< Klagesangene 5 >

1 HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!
Remember, O Lord, what hath occurred to us, look down, and behold our disgrace.
2 Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.
Our inheritance is turned over to strangers, our houses to aliens.
3 Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.
Orphans are we become, and [we are] without a father, our mothers are like widows.
4 Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde.
Our water have we drunk for money: our wood cometh to us for a purchase price.
5 Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.
Up to our necks are we pursued: we are fatigued, and no rest is allowed us.
6 Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød.
To Egypt do we stretch out our hand, to Asshur, to be satisfied with bread.
7 Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld.
Our fathers have sinned, and are no more; but we have indeed to bear their iniquities.
8 Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem.
Servants rule over us: no one delivereth us out of their hand.
9 Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.
At the peril of our life must we bring home our bread, because of the sword of the wilderness.
10 Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
Our skin gloweth like an oven, because of the heat of famine.
11 De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.
Women have they ravished in Zion, virgins, in the cities of Judah.
12 Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.
Princes were hanged up by their hand: the faces of elders were not honored.
13 Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.
Young men they bore to the mill, and boys stumbled under the wood.
14 De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
The elders have ceased from the gate, young men, from their singing.
15 Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
Ceased hath the joy of our heart: our dance is changed into mourning.
16 Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!
Fallen is the crown of our head: woe to us, for we have sinned.
17 Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:
Because of this is our heart made sick; for these things are our eyes dimmed;
18 For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.
Because of the mount of Zion which is wasted, foxes walk about on it.
19 Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone.
O thou, Lord, wilt truly abide for ever, thy throne existeth throughout all generations.
20 Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?
Wherefore wilt thou forget us for ever! wilt thou forsake us for so long a time?
21 Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!
Cause us to return, O Lord, unto thee, and we will return: renew our days as of old.
22 Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?
For wouldst thou entirely reject us, be wroth with us to the uttermost?

< Klagesangene 5 >