Klagesangene 5
1 HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!
Ingatlah, ya TUHAN, apa yang terjadi atas kami. Pandanglah kami, dan lihatlah kehinaan kami.
2 Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.
Harta warisan kami jatuh ke tangan orang lain, rumah-rumah kami didiami orang asing.
3 Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.
Ayah kami telah dibunuh musuh; kini ibu kami janda, dan kami piatu.
4 Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde.
Air minum dan kayu api harus kami beli.
5 Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.
Seperti hewan, kami dipaksa bekerja berat, kami lelah, tetapi tak diberi waktu istirahat.
6 Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød.
Kami pergi mengemis di Mesir, kami minta makanan di Asyur.
7 Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld.
Leluhur kami berdosa, kini mereka sudah tiada; tapi kami harus menderita, karena dosa-dosa mereka.
8 Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem.
Kami diperintah oleh orang-orang yang tak lebih dari hamba; tiada yang berkuasa melepaskan kami dari mereka.
9 Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.
Di luar kota, pembunuh berkeliaran; nyawa kami terancam ketika mencari makanan.
10 Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
Kami menderita kelaparan, sehingga kulit kami membara seperti perapian.
11 De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.
Wanita-wanita di Sion diperkosa, gadis-gadis dinodai di desa-desa Yehuda.
12 Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.
Pemimpin-pemimpin kami ditangkap dan digantung, orang-orang tua kami tidak lagi disanjung.
13 Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.
Pemuda-pemuda kami dipaksa bekerja dipenggilingan, anak-anak lelaki tertindih pikulan kayu sampai pingsan.
14 De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
Orang tua-tua tak lagi berkumpul di pintu gerbang kota, musik tidak lagi terdengar di kalangan orang muda.
15 Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
Kami telah kehilangan kebahagiaan; tarian-tarian telah berubah menjadi perkabungan.
16 Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!
Kebanggaan kami sudah tiada, kami celaka karena telah berdosa.
17 Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:
Gunung Sion sepi dan ditinggalkan; di sana anjing hutan berkeliaran. Karena itu hati kami remuk redam, kami menangis hingga penglihatan kami menjadi buram.
18 For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.
19 Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone.
Tetapi Engkau, ya TUHAN, tetap berkuasa, Engkau memerintah selama-lamanya.
20 Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?
Masakan Kautinggalkan kami begitu lama? Mungkinkah Kaulupakan kami sepanjang masa?
21 Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!
Ya TUHAN, bawalah kami kembali kepada-Mu; kami akan kembali kepada-Mu! Pulihkanlah keadaan kami seperti dahulu.
22 Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?
Ataukah telah Kaubuang kami sama sekali? Tak terbataskah kemarahan-Mu kepada kami?
