Klagesangene 3
1 Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris,
Kai tah a thinpom caitueng dongkah phacipphabaem aka hmu hlang ni.
2 mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
Kai te m'hmaithawn tih hmaisuep ah n'caeh sak vaengah vangnah om pawh.
3 ja, Hånden vender han mod mig Dagen lang.
Kai taengah a tloeng tangloeng tih khohnin yung ah a kut a hluem.
4 Mit Bød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
Ka vin neh ka saa a hmawn sak tih ka rhuh a paep sak.
5 han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
Kai he rhahalung n'suem thil tih sue neh bongboepnah te m'ven thil.
6 lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
Ka khosak he khosuen kah aka duek bangla khohmuep ah ka om.
7 Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
Kai taengah khoep a biing tih ka rhohum loh n'nan he ka loeih pawh.
8 Om jeg end råber og skriger, min Bøn er stængt ude.
Ka khue tih ka pang vaengah pataeng ka thangthuinah te a toeng.
9 Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne kroge.
Lungrhaih neh ka longpuei a biing tih ka hawn a paihaeh sak.
10 Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
Kai taengah tah vom neh sathueng pataeng a huephael kah sathueng bangla amah rhongngol coeng.
11 han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
Ka longpuei ah m'phaelh sak tih kai n'soek dongah kai aka pong la n'khueh.
12 han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
A lii a phuk tih thaltang ham kutnoek la kai n'tai.
13 Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne på mig;
Anih kah liva ca loh ka kuel khuila pawlh.
14 hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
Ka pilnam pum kah nueihbu neh khohnin yung ah amih kah rhotoeng la ka poeh.
15 med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
Ankhaa te kai ng'kum sak tih pantong neh kai m'hmilhmal sak.
16 Mine Tænder lod han bide i Flint, han trådte mig i Støvet;
Ka no he lungcang neh a mawth tih hmaiphu khuiah kai m'vuei.
17 han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
Ka hinglu he ngaimongnah lamloh a hlahpham tih a then khaw ka hnilh.
18 og sagde: "Min Livskraft, mit Håb til HERREN er ude."
Te dongah kai kah hmailong neh BOEIPA lamkah ka ngaiuepnah khaw paltham coeng ka ti.
19 At mindes min Vånde og Flakken er Malurt og Galde;
Kai kah phaiphabaem neh ka airhoeng khaw, ka pantong neh ka anrhat khaw poek lah.
20 min Sjæl, den mindes det grant den grubler betynget.
A poek a poek vaengah ka khuikah ka hinglu tah tlayae la tlayae coeng.
21 Det lægger jeg mig på Sinde, derfor vil jeg håbe:
He he ka ngaiuep dongah ni ka lungbuei he ka mael puei.
22 HERRENs Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
BOEIPA kah sitlohnah tah bawt pawt tih a haidamnah khaw muei pawh.
23 hans Nåde er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
Mincang ah na uepomnah thai khaw ping.
24 Min Del er HERREN, (siger min Sjæl, ) derfor håber jeg på ham.
Ka hinglu loh, “BOEIPA tah ka khoyo ni,” a ti dongah amah te ka ngaiuep van.
25 Dem, der bier på HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
BOEIPA tah amah aka lamtawn ham neh amah aka toem hinglu ham a then pah.
26 det er godt at håbe i Stilhed på HERRENs Frelse,
BOEIPA kah loeihnah dongah tah rhingoel ngolsut ham khaw then.
27 godt for en Mand, at han bærer Åg i sin Ungdom.
A camoe vaengah hnamkun a phueih te ni hlang ham khaw then.
28 Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham;
Amah soah a poeh bangla amah bueng khosa saeh lamtah kuemsuem saeh.
29 han trykke sin Mund mod Støvet, måske er der Håb.
A ka te laipi khuiah vuei saeh lamtah ngaiuepnah a om khaming.
30 Række Kind til den, der slår ham, mættes med Hån.
Amah aka ngawn ham a kam duen pah saeh lamtah kokhahnah neh kum saeh.
31 Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
Ka Boeipa loh kumhal duela a hlahpham ngawn moenih.
32 har han voldt Kvide, så ynkes han, stor er hans Nåde;
Pae sak bal mai cakhaw a sitlohnah dongkah sitlohnah a khawk vanbangla a haidam bitni.
33 ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
Hlang ca te a lungbuei a phaep pah tih a pae sak bal moenih.
34 Når Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
Khohmuen kah thongtla boeih te a kho hmuiah a phop ham,
35 når Mandens Ret for den Højestes Åsyn bøjes,
Khohni kah mikhmuh ah hlang kah tiktamnah hnawt ham,
36 når en Mand lider Uret i sin Sag mon Herren ej ser det?
A tuituknah neh hlang a khun sak ham khaw ka Boeipa loh a hmuh ngaih moenih.
37 Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder?
Ka Boeipa loh a uen pawt te om ni tila unim aka thui thai.
38 Kommer ikke både ondt og godt fra den Højestes Mund?
A thae neh a then khaw Khohni ka lamloh thoeng pawt nim.
39 Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
A tholhnah sokah a tholhnah yuvat ah balae tih tongpa hlang hing loh a kohuet mai eh.
40 Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
Mamih kah longpuei he phuelhthaih tih n'khe phoeiah BOEIPA taengla mael uh sih.
41 løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
Mamih kah thinko neh kut he vaan kah Pathen taengah phuel uh sih.
42 vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
Kaimih kah boekoek neh nang kan koek uh te khodawk nan ngai uh moenih.
43 men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skånsel,
Thintoek neh na cun uh vaengah kaimih nan hloem tih lungma ti kolla nan ngawn.
44 hylled dig i Skyer, så Bønnen ej nåed frem;
Thangthuinah neh paan ham khaw namah te cingmai neh na cun uh.
45 til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
Kaimih he pilnam lakli ah yun-aek neh kawnhnawt la nan khueh.
46 De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
Ka thunkha boeih loh kaimih taengah a ka a ang uh.
47 Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
Birhihnah neh rhom khaw kaimih taengah omdamnah neh pocinah la thoeng.
48 Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
Ka pilnam nu kah a pocinah dongah ka mik he sokca tui la long.
49 Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
Ka mik loh a hawk vetih a bawtnah om pawt hil kak mahpawh.
50 før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
A dan neh BOEIPA loh vaan lamkah a hmuh duela.
51 Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
Ka khopuei tanu boeih kongah ka mik loh ka hinglu he a poelyoe.
52 Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
Lunglilungla maila kai he ka thunkha rhoek loh vaa bangla m'mae khaw m'mae uh mai.
53 de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
Ka hingnah te tangrhom ah a det uh kai taengah lungto a omtoem thil.
54 Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: "Fortabt!"
Ka lu he tui loh a et vaengah tah n'tuiphih muema ka ti.
55 Dit Navn påkaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
BOEIPA na ming te tangrhom laedil lamloh kang khue.
56 du hørte min Røst: "O, gør dig ej døv for mit Skrig!"
Ka hilhoemnah ham ka pang te hna na buem pawt dongah ka ol na yaak coeng.
57 Nær var du den Dag jeg kaldte, du sagde: "Frygt ikke!"
Namah kang khue khohnin ah na mop tih, “Rhih boeh,” na ti.
58 Du førte min Sag, o Herre, genløste mit Liv;
Ka hinglu kah tuituknah khaw ka Boeipa loh na rhoe tih ka hingnah na tlan.
59 HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!
BOEIPA aw ka lolhmaihnah na hmuh cakhaw ka laitloeknah dongah n'tang sak lah.
60 Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
Kai soah amih kah tawnlohnah boeih neh amih kah kopoek boeih te na hmuh.
61 du hører deres Smædeord HERRE, deres Rænker imod mig,
BOEIPA aw kai soah amih kah kokhahnah neh amih kah kopoek boeih te na yaak coeng.
62 mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
Khohnin yung ah a phungding ol neh kamah taengah kai m'pai thiluh.
63 Se dem, når de sidder eller står, deres Nidvise er jeg.
A hoepnah neh a painah ah, amih kah hnaelnah ni ka paelki.
64 Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
BOEIPA aw, amih kut dongkah khoboe neh a tiing la amih te thuung lah.
65 gør deres Hjerte forhærdet din Forbandelse over dem!
Amih te lungbuei kotalh la khueh lamtah na tapvoepnah te amih soah thoeng sak.
66 forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.
BOEIPA aw thintoek te na hloem dongah ni amih te vaan hmui lamloh na mitmoeng sak.
