Klagesangene 5
1 HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!
Recordare Domine quid acciderit nobis: intuere, et respice opprobrium nostrum.
2 Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.
Hæreditas nostra versa est ad alienos: domus nostræ ad extraneos.
3 Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.
Pupilli facti sumus absque patre, matres nostræ quasi viduæ.
4 Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde.
Aquam nostram pecunia bibimus: ligna nostra pretio comparavimus.
5 Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.
Cervicibus nostris minabamur, lassis non dabatur requies.
6 Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød.
Ægypto dedimus manum, et Assyriis ut saturaremur pane.
7 Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld.
Patres nostri peccaverunt, et non sunt: et nos iniquitates eorum portavimus.
8 Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem.
Servi dominati sunt nostri: non fuit qui redimeret de manu eorum.
9 Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.
In animabus nostris afferebamus panem nobis, a facie gladii in deserto.
10 Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
Pellis nostra, quasi clibanus exusta est a facie tempestatum famis.
11 De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.
Mulieres in Sion humiliaverunt, et virgines in civitatibus Iuda.
12 Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.
Principes manu suspensi sunt: facies senum non erubuerunt.
13 Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.
Adolescentibus impudice abusi sunt: et pueri in ligno corruerunt.
14 De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
Senes defecerunt de portis: iuvenes de choro psallentium.
15 Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
Defecit gaudium cordis nostri: versus est in luctum chorus noster.
16 Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!
Cecidit corona capitis nostri: væ nobis, quia peccavimus.
17 Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:
Propterea mœstum factum est cor nostrum, ideo contenebrati sunt oculi nostri.
18 For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.
Propter montem Sion quia disperiit, vulpes ambulaverunt in eo.
19 Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone.
Tu autem Domine in æternum permanebis, solium tuum in generationem et generationem.
20 Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?
Quare in perpetuum oblivisceris nostri? derelinques nos in longitudine dierum?
21 Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!
Converte nos Domine ad te, et convertemur: innova dies nostros, sicut a principio.
22 Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?
Sed proiiciens repulisti nos, iratus es contra nos vehementer.
