Klagesangene 5
1 HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!
Ra Anumzamoka menima tagrite'ma fore'ma nehia knazamo'ma tazeri havizama nehigetama tusi'a tagazema e'nerunana neragenka antahiramio.
2 Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.
Onke'nona vahe'mo'za e'za tagri mopa eme enerizage'za, ru moparegati vahe'mo'za e'za tagri nontamina emeri nafa'a hu'za mani'naze.
3 Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.
Tafahe'za omani megusa mofavregna huta tagra nemanunke'za, trerahe'za kento a'nanegna hu'za mani'naze.
4 Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde.
Tima nenompi, tevema enerunana zagoretike'za mizaseta eri'none.
5 Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.
Ha' vahetimo'za rama'a zampi tazeri haviza huvava nehazageta mani fru huta omani'none.
6 Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød.
Tagri'ma ne'zama tamisnageta nesunku huta Isipi vahe'ene, Asiria vahe'mokizmi zmagorga mani'none.
7 Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld.
Tagri tagehe'za kumi hute'za ko fri'za menina omani'naze. Ana hu'nazageta menina zamagri kumi'mofo knazama'a e'nerune.
8 Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem.
Tagrira kazokzo eri'za vahe'mo'za kegava hurantazageta mani'nonkeno, mago vahe'mo'e huno ana vahe'mokizmi hankavefintira tagura vazino taza osu'ne.
9 Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.
Hagi nezanku'ma vuta eta huta hakeku'ma hunana, ka'ma kokampina ha' vahe'mo'za bainati kazinteti tahe frinaku kafonte'za mani'naze.
10 Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
Tusi taga'matea zamo higeno, tavufgamo'a sikonima negraza avenimo'ma teve ha'ma hiaza huno tusi amuho hu'ne.
11 De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.
Saioni kumapi a'nanea zamagra zamazeri haviza nehu'za, Juda mopafima me'nea ranra kumatamimpima nemaniza vene omase mofa'nea ha' vahe'mo'za eme zamazeri haviza hu'naze.
12 Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.
Kva vahetia zamazeri'za zamazante nofi anakite'za, zafare hanti'naze. Ana nehu'za ranra vahetia so'e avu'ava zana hunozmante'za, zamazeri zamagaze hu'naze.
13 Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.
Hagi nehazave nagara huzmantazage'za witima refuzafunepaza have rezahe nehazage'za, mofavre nagatia tusinasi teverami hare'za kofizmantazage'za, knazamigu nehu'za eri'naze.
14 De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
Ranra vahetamimo'za kuma kafante'ma nemaniza zana atre'za nevazage'za, nahezave naga'mo'za zavena ahe'za zagamera osu'naze.
15 Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
Muse zagame'ma nehuta avoma nehagona zana atreta, zavi zagame nehuta tasuzampi mani'none.
16 Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!
Rantagima e'neruna zamo'ma, tasenire'ma kini fetorikna'ma hu'nea zamo'a mopafi evuramigeta, tasuzampi mani'none. Anama hu'neana tagrama hu'nona kumi'mo higeno anara hu'ne!
17 Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:
Anazama fore'ma nehigeno'a, tarimpamo'a havizantfa nehigeno, zavi'ma atonazamo higeno tavumipamo'a evuno hanintiri higeta, tavua keso'e osu'none.
18 For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.
Saioni ran kumapina vahera omanino atreno vuno eno higeno, ka'ma koka fore higeno anampina afi kraramimozage mani'neza vano hu'naze.
19 Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone.
Hianagi Ra Anumzamoka kagrake kinia mani'nenka, henkama fore hu anante nante'ma hu'za vanaza vahetera manivava hunka vugahane.
20 Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?
Ra Anumzamoka na'a hu'negenka za'zatera kamefira huneraminka antahi noramine?
21 Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!
Ra Anumzamoka menina ete tazeri knare hananketa knare huta nemanisunkenka, knatia eri kasefa hananketa, ko'ma knare hutama mani'nonaza huta manisnune.
22 Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?
Hifi tagrira tusi karimpa herantenka kamefi huneraminka, kavesra hurante vaganerampi?
