< Klagesangene 5 >

1 HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!
Remember, O Lord, what is come upon us: consider and behold our reproach.
2 Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.
Our inheritance is turned to aliens: our houses to strangers.
3 Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.
We are become orphans without a father: our mothers are as widows.
4 Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde.
We have drunk our water for money: we have bought our wood.
5 Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.
We were dragged by the necks, we were weary and no rest was given us.
6 Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød.
We have given our hand to Egypt, and to the Assyrians, that we might be satisfied with bread.
7 Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld.
Our fathers have sinned, and are not: and we have borne their iniquities.
8 Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem.
Servants have ruled over us: there was none to redeem us out of their hand.
9 Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.
We fetched our bread at the peril of our lives, because of the sword in the desert.
10 Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
Our skin was burnt as an oven, by reason of the violence of the famine.
11 De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.
They oppressed the women in Sion, and the virgins in the cities of Juda.
12 Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.
The princes were hanged up by their hand: they did not respect the persons of the ancient.
13 Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.
They abused the young men indecently: and the children fell under the wood.
14 De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
The ancients have ceased from the gates: the young men from the choir of the singers.
15 Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
The joy of our heart is ceased, our dancing is turned into mourning.
16 Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!
The crown is fallen from our head woe to us, because we have sinned.
17 Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:
Therefore is our heart sorrowful, therefore are our eyes become dim,
18 For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.
For mount Sion, because it is destroyed, foxes have walked upon it.
19 Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone.
But thou, O Lord, shalt remain for ever, thy throne from generation to generation.
20 Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?
Why wilt thou forget us for ever? why wilt thou forsake us for a long time?
21 Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!
Convert us, O Lord, to thee, and we shall be converted: renew our days, as from the beginning.
22 Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?
But thou hast utterly rejected us, thou art exceedingly angry against us.

< Klagesangene 5 >