Klagesangene 3
1 Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris,
Nze muntu eyakangavvulwa n’omuggo ogw’obusungu bwe.
2 mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
Angobye mu maaso ge n’antambuliza mu kizikiza, awatali kitangaala;
3 ja, Hånden vender han mod mig Dagen lang.
ddala, omukono gwe gunnwanyisizza emirundi egiddiriŋŋanwa olunaku lwonna.
4 Mit Bød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
Akaddiyizza omubiri gwange n’eddiba lyange era amenye n’amagumba gange.
5 han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
Antaayizza n’anzijuza obulumi n’okubonaabona.
6 lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
Antadde mu kizikiza ng’abafu abaafa edda.
7 Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
Ankomedde n’okuyinza ne siyinza kudduka, ansibye enjegere ezizitowa.
8 Om jeg end råber og skriger, min Bøn er stængt ude.
Ne bwe mukoowoola ne mukaabira nga mmusaba anyambe, okusaba kwange akuggalira bweru.
9 Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne kroge.
Anteeredde amayinja mu kkubo lyange era akyamizza amakubo gange.
10 Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
Ng’eddubu bwe liteega, n’empologoma bwe yeekweka
11 han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
yansikambula n’anziggya mu kkubo lyange n’antaagulataagula n’andeka awo nga sirina anyamba.
12 han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
Yanaanuula omutego gwe, n’anteekawo okuba ssabbaawa ey’obusaale bwe.
13 Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne på mig;
Yafumita omutima gwange n’obusaale okuva mu mufuko gwe.
14 hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
Nafuuka ekisekererwa eri abantu bonna, era bannyooma nga bannyimbirira okuzibya obudde.
15 med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
Anzijuzza ebikaawa era ampadde ekikompe eky’obubalagaze nkinywe.
16 Mine Tænder lod han bide i Flint, han trådte mig i Støvet;
Ampadde oluyinjayinja okululya amannyo gange ne gamenyeka; anninnyiridde mu nfuufu.
17 han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
Emmeeme yange terina mirembe, n’okujjukira sijjukira bugagga bwe bufaanana.
18 og sagde: "Min Livskraft, mit Håb til HERREN er ude."
Era njogera nti, “Ekitiibwa kyange kigenze, n’essuubi lyonna lye nalina mu Mukama limpeddeko.”
19 At mindes min Vånde og Flakken er Malurt og Galde;
Nzijukira okubonaabona kwange n’okuwankawanka kwange, n’obulumi n’obubalagaze.
20 min Sjæl, den mindes det grant den grubler betynget.
Mbijjukira bulungi era bwe mbirowoozaako omutima gwange gulumwa.
21 Det lægger jeg mig på Sinde, derfor vil jeg håbe:
Ebyo byonna mbijjukira, kyenvudde mbeera n’essuubi.
22 HERRENs Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
Olw’okwagala kwa Mukama okutaggwaawo, tetulimalibwawo, kubanga ekisa kye tekiggwaawo.
23 hans Nåde er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
Buli lukya ekisa kyo kiba kiggya; n’obwesigwa bwo bwa lubeerera.
24 Min Del er HERREN, (siger min Sjæl, ) derfor håber jeg på ham.
Njogera mu mutima gwange nti, “Mukama gwe mugabo gwange, kyenaava mbeera n’essuubi mu ye.”
25 Dem, der bier på HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
Mukama mulungi eri abo abamulinamu essuubi, eri oyo amunoonya.
26 det er godt at håbe i Stilhed på HERRENs Frelse,
Kirungi omuntu okulindirira obulokozi bwa Mukama n’obukkakkamu.
27 godt for en Mand, at han bærer Åg i sin Ungdom.
Kirungi omuntu okwetikka ekikoligo kye mu buvubuka bwe.
28 Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham;
Atuulenga yekka mu kasirise kubanga Mukama y’akimwambiseemu.
29 han trykke sin Mund mod Støvet, måske er der Håb.
Leka akweke amaaso ge mu nfuufu, mpozi wanaabaawo essuubi.
30 Række Kind til den, der slår ham, mættes med Hån.
Leka aweeyo oluba lwe okukubibwa, era amalibwe n’okuvumibwa.
31 Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
Kubanga Mukama taligobera bantu bweru ebbanga lyonna.
32 har han voldt Kvide, så ynkes han, stor er hans Nåde;
Newaakubadde ng’aleeta obulumi, aliraga ekisa kubanga okwagala kwe kungi nnyo tekuggwaawo.
33 ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
Tagenderera kuleeta bulumi newaakubadde okubonaabona ku baana ba bantu.
34 Når Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
Mukama akkiriziganya n’okulinnyirira abasibe,
35 når Mandens Ret for den Højestes Åsyn bøjes,
n’okuggyako omuntu obwetwaze bwe mu maaso g’Oyo Ali Waggulu Ennyo,
36 når en Mand lider Uret i sin Sag mon Herren ej ser det?
oba n’obutaba na bwenkanya eri omuntu?
37 Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder?
Ani ayinza okwogera ekintu ne kituukirira, Mukama nga takiragidde?
38 Kommer ikke både ondt og godt fra den Højestes Mund?
Mu kamwa k’oyo Ali Waggulu Ennyo, si mmwe muva ebigambo eby’okubeerwa n’eby’okubonereza?
39 Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
Lwaki omuntu omulamu yeemulugunya, bw’abonerezebwa olw’ebibi bye?
40 Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
Twekebere engeri zaffe, era tuzeetegereze, tudde eri Mukama.
41 løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
Tuyimuse emitima gyaffe n’emikono gyaffe eri Katonda mu ggulu, twogere nti,
42 vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
“Twayonoona ne tujeema, tokyerabiranga era tonatusonyiwa.
43 men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skånsel,
“Ojjudde obusungu n’otugobaganya, n’otutta awatali kutusaasira.
44 hylled dig i Skyer, så Bønnen ej nåed frem;
Weebisseeko ekire, waleme okubaawo okusaba n’okumu okutuuka gy’oli.
45 til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
Otufudde obusa n’ebisasiro mu mawanga.
46 De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
“Abalabe baffe bonna batwogerako ebigambo ebibi.
47 Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
Tubonyeebonye olw’entiisa n’emitego n’okunyagibwa n’okuzikirizibwa.”
48 Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
Amaaso gange gakulukuta emigga gy’amaziga olw’okuzikirira kw’abantu bange.
49 Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
Era amaaso gange ganeeyongeranga okukulukuta amaziga awatali kusirika,
50 før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
okutuusa Mukama lw’alisinzira mu ggulu n’alaba.
51 Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
Bye ndaba bireeta ennaku ku mutima gwange, olw’ebyo ebyatuuka ku bawala b’ekibuga kyange.
52 Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
Abalabe bange banjigganya olutata ne baba ng’abayigga ennyonyi.
53 de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
Bagezaako okuzikiririza obulamu bwange mu bunnya, ne bankasuukirira amayinja;
54 Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: "Fortabt!"
amazzi gaabikka omutwe gwange, ne ndowooza nti, nsanyeewo.
55 Dit Navn påkaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
“Nakoowoola erinnya lyo, Ayi Mukama, nga ndi mu bunnya wansi ennyo;
56 du hørte min Røst: "O, gør dig ej døv for mit Skrig!"
wawulira okwegayirira kwange: toziba matu go eri okukaaba kwange.”
57 Nær var du den Dag jeg kaldte, du sagde: "Frygt ikke!"
Bwe nakukoowoola wansemberera n’oyogera nti, “Totya!”
58 Du førte min Sag, o Herre, genløste mit Liv;
Mukama watunula mu nsonga yange, era n’onunula obulamu bwange.
59 HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!
Ayi Mukama, walaba ebibi bye bankola, obasalire omusango nga bwe kibagwanira.
60 Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
Walaba bwe bampalana, n’enkwe zaabwe zonna ze bansalira.
61 du hører deres Smædeord HERRE, deres Rænker imod mig,
Wawulira bye banvuma, Ayi Mukama Katonda, n’enkwe zaabwe zonna ze bansalira,
62 mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
obwama n’ebirowoozo eby’abalabe bange bye bantesaako obudde okuziba.
63 Se dem, når de sidder eller står, deres Nidvise er jeg.
Batunuulire mu kutuula kwabwe ne mu kuyimirira kwabwe; bannyooma nga bwe bannyimbirira.
64 Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
Obasasule nga bwe kibagwanira Ayi Mukama Katonda, olw’ebikolwa eby’emikono gyabwe.
65 gør deres Hjerte forhærdet din Forbandelse over dem!
Osseeko ekibikka ku mitima gyabwe, n’ekikolimo kyo kibabeereko.
66 forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.
Obayigganye mu busungu bwo obazikirize ng’osinziira mu ggulu lya Mukama Katonda.
