Klagesangene 3
1 Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris,
Pakai lunghanna tanggolla kon hungpotdoh thohgimna chu keima tahin kamuchet ahi.
2 mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
Aman vah jouse daltanin, Muthim laha eipuilut e.
3 ja, Hånden vender han mod mig Dagen lang.
Nilhum keijin avel vellin keima dounan ka chunga a khut a lamin ahi.
4 Mit Bød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
Aman kaphe leh kavun agotsah jenge. Kagu kachang jong a sungoi jengin ahi.
5 han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
Aman lunggimna leh gentheina eisun khumin chatmo hellin eilha tai.
6 lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
Aman mithisa ho bangin, Muthim laha eivuiye.
7 Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
Aman pal eikai khumin, Keima ka jamdoh thei tapoi. Thihkhao gihtahin jong eikan chah e.
8 Om jeg end råber og skriger, min Bøn er stængt ude.
Keima kapengjah jeng vang'in, Aman ka taona adalten del tai.
9 Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne kroge.
Songpal sangtah in ka lampi akhah tannin; Ka lampi eisuh setpeh e.
10 Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
Keima man dingin, Kei le vompi bang in kiselin eichang lei.
11 han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
Aman ka lampia kon in eimanin eimal tel tel in, Hesoh genthei le panpi beiyin eilhai.
12 han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
Aman athal-pou aloisalin, Keima abidoiyin eineiye.
13 Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne på mig;
Ka lungchang laitaha, Athalchang chu a kaplut jenge.
14 hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
Kamiten nuisatbepseu kahi tai. Nilhum keijin musetna la eisah khum uve.
15 med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
Aman lunggimna jengin eisu dimin, Lungkhamna khacheh khon chu eidon sah e.
16 Mine Tænder lod han bide i Flint, han trådte mig i Støvet;
Aman songchang eilhai sahin, vutvai laha eilehluttan ahi.
17 han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
Chamna chu eilah mang pehin, Phatthei channa ding chu keidin gelphah ahi tapoi.
18 og sagde: "Min Livskraft, mit Håb til HERREN er ude."
Ka loupina nikho akichai tan, Pakaiya ka kinepna jouse jong ahomkiu ahitai, tin kakap jah jeng tai.
19 At mindes min Vånde og Flakken er Malurt og Galde;
Kathoh gimna leh ka lengvaina hinkho hin eisugim thei val jeng e.
20 min Sjæl, den mindes det grant den grubler betynget.
Ka thohgimna le in le kagentheina hi, seiya seijou hoi ahita poi.
21 Det lægger jeg mig på Sinde, derfor vil jeg håbe:
Ahin hiche hi kahin geldoh teng, Kinepna kanei jou jin ahi:
22 HERRENs Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
Pakai neingailutna dihtah chun beitih anei pon, Amikhotona jong atangdeh poi.
23 hans Nåde er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
A kitahna hi longlou ahin, Ami khotona jong jingkah sehin athah jingin ahi.
24 Min Del er HERREN, (siger min Sjæl, ) derfor håber jeg på ham.
Kahinna ka lhagaovin aseijin Pakai hi keima gou ahi. Hijeh chun Ama a kakinepna hi umjing ahije.
25 Dem, der bier på HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
Pakai ging jingte leh hinna dinga hol jing tedinga phatah ahi.
26 det er godt at håbe i Stilhed på HERRENs Frelse,
Hijeh chun Pakaija konna huhhing na muna dinga thipbeh cha nga hat angaije.
27 godt for en Mand, at han bærer Åg i sin Ungdom.
Chu leh khan don laiya Ama angsunga kipehlut leh Ami thununna koljon kikhum lut aphai.
28 Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham;
Ama chu Pakaiyin atohsah nomna dung juiyin thipbeh in aching seh in ngah jing hen.
29 han trykke sin Mund mod Støvet, måske er der Håb.
Amaho chun amaijun tollam ngatnu henlang kijammu hen ajeh chu amahon ajona leh akinepna’u dung jui'a amu thei diu ahi.
30 Række Kind til den, der slår ham, mættes med Hån.
Amaho chun a ngei phe bengho chu alangkhat jong dopeh uhenlang agalmi ten anoise nau jong kisan u-hen.
31 Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
Ajeh chu koi macha hi Pakaiyin apaidoh paipai aum poi.
32 har han voldt Kvide, så ynkes han, stor er hans Nåde;
Aman lungkhamna asosahje vang'in ami khotona dimset jeh chun angailutna ahop jinge.
33 ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
Ajeh chu Pakai hi milungkham sahle alungthim sunhat peh ahi along lhaina ahipoi.
34 Når Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
Mihon gamsunga songkullut hochu akelngoi tol chotpha jongle’u,
35 når Mandens Ret for den Højestes Åsyn bøjes,
Hitobang miho chun Pathen douna in midang chan ding dolho lahpeh jongleu,
36 når en Mand lider Uret i sin Sag mon Herren ej ser det?
Chuleh aman a thutan nauva achanding dol’u thudih chu chansah hih jong leu, hitiho jouse Pakaiyin amu sohkei hilou ham?
37 Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder?
Pakai phatsah louva koiham thilho hung soh doh na ding thupeh neithei ding chu?
38 Kommer ikke både ondt og godt fra den Højestes Mund?
Chungnungpen Pathen in thilpha le thilse ahin sosah ji hilou ham?
39 Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
Chuti ahileh mihon eiho e-chonset jeh uva engbolna e-chan jiuhi i-kiphin thei ding uham?
40 Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
Chuti louvin, eihon e-chonnau hi kikhuol’u hitin chuleh Pakai kom’a iki lehei kit lou diu ham?
41 løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
Eihon e-lung thim ule e-khut’u Van Pathen anga domsangu hitin seiju hite,
42 vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
Keiho nangma dounan ka chonse tauvin nangman nei ngaidam pouvin ahi,
43 men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skånsel,
Nangman nalung hanna neibuh lhah khum tauvin chuleh khotona beihelin neidel khumun nei that gam tauve.
44 hylled dig i Skyer, så Bønnen ej nåed frem;
Mei lah’a na kiselin, katao na’u na kom ahung lhung jou tapoi,
45 til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
Nangman chitin namtin laha thet le notthapin nei koitauvin ahi.
46 De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
“Ka melmateuvin Keiho dounan thu asei sei jingun.
47 Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
Keiho kichat le tijatnan Ka dimset tauve, Ajeh chu keiho kimana, kisugepa amang thah kahitauve.”
48 Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
Ka miteu kisuhmang jeh'in, Ka mitlhi’u twilon in along e!
49 Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
Kamitlhiu tanglou helin alonge; Tang lou ding ahi,
50 før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
Pakaiyin Vanna konna ahin vetsuh, Ahin lainatpi tokah un,
51 Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
Jerusalem Chanute khankho gelnan, Ka lungthim hi apohkeh ding akisa jing’e.
52 Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
Keiman kasuhset louhel galmin, Vaacha bangin eideljam e.
53 de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
Kokhuh’a ei nolutun, Ka chunga song eiset khume.
54 Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: "Fortabt!"
Ka luchang geiyin twiyin eichupin, “Athi ding kahitai” tin ka peng jah’e.
55 Dit Navn påkaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
Ahin kokhuh sunga konin, Pakai, Nangma kahin kouve.
56 du hørte min Røst: "O, gør dig ej døv for mit Skrig!"
Nangman ka kouna najan, “Kataona nei sanpehin, Panpi ngehna a kataona nei san peh e!”
57 Nær var du den Dag jeg kaldte, du sagde: "Frygt ikke!"
Keiman kahin kou chun nangma na hung in “kicha hih in” neiti.
58 Du førte min Sag, o Herre, genløste mit Liv;
Pakai nangman ka thutanpa nahin, ka chung thu neiseipehin! Ajeh chu eihuhdoha Nang na hi.
59 HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!
Pakai amahon ka chunga i-chan geija thilse abol’u hitam namu sohkeiye, kathu nei kholtohpihin lang, kadihna neitahlang pehin,
60 Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
Ka galmiten kei douna tohgon aneiyu Nangman nahesoh keiye.
61 du hører deres Smædeord HERRE, deres Rænker imod mig,
Pakai nangin eitaitomnao na jasoh keijin chuleh ka chunga thilse abolgot hou jong na hesoh keiye.
62 mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
Ka galmite ka chunga akihou un Keima dounan akihou lhi jingun ahi.
63 Se dem, når de sidder eller står, deres Nidvise er jeg.
Amaho khu ven! Atoupetu hihen adinpetu hijongle, keima nuisatna la jeng asaove.
64 Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
Pakai ka chunga thilse abol jouseu hi, Amaho chunga chuhsahin.
65 gør deres Hjerte forhærdet din Forbandelse over dem!
Amaho hi lungtahna leh sei ngailouna lungthim penlang, Achunguva sapsetna chuh sah in.
66 forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.
Achung uvah na lunghanna chuhsah inlang, Pakai vansem ho noi jahin amaho khu suhmang tan.
