Klagesangene 5
1 HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!
Rántí, Olúwa, ohun tí ó ṣẹlẹ̀ sí wa; wò ó, kí o sì rí ìtìjú wa.
2 Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.
Àwọn ohun ìní wa ti di ti àlejò, ilé wa ti di ti àjèjì.
3 Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.
Àwa ti di aláìní òbí àti aláìní baba, àwọn ìyá wa ti di opó.
4 Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde.
A gbọdọ̀ ra omi tí à ń mu; igi wa di títà fún wa.
5 Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.
Àwọn tí ó ń lé wa súnmọ́ wa; àárẹ̀ mú wa àwa kò sì rí ìsinmi.
6 Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød.
Àwa jọ̀wọ́ ara wa fún Ejibiti àti Asiria láti rí oúnjẹ tó tó jẹ.
7 Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld.
Àwọn baba wa ti ṣẹ̀, wọn kò sì ṣí mọ́, àwa sì ń ru ìjìyà ẹ̀ṣẹ̀ wọn.
8 Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem.
Àwọn ẹrú ń jẹ ọba lórí wa, kò sì ṣí ẹni tí yóò gbà wá lọ́wọ́ wọn.
9 Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.
Àwa ń rí oúnjẹ wa nínú ewu ẹ̀mí wa nítorí idà tí ó wà ní aginjù.
10 Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
Ẹran-ara wa gbóná bí ààrò, ebi sì yó wa bí àárẹ̀.
11 De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.
Wọ́n ti fipá bá àwọn obìnrin wa lòpọ̀ ní Sioni, àti àwọn wúńdíá ti o wa ní ìlú Juda.
12 Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.
Àwọn ọmọ ọbakùnrin ti di síso sókè ní ọwọ́ wọn; kò sí ìbọ̀wọ̀ fún àgbàgbà mọ́.
13 Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.
Àwọn ọ̀dọ́mọkùnrin wa ru òkúta; àwọn ọmọkùnrin sì ń ṣàárẹ̀ lábẹ́ ẹrù igi.
14 De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
Àwọn àgbàgbà ti lọ kúrò ní ẹnu-bodè ìlú; àwọn ọ̀dọ́mọkùnrin sì dákẹ́ orin wọn.
15 Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
Ayọ̀ ti ṣáko ní ọkàn wa; ọ̀fọ̀ sì ti dúró bí ijó fún wa.
16 Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!
Adé ti ṣí kúrò ní orí wa ègbé ni fún wa, nítorí a ti ṣẹ̀.
17 Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:
Nítorí èyí, àárẹ̀ mú ọkàn wa, nítorí èyí, ojú wa sì ṣú.
18 For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.
Fún òkè Sioni tí ó ti di ahoro lórí rẹ̀ àwọn kọ̀lọ̀kọ̀lọ̀ sì ń rìn kiri.
19 Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone.
Ìwọ, Olúwa, jẹ ọba títí láé; ìjọba rẹ dúró láti ìran kan dé ìran mìíràn.
20 Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?
Kí ló dé tí o ń gbàgbé wa ní gbogbo ìgbà? Kí ló dé tí o fi kọ̀ wá sílẹ̀ fún ọjọ́ pípẹ́?
21 Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!
Mú wa padà sí ọ̀dọ̀ rẹ, Olúwa, kí àwa kí ó le padà; mú ọjọ́ wa di tuntun bí ìgbàanì,
22 Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?
àyàfi tí o bá ti kọ̀ wá sílẹ̀ pátápátá tí ìbínú rẹ sí wa sì kọjá ìwọ̀n.
