< Klagesangene 2 >

1 Hvor har dog Herren i Vrede lagt mulm over Zion, slængt Israels herlighed ned fra Himmel til Jord og glemt sine Fødders Skammel på sin Vredes Dag.
Taukiri e! te taupokinga a Ihowa i te tamahine a Hiona ki te kapua, i a ia e riri ana! kua maka iho e ia te ataahua o Iharaira i runga i te rangi ki te whenua; kihai ano i mahara ki tona turanga waewae i te ra i riri ai ia.
2 Herren har skånselsløst opslugt hver Bolig i Jakob, han nedbrød i Vrede Judas Datters Borge, slog dem til Jorden, skændede Rige og Fyrster,
Kua horomia e te Ariki nga nohoanga katoa o Hakopa, kihai i tohungia: i a ia i riri ra, wahia iho e ia nga pa kaha o te tamahine a Hura; tae tonu ki te whenua: poke iho i a ia te kingitanga me ona rangatira.
3 afhugged i glødende Vrede hvert Horn i Israel; sin højre drog han tilbage for Fjendens Åsyn og brændte i Jakob som en Lue, der åd overalt.
Poutoa katoatia atu ana e ia te hoana o Iharaira i tona riri e mura ana; whakahokia mai ana e ia ki muri tona ringa matau i te aroaro o te hoariri; ngiha mai ana ia ki a Hakopa, ano he mura ahi e kai ana i tetahi taha, i tetahi taha.
4 På Fjendevis spændte han Buen, stod som en Uven; han dræbte al Øjnenes Lyst i Zions Datters Telt, udgød sin Vrede som Ild.
Kua piko i a ia tana kopere, koia ano kei ta te hoariri; ko tona ringa matau i a ia i tu ra, rite tonu ki to te hoa whawhai, tukitukia ana e ia te hunga katoa i ahuareka mai ki te titiro atu: i roto i te tapenakara o te tamahine a Hiona, ano he a hi tona riri e ringihia mai ana e ia.
5 Herren har vist sig som Fjende, opslugt Israel, opslugt alle Paladser, lagt Borgene øde, ophobet Jammer på Jammer i Judas Datter.
Kua rite te Ariki ki te hoariri, kua horomia e ia a Iharaira; kua horomia e ia ona whare kingi katoa, kua whakamotitia e ia ona pa taiepa: a kua whakanuia e ia te tangi me te aue o te tamahine a Hura.
6 Han nedrev sin Hytte, lagde sit Feststed øde, HERREN lod Fest og Sabbat gå ad Glemme i Zion, bortstødte i heftig Vrede Konge og Præst.
Kua takiritia e ia tona tihokahoka, ano no te kari: moti iho i a ia tona wahi whakaminenga: kua meinga e Ihowa te huihui nui me te hapati kia warewaretia i roto i Hiona, whakahaweatia iho e ia te kingi raua ko te tohunga i tona riri e aritarita a na.
7 Herren forkasted sit Alter, brød med sin Helligdom, hengav i Fjendens Hånd dets Paladsers Mure; man skreg i HERRENs Hus som på Festens Dag.
Kua panga atu e te Ariki tana aata, kua weriweri ia ki tona wahi tapu, tukua atu ana e ia nga taiepa o o reira whare kingi ki roto ki te ringa o te hoariri; kua hamama ratou i roto i te whare o Ihowa, me te mea ko te ra o te hakari nui.
8 HERREN fik i Sinde at ødelægge Zions Datters Mur, han udspændte Snoren, holdt ikke sin Hånd fra Fordærv, lod Vold og Mur få Sorg, de vansmægted sammen.
He whakaaro to Ihowa mo te whakamoti i te taiepa o te tamahine a Hiona; kua oti te aho te whakamaro atu e ia, kahore ano tona ringa i pepeke, whakangaro tonu ia; na reira tangi ana i a ia te pekerangi me te taiepa; raua ngatahi, ngohe kua.
9 I Jorden sank hendes Porte, Slåerne brød han. Blandt Folkene bor uden Lov hendes Konge og Fyrster, og ikke fanger Profeterne Syn fra HERREN.
Kua totohu ona keti ki roto ki te whenua; kua kore i a ia, kua whati hoki ona tutaki; kei roto tona kingi me ona rangatira i nga tauiwi, kahore nei o reira ture; ae ra, kahore ana poropiti e whiwhi ki te kite na Ihowa.
10 Zions datters Ældste sidder på Jorden i Tavshed; på Hovedet kaster de Støv, de er klædt i Sæk; Jerusalems Jomfruer sænker mod Jord deres Hoved.
Kei runga i te whenua nga kaumatua o te tamahine a Hiona e noho ana, whakarongo kau ana: opehia ake e ratou he puehu ki runga ki o ratou mahunga; whitiki rawa te kakahu taratara; ko nga wahine o Hiruharama, tuohu tonu o ratou mahunga ki te whenu a.
11 Mine Øjne hensvinder i Gråd, mit Indre gløder, mit Hjerte er knust, fordi mit Folk er brudt sammen; thi Børn og spæde forsmægter på Byens Torve;
Matawaia rawa oku kanohi i te roimata, e ohooho ana oku whekau, kua maringi toku ate ki runga ki te whenua, he meatanga ki te wawahanga o te tamahine a toku iwi; no te mea hemo ana nga kohungahunga me nga mea ngote u i nga huarahi o te pa.
12 hver spørger sin Moder: "Hvor er der Korn og Vin?" forsmægter på Byens Torve som en, der er såret, idet de udånder Sjælen ved Moderens Bryst.
Kei te ki atu ratou ki o ratou whaea, Kei hea he witi, he waina? I a ratou e hemo ana, e pera ana me te hunga kua patua ki nga huarahi o te pa, e maringi ana o ratou wairua ki nga uma o o ratou whaea.
13 Med hvad skal jeg stille dig lige, Jerusalems Datter, hvormed skal jeg ligne og trøste dig, Zions Jomfru? Thi dit Sammenbrud er stort som Havet, hvo læger dig vel?
Ko te aha taku hei whakaatu ki a koe? ko te aha e waiho e ahau hei ahua mou, e te tamahine a Hiruharama? Ko wai e waiho e ahau hei rite ki a koe, e whakamarie ai ahau i a koe, e te tamahine wahine a Hiona? He nui hoki tou pakaru, koia ano kei te moana; ko wai hei rongoa i a koe?
14 Profeternes Syner om dig var Tomhed og Løgn, de afsløred ikke din Skyld for at vende din Skæbne, Synerne gav dig kun tomme, vildende Udsagn.
Ko nga mea i kitea e ou poropiti mou, he teka, he mea horihori; kihai ano i hurahia e ratou tou he, e hoki ai koe i te whakarau; heoi ano ta ratou i kite ai mou he poropititanga wairangi, he mea hei pana atu i a koe.
15 Over dig slog de Hænderne sammen, de, hvis Vej faldt forbi, de hån fløjted, rysted på Hoved ad Jerusalems Datter: "Er det da Byen, man kaldte den fuldendt skønne, al Jordens Glæde?"
Kei te papaki ringa ki a koe te hunga katoa e tika ana i te ara, e hi ana, ruru ana o ratou mahunga ki te tamahine a Hiruharama; ko ta ratou kupu, Ko te pa ianei tenei i korerotia nei, Ko te tino o te ataahua, Ko te whakahari o te whenua katoa?
16 De opspærred Munden imod dig, alle dine Fjender, hånfløjted, skar Tænder og sagde: "Vi opslugte hende; ja, det er Dagen, vi vented, vi fik den at se."
Hamama tonu ki a koe nga mangai o ou hoariri katoa; e hi ana, tete ana o ratou niho: e mea ana, Kua horomia ia e tatou: ko te rangi pu ano tenei i taria atu e tatou, kua tupono mai ki a tatou, kua kitea e tatou.
17 HERREN har gjort, som han tænkte, fuldbyrdet det Ord, han sendte i fordums Dage, brudt ned uden Skånsel, ladet Fjender glæde sig over dig, rejst Uvenners Horn.
Kua oti i a Ihowa tana i whakaaro ai; kua whakaritea tana kupu i whakahaua e ia i nga ra o mua: wahia iho e ia, kihai hoki i tohungia; kua meinga e ia te hoariri kia koa ki a koe, kua ara i a ia te haona o ou hoariri.
18 Råb højt til Herren, du Jomfru, Zions Datter, lad Tårerne strømme som Bække ved Dag og ved Nat, und dig ej Ro, lad ikke dit Øje få Hvile!
I karanga o ratou ngakau ki te Ariki, E te taiepa o te tamahine a Hiona, kia rere iho nga roimata ano he awa, i te ao, i te po: kei whakata koe, kei mutu ta te whatu o tou kanohi.
19 Stå op og klag dig om Natten, når Vagterne skifter, udøs dit Hjerte som Vand for Herrens Åsyn, løft dine Hænder til ham for Børnenes Liv, som forsmægter af Hunger ved alle Gadernes Hjørner.
Maranga, hamama i te po, i te timatanga o nga mataaratanga: ringihia atu tou ngakau ano he wai ki to te Ariki aroaro; kia ara ake ou ringa ki a ia, kia ora ai au kohungahunga e hemo nei i te kai i te ahunga mai o nga huarahi katoa.
20 HERRE se til og agt på, mod hvem du har gjort det. Skal Kvinder da æde den Livsfrugt, de kælede for, myrdes i Herrens Helligdom Præst og Profet?
Titiro mai, e Ihowa, whakaaroa ko wai i peneitia e koe! E kai ranei nga wahine i o ratou hua, i nga kohungahunga e hikihikitia ana? Kia patua koia te tohunga me te poropiti ki te wahi tapu o te Ariki?
21 I Gaderne ligger på Jorden unge og gamle, mine Jomfruer og mine Ynglinge faldt for Sværdet; på din Vredesdag slog du ihjel, hugged ned uden Skånsel.
Kei te takoto te taitama raua ko te koroheke i runga i te whenua i nga huarahi; kua hinga aku wahine, aku taitamariki, i te hoari; he mea whakamate nau i te ra i riri ai koe; tukitukia ana e koe, kihai hoki i tohungia.
22 Du bød mine Rædsler til Fest fra alle Sider. På HERRENs Vredes Dag undslap og frelstes ingen; min Fjende tilintetgjorde dem, jeg plejed og fostred.
Kua karanga koe ki oku whakawehi i nga taha katoa, pera i te ra o te huihuinga nui, a kahore tetahi i mawhiti, i mahue ranei i te ra i riri ai a Ihowa: ko aku i hikihiki ai, i whakatuputupu ai, poto ake i toku hoariri.

< Klagesangene 2 >