Klagesangene 3
1 Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris,
我はかれの震怒の笞によりて艱難に遭たる人なり
2 mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
かれは我をひきて黒暗をあゆませ光明にゆかしめたまはず
3 ja, Hånden vender han mod mig Dagen lang.
まことに屢々その手をむけて終日われを攻なやまし
4 Mit Bød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
わが肉と肌膚をおとろへしめ わが骨を摧き
5 han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
われにむかひて患苦と艱難を築きこれをもて我を圍み
6 lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
われをして長久に死し者のごとく暗き處に住しめ
7 Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
我をかこみて出ること能はざらしめわが鏈索を重くしたまへり
8 Om jeg end råber og skriger, min Bøn er stængt ude.
我さけびて助をもとめしとき彼わが祈禱をふせぎ
9 Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne kroge.
斫たる石をもてわが道を塞ぎわが途をまげたまへり
10 Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
その我に對することは伏て伺がふ熊のごとく潜みかくるる獅子のごとし
11 han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
われに路を離れしめ 我をひきさきて獨くるしましめ
12 han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
弓を張りてわれを矢先の的となし
13 Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne på mig;
矢筒の矢をもてわが腰を射ぬきたまへり
14 hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
われはわがすべての民のあざけりとなり 終日うたひそしらる
15 med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
かれ我をして苦き物に飽しめ茵蔯を飮しめ
16 Mine Tænder lod han bide i Flint, han trådte mig i Støvet;
小石をもてわが齒を摧き灰をもて我を蒙ひたまへり
17 han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
なんぢわが靈魂をして平和を遠くはなれしめたまへば我は福祉をわすれたり
18 og sagde: "Min Livskraft, mit Håb til HERREN er ude."
是において我みづから言り わが氣力うせゆきぬ ヱホバより何を望むべきところ無しと
19 At mindes min Vånde og Flakken er Malurt og Galde;
ねがはくは我が艱難と苦楚茵蔯と膽汁とを心に記たまへ
20 min Sjæl, den mindes det grant den grubler betynget.
わがたましひは今なほ是らの事を想ひてわが衷に鬱ぐ
21 Det lægger jeg mig på Sinde, derfor vil jeg håbe:
われこの事を心におもひ起せり この故に望をいだくなり
22 HERRENs Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
われらの尚ほろびざるはヱホバの仁愛によりその憐憫の盡ざるに因る
23 hans Nåde er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
これは朝ごとに新なり なんぢの誠實はおほいなるかな
24 Min Del er HERREN, (siger min Sjæl, ) derfor håber jeg på ham.
わが靈魂は言ふ ヱホバはわが分なり このゆゑに我彼を待ち望まん
25 Dem, der bier på HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
ヱホバはおのれを待ち望む者とおのれを尋ねもとむる人に恩惠をほどこしたまふ
26 det er godt at håbe i Stilhed på HERRENs Frelse,
ヱホバの救拯をのぞみて靜にこれを待は善し
27 godt for en Mand, at han bærer Åg i sin Ungdom.
人わかき時に軛を負は善し
28 Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham;
ヱホバこれを負せたまふなれば獨坐して黙すべし
29 han trykke sin Mund mod Støvet, måske er der Håb.
口を塵につけよ あるひは望あらん
30 Række Kind til den, der slår ham, mættes med Hån.
おのれを撃つ者に頬をむけ 充足れるまでに恥辱をうけよ
31 Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
そは主は永久に棄ることを爲したまはざるべければなり
32 har han voldt Kvide, så ynkes han, stor er hans Nåde;
かれは患難を與へ給ふといへどもその慈悲おほいなればまた憐憫を加へたまふなり
33 ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
心より世の人をなやましかつ苦しめ給ふにはあらざるなり
34 Når Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
世のもろもろの俘囚人を脚の下にふみにじり
35 når Mandens Ret for den Højestes Åsyn bøjes,
至高者の面の前にて人の理を抂げ
36 når en Mand lider Uret i sin Sag mon Herren ej ser det?
人の詞訟を屈むることは主のよろこび給はざるところなり
37 Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder?
主の命じたまふにあらずば誰か事を述んにその事即ち成んや
38 Kommer ikke både ondt og godt fra den Højestes Mund?
禍も福もともに至高者の口より出るにあらずや
39 Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
活る人なんぞ怨言べけんや 人おのれの罪の罰せらるるをつぶやくべけんや
40 Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
我等みづからの行をしらべかつ省みてヱホバに歸るべし
41 løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
我ら天にいます神にむかひて手とともに心をも擧べし
42 vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
われらは罪ををかし我らは叛きたり なんぢこれを赦したまはざりき
43 men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skånsel,
なんぢ震怒をもてみづから蔽ひ 我らを追攻め殺してあはれまず
44 hylled dig i Skyer, så Bønnen ej nåed frem;
雲をもてみづから蔽ひ 祈禱をして通ぜざらしめ
45 til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
もろもろの民の中にわれらを塵埃となしたまへり
46 De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
敵は皆われらにむかひて口を張れり
47 Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
恐懼と陷阱また暴行と滅亡我らに來れり
48 Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
わが民の女の滅亡によりてわが眼には涙の河ながる
49 Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
わが目は斷ず涙をそそぎて止ず
50 før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
天よりヱホバの臨み見て顧みたまふ時にまで至らん
51 Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
わが邑の一切の女等の故によりてわが眼はわが心をいたましむ
52 Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
故なくして我に敵する者ども鳥を追ごとくにいたく我をおひ
53 de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
わが生命を坑の中にほろぼし わが上に石を投かけ
54 Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: "Fortabt!"
また水わが頭の上に溢る 我みづから言り滅びうせぬと
55 Dit Navn påkaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
ヱホバよ われ深き坑の底より汝の名を呼り
56 du hørte min Røst: "O, gør dig ej døv for mit Skrig!"
なんぢ我が聲を聽きたまへり わが哀歎と祈求に耳をおほひたまふなかれ
57 Nær var du den Dag jeg kaldte, du sagde: "Frygt ikke!"
わが汝を龥たりし時なんぢは近よりたまひて恐るるなかれと宣へり
58 Du førte min Sag, o Herre, genløste mit Liv;
主よなんぢはわが靈魂の訴を助け伸べ わが生命を贖ひ給へり
59 HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!
ヱホバよ なんぢは我がかうむりたる不義を見たまへり 願はくは我に正しき審判を與へたまへ
60 Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
なんぢは彼らが我を怨み われを害せんとはかるを凡て見たまへり
61 du hører deres Smædeord HERRE, deres Rænker imod mig,
ヱホバよなんぢは彼らが我を詈り 我を害せんとはかるを凡て聞きたまへり
62 mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
かの立て我に逆らふ者等の言語およびその終日われを攻んとて運らす謀計もまた汝これを聞たまへり
63 Se dem, når de sidder eller står, deres Nidvise er jeg.
ねがはくは彼らの起居をかんがみたまへ 我はかれらに歌ひそしらる
64 Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
ヱホバよ なんぢは彼らが手に爲すところに循がひて報をなし
65 gør deres Hjerte forhærdet din Forbandelse over dem!
かれらをして心くらからしめたまはん なんぢの呪詛かれらに歸せよ
66 forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.
なんぢは震怒をもてかれらを追ひ ヱホバの天の下よりかれらをほろぼし絶ちたまはん
