbrydes, de er urene, og urene skal de være eder.
To moi loe takoeng nuiah maw, to tih ai boeh loe laom nuiah maw, krah moeng nahaeloe, to hmuennawk loe nangcae han ciim ai boeh pongah, pakhoih boih han oh.
36 Dog bliver Kilder og Cisterner, Steder, hvor der samler sig Vand, ved at være rene; men den, der rører ved Ådslerne deri, bliver uren.
Vacong, to tih ai boeh loe tuibap ih tui loe ciim, toe kadueh moi maeto mah sui moeng ih hmuen boih loe ciim mak ai boeh.
37 Falder et dødt Dyr af den Slags ned på nogen som helst Slags Sæd, der bruges til Udsæd, bliver denne ved at være ren;
Toe kadueh moi to patit han suek ih aanmu nuiah krah moeng nahaeloe, aanmu loe ciim tih.
38 men kommes der Vand på Sæden, og der så falder et dødt Dyr af den Slags ned på den, skal den være eder uren.
Toe tui bawh ih aanmu nuiah kadueh moi maeto krah nahaeloe, nangcae han ciim mak ai boeh.
39 Når noget af det Kvæg, der tjener eder til Føde, dør, skal den, der rører ved den døde Krop, være uren til Aften.
Na caak o han koi moi maeto duek naah, kadueh moi sui kami loe, duembang khoek to ciim mak ai.
40 Den, der spiser noget af den døde Krop, skal tvætte sine Klædet og være uren til Aften, og den, der bærer den døde Krop, skal tvætte sine Klæder og være uren til Aften.
Mi kawbaktih doeh kadueh moi caa kami loe, a khukbuennawk to pasuk han oh; anih loe duembang khoek to ciim mak ai; mi kawbaktih doeh kadueh moi akhui kami loe, a khukbuen to pasuk han oh; anih loe duembang khoek to ciim mak ai.
41 Alt Kryb, der kryber på Jorden, er en Vederstyggelighed, det må ikke spises;
Long ah zok hoi avak moi loe kawbaktih moi doeh panuet thok moi ah oh; caak han om ai.
42 intet af det, der kryber på Bugen, og intet af det, der går på fire, så lidt som det, der har mange Ben, intet af Krybet, der kryber på Jorden, må I spise thi det er en Vederstyggelighed.
Long ah zok hoi kavak moi maw, to tih ai boeh loe khok palito hoiah kacaeh moi maw, to tih ai boeh loe khok palito pongah kapop khoknawk hoi kacaeh moi to caa o hmah; nangcae han panuet thoh.
43 Gør ikke eder selv til en Vederstyggelighed ved noget som helst krybende Kryb, gør eder ikke urene derved, så I bliver urene deraf:
Long ah kavak kawbaktih moi hoiah doeh nangmah hoi nangmah to panuet thok ah sah hmah; to moinawk hoiah kaciim ai hmuen to sah hmah.
44 thi jeg er HERREN eders Gud, og I skal hellige eder og være hellige, thi jeg er hellig. Gør eder ikke urene ved noget som helst Kryb, der rører sig på Jorden;
Kai loe na Angraeng Sithaw ah ka oh; Kai loe ciimcai pongah, nangmacae hoi nangmacae to kaciim ah angpaek oh loe, ciimcai oh; nangmacae hoi nangmacae to long ah kavak moi hoiah amhnong o hmah.
45 thi jeg er HERREN, der førte eder op fra Ægypten for at være eders Gud; I skal være hellige, thi jeg er hellig!
Kai loe Izip prae thung hoi nangcae zaehoikung, na Angraeng Sithaw ah ka oh; to pongah Ka ciimcai baktih toengah, nangcae doeh ciimcai oh.
46 Det er Loven om Dyr og Fugle og alle levende Væsener, der bevæger sig i Vandet, og alle levende Væsener, der kryber på Jorden,
Hae loe hinghaih katawn, long nui hoi tui thungah kavak moi kasannawk, tavaanawk boih kasaeng daan ah oh;
47 til Skel mellem det urene og det rene, mellem de Dyr, der må spises, og dem, der ikke må spises.
caak koi moi hoi caak koi ai moi, kaciim moi hoi kaciim ai moi to tapraek oh, tiah a thuih, tiah a naa.
