< Klagesangene 2 >

1 Hvor har dog Herren i Vrede lagt mulm over Zion, slængt Israels herlighed ned fra Himmel til Jord og glemt sine Fødders Skammel på sin Vredes Dag.
Saioni kumamo'a vene omase mofakna hu'neankino Ra Anumzamo'a arimpa ahenenteno, arimpahe'zana hamponkna huno atregeno eramino Saioni kumara refite'ne. Ana knafina Ra Anumzamo'a agiama nentea trakura agesa ontahi, Israeli vahe'mo'ma ra agima eneria konaririzama'a eri mopafi atre'ne!
2 Herren har skånselsløst opslugt hver Bolig i Jakob, han nedbrød i Vrede Judas Datters Borge, slog dem til Jorden, skændede Rige og Fyrster,
Ra Anumzamo'a Jekopu nagamokizmia asunkura huozmanteno, afi zagamo'ma mago zagama asgahu nakriaza huno zamaheno eri vaganereno, magore huno nonkumazmia otre eri haviza huvagare'ne. Ana nehuno tusi arimpa ahenezmanteno, ana maka Juda mopafima me'nea ranra kumatamimofo vihu kegina tapagehu atre vagare'ne. Ana maka mopane kva vahe'enena mopafi zamazeri atre vagarege'za tusi zamagazegu hu'naze.
3 afhugged i glødende Vrede hvert Horn i Israel; sin højre drog han tilbage for Fjendens Åsyn og brændte i Jakob som en Lue, der åd overalt.
Ra Anumzamo'a Israeli vahera tusi arimpa ahenezmanteno, maka hankave zamia eri atre'ne. Ana nehuno ha' vahe'zamimo'zama ha'ma eme huzmante'naku'ma erava'oma nehazageno'ma, tamaga azanu'ma anteso huno'ma zamazama nehizana eritreno zamaza osu'ne. Teve nefa'mo hagna hagna huno maka'za teno eri vagareaza huno, Jekopu nagara zamazeri havizantfa hu'ne.
4 På Fjendevis spændte han Buen, stod som en Uven; han dræbte al Øjnenes Lyst i Zions Datters Telt, udgød sin Vrede som Ild.
Ha' vahe'mo'ma hiaza huno kevea atifi erinteno kri krarapeno, Saioni kumara hara hunte'ne. Jerusalemi kumamo'ma avesinentea vahe'a, Ra Anumzamo'a hankave'a erinteama huno zamahe fri vagare'ne. Ra Anumzamofo arimpa ahe'zamo'a, tusi'a teve nefa'mo hiaza huno Jerusalemi rankumara teno eri vagare'ne.
5 Herren har vist sig som Fjende, opslugt Israel, opslugt alle Paladser, lagt Borgene øde, ophobet Jammer på Jammer i Judas Datter.
Hagi ha' vahe'mo hiaza huno, Ra Anumzamo'a Israeli vahera ha' rezmanteno maka mopa'zamia eri haviza nehuno, kini vahe nontamine hankave vihu zaminena eri haviza huvagare'ne. Anama hiazamo hige'za mofanemo'zama nehazaza hu'za maka Juda mopafima nemaniza vahe'mo'za tusi zamasunku zampi mani'neza, zavi krafa hu'naze.
6 Han nedrev sin Hytte, lagde sit Feststed øde, HERREN lod Fest og Sabbat gå ad Glemme i Zion, bortstødte i heftig Vrede Konge og Præst.
Ra Anumzamo'a hozafi fugagi noma hiaza huno, mono noma'a eri tapage hutre'ne. E'ina nehuno atruma hu'za mono'ma hunentaza nona eri tapage hutre vagare'ne. Ana nehuno Saioni kumapima ne'zama kre'za nene'za musema nehaza knane, mani fruma nehaza Sabati knanena zamazeri zamagekanine. Ana nehuno Ra Anumzamo'a kini vahe'ene pristi vahera tusi arimpa ahenezmanteno, eri'za zamifintira zamazeri atre'ne.
7 Herren forkasted sit Alter, brød med sin Helligdom, hengav i Fjendens Hånd dets Paladsers Mure; man skreg i HERRENs Hus som på Festens Dag.
Ra Anumzamo'a Agritegama kresramna vunentaza ita amefi hunemino Mono noma'anena amefi humi'ne. Ana nehuno ha' vahe zamazampi zamavarentege'za Jerusalemi kumapima kinimofo nontamima azeri agu'ma vazi'nea vihu keginaramina emeri anafa'a hu'naze. Ana nehu'za mono'ma hu knare'ma hiaza hu'za, ha' vahe'mo'za Ra Anumzamofo Mono nompi mareri'za ivimo agazamo huza tusi zamagasasa ru'naze.
8 HERREN fik i Sinde at ødelægge Zions Datters Mur, han udspændte Snoren, holdt ikke sin Hånd fra Fordærv, lod Vold og Mur få Sorg, de vansmægted sammen.
Ra Anumzamo'a Jerusalemi kumamofo kuma kegina tapage hutrenigeno haviza haniegu agesa antahi'ne. Ana nehuno nofi avazuhumpi huno anteno keteno, azama rusuteno kuma keginama eri havizama hunaku'ma nehia azana eri onamagi'neanki rusuteno, kuma keginane, manisga hu'nezama ha'ma nehaza nonena eri haviza higeke zanasunku nehuke zavi ate'na'e.
9 I Jorden sank hendes Porte, Slåerne brød han. Blandt Folkene bor uden Lov hendes Konge og Fyrster, og ikke fanger Profeterne Syn fra HERREN.
Ana higeno Jerusalemi kumamofo rankafaramina mopamo refinetegeno, kafante'ma eri rusima nehaza ainiramina, Ra Anumzamo'a rufutagi atrene. Hagi kini vahe'zamine kva vahe'zaminena ha' vahe'mo'za eme zamavare'za afete moparega vu'za kina ome hunezmantageno kasegemo'enena fanane hu'ne. Ana nehigeno Ra Anumzamo'a ava'nagna zampina eforera huno kasnampa vahera nanekea eme ozmasami'ne.
10 Zions datters Ældste sidder på Jorden i Tavshed; på Hovedet kaster de Støv, de er klædt i Sæk; Jerusalems Jomfruer sænker mod Jord deres Hoved.
Hagi Jerusalemi kumapi ranra vahe'mo'za zamasunku kukena nehu'za, kugusopa kate'za zamanunte nefre'za, kea osu akohe'za mopafi mani'naze. Ana nehazage'za vene omase mofa'nema Jerusalemi kumapima nemaniza mofanemo'za mopafi kepri hu'naze.
11 Mine Øjne hensvinder i Gråd, mit Indre gløder, mit Hjerte er knust, fordi mit Folk er brudt sammen; thi Børn og spæde forsmægter på Byens Torve;
Nagri vahe'ma knama eri'zazama nege'na, ne'onse mofavre naga'mozama kumamofo kankamumpima hankavezmi omanege'zama umase emasema nehaza zama negena, zavira netogeno navumo'a pro nehigeno, tumonimo'a atane'ne. Ana nehigeno nagu'afi zamo'a marerino nanankempi titipa hu'ne.
12 hver spørger sin Moder: "Hvor er der Korn og Vin?" forsmægter på Byens Torve som en, der er såret, idet de udånder Sjælen ved Moderens Bryst.
Ne'onse mofavre naga'moza, hapinti ahe kuzafa hu'naza sondia vahe'mo hiaza hu'za, kumamofo kankamumpi mani'neza ne'zanku fri'za nehu'za, antazamimofonku hu'za ne'zane tinena tamiho hu'za nehazage'za antazamimo'za zamazampi zamavare'nage'za nefrize.
13 Med hvad skal jeg stille dig lige, Jerusalems Datter, hvormed skal jeg ligne og trøste dig, Zions Jomfru? Thi dit Sammenbrud er stort som Havet, hvo læger dig vel?
Hagi Jerusalemi kunamokagura nasunku hugantoanki, na'ane hu'na kagrikura hugahue? Magora ina kuma'mo kagrama eri'nankna knazana kora eri'neane hu'na kagri'enena erinte'na kegahue? Saioni mofa'moka na'ane hu'na kazeri hankaveti nanekea hugahue? Kagrama eri'nana hazenke zamo'a, hagerimo'ma hiaza huno amefenkame antuntu huno urami'ne. Ana hu'neankino mago vahe'mo'a kazeri onkanamregahie.
14 Profeternes Syner om dig var Tomhed og Løgn, de afsløred ikke din Skyld for at vende din Skæbne, Synerne gav dig kun tomme, vildende Udsagn.
Kasnampa vahekamo'zama avanagnaza ke'none hu'zama huama'ma hu'nazana, havige hu'za kagrira regavatga hu'naze. Hagi kagrama hu'nana kumira erinte amara hu'za kasamizagenka nentahinka, ana kumimofo kinafintira atrenka fru hunka omani'nane. Anumzamofontegati eri'nona kasnampa ke hu'zama kagri'ma kasami'nazana havige hu'za kavre'za havi kampi vu'naze.
15 Over dig slog de Hænderne sammen, de, hvis Vej faldt forbi, de hån fløjted, rysted på Hoved ad Jerusalems Datter: "Er det da Byen, man kaldte den fuldendt skønne, al Jordens Glæde?"
Jerusalemi kumamoka kagri tvaonte'ma enevuza kasunku zampima mani'nana zama nege'za, zamazana rupro nehu'za kiza zokago ke hunegante'za, Jerusalemi kumapima mani'naza vahe'ma nezamage'za zamagena ru'naze. Ana nehu'za amanage hu'za hu'naze. Kora ama kumamo'a knare zantfama huno konariri'ane kuma me'nege'za maka ama mopafi vahe'mo'zama nege'za muse nehu'za husgama hunte'naza kumapi ru kumare? hu'za hu'naze.
16 De opspærred Munden imod dig, alle dine Fjender, hånfløjted, skar Tænder og sagde: "Vi opslugte hende; ja, det er Dagen, vi vented, vi fik den at se."
Jerusalemi kumamoka maka ha' vahekamo'za sifna kea hunegante'za, zamavera aninkreki nehu'za zokago kea amanage hu'za nehaze. Amanahu knama fore hanie hutama avegama ante'nona kna meni efore higeta ofri kasefa huta mani'neta Jerusalemi kumara eri haviza nehune hu'za nehaze.
17 HERREN har gjort, som han tænkte, fuldbyrdet det Ord, han sendte i fordums Dage, brudt ned uden Skånsel, ladet Fjender glæde sig over dig, rejst Uvenners Horn.
Ra Anumzamo'ma korapa'ma huno, e'ina hu'za hugahuema huno retroma hunte'nea zamo efore nehigeno, hugahuema huno'ma hu'nea nanekea eri rganere. Ana hu'neankino Jerusalemi kumamoka asunkura huoganteno, kazeri mopafi atre'ne. Ha' vaheka'a hankave nezamino, zmatrege'za e'za, hara eme hugagatere'naze. Ana nehu'za kagrama havizama hana zankura tusi musenkase hu'naze.
18 Råb højt til Herren, du Jomfru, Zions Datter, lad Tårerne strømme som Bække ved Dag og ved Nat, und dig ej Ro, lad ikke dit Øje få Hvile!
Jerusalemi kumapima mani'naza vahemota Ra Anumzamofontega zavi krafagea hiho. Ana nehuta feru'ene kenage'enena zavira netenkeno, tamavunu'mo'a tinkna huno eramino. Kagra amnea omaninka, zavira tevava nehugeno kavumo'a pro hino.
19 Stå op og klag dig om Natten, når Vagterne skifter, udøs dit Hjerte som Vand for Herrens Åsyn, løft dine Hænder til ham for Børnenes Liv, som forsmægter af Hunger ved alle Gadernes Hjørner.
Kenagera otinka mani'nenka, tima eri tagi treaza hunka, knazane krimpa haviza hu'zanena erinte ama hunka kazama hanigura Ra Anumzamofona asamio. Ana nehunka ne'onse mofavre nagaka'ama zamagaku'ma nehu'zama kuma kankamumpima fri'zama nehaza nagama zamazama hanigura, kazana erisga hunka Ra Anumzamofontega nunamuna huo.
20 HERRE se til og agt på, mod hvem du har gjort det. Skal Kvinder da æde den Livsfrugt, de kælede for, myrdes i Herrens Helligdom Præst og Profet?
Ra Anumzamoka Kagra'a vahete'ma amanahu knazama eri fore'ma nehana zana negenka kagesa antahio. Ane'mo'zama zamavesi zamavesi'ma hunezmantaza mofavrezamia zamahe'zama nenazana, e'i knare nehifi? Pristi vahe'ene kasnampa vahe'enema ha' vahe'mo'zama Kagri mono nompima mareri'zama zamahe nefri'zana, e'i knare nehifi?
21 I Gaderne ligger på Jorden unge og gamle, mine Jomfruer og mine Ynglinge faldt for Sværdet; på din Vredesdag slog du ihjel, hugged ned uden Skånsel.
Ha' vahe'mo'za kasefa vahe'ene tavava ozafaramima zamahe frizage'za, kuma kankamumpina, kugusopafi mase'naze. Nahezaveramine mofa'neramina bainati kazinteti zamahe fri'naze. Ra Anumzamoka anama krimpama ahea knafina, magore hunka ozmatre zamahe fri' vagare'nane.
22 Du bød mine Rædsler til Fest fra alle Sider. På HERRENs Vredes Dag undslap og frelstes ingen; min Fjende tilintetgjorde dem, jeg plejed og fostred.
Ra Anumzamoka karimpahe knama egenka ne'zama kreno neneno musema hu kna zupa vahe'ma zurunama hanke'zama azankna hunka, ha' vaheni'a zuruna hanke'za e'za maka kazigatira eme nazeri koro nehu'za hara hunante'za nagrama kase zamante'na kegavama nehua ne'onse mofavre nagani'a ozmatre'za ana maka zamahe hana hu'naze.

< Klagesangene 2 >