Klagesangene 3
1 Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris,
Aleph. I am a man seynge my pouert in the yerde of his indignacioun.
2 mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
Aleph. He droof me, and brouyte in to derknessis, and not in to liyt.
3 ja, Hånden vender han mod mig Dagen lang.
Aleph. Oneli he turnede in to me, and turnede togidere his hond al dai.
4 Mit Bød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
Beth. He made eld my skyn, and my fleisch; he al to-brak my boonys.
5 han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
Beth. He bildid in my cumpas, and he cumpasside me with galle and trauel.
6 lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
Beth. He settide me in derk places, as euerlastynge deed men.
7 Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
Gymel. He bildide aboute ayens me, that Y go not out; he aggregide my gyues.
8 Om jeg end råber og skriger, min Bøn er stængt ude.
Gymel. But and whanne Y crie and preye, he hath excludid my preier.
9 Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne kroge.
Gymel. He closide togidere my weies with square stoonus; he distriede my pathis.
10 Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
Deleth. He is maad a bere settinge aspies to me, a lioun in hid places.
11 han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
Deleth. He distriede my pathis, and brak me; he settide me desolat.
12 han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
Deleth. He bente his bowe, and settide me as a signe to an arowe.
13 Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne på mig;
He. He sente in my reynes the douytris of his arowe caas.
14 hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
He. Y am maad in to scorn to al the puple, the song of hem al dai.
15 med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
He. He fillide me with bitternesses; he gretli fillide me with wermod.
16 Mine Tænder lod han bide i Flint, han trådte mig i Støvet;
Vau. He brak at noumbre my teeth; he fedde me with aische.
17 han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
Vau. And my soule is putte awei; Y haue foryete goodis.
18 og sagde: "Min Livskraft, mit Håb til HERREN er ude."
Vau. And Y seide, Myn ende perischide, and myn hope fro the Lord.
19 At mindes min Vånde og Flakken er Malurt og Galde;
Zai. Haue thou mynde on my pouert and goyng ouer, and on wermod and galle.
20 min Sjæl, den mindes det grant den grubler betynget.
Zai. Bi mynde Y schal be myndeful; and my soule schal faile in me.
21 Det lægger jeg mig på Sinde, derfor vil jeg håbe:
Zai. Y bithenkynge these thingis in myn herte, schal hope in God.
22 HERRENs Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
Heth. The mercies of the Lord ben manye, for we ben not wastid; for whi hise merciful doyngis failiden not.
23 hans Nåde er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
Heth. Y knew in the morewtid; thi feith is miche.
24 Min Del er HERREN, (siger min Sjæl, ) derfor håber jeg på ham.
Heth. My soule seide, The Lord is my part; therfor Y schal abide hym.
25 Dem, der bier på HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
Teth. The Lord is good to hem that hopen in to hym, to a soule sekynge hym.
26 det er godt at håbe i Stilhed på HERRENs Frelse,
Teth. It is good to abide with stilnesse the helthe of God.
27 godt for en Mand, at han bærer Åg i sin Ungdom.
Teth. It is good to a man, whanne he hath bore the yok fro his yongthe.
28 Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham;
Joth. He schal sitte aloone, and he schal be stille; for he reiside hym silf aboue hym silf.
29 han trykke sin Mund mod Støvet, måske er der Håb.
Joth. He schal sette his mouth in dust, if perauenture hope is.
30 Række Kind til den, der slår ham, mættes med Hån.
Joth. He schal yyue the cheke to a man that smytith hym; he schal be fillid with schenschipis.
31 Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
Caph. For the Lord schal not putte awei with outen ende.
32 har han voldt Kvide, så ynkes han, stor er hans Nåde;
Caph. For if he castide awei, and he schal do merci bi the multitude of hise mercies.
33 ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
Caph. For he makide not low of his herte; and castide not awei the sones of men. Lameth.
34 Når Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
That he schulde al to-foule vndur hise feet alle the boundun men of erthe. Lameth.
35 når Mandens Ret for den Højestes Åsyn bøjes,
That he schulde bowe doun the dom of man, in the siyt of the cheer of the hiyeste.
36 når en Mand lider Uret i sin Sag mon Herren ej ser det?
Lameth. That he schulde peruerte a man in his dom, the Lord knew not.
37 Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder?
Men. Who is this that seide, that a thing schulde be don, whanne the Lord comaundide not?
38 Kommer ikke både ondt og godt fra den Højestes Mund?
Men. Nether goodis nether yuels schulen go out of the mouth of the hiyeste.
39 Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
Men. What grutchide a man lyuynge, a man for hise synnes?
40 Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
Nun. Serche we oure weies, and seke we, and turne we ayen to the Lord.
41 løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
Nun. Reise we oure hertis with hondis, to the Lord in to heuenes.
42 vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
Nun. We han do wickidli, and han terrid thee to wraththe; therfor thou art not able to be preied.
43 men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skånsel,
Sameth. Thou hilidist in stronge veniaunce, and smitidist vs; thou killidist, and sparidist not.
44 hylled dig i Skyer, så Bønnen ej nåed frem;
Sameth. Thou settidist a clowde to thee, that preier passe not.
45 til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
Sameth. Thou settidist me, drawing vp bi the roote, and castynge out, in the myddis of puplis.
46 De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
Ayn. Alle enemyes openyden her mouth on vs.
47 Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
Ayn. Inward drede and snare is maad to vs, profesie and defoulyng.
48 Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
Ayn. Myn iyen ledden doun departyngis of watris, for the defoulyng of the douyter of my puple.
49 Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
Phe. Myn iye was turmentid, and was not stille; for no reste was.
50 før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
Phe. Vntil the Lord bihelde, and siy fro heuenes.
51 Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
Phe. Myn iye robbide my soule in alle the douytris of my citee.
52 Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
Sade. Myn enemyes token me with out cause, bi huntyng as a brid.
53 de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
Sade. My lijf slood in to a lake; and thei puttiden a stoon on me.
54 Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: "Fortabt!"
Sade. Watris flowiden ouer myn heed; Y seide, Y perischide.
55 Dit Navn påkaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
Coph. Lord, Y clepide to help thi name, fro the laste lake.
56 du hørte min Røst: "O, gør dig ej døv for mit Skrig!"
Coph. Thou herdist my vois; turne thou not awei thin eere fro my sobbyng and cries.
57 Nær var du den Dag jeg kaldte, du sagde: "Frygt ikke!"
Coph. Thou neiyidist to me in the dai, wherynne Y clepide thee to help; thou seidist, Drede thou not.
58 Du førte min Sag, o Herre, genløste mit Liv;
Res. Lord, ayenbiere of my lijf, thou demydist the cause of my soule.
59 HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!
Res. Lord, thou siest the wickidnesse of hem ayens me; deme thou my doom.
60 Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
Res. Thou siest al the woodnesse, alle the thouytis of hem ayenus me.
61 du hører deres Smædeord HERRE, deres Rænker imod mig,
Syn. Lord, thou herdist the schenshipis of hem; alle the thouytis of hem ayens me.
62 mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
Syn. The lippis of men risynge ayens me, and the thouytis of hem ayens me al dai.
63 Se dem, når de sidder eller står, deres Nidvise er jeg.
Syn. Se thou the sittynge and risyng ayen of hem; Y am the salm of hem.
64 Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
Thau. Lord, thou schalt yelde while to hem, bi the werkis of her hondis.
65 gør deres Hjerte forhærdet din Forbandelse over dem!
Tau. Thou schalt yyue to hem the scheeld of herte, thi trauel.
66 forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.
Tau. Lord, thou schalt pursue hem in thi strong veniaunce, and thou schalt defoule hem vndur heuenes.
