< Klagesangene 3 >

1 Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris,
在上主盛怒的鞭責下，我成了受盡痛苦的人；
2 mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
他引我走入黑暗，不見光明；
3 ja, Hånden vender han mod mig Dagen lang.
且終日再三再四，伸手與我為敵；
4 Mit Bød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
他使我肌膚枯瘦，折斷我的骨頭；
5 han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
他在我四周築起圍牆，用毒草和痛苦環繞我，
6 lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
讓我居住在黑暗之中，好像久已死去的人。
7 Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
他用垣牆圍困我，不能逃脫；並且加重我的桎梏；
8 Om jeg end råber og skriger, min Bøn er stængt ude.
我呼籲求救時，他卻掩耳不聽我的祈禱。
9 Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne kroge.
他用方石堵住了我的去路，阻塞了我的行徑。
10 Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
上主之於我，像是一隻潛伏的狗熊，是一頭藏匿的獅子，
11 han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
他把我拖到路旁，撲捉撕裂，加以摧殘；
12 han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
又拉開他的弓，瞄準我，把我當作眾矢之的。
13 Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne på mig;
他用箭囊的箭，射殺了我的雙腰；
14 hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
使我成了萬民的笑柄，終日受他們的嘲笑；
15 med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
他使我飽食苦菜，醉飲苦酒。
16 Mine Tænder lod han bide i Flint, han trådte mig i Støvet;
他用砂礫破碎我的牙齒，用灰塵給我充饑。
17 han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
他除去了我心中的平安，我已經忘記了一切幸福；
18 og sagde: "Min Livskraft, mit Håb til HERREN er ude."
於是我說：「我的光榮已經消逝，對上主的希望也已經幻滅。」
19 At mindes min Vånde og Flakken er Malurt og Galde;
我回憶著我的困厄和痛苦，盡是茹苦含辛!
20 min Sjæl, den mindes det grant den grubler betynget.
我的心越回想，越覺沮喪。
21 Det lægger jeg mig på Sinde, derfor vil jeg håbe:
但是我必要追念這事，以求獲得希望：
22 HERRENs Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
上主的慈愛，永無止境；他的仁慈，無窮無盡。
23 hans Nåde er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
你的仁慈，朝朝常新；你的忠信，浩大無垠!
24 Min Del er HERREN, (siger min Sjæl, ) derfor håber jeg på ham.
我心中知道：上主是我的福分；因此，我必信賴他。
25 Dem, der bier på HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
上主對信賴他和尋求他的人，是慈善的。
26 det er godt at håbe i Stilhed på HERRENs Frelse,
最好是靜待上主的救援，
27 godt for en Mand, at han bærer Åg i sin Ungdom.
最好是自幼背負上主的重軛，
28 Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham;
默然獨坐，因為是上主加於他的軛；
29 han trykke sin Mund mod Støvet, måske er der Håb.
他該把自己的口貼近塵埃，這樣或者還有希望；
30 Række Kind til den, der slår ham, mættes med Hån.
向打他的人，送上面頰，飽受凌辱。
31 Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
因為上主決不會永遠把人遺棄；
32 har han voldt Kvide, så ynkes han, stor er hans Nåde;
縱使懲罰，他必按照自己豐厚的慈愛，而加以憐憫。
33 ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
因為他苛待和懲罰世人，原不是出於他的心願。
34 Når Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
將世上所有的俘虜，都踐踏在腳下，
35 når Mandens Ret for den Højestes Åsyn bøjes,
在至上者前剝奪人的權利,
36 når en Mand lider Uret i sin Sag mon Herren ej ser det?
與人爭訟時，欺壓他人：難道上主看不見﹖
37 Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder?
若非上主有命，誰能言出即成呢﹖
38 Kommer ikke både ondt og godt fra den Højestes Mund?
吉凶禍福，難道不是出自至上者之口﹖
39 Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
人生在世，為自己的罪受罰，為什麼還叫苦﹖
40 Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
我們應檢討考察我們的行為，回頭歸向上主!
41 løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
應向天上的大主，雙手奉上我們的心!
42 vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
正因為我們犯罪背命，你纔沒有寬恕。
43 men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skånsel,
你藏在盛怒之中，追擊我們，殺死我們，毫不留情。
44 hylled dig i Skyer, så Bønnen ej nåed frem;
你隱在濃雲深處，哀禱不能上達。
45 til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
你使我們在萬民中，成了塵垢和廢物。
46 De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
我們所有的仇人，都向我們大張其口。
47 Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
為我們只有恐怖和陷阱，破壞和滅亡。
48 Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
為了我女兒──人民的滅亡，我的眼淚湧流如江河。
49 Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
我的眼淚湧流不止，始終不停，
50 før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
直到上主從天垂顧憐視，
51 Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
因我城中的一切女兒，使我觸目傷心。
52 Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
我的仇人無故追捕我，像獵取飛鳥一樣；
53 de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
他們將我投入坑穴之中，把石塊擲在我身上；
54 Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: "Fortabt!"
水淹沒了我的頭頂，我想：「我要死了! 」
55 Dit Navn påkaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
上主，我從坑穴深處，呼號你的聖名；
56 du hørte min Røst: "O, gør dig ej døv for mit Skrig!"
你曾俯聽過我的呼聲，對我的哀禱，不要掩耳不聞。
57 Nær var du den Dag jeg kaldte, du sagde: "Frygt ikke!"
在我呼號你的那一天，願你走近而對我說：「不要害怕! 」
58 Du førte min Sag, o Herre, genløste mit Liv;
上主，你辯護了我的案件，贖回我的性命。
59 HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!
上主，你見我遭受冤屈，你替我伸了冤，
60 Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
你看見了他們對我的種種仇恨和陰謀。
61 du hører deres Smædeord HERRE, deres Rænker imod mig,
上主，你聽見了他們加於我的種種侮辱和陰謀，
62 mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
你也聽見了反對我者的誹謗，和他們終日對我的企圖。
63 Se dem, når de sidder eller står, deres Nidvise er jeg.
你看! 他們或坐或立，我始終是他們嘲笑的對象。
64 Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
上主，求你按照他們雙手的作為，報復他們；
65 gør deres Hjerte forhærdet din Forbandelse over dem!
求你使他們的心思頑固，並詛咒他們。
66 forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.
上主，求你憤怒地追擊他們，將他們由普天之下除掉。

< Klagesangene 3 >