Klagesangene 3
1 Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris,
Mwen se moun ki te wè afliksyon akoz baton kòlè Li a.
2 mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
Li te mennen mwen, e te fè m mache nan tenèb, pa nan limyè.
3 ja, Hånden vender han mod mig Dagen lang.
Anverite, li te vire men L kont mwen plizyè fwa, tout jounen an.
4 Mit Bød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
Li te fè chè m ak po m vin epwize sòti sou mwen, Li te kase zo m yo.
5 han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
Li te jennen mwen e te antoure m ak ametim ak difikilte.
6 lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
Nan kote ki fènwa, li te fè m abite, tankou sila ki fin mouri lontan yo.
7 Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
Li te antoure m anndan pou m pa ka sòti. Li te fè chenn mwen an byen lou.
8 Om jeg end råber og skriger, min Bøn er stængt ude.
Menm lè m kriye e rele sekou, Li fèmen lapriyè m deyò.
9 Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne kroge.
Li te bloke wout mwen yo ak wòch taye. Li te fè chemen mwen yo vin kwochi.
10 Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
Li pou mwen tankou yon lous ki kouche ap tann, tankou yon lyon nan kote an kachèt.
11 han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
Li te detounen tout chemen mwen yo e Li te chire mwen an mòso; Li te fè m vin dezole nèt.
12 han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
Li te koube banza Li, e Li te chwazi m kon pwen final pou flèch Li.
13 Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne på mig;
Li te fè flèch nan fouwo L yo antre nan ren mwen.
14 hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
Mwen te vin yon rizib pou tout pèp mwen an, chante giyonnen yo sonnen tout lajounen.
15 med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
Li te plen mwen ak anmetim. Li te fè m sou ak dlo absent.
16 Mine Tænder lod han bide i Flint, han trådte mig i Støvet;
Li te kase dan m ak gravye. Li fè m kache nan pousyè.
17 han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
Nanm mwen p ap jwenn lapè ankò. Bonè vin bliye pou mwen.
18 og sagde: "Min Livskraft, mit Håb til HERREN er ude."
Konsa mwen di: “Fòs mwen fin peri, ansanm ak espwa m ki sòti nan SENYÈ a.”
19 At mindes min Vånde og Flakken er Malurt og Galde;
Sonje soufrans mwen ak mizè mwen an; dlo absent ak anmetim ki nan kè m nan.
20 min Sjæl, den mindes det grant den grubler betynget.
Anverite, nanm mwen sonje yo. Li vin koube anndan mwen.
21 Det lægger jeg mig på Sinde, derfor vil jeg håbe:
Men sa mwen sonje nan tèt mwen; pou sa, mwen gen espwa.
22 HERRENs Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
Lamou dous SENYÈ a, anvèrite, p ap janm sispann, paske mizerikòd Li p ap janm manke.
23 hans Nåde er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
Yo renouvle chak maten. Gran se fidelite Ou.
24 Min Del er HERREN, (siger min Sjæl, ) derfor håber jeg på ham.
“SENYÈ a se pòsyon mwen.” Se sa nanm mwen di m. Konsa, mwen mete espwa m nan Li.
25 Dem, der bier på HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
SENYÈ a montre dousè Li a sila ki tann Li yo, a moun ki chache Li a.
26 det er godt at håbe i Stilhed på HERRENs Frelse,
Se bon pou yon nonm gen espwa, e tann byen trankil pou sali SENYÈ a.
27 godt for en Mand, at han bærer Åg i sin Ungdom.
Se bon pou yon nonm pote jouk la nan jenès li.
28 Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham;
Kite li chita apa pou kont li, e rete an silans, akoz Li te poze sa sou li.
29 han trykke sin Mund mod Støvet, måske er der Håb.
Kite li mete bouch li nan pousyè, si se konsa, pou l ka gen espwa.
30 Række Kind til den, der slår ham, mættes med Hån.
Kite li lonje machwè li, bay sila k ap frape l la. Kite li ranpli ak repwòch.
31 Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
Paske se pa pou tout tan ke Senyè a ap rejte.
32 har han voldt Kvide, så ynkes han, stor er hans Nåde;
Paske malgre se gwo doulè ke Li fè rive; alò, Li va gen mizerikòd selon gran lanmou dous Li a.
33 ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
Paske se pa ak kè kontan ke Li aflije, oswa pou atriste fis a lòm yo.
34 Når Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
Pou kraze anba pye, tout prizonye nan mond la,
35 når Mandens Ret for den Højestes Åsyn bøjes,
pou retire jistis sou yon nonm nan prezans a Pi Wo a,
36 når en Mand lider Uret i sin Sag mon Herren ej ser det?
pou fè yon nonm tò nan pwosè legal pa li, sou bagay sa yo, Senyè a p ap dakò.
37 Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder?
Se kilès li ye ki pale, e sa vin rive, amwenske Senyè a te pase lòd la?
38 Kommer ikke både ondt og godt fra den Højestes Mund?
Èske sa ki bon ak sa ki mal pa soti nan bouch a Pi Wo a?
39 Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
Poukisa yon nonm vivan dwe plenyen, yon nonmta plenyen lè l resevwa pinisyon pou pwòp peche l yo?
40 Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
Annou egzamine e sonde wout nou yo pou nou retounen kote SENYÈ a.
41 løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
Annou leve kè nou ak men nou vè Bondye nan syèl la;
42 vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
Nou te peche e nou te fè rebèl; Ou pa t padone.
43 men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skånsel,
Ou te kouvri nou ak kòlè e te kouri dèyè nou. Ou te touye. Ou pa t gen pitye menm.
44 hylled dig i Skyer, så Bønnen ej nåed frem;
Ou te kouvri tèt Ou ak yon nwaj lakolè, pou okenn lapriyè pa ka pase ladann.
45 til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
Ou fè nou kon poupou bèt ak fatra ki rejte nan mitan lòt nasyon yo.
46 De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
Tout lènmi nou yo te ouvri bouch yo laj kont nou.
47 Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
Sezisman ak pyèj tonbe sou nou, ravaj ak destriksyon.
48 Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
Zye m koule nèt ak flèv dlo akoz destriksyon a fi a pèp mwen an.
49 Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
Zye m koule san sès, san rete menm pou yon ti moman,
50 før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
jiskaske SENYÈ a gade anba soti nan wotè syèl la pou wè.
51 Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
Zye m pote doulè rive nan nanm mwen, akoz tout fi nan vil mwen.
52 Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
Lènmi m yo san koz te fè lachas dèyè m tankou zwazo. Se lènmi m san koz.
53 de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
Yo te fè m rete an silans nan twou fòs la e te poze yon wòch sou mwen.
54 Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: "Fortabt!"
Dlo yo te koule depase tèt mwen. Mwen te di: “Mwen fin koupe retire nèt”!
55 Dit Navn påkaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
Mwen te rele non Ou, O SENYÈ, depi nan twou fòs pi ba a.
56 du hørte min Røst: "O, gør dig ej døv for mit Skrig!"
Ou te tande vwa m: pa kache zòrèy W de lapriyè mwen pou sekou, ak kriyè mwen an.
57 Nær var du den Dag jeg kaldte, du sagde: "Frygt ikke!"
Ou te vin rapwoche lè m te rele Ou a. Ou te di: “Pa pè!”
58 Du førte min Sag, o Herre, genløste mit Liv;
O Senyè, Ou te plede ka pou nanm mwen an. Ou te rachte lavi mwen.
59 HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!
O SENYÈ, Ou te wè jan m oprime. Jije ka m nan.
60 Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
Ou te wè tout vanjans pa yo; tout manèv yo kont mwen.
61 du hører deres Smædeord HERRE, deres Rænker imod mig,
Ou te tande repwòch yo, O SENYÈ, tout manèv yo kont mwen.
62 mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
Lèv a sila k ap atake m yo ak konplo yo kont mwen tout lajounen.
63 Se dem, når de sidder eller står, deres Nidvise er jeg.
Gade jan yo chita ak jan yo leve; se mwen ki sijè chan giyonnen yo a.
64 Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
Ou va rekonpanse yo, O SENYÈ, selon zèv men yo.
65 gør deres Hjerte forhærdet din Forbandelse over dem!
Ou va bay yo yon kè ki di; madichon pa yo va sou yo.
66 forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.
Ou va kouri dèyè yo nan kòlè Ou e detwi yo soti anba syèl SENYÈ a!
